2018
Velsignet for at erklære min tro
Juni 2018


Velsignet for at erklære min tro

Kristin McElderry, Massachusetts i USA

friends walking around campus

ILLUSTRATION: Dilleen Marsh

Jeg blev døbt, da jeg var 19. Mange af min familie og venner accepterede ikke min beslutning om at tilslutte mig Kirken, men det stoppede mig ikke. To uger senere begyndte jeg mit andet år på college. Da jeg kom tilbage til skolen, blev jeg nervøs for min nye tro.

Jeg begyndte at bekymre mig om, at jeg ikke ville have modet til at forsvare min tro. Jeg følte mig alene. Jeg havde aldrig mødt et medlem af Kirken på college, og jeg vidste ikke, hvor jeg skulle finde en kirkebygning, eller om der i det hele taget var en menighed eller gren i nærheden. Jeg bad til min himmelske Fader om mod. Jeg bad om, at jeg ville have selvtillid til forsvare min nyfundne tro.

Nogle få dage senere hjalp jeg nogle mennesker med at flytte ind. Jeg mødte en ung mand, der hed Brian, og vi blev venner. Vi gik omkring på skolen en dag, da han spurgte mig, hvad mine planer for søndagen var. Jeg fortalte ham, at jeg skulle i kirke.

»Nå, hvilken kirke går du i?« spurgte han.

Selvom jeg var nervøs, rettede jeg mig op og sagde: »Jeg går i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.«

Jeg var stolt af mig selv! Jeg var også nervøs for Brians reaktion. Så så jeg missionærerne. Før Brian fik sagt noget, fortalte jeg ham, at jeg ville være tilbage om lidt. Jeg løb over til missionærerne. De var glade for at møde mig og gav mig alle de oplysninger, jeg behøvede for at komme i kirke den næste dag.

Jeg gik tilbage til Brian og forklarede, hvad der var sket. Jeg fortalte ham også lidt om Kirken, og vi fortsatte med at gå uden den store forskel bortset fra mine energiske skridt. Jeg følte også den varme og fred, som kun Ånden kan give. Jeg havde bekymret mig om at være alene og ikke vide, hvor jeg skulle i kirke. Men jeg tror, at det var min himmelske Faders måde at velsigne mig for at erklære min tro, at de missionærer ankom på nøjagtigt det sted på det tidspunkt.

Der er gået mere end 10 år, og siden den dag har jeg aldrig været bange for at sige: »Jeg er medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige!«