Kapitel 6

Kommunikation mellem Gud og mennesket

Præsident Brigham Young belærte om, at »det først og fremmest er vores pligt at søge Herren, til vi åbner kommunikationens vej fra Gud til vores egen sjæl«. Kort efter profeten Joseph Smiths død fortalte Brigham Young om en drøm, i hvilken Joseph besøgte og instruerede ham: »Joseph trådte frem mod os og så meget alvorlig, men behagelig ud, og sagde: ›Bed folket om at være ydmyge og trofaste, og sørg for fortsat at have Herrens Ånd, og den vil lede dem på rette vej. Vær forsigtig med ikke at afvise den lille sagte stemme; den vil lære dem, hvad de skal gøre, og hvor de skal gå hen; den vil afgive rigets frugter … Fortæl brødrene, at hvis de vil følge Herrens Ånd, vil de gå rigtigt‹« (JH). Alle Guds børn har privilegiet at blive oplyst af Kristi Ånd og modtage personlig åbenbaring gennem Helligånden, når de virkelig oprigtigt søger Herren.

Brigham Youngs lærdomme

Kristi Ånd gives til alle Guds børn for at oplyse dem og hjælpe dem med at kende godt fra ondt.

Herrens Ånd oplyser alle mennesker, som kommer til verden. Der er ingen, som lever på jorden, som ikke, mere eller mindre, er oplyst af Herren Jesu Ånd. Det siges om ham, at han er verdens lys. Han oplyser ethvert menneske, som kommer til verden, og alle har, til tider, sandhedens ånds lys over sig [se Joh 1:9; 8:12; Moroni 7:16; L&P 84:46] (DBY, s. 32).

Jeg tror ikke et øjeblik på, at der har været en mand eller en kvinde på jordens overflade, fra Adams dage til denne dag, som ikke er blevet oplyst, instrueret og belært gennem Jesu Kristi åbenbaringer. »Hvad! Den uvidende hedning?« Ja, alle mennesker, som har haft en sund fornuft. Jeg tror langt fra, at menneskenes børn er blevet berøvet privilegiet at modtage Herrens Ånd til at lære dem forskellen mellem rigtigt og forkert (DBY, s. 32).

Jeg … tror helt sikkert, at intet er kendt uden ved åbenbaring fra Herren Jesus Kristus, om det er teologi, videnskab eller kunst (DBY, s. 38).

Der er talentfulde, tankefulde, eftertænksomme og vidende mennesker inden for alle færdigheder; de er eksperter i deres felt, selv om de ikke ved, hvorfra de modtager deres intelligens. Herrens Ånd er endnu ikke fuldt ud [hørt op med] at strides med folket og tilbyde dem viden og intelligens; derfor giver den åbenbaring til dem, belærer dem og vejleder dem (DBY, s. 33).

Gud er her: Hans indflydelse fylder uendelighederne. Han har sine budbringere i alle sine hænders værker. Han holder øje med enhver af sine skabninger; han kender alle deres gerninger, deres følelser og tanker; for hans intelligens og magt fylder uendelighederne [se L&P 88:6–13]. Ikke at hans person omfatter alt, men hans Ånd gør; og han er her og belærer, vejleder og leder jordens nationer (DBY, s. 32).

Gud taler til sine børn gennem åbenbaring.

Dette folk tror på åbenbaring. Dette folk troede og tror, at Herren har talt fra himlene. De troede og tror, at Gud har sendt engle til at forkynde det evige evangelium i overensstemmelse med Johannes’ vidnesbyrd [se Åb 14:6–7] (DBY, s. 38).

Vi hører ofte, at levende orakler må findes i Kirken for at Guds rige kan oprettes og gå frem på jorden. Jeg vil give en anden version af denne mening. Jeg siger, at Guds levende orakler, eller åbenbaringens Ånd, må findes i hver især, for at de kan kende frelsesplanen og holde sig på den sti, som leder dem tilbage til Guds nærhed (DBY, s. 38).

Herren er ikke personligt over alt; men han har sine stedfortrædere, som taler og handler for ham. Hans engle, hans budbringere, hans apostle og tjenere er udpeget og bemyndiget til at handle i hans navn. Og hans tjenere er bemyndiget til at give råd og foreskrive i de største ting, og hvad regnes for de mindste bagateller, at instruere, lede og vejlede hans hellige (DBY, s. 41).

Ingen kan få indflydelse i dette rige, forblive i det og ære sin kaldelse, uden Guds kraft er med ham. Personer må leve på en sådan måde, at de kan nyde godt af Helligåndens lys, ellers vil de ikke have nogen tillid til sig selv, deres religion eller deres Gud og vil før eller senere vende sig bort fra troen (DBY, s. 33).

En herre spurgte mig, hvordan jeg ledede folket gennem åbenbaring. Jeg lærer dem at leve, så åbenbaringens Ånd kan tydeliggøre deres pligter for dem dag for dag, så de kan lede sig selv. For at få denne åbenbaring er det nødvendigt, at folk lever, så at deres ånd er ren som et stykke blankt papir, der ligger på bordet foran [forfatteren], klar til at modtage ethvert tegn, som [forfatteren] måtte sætte på det (DBY, s. 41).

Intet jordisk argument, ingen jordisk forklaring kan åbne intelligente væseners sind og vise dem himmelske ting; det kan kun gøres gennem åbenbaringens Ånd [se 1 Kor 2:9–14] (DBY, s. 37).

Herren Jesu Kristi åbenbaringer, sandhedens ånd, vil se alt og sætte alle, som besidder den, i stand til at skelne mellem sandhed og usandhed, lys og mørke, Guds ting og ting, der ikke er af Gud. Det er det eneste, som vil sætte os i stand til at forstå Guds Søns evangelium, Guds vilje, og hvordan vi kan blive frelst. Følg den, og den vil lede til Gud, lysets kilde, hvor porten vil stå åben, og forstanden vil oplyses, så vi skal se, vide og forstå tingene, som de er (DBY, s. 34).

Intet menneske kan kende Jesus Kristus, medmindre det åbenbares ham fra himmelen [se 1 Kor 12:3] (DBY, s. 37).

Uden åbenbaring direkte fra himmelen er det umuligt for noget menneske fuldt ud at forstå frelsesplanen (DBY, s. 38).

Uden Guds åbenbaringer ved vi ikke, hvem vi er, hvor vi kommer fra, eller hvem der skabte den jord, vi bor på, bevæger os på og tilbringer vores tilværelse på (DBY, s. 37).

Når åbenbaringens Ånd fra Gud inspirerer et menneske, åbnes hans forstand, så den kan se skønheden, ordenen og herligheden i skabelsen af denne jord og dens indbyggere, formålet med dens skabelse og Skaberens formål med at befolke den med sine børn. Da kan han klart forstå, at vores tilværelse her udelukkende er med det formål at opnå ophøjelse og komme tilbage til Gud vor Faders nærhed (DBY, s. 37).

I enhver del af Guds åbenbaringer, som de er givet til menneskets børn eller til enkeltpersoner i himmelen eller på jorden, har man for at forstå dem på rette måde brug for den Ånd, ved hvilken de blev givet — den Ånd, som åbenbarer sådanne ting for forståelsen og gør dem bekendt for forstanden (DBY, s. 39).

Men vi bør alle leve, så åbenbaringens ånd kan indgyde det og skrive det i hjertet og fortælle os, hvad vi bør gøre i stedet for at følge vores forældres og læreres traditioner. Men for at gøre dette må vi blive som små børn; og Jesus siger, at hvis vi ikke gør dette, kan vi ikke komme ind i himmeriget. Hvor er det enkelt! Lev uden misundelse, ondskab, vrede, ufred og bitre følelser og ondskabsfuld snak i vores familie og om vores næste og venner og alle jordens indbyggere, hvor end vi møder dem. Lev, så vores samvittighed er fri, ren og klar (DBY, s. 36).

Hvis I skulle modtage et syn eller en åbenbaring fra den Almægtige, som Herren giver jer om jer selv, eller dette folk, men som I ikke må afsløre af den grund, at I ikke regnes for værende den rette, eller fordi det ikke bør kendes af mennesker i øjeblikket, bør I lukke det inde og forsegle det så tæt, og låse det så fast, som himmelen er for jer, og gøre det så hemmeligt som graven. Herren har ingen tiltro til dem, som afslører hemmeligheder, for det er ikke sikkert for ham at åbenbare sig for den slags personer (DBY, s. 40–41).

Hvor ved vi fra, at profeterne skrev Herrens ord? Gennem åbenbaring. Hvor ved vi fra, at Joseph Smith blev kaldet af Gud til at oprette hans rige på jorden? Gennem åbenbaring. Hvorfra kan vi vide, at dette folks ledere belærer om sandheden? Gennem åbenbaring (DBY, s. 38).

Hvorfra kan man vide, at dette sidste-dages værk er sandt? Man kan kun vide det gennem åbenbaringens Ånd direkte fra himmelen. Hvad beviste over for jer, at dette værk er sandt …? Var det åbenbaringens Ånd, der hvilede på jer? … I bør føje mere til dag for dag; I bør tilføje, efterhånden som Herren giver – lidt her og lidt der, og skatte sandheden i jeres tro og forståelse, til I bliver fuldkomne for Herren og er beredte til at modtage yderligere ting, der hører Guds rige til (DBY, s. 36).

Når I har arbejdet trofast i årevis, vil I lære denne enkle kendsgerning — at hvis jeres hjerte er retfærdigt, og I stadig fortsætter med at være lydige, fortsætter med at tjene Gud, fortsætter med at bede, vil åbenbaringens Ånd være i jer som en et kildevæld, der springer med evigt liv [se L&P 19:38; 63:23]. Lad ingen undlade at bede, fordi han ikke har bønnens ånd, og lad ikke nogen jordisk omstændighed jage med jer, mens I udfører denne vigtige pligt. Ved at bøje sig ned for Herren for at bede ham velsigne jer vil I ganske enkelt få dette resultat — Gud vil mangedoble jeres velsignelser timeligt og åndeligt (DBY, s. 46).

En af vores vigtigste pligter er at søge Guds vilje gennem daglig bøn.

Hvis jeg skulle skelne mellem alle de pligter, som kræves af menneskenes børn, fra den første til den sidste, ville jeg placere pligten at søge Herren vor Gud, indtil vi åbner kommunikationens vej fra himmelen til jorden – fra Gud til vores egen sjæl – på førstepladsen. Hold enhver vej i jeres hjerte uplettet og ren for ham (DBY, s. 41).

Hvis vi holder os tæt til ham, vil han holde sig tæt til os; hvis vi søger ham tidligt, vil vi finde ham; hvis vi koncentrerer os trofast og flittigt dag for dag om at kende og forstå Guds tanker og vilje, er det så let som, ja, jeg vil sige lettere end at kende hinandens tanker (DBY, s. 42).

Lad os være ydmyge, inderlige, underdanige og underkaste os Herrens vilje, og da er der ingen fare, men hans Ånd vil vejlede os. Hvis vi vil åbne vores mund og påkalde vor himmelske Fader i Jesu navn, vil vi få bønnens ånd (DBY, s. 44).

Herren siger, at hans folk vil søge ham for at få de velsignelser, de behøver. Og i stedet for at klassificere bøn blandt de pligter, der påhviler os som sidste dages hellige, bør vi leve således, at vi anser det som et af de største privilegier, som er skænket os; for hvis det ikke var for bønnens kraft, hvad ville der så være blevet af os, både som folk og som enkeltpersoner? (DBY, s. 43).

Det er de sidste dages helliges pligt at bede uden ophør og takke for alt, at anerkende Herrens hånd i alle ting og underkaste sig hans krav (DBY, s. 42).

Lad enhver mand og enhver kvinde påkalde Herrens navn, og det fra et rent hjerte, mens de arbejder, såvel som i deres lønkammer; mens de er på offentlige steder, såvel som mens de er alene, idet de beder Faderen i Jesu navn om at velsigne dem og bevare og vejlede og lære dem vejen til liv og frelse og at sætte dem i stand til at leve, så de vil opnå denne evige frelse, som vi stræber efter (DBY, s. 43).

Det er ligegyldigt, om I eller jeg har lyst til at bede – når det er tid til at bede, så bed. Hvis vi ikke har lyst, bør vi bede, til vi får lyst (DBY, s. 44).

Nogle af brødrene kommer til mig og siger: »Bror Brigham, er det min pligt at bede, når jeg ikke har den mindste tøddel af bønnens ånd i mig?« Det er sandt, at folk til tider er tvivlrådige og fulde af bekymringer og besvær, deres plove og andre redskaber er i uorden, deres dyr er strejfet væk, og der er tusindvis af ting, som gør dem tvivlrådige; og alligevel lærer vores dømmekraft os, at det er vores pligt at bede, uanset om vi har bønnens ånd eller ej. Min lære er, at det er jeres pligt at bede; og når det er tid til at bede, bør John sige: »Dette er stedet og tidspunktet til at bede; knæ, bøj jer ned på gulvet, og gør det straks.« Men John sagde: »Jeg ønsker ikke at bede; jeg har ikke lyst.« Knæ, bøj jer ned, siger jeg; og knæene bøjer sig, og han begynder at tænke og reflektere. Kan du sige noget? Kan du ikke sige: »Gud, vær mig, en synder nådig?« Ja, han kan gøre det, hvis han rejser sig og forbander sin nabo for nogle dårlige gerninger. John, åben nu din mund og sig: »Herre vær mig nådig.« »Men jeg føler ikke bønnens ånd.« Det er ingen undskyldning, for du kender din pligt (DBY, s. 45).

Hvis djævelen fortæller dig, at du ikke kan bede, fordi du er vred, så fortæl ham, at det ikke kommer ham ved, og bed, til denne form for vanvid er fordrevet og roen atter hviler i sindet (DBY, s. 45).

Når I står op om morgenen, og før I tillader jer at spise én mundfuld mad, kald da jeres hustru og børn sammen, bøj jer for Herren, bed ham om at tilgive jeres synder og beskytte jer gennem dagen, at bevare jer fra fristelse og alt ondt og lede jeres skridt på rette vej, så at I kan gøre noget den dag, som vil gavne Guds rige på jorden. Har I tid til at gøre dette? Ældster og søstre, har I tid til at bede? (DBY, s. 44).

Bed altid, før I tager på arbejde. Glem det aldrig. En fader – familiens overhoved – bør aldrig undlade at sammenkalde sin familie og vie sig selv og dem til hærskarernes Herre og bede om hans Helligånds anvisninger for at lede dem gennem dagen – netop den dag. Led os i dag, vejled os i dag, bevar os i dag, frels os fra at synde imod dig eller nogen anden skabning i himmelen eller på jorden i dag! Hvis vi gør dette hver dag, vil vi den sidste dag i vores liv være forberedt til at nyde en højere herlighed (DBY, s. 44).

I ved, at det er noget særligt ved vores religion: At vi aldrig beder Herren om at gøre noget uden at være villige til at hjælpe ham alt det, vi kan, og da vil Herren gøre resten (DBY, s. 43).

Jeg bør ikke bede Herren om at gøre noget, som jeg ikke selv er villig til at gøre (DBY, s. 43).

Hvis jeg beder ham give mig visdom angående livets krav eller med hensyn til min egen kurs, eller en vens, min familie, mine børn eller dem, som jeg præsiderer over, og ikke får noget svar fra ham og dernæst gør mit allerbedste, som min dømmekraft vil lære mig, er han bundet til at vedkende og ære den handling, og det vil han gøre på enhver måde (DBY, s. 43).

Lad enhver hellig, når han beder, bede Gud om de ting, han har behov for til at fremme retfærdigheden på jorden. Hvis I ikke ved, hvad I skal bede om, så lad mig fortælle jer, hvordan I skal bede. Når I beder sammen med jeres familie og I ikke ved, hvad I skal bede om, så underkast jer jeres Fader i himmelen og bønfald ham om at vejlede jer gennem Helligåndens inspiration og at lede dette folk og styre hans riges anliggender på jorden, og lad det blive derved. Bed ham om at placere jer lige der, hvor han ønsker, I skal være og fortælle jer, hvad han ønsker, I skal gøre og føle, at I er rede til at gøre det (DBY, s. 45–46).

Lad alle bede inderligt, til de selv kender det, der hører Gud til, og være sikre på, at de går ad den sti, som fører til evigt liv; da vil misundelse, som kommer af uvidenhed, forsvinde, og der vil ikke være nogen tilbøjelighed hos noget menneske til at sætte sig selv over en anden; for en sådan følelse billiges ikke i himmelens orden. Jesus Kristus har aldrig ønsket at være anderledes end sin Fader. De var og er ét. Hvis et folk ledes af Jesu Kristi åbenbaringer, og de gennem deres trofasthed er bekendt med denne kendsgerning, er der ingen frygt, men de vil være ét i Jesus Kristus og være enige (DBY, s. 42).

Forslag til studium

Kristi Ånd gives til alle Guds børn for at oplyse dem og hjælpe dem med at kende godt fra ondt.

Tænk over de indvirkninger, som Kristi lys eller Herrens Ånd har. (Se også L&P 88:6–13; Moroni 7:12–19). Hvad vil det sige at blive »oplyst af Herren Jesu Ånd«?
Hvordan kan vi kende de evige standarder for »rigtigt og forkert«?
På hvilke måder er det ifølge Præsident Young, at Herrens Ånd stadig »strides med folket«?
Gennem hvilken kraft, som »fylder uendelighederne« påvirker Herren sine børn? I hvilken forstand er Gud ikke langt fra os hver især? (Se også ApG 17:27). Hvilke beviser kan I se på, at Gud har indflydelse på begivenheder i verden?

Gud taler til sine børn gennem åbenbaring.

Hvem er bemyndiget af Herren til at modtage åbenbaring for hele Kirken? (Se også L&P 21:4–5; 28:2; 43:3–4; 90:3–5). Hvem er de »levende orakler«? Hvad er vores ansvar med hensyn til de levende orakler?
Præsident Young sagde, at lærdommene om frelse kun kan kendes gennem åbenbaring. Hvilke åbenbaringer vil Herren give os som enkeltpersoner? (Se også 2 Nephi 32:5; 4 Mos 11:29).
Hvordan kan vi ifølge præsident Young vide, at vi ledes i overensstemmelse med Guds vilje? På hvilke betingelser kan vi modtage vejledende åbenbaring »dag for dag« i vores liv?
Hvilket løfte har de fået, som arbejder »trofast i årevis« i bøn, lydighed og tjeneste? Hvilke erfaringer har I haft med bøn, som har hjulpet med at få Ånden ind i jeres liv?

En af vores vigtigste pligter er at søge Guds vilje gennem daglig bøn.

Hvad er »først og fremmest« vores pligt som medlemmer af Kirken ifølge præsident Young?
På hvilke betingelser kan vi få hans »Ånd som vejleder«? (Se også 3 Nephi 19:9, 24).
Hvilket specifikt råd gav præsident Young angående bøn?
Hvad er præsident Youngs stærke formaning til dem, som ikke har lyst til at bede?