På talerstolen
Sammen om at gøre godt
Vær stræbsomme med at gøre godt
[17. marts 1842]
»Præsident3 Emma Smith bemærkede, at vi vil gøre noget ekstraordinært. Når en båd er fanget i et strømfald med en mængde mormoner ombord, skal vi se det som et højt råb om hjælp. Vi forventer ekstraordinære begivenheder og vigtige kald.
[Hun kom] med bemærkninger om formålet med foreningen, dens pligt mod andre også de tilsvarende pligter mod hinanden, dvs. at opsøge og afhjælpe den nødstedte, at hvert medlem bør være ambitiøs med at gøre godt … og at omgås og handle ærligt med hinanden.«
Stå samlet
[24. marts 1842]
»Præsident E. Smith … rejste sig og sagde, at tiltag for at fremme enighed i denne forening må vises stor opmærksomhed. At ethvert medlem bør indlemmes i fuldt fællesskab. Hun håbede, at de som forening ville afstå fra enhver form for misundelse og dårlige følelser for hinanden, hvis der skulle være sådanne …
Ingen behøver at føle sig ømtålelig omkring forespørgsler om denne forening. Der er intet hemmeligt. Formålet med den er udelukkende velgørende … målene er næstekærlige; ingen kan have noget imod at formidle det gode og holde det onde tilbage. Hun håbede, at alle ville føle sig forpligtet til at følge denne regel … Det er enhver persons pligt at spørge ind til den fattiges forhold og repræsentere deres sande tilstand.«
Begynd derhjemme
[14. april 1842]
»Præsident E. Smiths ønske var at gøre godt. Hun håbede, at alle medlemmer af denne forening ville bistå hende. Hun sagde, at det var nødvendigt at begynde derhjemme og udrydde alt ondt fra vores eget hjerte … Hun underbyggede nødvendigheden af at leve på en måde, der vil være antagelig for Gud.«
Omvendelse og forsagelse
[Den 19. maj 1842]
»Fr. præsident fortsatte med at formane alle, som havde begået fejl til at omvende sig og aflægge deres synder. Hun sagde, at Satans styrker var imod denne kirke.«
Lev retskaffent for Gud
[23. juni 1842]
»Fr. præsident sagde, at hun glædede sig over at se den voksende enighed i foreningen. Hun håbede, at vi ville leve retskaffent for Gud, os imellem og for verden … Hun sagde, at alt, vi skulle gøre, var at frygte Gud og holde buddene og ved at gøre det, ville vi opnå fremgang.«
Styrk hinanden
[16. marts 1844]
»Fr. præsident … talte til forsamlingen om nødvendigheden af at stå samlet og styrke hinandens hænder for, at vi kan være i stand til at gøre meget godt blandt de fattige … Vi må slå en skærmende ring af barmhjertighed rundt om dem, der vil omvende sig og aflægge sine synder … Hun rådede alle til at rette sig efter Mormons Bog og Lære og Pagter.«