Kapitel 9

Omvendelse og dåb

En kold dag med sne i april 1832 blev Brigham Young døbt i det iskolde vand i vandløbet ved sit eget værksted af Eleazer Miller, som fire måneder før var blevet omvendt til,Kirken. Om dette sagde han: »Jeg følte en ydmyg, barnlig ånd, der bevidnede for mig, at mine synder var mig tilgivet« (MHBY-1, 2–3). Han belærte om, at vand i sig selv ikke har »nogen egenskab til at bortvaske synd« (DBY, 5. 159), men at dåben har kraft til at rense os fra synd, når den udføres af dem, der har myndighed dertil, dem, der er ansvarlige, og når omvendelse går forud derfor og en oprigtig indsatsfor at ære dåbspagten følger efter.

Brigham Youngs lærdomme

Efterhånden som vores forståelse øges, øges også vores og ansvarlighed.

Synd består i at gøre noget forkert, når vi ved, at vi kan gøre noget bedre, og den vil blive straffet med en retfærdig straf til Herrens egen tid (DBY, s. 156).

Kan der ikke ske nogen forbedringer i vores liv, selvom vi måske gør det bedste, vi kan i øjeblikket? Det kan der. Hvis vi i uvidenhed begår fejl, er det vores pligt, når vi lærer, at det er forkert, straks og for altid at afholde os fra at begå den fejl (DBY, s. 156).

Gennem oprigtig omvendelse kan vi gøre forsoningen virkningsfuld i vores liv.

Hvis jeg har såret noget menneske, bør jeg tilstå over for dette menneske og gøre det godt, som jeg har gjort forkert (DBY, s. 158).

Jeg tror på at stå frem og være ligefrem og ærlig med hensyn til det, som skal offentliggøres, og holde det for os selv, som bør være privat … Fortæl offentligheden det, som hører offentligheden til. Hvis I har syndet mod folket, da tilstå over for dem. Hvis I har syndet over for en familie eller andre, så gå hen til dem og tilstå … Hvis I har syndet mod nogen enkeltperson, da tal med den person selv og tilstå over for ham (DBY, s. 158).

Når man virkelig og i hjertet omvender sig og gør det umiskendeligt for himmelen, at ens omvendelse er ægte gennem lydighed mod de krav, som man er blevet bekendtgjort med gennem evangeliets love, da har man ret til at modtage frelsens velsignelser, og ingen magt kan holde den gode ånd væk fra en (DBY, s. 156).

Nogle af vores gamle traditioner lærer os, at et menneske, der er skyldigt i grusomme og morderiske gerninger, kan omvende sig og fortjene frelse, når han står på skafottet; og efter hans henrettelse vil man høre udbruddet: »Gud være lovet! Han er i himmelen for at blive kronet med herlighed gennem Herren Kristi altforløsende fortjeneste.« Dette er alt sammen vrøvl. En sådan person vil aldrig se himmelen. Nogle vil bede: »Oh, gid jeg var gået gennem sløret på min omvendelsesnat!« Dette er et bevis på de falske ideer og tomme opfattelser, som den kristne verden har (DBY, s. 157).

Dåben er en absolut nødvendig ordinanse for vores frelse.

Vi, de sidste dages hellige, tror på at blive døbt ved nedsænkning til syndernes forladelse i overensstemmelse med Jesu disciples vidnesbyrd og Herrens åbenbaringer, som er givet i disse sidste dage. Små børn er rene, de har hverken hjertesorg eller synder at omvende sig fra eller forsage, og derfor er de ikke i stand til at blive døbt til syndernes forladelse. Hvis vi har syndet, må vi kende forskel på godt og ondt; et lille barn kender ikke dette, det kan ikke vide det; det har ikke udviklet sig til at kunne overveje godt og ondt; det har ikke kapacitet til at lytte til forældrene eller læreren eller præsten, når de fortæller, hvad der er rigtigt eller forkert, eller hvad der er ondskabsfuldt; og indtil disse ting kan forstås, kan et menneske ikke holdes ansvarligt, og derfor kan det ikke blive døbt til syndernes forladelse [se Moroni 8] (DBY, s. 158–159).

Der er ingen ordinanser, som Gud har givet ved sin egen mund, gennem Jesus Kristus eller gennem sine profeteres, apostles eller evangelisters mund, som er uden gavn. Alle ordinanser, alle bud og krav er nødvendige for menneskeslægtens frelse (DBY, s. 152).

Hvis I har været retfærdige, lige fra I blev født, og aldrig bevidst har begået synder og overtrædelser, da bliv døbt for at opfylde al retfærdighed, som Jesus blev. Hvis I kan sige, at I ingen synder har at omvende jer fra, så forsag jeres falske teorier, og elsk og tjen Gud af hele jeres hjerte (DBY, s. 159).

Alle sidste dages hellige indgår den nye og evige pagt, når de bliver medlem af Kirken. De indgår pagt om at ophøre med at støtte, opretholde og værne om Djævelens rige og denne verdens riger. De indgår den nye og evige pagt om at støtte Guds rige og intet andet rige. De aflægger den mest højtidelige ed for himmelen og jorden og også om deres egen frelses værdi, at de vil støtte sandheden og retfærdigheden i stedet for ondskaben og falskheden og opbygge Guds rige i stedet for denne verdens riger (DBY, s. 160).

Hvor meget vi end måtte erklære vores hengivenhed for Gud og hans sag, er vi ikke berettiget til hans riges velsignelser og privilegier, før vi bliver borgere deri. Hvordan kan vi gøre dette? Ved at omvende os fra vores synder og adlyde Guds Søns evangeliums krav, som vi har modtaget. Hundreder og tusinder af mennesker har troet på Herren Jesus Kristus og omvendt sig fra deres synder og har haft Helligånden som deres vidne om, at Gud er kærlighed, at de elskede ham, og at han elskede dem, og dog er de ikke i hans rige. De har ikke opfyldt de nødvendige krav, de er ikke gået gennem porten (DBY, s. 152–153).

I har ikke magt til at døbe jer selv, ej heller har I magt til at opstå selv; og I kan ikke med rette døbe en anden til syndernes forladelse, før en anden først har døbt jer og ordineret jer til denne myndighed (DBY, s. 160).

Har vand i sig selv evnen til at bortvaske synd? Sandelig ikke; men Herren siger: »Hvis synderen vil omvende sig fra sine synder og gå i dåbens vande, og der blive sænket ned som et billede på at blive lagt i jorden og begravet, og igen komme op af vandet som et billede på at blive født – hvis han i sit hjertes oprigtighed vil gøre dette, skal hans synder vaskes bort« [se L&P 128:12–13]. Vil vandet vaske dem bort af sig selv? Nej; men at holdet Guds bud vil rense syndens pletter væk (DBY, s. 159).

Forslag til studium

Efterhånden som vores forståelse øges, øges også vores ansvarlighed.

Hvordan definerede præsident Young synd? (Se også Jak 4:17).
Hvad belærte præsident Young om med hensyn til vores ansvar for at øge vores viden om rigtigt og forkert? (Se også 2 Nephi 9:25–27).
Hvilken indstilling bør vi have til at forbedre vores liv? (Se også Alma 34:33). Hvad lærer dette os om viden, om at stå til regnskab og ansvar?

Gennem oprigtig omvendelse kan vi gøre forsoningen virkningsfuld i vores liv.

Hvad er konsekvensen af sand omvendelse? Hvorfor er lydighed mod evangeliets love en nødvendig del af omvendelse?
Hvad sagde præsident Young om omvendelse på dødslejet?

Dåben er en absolut nødvendig ordinanse for vores frelse.

Hvilken rolle spiller dåben for at komme til Kristus? (Se også Moroni 8:25–26).
Hvad sagde præsident Young om hvem, der bør og ikke bør døbes? Hvorfor er det upassende at døbe dem, som ikke er ansvarlige? (Se også Moroni 8:9–14). Hvad sagde præsident Young til ansvarlige mennesker, som siger, at de ingen synd har?
Præsident Young belærte om, at alle evangeliets ordinanser, herunder dåben, er nødvendige for vores frelse. Hvordan har evangeliets ordinanser velsignet jeres liv?
Præsident Young belærte om, at »alle sidste dages hellige indgår den nye og evige pagt, når de bliver medlem af Kirken.« Hvad indgår vi pagt om at gøre, når vi bliver døbt? Hvad indgår vi pagt om at afholde os fra at gøre? (Se også Mosiah 18:8–10).
Hvorfor er det ikke nok alene at tro på Jesus Kristus og elske ham for at gå ind gennem porten til hans rige?
Hvorfor skal man være »ordineret … til denne myndighed« for at kunne døbe?
Hvilket symbol og hvilken betydning ligger der ifølge præsident Young i dåben? (Se også Rom 6:3–6, 11; Moses 6:58–60; 1 Joh 5:7–8). Præsident Young forklarede, at »vand i sig selv ikke har nogen egenskab til at bortvaske synd.« Hvad vil rense os fra synd?

John the Baptist baptizing Jesus — Johannes Døber døber Jesus Kristus. Dåb er et krav for at træde ind i Guds rige (se Joh 3:5).

Native Americans being baptized — Daniel D. MacArthur døber Qui-Tuss, Shivwits-indianernes høvding, i 1875 Samme dag blev 130 medlemmer af stammen også døbt.