Fem ting, gode lyttere gør

Det at virkelig lytte vil hjælpe jer til at imødekomme andres åndelige og timelige behov, som Frelseren ville.

Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Måske er det endnu vigtigere at lytte end at tale … Hvis vi lytter med kærlighed, behøver vi ikke at spekulere på, hvad vi skal sige. Det vil blive os givet – af Ånden«.¹

At lytte er en færdighed, vi kan lære. Ved at lytte viser vi vores kærlighed til andre, det hjælper med at opbygge stærke forhold og indbyder Ånden til at velsigne os med gaven at kunne skelne for at hjælpe os til at forstå andres behov.² Her er fem måder, hvorpå vi kan forbedre, hvordan vi lytter.

1. Giv dem tid

Mange folk har brug for tid til at samle deres tanker, inden de taler. Giv dem tid til at tænke, både før og efter de siger noget (se Jak 1:19). Bare fordi de er færdige med at tale, betyder det ikke, at de har sagt alt, de gerne vil sige. Vær ikke bange for stilhed (se Job 2:11-3:1 og Alma 18:14-16).

2. Vær opmærksom

Vi tænker hurtigere, end vi taler. Undgå fristelsen med at nå til konklusioner eller tænke på, hvad I vil sige, når de er færdige (se Ordsp 18:13.). Lyt i stedet med hensigten om at forstå. Jeres svar bliver bedre, da det vil være med en større forståelse.

3. Tydeliggør

Vær ikke bange for at stille spørgsmål, der tydeliggør noget, I ikke forstod (se Mark 9:32). Tydeliggørelse reducerer misforståelser og viser jeres interesse i det, der bliver sagt.

4. Reflekter

Omformuler det, I hørte, og hvordan I har forstået, at den anden har det. Dette hjælper dem til at vide, om I har forstået det, og giver dem mulighed for at tydeliggøre tingene.

5. Find et fælles grundlag

I er måske ikke enige i alt, der er blevet sagt, men vær enige i det, I kan, uden at fordreje jeres egne følelser. At være venlig kan være med til at mindske angst og undgå, at folk går i forsvarsposition (se Matt 5:25).

Præsident Russell M. Nelson har sagt, at vi skal »lær[e] at lytte; og lyt[te] … for at lære af hinanden.«³ Når I lytter med hensigten om at lære andre at kende, vil I bedre kunne forstå deres behov og høre tilskyndelserne om, hvordan I kan tage jer af dem omkring jer, ligesom Frelseren ville.

At lytte er kærlighed

En tale af ældste Holland illustrerer kraften i at lytte:

»Min ven, Troy Russell, [kørte] langsomt sin pickup ud af garagen … Han kunne mærke, at baghjulene kørte over noget … Han steg ud og fandt sin niårige søn, Austen, liggende med ansigtet i fortovet … Austen var væk.

Troy var utrøstelig og ude af stand til at sove eller finde fred … Men i den fortvivlede tid kom … John Maning.

Jeg ved ærligt talt ikke, hvilket skema John og hans juniorkammerat havde for at besøge familien Russell … Det, jeg ved, er, at sidste forår rakte bror Manning ud og trak Troy Russell op fra den tragedie i indkørslen, akkurat som hvis han selv løftede lille Austen op. Som den … broder i evangeliet, John var formodet at være, overtog han ganske enkelt præstedømmeomsorgen for Troy Russell. Han begyndte med at sige ›Troy, Austen ønsker, at du kommer på fødderne igen, også på basketball-banen, så jeg kommer her hver morgen kvart over fem. Vær klar‹ …

›Jeg havde ikke lyst til det,‹ fortalte Troy mig senere, ›for jeg havde altid haft Austen med mig … Men John insisterede, så jeg tog med. Lige fra første dag talte vi – eller rettere sagt jeg talte, og John lyttede … Til at begynde med var det svært, men med tiden indså jeg, at jeg havde fundet styrke i skikkelse af [John Maning], han elskede mig og lyttede til mig, indtil solen endelig skinnede i mit liv igen.‹«⁴