Fra missionsmarken
Ekstra hjælp
Forfatteren bor i Iowa i USA.
På jeres mission møder I måske undersøgere, der har brug for nogen ved deres side, der er villige til at dykke ned i processen med dem.
Fotografi af dykker med maske fra Getty Images
Jeg dykkede ned i min egen takt. 1,5 meter … jeg følte en strøm puffe til mig. Tre meter. Pludselig blev det mørkt. Jeg blev stakåndet. Dette kolde, grumsede hav lignede på ingen måde det bassin, vi havde øvet i. Bange og klaustrofobisk skyndte jeg mig mod vandoverfladen.
»Hvad skete der?« spurgte assistenttræneren mig. Tårerne vældede frem i min maske. Jeg var i gang med min eksamen i dykning med maske, hvor jeg skulle ned på 9 meter, der var et krav for at bestå. Assistenten så min panik og forsikrede mig om, at jeg var okay. Han var opmuntrende, uden at være anmassende. På et tidspunkt sagde han: »Du behøver ikke at gøre dette.« Det var der, jeg opdagede, at jeg gerne ville.
Jeg indså, at selvom det var svært for mig, ville jeg gerne fuldføre det, jeg ville gerne have min certificering. Så jeg tøjlede min frygt og færdiggjorde de resterende prøver med klassen, så jeg kunne bestå. Det var svært, men med lidt opmuntring var jeg i stand til det.
Nogle måneder senere, mens jeg tjente som missionær i Peru, blev jeg mindet om min svære dykkeroplevelse, da jeg opfordrede nogle mennesker til at styrke deres tro og ændre deres liv. En familie, som min makker og jeg især elskede at besøge, var familien Rumay. Carina og Enrique og deres to teenagedøtre, Karen og Nicole, bød os ofte velkommen og stjal hurtigt vores hjerter. Der gik ikke lang tid, før Carina, Karen og Nicole accepterede evangeliet og sluttede sig til Kirken.
Enrique havde dog brug for lidt ekstra hjælp. Vores budskab adskilte sig fra det, han havde set under sin opvækst, så det tog os lidt tid at vinde hans tillid. Der var forskellige ting, der bekymrede Enrique. Det, der primært bekymrede ham ved evangeliet, var Mormons Bog. Han havde aldrig hørt om den bog, og han fandt det svært at læse og forstå den. Denne manglende kendskab gjorde Enrique utryg.
På det punkt var Enrique ligesom mig, da jeg svømmede op til vandoverfladen; alle de andre syntes at have nemt ved at dykke ned, men jeg blev lammet af frygt. Og ligesom med mig var alt, hvad Enrique havde brug for lidt ekstra hjælp for at klare det.
Den hjælp kom til ham i forskellige former. Han fik missionærerne til at hjælpe ham med at tale om sine bekymringer og føle Ånden. Der var også medlemmer af menigheden, der hjalp ham og underviste ham om hans rolle som far. Den største hjælp var dog Enriques egen familie.
Selv inden de blev døbt, havde familien gjort det til en vane at bede og studere sammen som familie. De skaffede Enrique et sæt skrifter med større tekst og en lydbogsversion, så han havde lettere ved at studere Mormons Bog. Disse enkle tiltag hjalp Enrique helt enormt. På intet tidspunkt pressede de ham, de støttede ham bare. Ved deres gerninger fortalte de ham: »Vi ved, at du kan klare det.«
Dette hjalp Enrique til selv at opdage kraften i Mormons Bog. En dag bekendtgjorde han, at han havde lyttet til hele bogen, og at han vidste, at det var Guds ord. Omkring fire måneder efter hans hustru og døtre var blevet døbt, tog Enrique det samme skridt og blev også døbt.
Enrique siger, at han er taknemmelig for den hjælp og tålmodighed, der gjorde ham i stand til at nå dertil, hvor han er i dag. Som missionær følte jeg mig velsignet ved at have været vidne til denne families eksempel på kærlighed, da de hjalp deres mand og far med at overvinde sine betænkeligheder. Jeg var også taknemmelig for, at jeg havde haft min udfordrende dykkeroplevelse, der gjorde, at jeg kunne sætte mig lidt ind i, hvad Enrique og andre undersøgere kan føle under omvendelsesprocessen.
Når I opfordrer folk til at omvende og ændre sig på jeres mission, så husk, at alle mennesker sommetider har brug for lidt ekstra opmuntring for at lykkes med det. De har måske brug for nogle tillidsvækkende og erfarne mennesker ved deres side, der siger: »Det skal nok gå. Jeg ved, du kan klare det. Jeg tror på dig.« De håber måske på, at I er den person, der er villig til at dykke ned i processen sammen med dem og hjælpe dem med at få styr på nye vaner og færdigheder, og I hjælper dem med at bestå deres eksamen, som i sidste ende er Herrens godkendelse.