Udvidelse af præstedømmets velsignelser

Gud elsker alle sine børn og har givet os alle mulighed for at vende tilbage til ham.

familie, der går ved templet i Ghana — En familie går på tempelgrunden ved templet i Accra i Ghana, et af otte templer, der er bekendtgjort, under opførelse eller fungerer i Afrika.

Mormons Bog lærer os, at »alle er lige for Gud«, deriblandt »sort og hvid, træl og fri, mand og kvinde« (2 Ne 26:33). Da Gud elsker os alle , har han givet os alle mulighed for at vende tilbage til sig (se Moses 5:9; TA 1:3). Gennem Kirkens historie er folk af enhver race og etnicitet blevet døbt med det formål og har levet som trofaste sidste dages hellige.

Fra midt i 1800-tallet tillod Kirken ikke mænd af sort, afrikansk herkomst at få præstedømmet, og tillod ikke sorte mænd eller kvinder at deltage i tempelbegavelsen eller beseglingsordinancerne.¹ Der findes ingen kendte optegnelser, som forklarer oprindelsen til denne praksis, og ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har fremhævet, at disse teorier givet i forsøget på at forklare begrænsningerne er myter, der aldrig skal spredes: »Uanset hvor velmenende forklaringerne var, tror jeg, at de fleste af dem var utilstrækkelige og/eller forkerte … Vi ved helt enkelt ikke, hvorfor den praksis … fandt sted.«²

Mange profeter og præsidenter for Kirken, herunder Brigham Young, har lovet, at dagen ville komme, hvor alle mænd, der var værdige, ville modtage præstedømmet. I midten af det 20. århundrede har Kirkens ledere med kendskabet til disse løfter og som vidner til de sorte sidste dages helliges trofasthed »bedt længe og oprigtigt … med at anråbe Herren om guddommelig vejledning.«³

Åbenbaring fra Gud

Den vejledning kom til præsident Spencer W. Kimball (1895-1985) »efter langvarig meditation og bøn i det hellige tempels hellige værelser.« Den 1. juni 1978 åbenbarede Herren til sin profet og medlemmerne af Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum, at »den længe forjættede dag er kommet, da hver trofast, værdig mand i kirken kan modtage det hellige præstedømme med magt til at udøve dets guddommelige myndighed og sammen med sine kære nyde enhver velsignelse, som kommer derfra, herunder templets velsignelser.«⁴

I bekendtgørelsen af denne åbenbaring sagde Det Første Præsidentskab: »Vi erklærer højtideligt, at Herren nu har kundgjort sin vilje til velsignelse for alle sine børn overalt på jorden.«⁵

Under den næste generalkonference præsenterede Det Første Præsidentskab åbenbaringen for Kirkens medlemmer, der accepterede den som »Herrens ord og vilje« og støttede enstemmigt Officiel Erklæring – 2 som en del af hellig skrift.

Resultatet af åbenbaringen

ung mand, der underviser — En ung mand underviser ved et kvorumsmøde i Paris i Frankrig, hvor de fleste menigheder har medlemmer fra mange forskellige lande i verden.

Virkningen af åbenbaringen var dybtgående. Gud havde ikke kun givet præstedømmets og templets velsignelser til alle værdige medlemmer uanset race, men tempelordinancerne kunne nu udføres for alle, der nogensinde har levet.

Med åbenbaringen kom muligheden for at udvide missioneringen, og antallet af medlemmer blomstrede i mange nationer slægter, tungemål og folkeslag.

Kirkens lærdomme

Efterhånden som Herrens værk fortsat er blevet spredt over hele verden, har medlemmerne af Kirken nydt en tid med større enhed. Når Kirkens medlemmer i større grad omgås hinanden fra mange nationaliteter og kulturer, har kirkeledere fremhævet vigtigheden af at elske og styrke hinanden og udelukke enhver form for fordomme og racisme.

»Vi er nødt til at omfavne Guds børn med barmhjertighed og udelukke fordomme, herunder racisme, sexisme og nationalisme,« sagde præsident M. Russell Ballard, fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum. »Lad det være sagt, at vi virkelig tror på, at velsignelserne i Jesu Kristi gengivne evangelium er for alle Guds børn.«⁶ Da præsident Russell M. Nelson talte om Guds evige familie, sagde han: »Kun en forståelse af Guds klare faderskab kan føre til en fuld værdsættelse af menneskets virkelige broderskab. Den forståelse inspirerer til at opbygge broer af samarbejde i stedet for mure, der adskiller.«⁷

Gå fremad sammen

Selv om vi ikke ved alt, er der nogle få ting, vi alle kan vide. Vi kan vide, at Gud elsker os og har en plan for, at vi alle kan være en forenet, evig familie. Vi kan vide, at dette er Herrens genoprettede kirke, og at han leder den gennem sine profeter. Det kan hjælpe os at have et personligt vidnesbyrd om disse sandheder, når vi sammen går fremad gennem de muligheder og udfordringer, vi møder på vejen til at blive som ham (se Moro 7:48).