Kapitel 27

At lære gennem studium og tro

Selvom præsident Brigham Young kun havde gået i skole i 11 dage, forstod han behovet for at lære, både verdslige ting og Guds visdom. Han holdt aldrig op med at lære gennem bøger, gennem skrifterne og gennem Herrens åbenbaringer, og han lærte de hellige at oprette skoler og at glæde sig over at lære. 11850 grundlagde han University of Deseret, som senere fik navnet University of Utah; i 1875 grundlagde han et akademi i Provo, Utah, som senere blev til Brigham Young University. Brigham Young College i Logan, Utah, blev oprettet i 1877for at uddanne lærere til skoler i de sidste dages helliges bosættelser. I overensstemmelse med dette engagement i uddannelse sørgede han endvidere for, at der var en familieskolebygning ved hans hjem i de sidste 12 år af sit liv. Som grundlægger af universiteter og en dybtgående underviser belærte præsident Young om, at hvis vi ønsker at blive som vor himmelske Fader, må vi hele tiden vokse i viden og visdom.

Brigham Youngs lærdomme

Vi »har pligt til at studere,« lære samt efterleve evige principper.

Mens jordens indbyggere lægger alle deres evner, både mentale og fysiske, i ting, der forgår, har de, som hævder at være sidste dages hellige, og som har privilegiet at modtage og forstå det hellige evangeliums principper, pligt til at studere, finde og praktisere de principper i deres liv, som er skabt til at vare ved, og som til stadighed vokser i disse og i den tilkommende verden (DNW, 20. juli 1854, s. 1).

Jesu Kristi religion gør ikke blot folk bekendt med det, som hører Gud til, og udvikler moralske fortrin og renhed i dem, men giver enhver mulig motivation og tilskyndelse til, at de kan vokse i viden og intelligens i ethvert felt inden for mekanik eller kunst og videnskab, for al visdom og alle kunstformer og videnskaber i verden kommer fra Gud og er udtænkt til hans folks gavn (DBY, s. 247).

Enhver kunstform og videnskab, som kendes og studeres af menneskene, er omfattet af evangeliet. Hvor er den viden kommet fra, som har gjort det muligt for mennesket at nå så store resultater inden for videnskab og mekanik i de sidste få år? Vi ved, at viden kommer fra Gud, men hvorfor anerkender de ham ikke? Fordi de er blinde for deres egne interesser, de ser og forstår ikke tingene, som de er. Hvem har lært mennesket at fremstille elektricitet? Har mennesket opdaget dette uden hjælp? Nej, vi har modtaget den viden fra det højeste væsen. Enhver kunstform og videnskab er også udgået fra ham, selv om den ene eller den anden enkeltperson har fået æren. Men hvor har de denne viden fra, har de den i og af sig selv? Nej, det må de anerkende, hvis de ikke kan få et eneste græsstrå til at gro eller gøre et hår hvidt eller sort [se Matt 5:36] uden ved kunstig hjælp; de er lige så afhængige af den Allerhøjeste som den fattige og uvidende. Hvor har vi fået viden fra til at bygge arbejdsbesparende maskiner, hvorved vores tid udmærker sig? Fra himmelen. Hvorfra har vi fået vores viden om astronomi eller muligheden for at lave glas, der kan se ud i det umådelige rum? … Enhver astronom, kunstner og mekaniker, som nogensinde har levet på jorden, har modtaget sin viden fra [Gud] (DBY, s. 246).

Det største problem, som vi kan møde, er det, som vi kan kalde uvidenhed eller mangel på forståelse blandt folk (DBY, s. 247).

Den religion, som de sidste dages hellige bekender sig til, tilskynder dem, hvis man blot forstår en lille del af den, til at søge flittigt efter viden [se L&P 88:118]. Der findes ikke noget andet folk, som er mere ivrigt efter at se, høre, lære og forstå sandheden (DBY, s. 247).

Brug jeres evner til at lære så hurtigt, som I kan, og til at samle hele sindets styrke og troens grundsætning, som I på nogen måde kan, og del da ud af jeres viden til folket (DBY, s. 247).

Lad os optræne vores sind, til vi fryder os over det, som er godt, elskeligt og helligt, og konstant søge efter den intelligens, som vil gøre os i stand til virkelig at opbygge Zion … og søge at gøre Herrens vilje alle vores dage og … udvikle vores sind i al videnskabelig og mekanisk viden, flittigt søge at forstå motivet og planen med alle de ting, der er skabt, så vi kan vide, hvad vi skal gøre i vores liv, og hvordan vi skal udvikle de muligheder, som er inden for vores rækkevidde (DBY, s. 247).

Vi er kaldet til at vokse i gunst og viden for evigt.

Dette er vores pligt, vores opgave og vores kald – at vokse i gunst og viden fra dag til dag og fra år til år (DBY, s. 248).

Jeg vil ikke høre op med at lære, så længe jeg lever, og heller ikke når jeg kommer til åndeverdenen; men dér skal jeg lære med større lethed; og når jeg får mit legeme igen, skal jeg lære et tusinde gange mere på et tusinde gange kortere tid; og da har jeg ikke til hensigt at høre op med at lære, men skal fortsætte mine studier (DBY, s. 248).

Vi vil aldrig opleve den dag, hvor vi ikke har behov for at blive undervist, eller hvor der ikke vil være noget, som vi kan opnå. Jeg venter aldrig at se den dag, hvor der ikke vil være en overordnet magt og en overordnet viden og derfor bevæggrund til at udvikle sig og fremme forbedringer (DBY, s. 248).

Hvis vi kunne leve lige så længe som Metusalem … og tilbringe vores liv med at lede efter det evige livs principper, ville vi se, at når en evighed er gået, har vi kun været som børn indtil videre, små børn der lige er begyndt at lære de ting, der har med gudernes evigheder at gøre (DBY, s. 249).

Vi kan spørge: Hvornår er vi færdige med at lære? Jeg vil give jer min mening om det: Aldrig, aldrig (DBY, s. 249).

Erfaringen har vist os, at det kræver tid at opnå viden inden for visse felter vedrørende mekanik, og også vedrørende principper og ideer, som vi ønsker at kunne beherske. Jo mere folk anvender deres forstand til korrekte formål, desto hurtigere kan de udvikle sig og øge deres viden om sandheden. Når de lærer at kontrollere deres følelser, kan de hurtigt lære at kontrollere deres overvejelser og tanker i en sådan grad, at de kan opnå de ting, som de stræber efter. Men når de giver efter for en følelse eller ånd, som distraherer deres sind fra en ting, som de ønsker at studere og lære noget om, vil de, så længe de lever, aldrig opnå kontrol over deres tanker (DBY, s. 250).

En fast, ufravigelig retfærdig kurs gennem livet er det, som sikrer, at en person vil opnå sand intelligens (DBY, s. 250).

Vi bør uddanne os og vores børn i verdens lære og det, der hører Gud til.

Undervis børnene, giv dem lærdom om verden og det, der hører Gud til. Opløft deres sind, så de ikke kun forstår jorden, som vi går på, men den luft vi ånder, det vand, vi drikker og alle elementerne på jorden (DBY, 251).

Sørg for, at jeres børn undervises behørigt i deres modersmåls grundlæggende regler, og lad dem da fortsætte til højere former for belæring; lad dem blive mere oplyste i enhver form for sandhed og nyttig lærdom, end deres fædre er. Når de er blevet godt bekendt med deres sprog, lad dem da studere andre sprog og gøre sig fuldt ud fortrolige med andre landes, folkeslags og tungemåls levevis, skikke, love, regeringer og litteratur. Lad dem også lære om al den sandhed, der har med kunst og videnskab at gøre, og hvordan de kan anvende dette i deres timelige behov. Lad dem studere ting, som er på jorden, som er i jorden, og som er i himmelen (DBY, 252).

Ethvert resultat, enhver forædlet gunst, enhver nyttig begavelse inden for matematik, musik og i alle former for videnskab og kunst tilhører de hellige, og de bør benytte sig så hurtigt som muligt af rigdommen ved den viden, som videnskaberne tilbyder enhver flittig og udholdende elev (DBY, s. 252).

Jeg er glad for at se vores børn beskæftiget med studier og udøvelse af musik. Lad dem uddanne sig i alle nyttige grene inden for viden, for vi må som et folk i fremtiden opnå mere end jordens nationer inden for religion, videnskab og filosofi (DBY, s. 256).

Der er hundredvis af unge mænd her, som kan gå i skole, hvilket er langt bedre end at spilde deres tid. Studér sprog, saml viden og forståelse; og når I gør dette, få visdom fra Gud, og glem den ikke, og lær hvordan I skal bruge den, så det kan gavne jer alle jeres dage (DBY, s. 252).

Gå i skole og studér … jeg ønsker, at skolerne skal udvikle folks forstand og få den frem for at lære om kunst og videnskab. Send de store børn i skole og også de små; der er ikke noget, som jeg hellere ville end at lære kemi, botanik, geologi og mineralogi, så jeg kunne fortælle jer, hvad det er, som jeg går på, sammensætningen af den luft, som jeg indånder, det, som jeg drikker osv. (DBY, s. 253).

Vi bør være et folk med dybtgående lærdom.

Vi bør være et folk med dybtgående lærdom, hvad angår ting i denne verden. Vi bør være bekendte med de forskellige sprog, for vi ønsker at sende missionærer til de forskellige nationer og til øerne i havet. Vi ønsker, at missionærer, som tager til Frankrig, kan tale det franske sprog flydende, og dem, som tager til Tyskland, Italien, Spanien og så videre til alle nationer, skal være fortrolige med sprogene i disse nationer (DBY, s. 254).

Vi ønsker også, at de skal have en forståelse af nationernes og rigernes geografi, vaner, skikke og love … Dette anbefales i de åbenbaringer, som vi har modtaget [se L&P 88:78–80; 93:53]. I dem lærer vi, at vi skal studere de allerbedste bøger, så vi kan blive lige så bekendte med verdens geografi som med vores haver og som familier lære folkene godt at kende – for så vidt som de er beskrevet i bøgerne – som I kender vores familie og naboer (DBY, s. 254–255).

Vi går i en storslået skole, og vi bør være ivrige efter at lære og fortsætte med at samle viden om himmelen og om jorden, og læse gode bøger, selvom jeg ikke kan sige, at jeg ville anbefale at læse alle bøger, for det er ikke alle bøger, som er gode. Læs gode bøger, og tag så megen visdom og forståelse fra dem, som I på nogen måde kan med hjælp fra Guds Ånd (DBY, s. 248).

Jeg vil råde jer til at læse bøger, som er værd at læse. Læs pålidelig historie, og søg viden fra de allerbedste bøger, som I kan opdrive (DBY, s. 256).

Hvor ville vi gerne forstå ethvert princip, der har med videnskab og kunst at gøre, og få grundig kendskab til enhver indviklet forandring, som naturens kræfter bevirker, og til alle de kemiske forandringer, som konstant finder sted omkring os! Hvor ville det være dejligt, og hvilken grænseløs sfære af sandhed og kraft står ikke åben for vores udforskning! Vi er blot ved at nærme os det vidtstrakte oceans kyster af information, som har med denne fysiske verden at gøre, for ikke at nævne det, som vedrører himmelen, englene og de celestiale væsener, deres boliger og deres levevis og deres fremgang til stadig højere grader af fuldkommenhed (DBY, s. 255).

Herren Jesu Kristi åbenbaringer til den menneskelige familie er al den viden, vi nogensinde kan eje. Meget af denne viden fås gennem bøger, som er blevet skrevet af mænd, som har gjort sig dybe overvejelser om diverse emner, og Jesu åbenbaringer har åbnet deres sind, om de så vidste det eller anerkendte det eller ej (DBY, s. 257–258).

Vores religion vil ikke støde sammen med eller modsige videnskabens kendsgerninger på nogen måde. Tag for eksempel geologi, og det er en sand videnskab; ikke at jeg et øjeblik ville påstå, at alle dens professorers konklusioner og følgeslutninger er sande, men dens ledende principper er; det er kendsgerninger – de er evige; og at påstå, at Herren skabte denne jord af intet, er vanvittigt og umuligt [se Abraham 3:24; L&P 131:7]. Gud har aldrig skabt noget af intet; det er ikke i systemet eller loven, ved hvilke verdenerne var, er eller vil eksistere. Der står en evighed foran os, og den er fuld af materialer; og hvis vi blot forstår tilstrækkeligt om Herren og hans handlemåder, ville vi sige, at han tog af disse materialer og organiserede denne jord af dem. Hvor længe siden det er, at den er blevet organiseret, skal jeg ikke kunne sige, og jeg bryder mig ikke om det … Hvis vi forstod skabelsens fremgangsmåde, ville der ikke være noget mystisk omkring den, det ville være helt fornuftigt og enkelt, for der er ingen mysterier, kun for den uvidende. Dette ved vi gennem det, som vi har lært ad naturlig vej, siden vi har levet på jorden (DBY, s. 258–259).

Vi har privilegiet at kunne finde frem til Guds visdom.

Det er menneskets privilegium at finde frem til Guds visdom, som har med jorden og himlene at gøre. Virkelig visdom er en sand glæde; virkelig visdom, klogskab og forståelse er en virkelig betryggelse (DBY, s. 262).

Den, som af hjertet søger efter visdom og flittigt søger forståelse, vil vokse og blive stor i Israel (DBY, s. 261).

Lad visdommen sås i jeres hjerte, og lad den frembringe en rig høst. Den er mere værd for jer end guld og sølv og andre af jordens rigdomme. Lad visdommen springe frem i jeres hjerte, og dyrk den (DBY, s. 261).

På samme måde som vi forbereder materialer for at bygge et hus eller et tempel, kan et menneske forberede sig til at modtage af evig visdom. Vi går derhen, hvor der er materialer til et hus, og bearbejder dem til at opfylde vores formål; ligesådan kan vi gå derhen, hvor den evige visdom findes og dér flittigt søge at besidde den, for den har større værdi end perler [se Job 28:18] (DBY, s. 261–262).

Efter al vores indsats for at søge visdom i de allerbedste bøger osv. er der stadig en åben kilde for alle. »Hvis nogen står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud« [se Jak 1:5] (DBY, s. 261).

Hvis I lever, så I kan have Helligånden hos jer … vil I straks se forskellen mellem menneskers visdom og Guds visdom, og I kan afveje disse ting og bedømme dem i deres sande værdi (DBY, s. 323).

Lad enhver sidste dages hellig konstant øve sig i ethvert godt ord og enhver god gerning, anerkende, at Gud er Gud, fuldt ud holde hans love og lære at vise trofast kærlighed, undgå det onde og konstant glæde sig over at gøre det, som er Gud velbehageligt (DBY, s. 261).

Der er kun én kilde, hvorfra mennesker opnår visdom, og det er fra Gud, kilden til al visdom; og selvom mennesker kan hævde selv at have gjort en opdagelse gennem deres egen visdom, gennem meditation og overvejelser, står de i gæld til vor Fader i himmelen for alt (DBY, s. 259–260).

Forslag til studium

Vi »har pligt til at studere,« lære og efterleve evige principper.

Mens andre »lægger alle deres evner, både mentale og fysiske i ting,« hvordan bør sidste dages hellige da investere deres tid og energi? Hvad er »ting, der forgår«? Nævn nogle af »de principper, som er beregnet til at vare ved, og … vokser … i den tilkommende verden.«
Hvem er kilden til alle store resultater inden for viden? Hvem giver folk normalt æren for disse resultater?
På hvilke måder motiverer evangeliet Kirkens medlemmer til at »vokse i viden og intelligens«? Hvorfor er der »ikke noget andet folk, som er mere ivrigt efter at se, høre, lære og forstå sandheden«? Hvorfor bør vi søge aldrig at høre op med at lære?
Hvordan kan vi »optræne vores sind, til vi fryder os over det, som er godt, elskeligt og helligt«? Hvad er resultaterne af at »udvikle vores sind«?

Vi er kaldet til at vokse i gunst og viden for evigt.

Hvornår hører et menneske op med at lære ifølge præsident Young?
Hvilken kurs må vi følge for at kunne mestre vores sind og for at sikre os sand intelligens?

Vi bør uddanne os og vores børn i verdens lære og det, der hører Gud til.

Præsident Young har befalet os at undervise vores børn. Hvad skal vi lære dem? Hvad kan vi gøre for at motivere vores børn til at få en uddannelse?
Hvordan kan vi opveje verdslig viden med at opnå visdom fra Gud? Hvordan arbejder disse mål sammen?
Hvad er læreres ansvar, når de underviser børn? Og forældres? Og andre voksnes?

Vi bør være et folk med dybtgående lærdom.

Hvorfor bør vi søge »dybtgående lærdom«? Hvad bør vi studere? Hvorfor bør vi læse mere end blot skrifterne?
Præsident Young formanede os til at »studere de allerbedste bøger.« Hvilke slags bøger henviste han til? Hvordan kan vi skelne gode bøger fra dårlige? Hvilke bøger har I haft gavn af at studere, som I kan klassificere som værende blandt »de allerbedste bøger«? Hvordan kan man ellers opnå viden udover at studere gode bøger?
Hvad er kilden til »al den viden, vi nogensinde kan eje«? Hvordan kan vi lære mere effektivt fra den kilde?
Hvad er ifølge præsident Young forbindelsen mellem sand religion og »videnskabens kendsgerninger«?

Vi har privilegiet at kunne finde frem til Guds visdom.

Præsident Young sagde, at Guds visdom »er mere værd for jer end guld og sølv og andre af jordens rigdomme.« Hvordan kan sand visdom blive en »glæde« og en »betryggelse«?
Hvem går vi til for at opnå »evig visdom«? Hvordan skal vi forberede os til at modtage evig visdom? Hvordan kan vi »se forskellen mellem menneskers visdom og Guds visdom«?

Fotografi af Karl G. Maeser, den første lærer ved Brigham Young Academy, som senere blev til Brigham Young University.

faculty of Brigham Young Academy — Fakultetet på Brigham Young Academy omkring 1855.