Tortillas og Amigas
Forfatterne bor i Utah i USA.
»Hvis du vil have en ven, skal du vise, at du er interesseret« (Children’s Songbook, s. 262).
Adriana kedede sig. Hun ville gerne lege med sin tvillingesøster, Diana. Men Diana var gået ud for at købe mad på markedet sammen med mamá. Adriana sukkede. Huset føltes meget tomt. Hun ønskede, at hun var gået med dem.
Adriana bestemte sig for at gå ind til sin nabo, Margarita. Margaritas børn var voksne alle sammen, og hun var som en bedstemor for Adriana. De havde det altid så sjovt sammen.
Adriana gik udenfor. Solen bagte på hende, mens hun gik hen til Margaritas hus. Hun stak hovedet ind ad døren. »Margarita, er du hjemme?«
»Sí, jeg er i køkkenet,« svarede Margarita. Adriana fandt hende siddende ved køkkenbordet med bøjet hoved. Hun så op, da Adriana kom ind.
»Hej, Adriana,« sagde Margarita. Hun smilede svagt. Men hun virkede lidt trist.
»Er der noget galt?« spurgte Adriana.
Margarita sukkede. »Ikke noget, du skal bekymre dig om.«
»Hvordan kan jeg få hende i bedre humør?« tænkte Adriana. Margarita virkede altid glad, når de lavede mad sammen. »Kan jeg hjælpe dig med at lave tortillas?«
»Jeg er lige blevet færdig med at lave nogle,« sagde Margarita. Hun løftede en stofserviet og viste en stak tortillaer.
»Kan jeg så hjælpe dig med at spise tortillas?« spurgte Adriana med et smil.
Margarita grinede. »Selvfølgelig. Lad mig lige varme lidt bønner op til dem.«
Adriana stod ved siden af Margarita ved komfuret og stirrede på de sorte stegte bønner i gryden. Da de var færdige, bar hun dem hen til bordet. Margarita kom med tortillaerne og osten.
Adriana tog en varm tortilla og spredte bønner på. Så dryssede hun ost oven på. Det så lækkert ud. Adriana kunne ikke vente med at smage. Men der var noget andet, hun gerne ville gøre først.
»Må jeg bede en bøn?« spurgte Adriana Margarita.
»Ja da.«
Adriana lukkede øjnene og foldede hænderne. »Vor himmelske Fader, vi takker dig for denne mad. Vil du velsigne den, så den gør os sunde og stærke. Og vil du ikke nok hjælpe Margarita med alt det, hun har brug for. Jeg er glad for at være hendes ven. I Jesu Kristi navn. Amen.«
Adriana åbnede sine øjne. Margarita smilede – denne gang var det et rigtigt smil. Mens de spiste, talte de om skolen, sport og bøger. Adriana elskede at tale med Margarita.
Da de var færdige med at spise, gav Adriana Margarita et stort kram. »Mange tak for maden. Det var rigtig hyggeligt!«
Margarita krammede Adriana igen. »Tak Adriana. Jeg havde brug for en ven i dag.«
Adriana strålede. »Jeg er glad for, at vi er amigas.«
»Jeg er også glad for, at vi er venner,« sagde Margarita. »Hvorfor tager du ikke resten af disse tortillaer med hjem? Jeg er så mæt.«
Adriana hoppede hele vejen hjem. Hun var helt proppet – og ikke kun af tortillas! Hun var helt proppet af venskab fra top til tå.
Venskabstortillaer
Disse majstortillaer er lette at lave og perfekte til at dele med venner! Sørg for, at der er en voksen til at hjælpe!
5 dl majsmel
3 3/4 dl lunkent vand
-
Rør mel og vand sammen. Ælt dejen, til den er blød.
-
Form dejen til små boller. Læg en bolle mellem to ark bagepapir.
-
Pres bollen flad med en tallerken eller stegepande flere gange.
-
Steg tortillaen på en stegepande på mellemvarme. Når den øverste side bliver mørkere, vendes tortillaen.
-
Spis den med bønner og ost! Velbekomme!