Kirkens præsidenters lærdomme
Kapitel 12: Forebyggelse af personligt frafald

Kapitel 12

Forebyggelse af personligt frafald

Da præsident Brigham Young var i Kirtland, mødte han en gruppe frafaldne, som sammensværgede sig mod profeten Joseph Smith inden for selve templets mure. Han erklærede: »Jeg rejste mig op og fortalte dem på en enkel og bestemt måde, at Joseph var profet, og at jeg vidste det, og at de kunne rase imod og bagtale ham, så meget de ville, men at de ikke kunne ødelægge udvælgelsen af Guds profet, og at de kun kunne ødelægge deres egen myndighed, skære det bånd over, som bandt dem til profeten og til Gud, og nedsænke sig selv til helvede« (»History of Brigham Young,« DNW, 10 feb. 1858, s. 386). I Kirtland, Missouri, Nauvoo og Utah var præsident Young vidne til den ødelæggelse, der kommer til dem, som bukker under for frafald. Mange af de frafaldne havde været blandt hans nærmeste omgangsfæller. Han indså, at »uvæsentlige ting« ofte var begyndelsen til deres adskillelse fra sandheden, og han advarede ethvert medlem kraftigt om at vogte sig grundigt mod nogen som helst form for forsyndelse.

Brigham Youngs lærdomme

Frafald vil sige at vende sig bort fra Kirken og til sidst fornægte troen.

Hvad er det, som får folk til at vende sig bort fra Kirken? Meget uvæsentlige ting er ofte begyndelsen til afvigelse fra den rette sti. Hvis vi følger et kompas, hvis nål ikke viser rigtigt, vil en meget lille afvigelse i begyndelsen lede os, når vi har tilbagelagt en vis distance, langt bort fra det rigtige punkt, som vi har som mål (DBY, s. 83).

Hvis de hellige forsømmer at bede og forbryder sig mod den dag, som er afsat til tilbedelse af Gud, vil de miste hans Ånd. Hvis nogen vil tillade, at han eller hun overvældes af vrede og bander og svovler og misbruger Guds navn, kan vedkommende ikke beholde Helligånden hos sig. Kort sagt, hvis et menneske gør noget, som han ved er forkert og ikke omvender sig, kan han ikke have Helligånden hos sig, men vil vandre i mørke og til sidst fornægte troen (DBY, s. 85).

Det er yderst overraskende med ethvert princip for intelligens, at nogen mand eller kvinde vil lukke øjnene for evige ting, efter at de er blevet bekendt med dem, og lade … denne verdens ting, øjnenes lyst og kødets lyster forkludre deres tanker og trække dem den mindste smule væk fra livets principper (DBY, s. 82).

Det blev her til morgen sagt, at ingen nogensinde er faldet fra uden faktisk at have begået overtrædelse. Når man ikke udfører sine pligter, fører det til synd (DBY, s. 82).

Man hører mange sige: »Jeg er sidste dagels hellig, og jeg vil aldrig falde fra,« »jeg er sidste dages hellig, og vil være det, til den dag, jeg dør.« Jeg kommer aldrig med sådanne udtalelser, og vil aldrig gøre det. Jeg tror, at jeg har lært, at jeg ikke selv har nogen kraft, men mit system er beregnet til at vokse i visdom, viden og kraft, at få lidt her og lidt der. Men når jeg er overladt til mig selv, har jeg ingen kraft, og min visdom er dårskab. Da holder jeg mig tæt til Herren, og jeg har kraft i hans navn. Jeg tror, at jeg har lært evangeliet, så jeg kan vide, at i og af mig selv er jeg intet [se Alma 26:12] (DBY, s. 84).

Lad en mand eller kvinde, som har modtaget meget af Guds kraft, syner og åbenbaringer vende sig bort fra Herrens hellige befalinger, og det synes, som om deres sanser tages fra dem, deres forståelse og dømmekraft om retfærdighed tages væk, de går ind i mørket og bliver som en blind, der famler sig frem langs muren [se Es 59:9–10; 5 Mos 28:29] (DBY, s. 82–83).

Mange modtager evangeliet, fordi de ved, at det er sandt. De er overbevist om, at det er sandt; stærke argumenter overvælder dem, og efter oprigtig overvejelse tvinges de efter deres fornuft til at indrømme, at evangeliet er sandt. De giver efter for det og adlyder dets første principper, men søger aldrig at blive oplyst af Helligåndens kraft. Sådanne træder ofte ved siden af (DBY, s. 86).

Når vi finder fejl hos Kirkens ledere, begynder vi at skille os ud fra Kirken.

Når som helst noget medlem af denne Kirke viser tilbøjelighed til at stille spørgsmål ved hele Kirkens præsidents ret til at give vejledning i alle ting, ser man beviser på frafald – på en ånd, som, hvis den bliver opmuntret dertil, vil lede til adskillelse fra Kirken og til sidst til ødelæggelse. Hvor som helst der er nogen tilbøjelighed til at handle mod nogen retmæssigt udpeget tjener i dette rige, lige meget i hvilket embede denne er kaldet til at virke, vil det blive fulgt af de samme resultater, hvis man fremturer i dette. De vil »gå efter kødet i smudsigt begær og foragte Herrens myndighed. Hensynsløse og selvhævdende som de er, viger de ikke tilbage for at spotte overjordiske magter« [se 2 Pet 2:10] (DBY, s. 83).

Når et menneske begynder at finde fejl og stille spørgsmål ved det ene eller det andet og siger: »Ser det eller det ud, som om Herren har befalet det«? kan man vide, at den person mere eller mindre har frafaldets ånd i sig. Alle i dette rige eller på jordens overflade, som af hele sit hjerte søger at frelse sig selv, har nok i at gøre alt det, som han overhovedet kan, uden at skulle stille spørgsmål ved ting, som ikke kommer ham ved. Hvis han kan frelse sig selv, har det sandelig optaget hans tid og opmærksomhed. Sørg for, at I selv er på rette vej, sørg for, at synd og dårskab ikke ytrer sig hver dag (DBY, s. 83).

Mange tilegner sig den idé, at de er i stand til at begynde at undervise i principper, der aldrig er blevet undervist i. De er ikke klar over, at i det øjeblik, hvor de giver efter for denne forestilling, har djævelen magt over dem til at lede dem ind på uhellig grund. Selvom dette er noget, de burde have lært for længe siden, er det dog noget, som kun få lærte i Josephs dage (DBY, s. 77–78).

[Sådan en person] vil komme med falske profetier, men han vil gøre det med profetiens ånd; han vil føle, at han er profet og kan profetere, men han gør det ved en anden ånd og magt end den, som han har fået af Herren. Han bruger gaven lige såvel, som I og jeg bruger vores (DBY, s. 82).

Et af de første skridt mod frafald er at finde fejl ved jeres biskop; og når det er gjort afskæres denne person lidt efter lidt fra Kirken, det er enden på det, medmindre man omvender sig derfra og ikke hurtigt tager det næste skridt. Vil I tillade jer selv at finde fejl ved jeres biskop? (DBY, s. 86).

Ingen mand får magt fra Gud til at lave postyr i nogen gren i Kirken. Sådan en magt fås fra en ond kilde (DBY, s. 72).

Der findes folk, der forlader denne Kirke, men de forlader den, fordi de går ind i mørket, og den dag, hvor de beslutter, at der bør være en demokratisk afstemning eller med andre ord, at vi bør have to kandidater til det præsiderende præstedømme blandt de hellige, beslutter de at blive frafaldne. I Guds hus findes der ikke forvirring, splittelse, stridigheder, fjendskab, had, ondskab eller to sider af et spørgsmål; dér er der kun én side af et spørgsmål (DBY, s. 85).

De, som mister Ånden, fyldes med mørke og forvirring.

Når folk mister ånden i det værk, som de er engageret i, bliver de vantro i deres følelser. De siger, at de ikke ved, om Bibelen er sand, om Mormons Bog er sand, eller om nye åbenbaringer er sande, ej heller om der er en Gud eller ej. Når de mister dette værks ånd, mister de deres viden om Gud for tid og evighed; alt er tabt for dem (DBY, s. 83–84).

Folk begynder at falde fra ved at mene, at de har styrke, ved at lytte til fjendens hvisken, som lidt efter lidt leder dem på afveje, indtil de samler sig det, de kalder menneskets visdom; da begynder de at bevæge sig væk fra Gud, og deres sind bliver forvirret (DBY, s. 84).

Hvilke ting kan de sidste dages hellige falde bort fra? Alt, hvad der er godt, rent, helligt, guddommeligt, ophøjende, forædlende, og som udvikler vor himmelske Faders intelligente væseners ideer og evner, som han har frembragt på denne jord. Hvad vil de få til gengæld? Jeg kan sammenfatte det i ganske få ord. Dette er de ord, jeg ville bruge: Død, helvede og graven. Det er det, de vil få til gengæld. Vi kan gå i detaljer med det, de oplever. De oplever mørke, uvidenhed, tvivl, smerte, sorg, ulykke, klage og bekymring; ingen at beklage sig til i bekymringens stund, ingen skulder at græde ved på jammerens dag, slet ingen der vil have medlidenhed, når de er ene og forladt og kastes ud. Og jeg sammenfatter det ved at sige død, helvede og graven. Det er det, de vil få til gengæld for deres frafald fra evangeliet og Guds Søn (DBY, s. 85).

I har kendt mænd, som, da de var i Kirken, var aktive, opvakte og fulde af intelligens; men efter at de har forladt Kirken, er de blevet indskrænkede i deres forståelse, deres sind er blevet formørket, og alt er blevet et mysterium for dem, og med hensyn til Guds ting er de blevet som resten af verden, som tror, håber og beder til, at dette og hint må blive på den ene eller anden måde, men de ved ikke det mindste om det. Dette er præcis den situation, som de, der forlader Kirken, befinder sig i; de bevæger sig ind i mørket, de er ude af stand til at bedømme, forstå eller fatte tingene, som de er. De er som den fulde mand - han tror, at alle drikker meget mere end han, og at han er den eneste ædru person i kvarteret. De frafaldne tror, at alle andre end dem selv, tager fejl (DBY, s. 84).

De, som forlader Kirken, er som en fjer, der blæses frem og tilbage i luften. De ved ikke, hvor de går hen; de forstår ikke noget om deres egen eksistens; deres tro, dømmekraft og deres sinds virken er lige så ustabil som fjerens bevægelse, der svæver gennem luften. Vi har intet at holde fast i, kun troen på evangeliet (DBY, s. 84).

Vi kan stå fast ved at efterleve vores religion og søge Helligånden.

Vil der stadig være frafald? Ja, brødre og søstre, I kan vente, at brødre og søstre vil komme ind i Kirken og derefter falde fra. I kan vente, at nogle vil være trofaste for en tid og dernæst forlade Kirken (DBY, s. 85–86).

Hvorfor falder folk fra? I ved, at vi befinder os på Det Gode Skib Zion. Vi er midt ude på oceanet. En storm kommer, og som sømændene siger, arbejder hun meget hårdt. »Jeg vil ikke bliver her,« siger en. »Jeg tror ikke, at dette er skibet ›Zion‹.« »Men vi er midt på oceanet.« »Jeg er ligeglad, jeg vil ikke blive her.« Af ryger jakken, og han springer over bord. Vil han ikke drukne? Jo. Ligeledes er det med dem, der forlader denne Kirke. Dette er »Det Gode Skib Zion,« lad os blive på det (DBY, s. 85).

Gud står ved roret på dette store skib, og det gør mig godt tilpas … Lad dem, som ønsker det, falde fra, men Gud vil frelse alle, som er fast besluttet på at blive frelst (DBY, s. 86).

Hvis folket ville efterleve deres religion, ville der ikke være noget frafald, og vi ville ikke høre nogen klage eller folk finde fejl. Hvis folket hungrede efter det evige livs ord og hele deres sjæl var centreret om at opbygge Guds rige, ville ethvert hjerte og enhver hånd være rede og villig, og værket ville gå kraftigt frem, og vi kunne udvikle os, som vi burde (DBY, s. 84).

Vi ønsker at leve, så vi kan have Ånden hos os hver dag, hver time på dagen, hvert minut hver dag, og enhver sidste dages hellig er berettiget til Guds Ånd, til Helligåndens kraft, til at lede ham i hans egne pligter (DBY, s. 82).

Forslag til studium

Frafald vil sige at vende sig bort fra Kirken og til sidst fornægte troen.

  • Præsident Young identificerede nogle af årsagerne til frafald fra sandheden, som synes enkle eller »uvæsentlige«. Han sammenlignede det med »et kompas, hvis nål ikke viser rigtigt«. På hvilken måde er evangeliet som et rigtigt og nøjagtigt kompas? Hvilke små afvigelse i vores liv kan med tiden føre os på afveje? Hvilke ændringer bør vi gøre på vores kurs?

  • Hvilken advarsel gav præsident Young dem, som praler: »Jeg er sidste dages hellig, og jeg vil aldrig falde fra«? (Se også 2 Nephi 28:25; L&P 20:31–34).

  • Hvilken profetisk advarsel gav præsident Young de hellige, som har modtaget »Guds kraft« og derefter vendt sig »bort fra de hellige befalinger«?

  • Hvorfor er intellektuel overvejelse ikke nok til at holde os på vejen, der fører til evigt liv?

Når vi finder fejl hos Kirkens ledere, begynder vi at skille os ud fra Kirken.

  • Hvordan vil det styrke os som enkeltpersoner, familier, ward og samlet som medlemmer af Kirken, hvis vi passer vores egne kaldelser i stedet for at stille spørgsmål ved vores nuværende kirkelederes inspiration?

  • Hvad var præsident Youngs advarsel til dem, som kritiserer lederskabet i deres ward eller gren? Hvad kan vi gøre i Kirken og i hjemmet for at støtte biskoppen i vores ward, vores grenspræsident eller andre kirkeledere? Hvilken kurs bør vi følge, når der opstår reelle uoverensstemmelser? (Se også Matt 18:15; Luk 11:34).

  • Ifølge præsident Young kan der ikke finde en »demokratisk afstemning« sted mellem »to kandidater til det præsiderende præstedømme« i Kirken. (Se også L&P 28:2, 6–7). Hvordan adskiller opretholdelse ved »fælles samtykke« sig fra en »demokratisk afstemning«? (Se også L&P 20:65; 26:2).

  • Vi anmodes om at opretholde Kirkens ledere. Hvordan styrker vores villighed til at opretholde disse ledere hele Kirken? Hvordan svækker vores modvillighed til at støtte dem Kirken?

De, som mister Ånden, fyldes med mørke og forvirring.

  • Hvad mente præsident Young, da han sagde, at frafaldne mener, at de har styrke? Hvilken fare er der ved at stole på sin egen styrke? (Se også Helaman 4:13). Hvorfor vælger nogle »menneskets visdom« fremfor den visdom, som Gud har åbenbaret gennem Ånden? (Se også Es 29:13–14; 1 Kor 2:12–14).

  • Læs præsident Youngs svar på disse spørgsmål: »Hvilke ting kan de sidste dages hellige falde fra?« »Hvad vil de få til gengæld?«

  • Hvordan kan vi udøve vores tro for at hjælpe dem, der er »som en fjer, der blæses frem og tilbage i luften«?

Vi kan stå fast ved at efterleve vores religion og søge Helligånden.

  • Hvorfor vil der fortsat findes frafald i Kirken? Hvordan kan vi hindre begyndelsen til frafald i at komme ind i vores liv? Hvordan har andre medlemmer af Kirken og Ånden hjulpet jer med at forblive trofaste, når I måske har været fristet til at »være trofaste [kun] for en tid«?

  • Hvad bliver vi lovet, hvis vi bliver på »Det Gode Skib Zion«?

Judas kissing the Savior’s cheek

Judas bedrager Frelseren i Getsemane Have. Præsident Young advarede om, at »når et menneske begynder at finde fejl« ved Kirkens ledere og lærdomme, »kan man vide, at den person mere eller mindre har frafaldets ånd i sig« (DBY, s. 83).