Kapitel 31

Sparsommelighed, arbejdsomhed og uafhængighed

Præsident Brigham Young kendte værdien af hårdt arbejde i forbindelse med at berede de hellige til at opbygge Guds rige. Han rådede pionererne: »I stedet for at søge det, som Herren vil gøre for os, så lad os i stedet spørge, hvad vi selv kan gøre« (DBY, s. 293). Præsident Heber C. Kimball, præsident Youngs ven og rådgiver i Det Første Præsidentskab, arbejdede mange dage i markerne sammen med ham og mindedes senere den tid således: »[Bror] Brigham og jeg arbejdede hårdt, side om side, for 50 cents om dagen og måtte selv betale for kost og logi. Vi havde 75 cents om dagen, da vi arbejdede i græsmarken; vi arbejdede fra solopgang til solnedgang og til klokken ni om aftenen, hvis det så ud til, at det ville regne. Vi rev og bandt neg sammenfor en skæppe hvede om dagen og huggede brænde i sne helt op til livet for 18 cents pr. favn og blev betalt i majs for 75 cents pr. skæppe« (DNW, 30. juli 1862). Præsident Young fremhævede betydningen af sparsommelighed, arbejdsomhed og uafhængighed ved at sige: »De, som sikrer sig det evige liv, er ordets hørere oggørere« (DBY, s. 290).

Brigham Youngs lærdomme

Vi bør arbejde hårdt og bruge vores tid fornuftigt for at tjene vores familie og opbygge Guds rige.

Hvad har vi? Vores tid. Brug den, som I ønsker. I har fået tid; og når den bruges på bedst mulige vis til at fremme sandheden på jorden, krediteres den os, og velsignede er I; men når vi bruger vores tid på lediggang og tåbeligheder, vil den blive brugt imod os (DBY, s. 290).

Vi skal stå til regnskab for de dage, som vi bruger unyttigt (DBY, s. 290).

Af den tid, som er tildelt menneskene her på jorden, er der intet at miste eller lade gå til spilde. Efter tilstrækkelig med hvile og afslapning er der ikke en dag, time eller et minut, som vi bør tilbringe i lediggang, men hvert minut hver dag af vores liv bør vi stræbe efter at udvikle vores forstand og øge troen på det hellige evangelium, i næstekærlighed, tålmodighed og gode gerninger, så vi kan vokse i viden om sandheden, som den er talt, profeteret om og skrevet om (DBY, s. 290).

Lediggang og ødselhed er ikke i overensstemmelse med himmelens regler. Spar alt, hvad I kan, så I kan have i overflod til at velsigne jeres venner og jeres fjender med (DBY, s. 290).

Alt, hvad der har at gøre med opbyggelsen af Zion, kræver en reel og hård arbejdsindsats. Det er nonsens at tale om at opbygge noget rige uden ved arbejde; det kræver arbejde af enhver del af vores organisation, det være sig mentalt, fysisk eller åndeligt, og det er den eneste måde at opbygge Guds rige på (DBY, s. 291).

Er opbyggelsen af Guds rige på jorden ikke en timelig pligt hele tiden? (DBY, s. 290–291).

Det er den største rigdom, som vi ejer – at vide hvordan vi skal styre vores gøremål på rette måde, bruge hver en time fordelagtigt til gavn for vores hustru og børn og naboer (DBY, s. 290).

Vi er nødt til at gå i gang og udvinde guldet af bjergene, hvis vi nogensinde skal gå på gader, der er belagt med guld. De engle, som nu går på deres guldbelagte gader, og som har livets træ i deres paradis, har måttet skaffe guldet og lægge det der. Når vi vil have gader belagt med guld, vil vi selv have lagt det der. Når vi vil nyde Zion og dets skønhed og herlighed, vil det være, efter at vi har bygget det. Hvis vi vil nyde det Zion, som vi nu ser frem til, vil det være, efter at vi har forløst og forberedt det. Hvis vi vil bo i det ny Jerusalems by, vil det være, fordi vi lægger grundvolden og opbygger den. Hvis vi som enkeltpersoner ikke fuldfører dette arbejde, skal vi lægge grundvolden til vores børn og vores børns børn, som Adam har gjort. Hvis vi skal frelses i arken, som Noa og hans familie blev, vil det være, fordi vi har bygget den. Hvis evangeliet forkyndes til nationerne, er det fordi Israels ældster … forkynder evangeliet til jordens fjerneste egne (DBY, s. 291).

Min tro fører mig ikke til at tro, at Herren vil give os stegte grise, brød der allerede er smør på osv. Han vil sætte os i stand til at dyrke korn, til at få frugter fra jorden, til at bygge boliger, til at skaffe nogle få brædder til at lave en kasse af, og når høsten kommer og giver os korn, er det op til os at behandle det – at gemme hveden, til vi har et, to, fem eller syv års forråd på hånden, til der er nok af hovednæringsmidlerne samlet sammen til at [skaffe] brød [til] os selv og dem, som vil kommer hertil og søge sikkerhed (DBY, s. 291–292).

Herren har givet os en overflod i jorden til vores brug.

Jeg siger til mine brødre og søstre: Lad os lære, hvordan vi skal samle i overflod af enhver bekvemmelighed i livet omkring os fra jordens elementer og omdanne dem til vores behov og glæde [se L&P 59:18–20]. Lad os ikke forblive uvidende med de uvidende, men lad os vise de uvidende, hvordan de skal være forstandige (DBY, s. 294).

Herren har gjort sin del af arbejdet; han har omgivet os med elementer, der indeholder hvede, kød, hør, uld, silke, frugt og alt til at opbygge, forskønne og forherlige de sidste dages Zion med, og det er vores opgave at forme disse elementer efter vores ønsker og behov i overensstemmelse med den viden, som vi nu har, og den visdom, vi kan opnå fra himlene gennem vores trofasthed. På denne måde vil Herren vende hjem til Zion på jorden og ikke på nogen anden måde (DBY, s. 294).

Det er vores pligt at være aktive og flittige i at gøre alt, hvad vi kan for at klare os selv, for at opbygge hans rige, for at forsvare os mod vores fjender, for at lægge vores planer klogt og at anvende enhver metode, der kan udtænkes, til at etablere Guds rige på jorden og for at helliggøre og forberede os til at bo i hans nærhed (DBY, s. 294–295).

Mens vi har frodig jord i denne dal og sæd at lægge i jorden, behøver vi ikke at bede Gud om at brødføde os, ej heller følge os rundt med et brød og tigge os om at spise det. Det vil han ikke gøre, det ville jeg heller ikke, hvis jeg var Herren. Vi kan brødføde os selv her; og hvis vi nogensinde kommer i omstændigheder, hvor vi ikke kan, vil der være tid nok for Herren til at udvirke et mirakel til at opretholde livet for os (DBY, s. 294).

Folk strides, skændes, prøver at se, hvordan de kan udnytte hinanden, og hvordan de skal få al den rigdom, som findes i verden … Men forestil jer, at vi sammen går ud og arbejder for at samle alt, der er i moder jords skød og på dens overflade og bringer det til anvendelse, er der så nogen mangel? Det er der ikke, der er nok til alle. Se da på disse ting, som de er, sidste dages hellige, og I, der ikke er sidste dages hellige, se på tingene, som de er. Og jeg håber og beder virkelig for jeres skyld, I udenforstående, og for dem, som hævder at være sidste dages hellige, at vi skal have dejlig fred her for en tid, så vi kan bygge vores ovne, åbne vores miner, anlægge vores jernbaner, opdyrke jorden, passe vores købmandshandel uden afbrydelser, så vi kan koncentrere os om arbejdet med at forskønne jorden (DBY, s. 295).

Vi bør være forstandige i brugen af de ressourcer, som Herren har givet os.

Et riges eller en nations rigdomme består ikke så meget af dens skatkammers fylde som af dens jords frodighed og folkets arbejdsomhed (DBY, s. 297).

Tid og evnen til at arbejde er hele menneskehedens kapital, og vi står i gæld til Gud for evnen til at bruge tid til få udvikling, og han vil afkræve en præcis beretning om den brug, vi gør af denne evne; og han vil ikke blot kræve et regnskab over vores handlinger, men vores ord og tanker vil også blive bragt til doms (DBY, s. 301).

Al den kapital, som findes på jorden, er de arbejdende mænds og kvinders knogler og sener … Arbejde bygger vores kirkebygninger, templer, retsbygninger, fine haller til musik og gode skoler; det er arbejde, som belærer vores børn og gør dem bekendt med de forskellige grene inden for uddannelse, som gør dem dygtige i deres eget sprog og i andre sprog, og i enhver gren inden for viden, som forstås af menneskenes børn (DBY, s. 300).

Lad aldrig noget gå til spilde. Vær sparsommelige, gem alt, og bed jeres naboer om hjælp til at bruge det, som I får for meget af og ikke kan bruge (DBY, s. 292).

Tag tingene stille og roligt, saml alt op, lad intet gå til spilde (DBY, s. 292).

Tænk aldrig, at I har brød nok hos jer til at tillade, at jeres børn lader en skorpe eller en krumme deraf gå til spilde. Hvis en mand er millioner af skæpper hvede eller majs værd, er han ikke rig nok til at … feje en eneste kerne deraf i ilden; lad det blive spist af noget og igen gå tilbage til jorden og således opfylde det formål, som det voksede op til. Husk det, lad intet gå til spilde, men pas på alt (DBY, s. 292).

Det tjener til vores fordel at passe godt på de velsignelser, som Gud tildeler os; hvis vi følger den modsatte kurs, afskærer vi den magt og herlighed, som Gud planlægger, at vi skal arve. Det er gennem vores egen forsigtighed, sparsommelighed og dømmekraft, som Gud har givet os, at vi er i stand til at bevare vores korn, vores hjorde og flokke … huse og jord og forøge dette omkring os og hele tiden få kraft og indflydelse som enkeltpersoner og for Guds rige som et hele (DBY, s. 292).

Brug kun lige nok af jeres indtægt til at gøre jeres legeme og familie glade og bekvemme, og spar resten op (DBY, s. 292).

Hvis I ønsker at blive rige, så spar det, I får. Enhver tåbe kan tjene penge, men det kræver en klog mand at spare og bruge dem til sin egen fordel (DBY, s. 292).

Vi bør bygge gode hjem og skabe smukke samfund.

Lad folket bygge gode huse, plante gode vingårde og frugthaver, lave gode veje, bygge skønne byer, hvor der findes storslåede faciliteter til gavn for offentligheden, flotte gader smykket med vejtræer, springvand, krystalklare vandløb, og ethvert træ, busk og blomst, som vil trives i dette klima, for at gøre vores hjem i bjergene til et paradis og gøre vores hjerte til en kilde af taknemmelighed til Josefs Gud og nyde det hele med taknemmeligt hjerte og konstant sige: »Fader, ske ikke min vilje, men din« (DBY, s. 302).

Forskøn jeres haver, jeres huse, jeres gårde; forskøn byen. Dette vil gøre os lykkelige og vil frembringe overflod. Jorden er en god jord, elementerne er gode, hvis vi vil bruge dem til vores egen gavn, i sandhed og retfærdighed. Lad os da være tilfredse og anvende hele vores kraft til at gøre os sunde, rige, smukke og bevare os selv på den bedst mulige måde og leve lige så længe, som vi kan, og gøre alt det gode, vi kan (DBY, s. 302).

Enhver forbedring,som vi gør, føjer ikke blot til vores bekvemmelighed men til vores rigdom (DBY, s. 302).

Det er jeres ret, hustruer, at bede jeres mænd om at plante smukke træer og frugttræer, og at skaffe jer nogle slyngplanter og blomster, som I kan pryde jeres hjems ydre med; og hvis jeres mænd ikke har tid, så skaf dem selv, og plant dem ud. Nogle vil måske sige: »Åh, jeg har kun en bjælkehytte, og den er ikke det værd.« Jo, den er det værd. Hvidt den og mur den op, og lad ranker løbe over døren, så at alle, som passerer forbi, vil sige: »Hvilken yndig lille hytte!« Dette er jeres privilegium, og jeg ønsker, at I skal gøre brug af jeres ret (DBY, s. 200).

Lav gode huse; lær at bygge; bliv gode mekanikere og forretnings-mænd, så I kan bygge et hus, en lade eller et forrådshus, en gård og opdrætte kvæg og passe det ved at tilvejebringe tilstrækkeligt ly og enhver passende bekvemmelighed for at passe på det gennem vinteren; og vis jer værdige til de større rigdomme, som vil blive givet jer, større end denne dal og det, som den kan frembringe (DBY, s. 302).

Jeg har været inde i huse, som ikke har haft den mindste bekvemmelighed til kvinderne, ikke så meget som en bænk at sætte deres spande på, og de har sat dem på gulvet, og alligevel sidder deres mænd der år efter år og laver aldrig så megen forbedring som en bænk at sætte en spand på. Dog har de evnerne, men de vil ikke bruge dem (DBY, s. 198–199).

Lad manden lave forbedringer i sit køkken og forrådskammer og sit soveværelser til gavn for sin familie og forbedre sin have, stier osv., og forskøn jeres hjem og jeres omgivelser, og lav fortove og plant træer til skygge (DBY, s. 198).

Vi bør være uafhængige som familier og som et folk.

Vi ønsker, at I fremover skal være et uafhængigt folk [se L&P 78:14]. Hør det, oh, Israel! hør det, naboer, venner og fjender, dette er, hvad Herren kræver af sit folk (DBY, s. 293).

I sidste dages hellige, lær at forsørge jer selv. Hvis I ikke kan få alt det, som I ønsker i dag, lær da at klare jer uden det, som I ikke kan købe eller betale; og affind jer med det, så at I må og vil leve inden for jeres midlers rammer (DBY, s. 293).

Hvem fortjener pris? Dem, som tager vare på sig selv, og dem, som altid stoler på Herrens store nåde til at passe på dem? Det er lige så uoverensstemmende at vente, at Herren vil skaffe os frugt, når vi ikke planter træer; eller at vi, når vi ikke pløjer og sår, skånes for høstarbejdet, eller at vi bør råbe til Herren om at skåne os fra at mangle noget, som at bede ham om at frelse os fra konsekvenserne af vores egen tåbelighed, ulydighed og ødselhed (DBY, s. 293).

På den måde, hvorpå vi viser vores tro og tillid til Gud, er det op til jer og mig at gøre alt, hvad vi kan, for at forsørge og opretholde os selv. Det samfund, som arbejder sammen med deres hjerte og hænder for at opnå dette, vil opleve, at deres indsats vil blive som én mands indsats (DBY, s. 293).

Brødre, lær. I har lært en hel del, det er sandt; men lær mere; lær at klare jer selv; læg korn og mel til side, og gem det til tider med mangel. Søstre, bed ikke jeres mand om at sælge den sidste skæppe korn, I har, for at købe noget til jer i forretningerne, men hjælp jeres mand med at lægge det til side til tider med mangel, og hav altid et eller to års forråd ved hånden (DBY, s. 293).

I stedet for at søge det, som Herren vil gøre for os, så lad os i stedet spørge, hvad vi kan gøre for os selv (DBY, s. 293).

Alt, hvad de sidste dages hellige har opnået, er opnået gennem ren og skær kamp og uovervindelig beslutsomhed (DBY, s. 294).

Forslag til studium

Vi bør arbejde hårdt og bruge vores tid fornuftigt for at tjene vores familie og opbygge Guds rige.

• Hvad var præsident Youngs råd om at bruge »hvert minut hver dag«? (Se også Alma 34:33). Hvorfor er tid så kostbar en gave? Hvilke principper har hjulpet jer med at forbedre den måde, hvorpå I bruger jeres tid?

• Hvorfor er lediggang og spild modsætninger til »himmelens regler«? (Se også Lære og Pagter 42:42).

• Hvorfor vil opbygningen af Zion kræve alle former for arbejde? På hvilke måder må vi arbejde mentalt, fysisk og åndeligt for at opbygge Zion?

Herren har givet os en overflod i jorden til vores brug.

• Hvordan vil Herren »vende hjem til Zion på jorden«? På hvilke særlige måder kan vi hjælpe med til at opbygge Zion?

• Præsident Young sagde, at »i moder jords skød og på dens overflade … er [der] nok til alle.« Hvorfor tror I da, at der er så megen fattigdom i verden? Hvad kan vi gøre i vores familie, kirkeorganisationer og samfund for at dele det, som Herren har givet os, med hinanden? (Se også Jakob 2:18–19; L&P 104:14–18).

Vi bør være forstandige i brugen af de ressourcer, som Herren har givet os.

• Hvorfor bør vi »[ikke] spild[e] … noget, men pas[se] på alt«? Hvordan kan vi anvende præsident Youngs råd om dette emne i forbindelse med forråd og beredthed til nødsituationer?

• Hvordan »afskærer vi [os fra] den magt og herlighed, som Gud planlægger, at vi skal arve«?

• Hvordan kan vi anvende præsident Youngs råd: »Enhver tåbe kan tjene penge, men det kræver en klog mand at spare og bruge dem til sin egen fordel«?

Vi bør bygge gode hjem og skabe smukke samfund.

• Hvad sagde præsident Young, at de hellige skulle gøre for at »gøre [deres] hjem … til et paradis og [få deres] hjerte til at flyde med taknemmelighed«? Hvad kan vi gøre for at gøre vores hjem og samfund smukkere? (Se også L&P 82:14). Hvordan hjælper smukke omgivelser os fysisk, følelsesmæssigt og åndeligt?

Vi bør være uafhængige som familier og som et folk.

• Hvad var præsident Youngs råd om, hvordan vi skal leve inden for vores budget? Hvorfor er det til tider svært at følge disse enkle retningslinier? På hvilke måder kan vi sikre os, at vi lever inden for vores budget?

• Overvej, hvad præsident Young sagde om at forsørge os selv, og tænk over, hvad I har gjort for at sikre jer, at jeres familie kan være selvforsynende i tider med nød. Læg en plan for at øge jeres uafhængighed i jeres familie og samfund.

• På hvilken måde er flittigt arbejde et bevis på tro? Hvilken forbindelse er der mellem uafhængighed og at stole på Kristi fortjenester?

• Præsident Young opfordrede de hellige til at klare sig selv, men han rådede dem også til at forene sig i deres samfund. Hvordan går vores indsats for at klare os selv og opbygge vores samfund hånd i hånd? Hvordan har andres indsats hjulpet jer til i højere grad at kunne klare jer selv?

Brugsforeninger i Salt Lake City omkring 1869. Præsident Young opfordrede til hjemmeindustri, flid og uafhængighed blandt de hellige.

William Carter pløjer ved sit hjem i St. George, Utah, 1893.