Balancen i at holde ud til enden
Ældste Michael John U. Teh
De Halvfjerds
Fra talen »These Are Your Days« på Brigham Young University-Idaho den 9. juni 2015. Hele talen kan ses på web.byui.edu/devotionalsandspeeches.
Jeg vidner om, at vi kan have glæde indtil enden, når vi følger Helligåndens tilskyndelser, vælger godt frem for ondt og balancerer vores forpligtelser.
Jeg talte for nylig med mine børn, niecer og en ung ven for at få en fornemmelse af de spørgsmål, udfordringer, frustrationer og sejre, de unge voksne har i dag. Jeg har tænkt og bedt om det, de fortalte mig, og jeg har sammenfattet det i punkter, som jeg nu vil dele med håbet om, at de kan hjælpe med at besvare nogle af de spørgsmål og udfordringer.
Lyt til Helligånden
På trods af, hvad I nogle gange føler, så erklærer jeg, at vor himmelske Fader besvarer vores bønner på sin måde. Tænk over følgende skriftsteder:
»For enhver, der beder, får; og den, der søger, finder; og for den, der banker på, skal der lukkes op« (3 Ne 14:8).
»Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud, som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser, og så vil han få den« (Jak 1:5).
»Se, jeg vil tale til dig i dit sind og i dit hjerte ved Helligånden, som skal komme over dig, og som skal bo i dit hjerte« (L&P 8:2).
Hvordan modtager vi så svar og åbenbaring? Hvordan ved vi, at det er Helligånden og ikke bare vores egne tanker? Jeg har to oplevelser i mit liv, som er blevet et mønster.
Da søster Teh og jeg havde datet i et stykke tid, blev det klart, at jeg ønskede at dele evigheden med hende. Jeg gjorde det naturligvis til et emne for oprigtig bøn og faste. Der kom ingen ændring i mine følelser. Jeg følte ikke en brænden i mit bryst. Jeg fortsatte dog med at have det godt omkring min beslutning, så jeg holdt ud. Søster Teh fik det samme svar, så her er vi. Siden den oplevelse har jeg fået mange af mine svar på en lignende måde (se L&P 6:22-23).
Sammenlign det med oplevelser, jeg har nu angående nogle specifikke opgaver for De Tolv Apostles Kvorum med at kalde en ny stavspræsident. Idet jeg er gået til denne opgave i en ånd af bøn og faste, er jeg blevet velsignet med et tydeligt indtryk, der hjælper mig til at vide, hvem der skal kaldes. Indtryk kommer nogle gange før, nogle gange under eller somme tider efter interviewene. Jeg føler altid en brænden i mit bryst. Jeg har siden genkendt det som den måde, Helligånden vejleder mig i sådanne opgaver.
Hvorfor er der forskel på den måde, Helligånden kommunikerer med mig? Jeg ved det ikke. Det vigtige er, at jeg har lært at genkende dette mønster som, hvordan jeg får åbenbaring. Jeg opnår trøst og selvtillid fra følgende formaning: »Vær du ydmyg, så skal Herren din Gud lede dig ved hånden og give dig svar på dine bønner« (L&P 112:10).
Vælg godt frem for ondt
Nogle mennesker synes, at det er blevet sværere og sværere at skelne mellem rigtigt og forkert. Der lader til at være flere og flere gråzoner. Mange af de forkerte, men populære meninger i dag virker til at give mening, når man kun ser dem igennem en snæver linse. Men gammelt affald dækket med en ny emballage og bakket op af kreativ reklame er stadigvæk affald.
At skelne mellem rigtigt og forkert behøver ikke at være kompliceret. Selv før vi modtager Helligåndsgaven, er vi velsignet med Kristi lys:
»For se, Kristi ånd er givet til enhver, så han kan kende godt fra ondt; derfor viser jeg jer, hvordan man skal dømme; for alt, hvad der tilskynder til at gøre godt og formår til at tro på Kristus, udgår ved Kristi gave og kraft; derfor kan I med fuldkommen kundskab vide, at det er af Gud.
Men hvad som helst, der formår menneskene til at gøre ondt og ikke tro på Kristus og fornægte ham og ikke tjene Gud, det kan I med fuldkommen kundskab vide er af Djævelen; for på denne måde virker Djævelen, for han formår ingen til at gøre godt« (Moro 7:16-17).
En af de største prøver i vore dage er opretholdelsen af den levende profet. De fleste af os vil sige: »Åh, det er nemt. Det gør jeg allerede. Tjek.«
Men det er fantastisk at se, hvordan nogle mennesker, der tilsyneladende opretholder den levende profet, reagerer på nogle af de populære meninger i vore dage. Når vi står over for gruppepres, reagerer nogle af os som om eller danner meninger, der antyder, at vi ikke ved, at der findes en levende profet.
Find den rette balance
Har I så meget at gøre, at I føler, at I bliver trukket i forskellige retninger? Gæt engang! Det bliver kun værre. Så spørgsmålet er: Hvordan finder I den rette balance?
Gør den evige natur i jeres ånd og jeres identitet som Guds søn eller datter til jeres fyrtårn. Fokuser jeres energi på den sandhed og det, den betyder. Alt andet vil enten forsvinde ud af jeres liv eller falde på plads.1 To skriftsteder kan virke som vejledende principper:
»Men søg I først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt dette gives jer i tilgift« (3 Ne 13:33).
»Saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve hverken bryder ind eller stjæler.
For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være« (Matt 6:20-21).
Tro det eller ej, jeg var engang i jeres sted. Der var et tidspunkt i mit liv, hvor jeg havde fuldtidsarbejde, gik i skole om aftenen og havde et andet deltidsarbejde efter skole indtil langt ud på morgenen – da søster Teh og jeg sørgede for vores nystiftede familie. Jeg fik kun et par timers søvn et par gange om ugen i to måneder. Oven i det virkede jeg i menighedens biskopråd.
Det var en af de mest produktive perioder i mit liv. Jeg tror ikke, at jeg nogensinde har brugt 24 timer mere effektivt, end jeg gjorde i den periode.
Præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008) mindede os om, at vi har et ansvar for vores familie, for vores arbejdsgiver, for Herren og for os selv.
Hvordan balancerer vi disse ansvar? Præsident Hinckley sagde: »Jeg tror ikke, at det er svært. Jeg har tjent i mange stillinger i denne kirke. Jeg har 5 børn, der var små og voksede op, da jeg tjente i de forskellige stillinger … Vi nød livet. Vi havde familieaftener. Vi gjorde det, Kirken forventede af os.«2
Glæde til enden
At holde ud til enden er ikke blot at færdiggøre en evangelisk tjekliste og sige: »Jeg er god.« Alt, jeg nu skal gøre, er at følge med og bevare det.« Det er snarere en konstant læring og udvikling. Jesu Kristi evangelium handler om konstant omvendelse og forandring – det er en bjergbestigning snarere end en gåtur i parken.
Kong Benjamin sagde: »Se til, at alt dette gøres med visdom og orden; for det forlanges ikke, at et menneske skal løbe hurtigere, end det har styrke til« (Mosi 4:27).
Nogle sidste dages hellige ser dette skriftsted som en retfærdiggørelse på deres uvillighed til at prøve hårdere eller gøre deres bedste. Problemet er, at de fokuserer på den første halvdel af skriftstedet.
Her er anden halvdel: »Det er nødvendigt, at han er flittig, så han derved kan vinde sejrsprisen; derfor må alt gøres med orden.« De to halvdele sammen tydeliggør, hvad det virkelig betyder at gøre noget med visdom og orden.
En af mine venner, en ung atlet, introducerede mig for et fænomen, der hedder fornyet energi, som giver en styrken til at fortsætte, selvom man er træt.
Om at finde fornyet energi i andre aspekter af sit liv siger min ven: »Som collegestuderende kan det være meget nemt at komme hjem en sen aften og komme med en undskyldning om at være for træt til at bede eller læse skrifterne eller endda tage regelmæssigt i templet. Der kan være mange undskyldninger for ikke at gøre disse ting, især for collegestuderende. Men i sidste ende er vi nødt til at finde en fornyet energi og gøre disse ting.«
Måske i stedet for at holde ud til enden kan vi finde vores fornyede energi – vores åndelige energi – og nyde glæde til enden. Jeg vidner om, at vi kan gøre det, når vi følger Helligåndens tilskyndelser, vælger godt frem for ondt og balancerer vores forpligtelser.