Kapitel 48

Opfordring til enhed, et vidnesbyrd og en velsignelse

I sin ungdom søgte Brigham Young efter en religion, som ville opfylde hans åndelige behov, men han kunne ikke finde nogen. Efter at have hørt om Mormons Bog i 1830 og derefter have studeret det genoprettede evangelium i næsten to år, vidste han, at han havde fundet sandheden. Han blev døbt i Kirken, og fra den tid af var han urokkelig i sit vidnesbyrd om evangeliet, som, sagde han, »omfatter enhver kendsgerning i himmelen og på jorden … Hvor disse principper findes blandt alle Guds skabninger, omfatter Jesu Kristi evangelium og hans orden og præstedømme dem« (DNSW, 5. maj 1866, s. 2). Hans stærke vidnesbyrd og fulde hengivenhed for Kirken inspirerede de første hellige til at imødegå udfordringen med at oprette hjem i vildmarken og at forene sig i at adlyde Herrens befaling om at opbygge hans Kirke og forkynde hans evangelium i hele verden. Han erklærede: »Gud, engle og gode mænd er mine hjælpere; jeg vil aldrig høre op med at kæmpe stykke for stykke, til vi når målet og ejer riget. Det er min følelse og tro, og vi vil nå det; jeg vil profetere i Herren Jesu Kristi navn om, at vi vil eje Guds rige på hele jorden« (DBY, s. 453). Præsident Brigham Youngs vidnesbyrd fortsætter med at inspirere os i dag i vores arbejde for at opbygge Guds rige.

Brigham Youngs lærdomme

Sande Jesu Kristi disciple stræber efter at blive forenede – af ét hjerte og ét sind.

Vi er kommer hertil for at opbygge Zion. Hvordan skal vi gøre det? … Vi er nødt til at være forenede i vores indsats. Vi bør arbejde med en forenet tro som én mands hjerte; og alt, hvad vi gør, bør udføres i Herrens navn, og da vil vi blive velsignet og få fremgang i alt, hvad vi laver (DBY, s. 284).

Det er meningen, at troen på Jesu Kristi evangelium skal forene folket til ét og bringe dem tilbage til den enhed og tro, som de havde, der adlød evangeliet fordums, og til sidst bringe dem tilbage til herlighed (DBY, s. 283).

Jeg beder min brødre, biskopperne, ældsterne, halvfjerdserne, apostlene, ja enhver mand og kvinde og ethvert barn, som har udtalt navnet Jesus Kristus, om at være ét af hjerte og ét af sind, for hvis vi ikke bliver et af hjerte og sind, vil vi helt sikkert forgå undervejs [se Moses 7:18] (DBY, s. 281).

En fuldkommen enhed vil frelse et folk, fordi intelligente væsener kun fuldt ud kan blive ét ved at handle efter de principper, som har med evigt liv at gøre. Onde mennesker kan være delvist forenede i det onde, men i sagens natur vil en sådan enhed være kort. Selve det princip, som de er delvist forenede i, vil i sig selv fremkalde strid og opløsning (DBY, s. 282).

Himmelens religion forener folkets hjerter og gør dem til ét. 1 kan samle folk sammen, og lige meget hvor meget de adskiller sig i politik, vil Jesu Kristi evangelium gøre dem til ét, selv hvis der blandt dem var medlemmer af alle landets politiske partier (DBY, s. 285).

Vi har ingen aristokratisk kreds i vores samfund. Om en broder har en vaskebjørnshue på eller en fin bæverhat på, er det samme for os. Hvis en person er en trofast tjener for Gud, har vi intet imod, at han kommer til møde, selvom har kun har et bøffelskind at have på sit hoved. Vi deltager i nadveren sammen med ham, hilser ham på gaden som en bror og en ven, taler med ham, møder ham til sammenkomster og hilser ham som en ligeværdig (DBY, s. 283–284).

Frelseren søgte konstant at indprente sine disciple, at der herskede en fuld enhed blandt alle celestiale væsener – at Faderen og Sønnen og deres Tjener, Helligånden, var ét i deres gerning i himmelen og blandt jordens folk … Hvis himmelens skarer ikke var ét, ville de være komplet uegnede til at bo … hos Faderen og universets hersker (DBY, s. 282).

Jesus … bad til Faderen om at gøre hans disciple til ét, som han og Faderen var ét. Han vidste, at hvis de ikke blev ét, kunne de ikke blive frelst i Guds celestiale rige. Hvis folk, mens de lever, ikke ser, som han så, hører, som han hørte, og forstår, som han forstod, og bliver helt, som han var, i overensstemmelse med deres forskellige evner og kaldelser, kan de aldrig bo hos ham og hans Fader [se Joh 17:20–21; 3 Nephi 19:23] (DBY, s. 281).

Hvordan kan det være, at sidste dages hellige føler og forstår på samme måde, og er af ét hjerte og ét sind, lige meget hvor de er, når de modtager evangeliet, om de er i nord, eller i syd, i øst eller i vest, selv i jordens fjerneste egne? De modtager det, som blev lovet af Frelseren, da han skulle til at forlade jorden, nemlig Talsmanden, den hellige funktion fra det høje, som anerkender én Gud, én tro, én dåb [se Ef 4:5], hvis sind er Gud Faderens vilje, i hvem der er enhed og tro og gerning, og i hvem der ikke kan være splittelse og forvirring; da de modtog dette større lys, det er ligegyldigt, om de har set hinanden eller ej, er de straks blevet som brødre og søstre og er blevet adopteret ind i Kristi familie gennem den evige pagts bånd, og alle kan da udbryde i de smukke ord, som Ruth sagde: »Dit folk er mit folk, og din Gud er min Gud«! [Ruth 1:16] (DBY, s. 282–283).

Hvis vi var ét, skulle vi bevise over for himmelen, Gud vor Fader, Jesus Kristus vores storebror, englene, de gode på jorden og alle menneskene, at vi er Herren Jesu Kristi disciple. Hvis vi ikke er ét, er vi ikke Herren Jesu disciple i ordets rette forstand [se L&P 38:27] (DBY, s. 281).

Præsident Young bar hele tiden vidnesbyrd om Jesu Kristi evangelium.

Frelsens evangelium er specielt udtænkt for at gøre hellige af syndere, overvinde det onde med det gode, gøre gode mænd af onde, slette mænd, og at gøre bedre mænd af de gode. I de ting vi er onde, i de ting vi har onde følelser, vil evangeliet hjælpe os til at overvinde det onde. Det giver os indflydelse, kraft, viden, visdom, og forståelse til at overvinde vores svagheder og rense os selv for Herren vor Gud (DBY, s. 448–449).

Vores religion lærer om sandhed, dyd, hellighed, tro på Gud og på hans Søn Jesus Kristus. Den åbenbarer mysterier, den giver viden om ting, der har været, og som er – den åbenbarer klart ting, som vil ske. Den er verdens grundvold; den er den Ånd, som giver intelligens til alle levende væsener på jorden. Al sand filosofi udspringer fra den kilde, hvorfra vi får visdom, viden, sandhed og kraft. Hvad lærer den os? At elske Gud og vores medskabninger; at være barmhjertige, fulde af nåde og tålmodige med de genstridige og med dem, som er uvidende. Der er en herlighed i vores religion, som ingen anden religion, der nogensinde har eksisteret på jorden i det sande præstedømmes fravær, nogensinde har besiddet – Den er grundvolden for al intelligens; den skal bringe himmelen til jorden og ophøje jorden til himmelen, berede al intelligens, som Gud har lagt i menneskene for at blande den intelligens, der bor i evigheden, og at ophøje sindet over tidens ubetydelige og overfladiske ting, som trækker folk nedad mod ødelæggelse. Den befrier menneskets sind fra mørke og uvidenhed, og giver ham den intelligens, som flyder fra himmelen og kvalificerer ham til at forstå alle ting (DNW, 1. juni 1859, s. 1).

Vores tro vil bringe fred til alle mennesker og en venskabelig indstilling til alle jordens indbyggere. Den vil bevæge alle, som oprigtigt følger dens love, til at opelske retfærdighed og fred, at leve fredeligt i deres familie, at prise Herren morgen og aften, at bede sammen med deres familie, og det vil så fylde dem med fredens ånd, så de aldrig vil fordømme eller revse nogen, medmindre det er velfortjent. De vil stå op om morgenen med deres ånd så stille og rolig som solen, der står op og giver liv og varme til verden; lige så rolig og fin som brisen en sommeraften. Ingen vrede, ingen harme, ingen ondskab, strid eller ufred (DBY, s. 449–450).

Når folk modtager dette evangelium, hvad ofrer de så? Døden for livet. Det er det, som de giver: mørke for lys, vildfarelse for sandhed, tvivl og mistro for viden og overbevisning om det, der hører Gud til (DBY, s. 450).

De hellige i alle tider har været beskyttede, støttet og opretholdt af en almægtig magt i deres lidelser, og Jesu Kristi religions kraft har altid støttet dem (DBY, s. 450).

Vores religion har været en konstant fryd for mig. For mig er den ›Herlighed! Halleluja! Pris Gud!‹ i stedet for sorg og smerte. Giv mig den viden, kraft og de velsignelser, som jeg kan modtage, og jeg er ligeglad med, hvordan djævelen er opstået eller noget, der hører ham til; jeg ønsker Guds visdom, viden og kraft. Giv mig den religion, som løfter mig højere på intelligensens stige – som giver mig kraft til at holde ud – så at jeg, når jeg kommer til den tilstand af fred og hvile, som er beredt for de retfærdige, i al evighed kan nyde de helliggjortes selskab (DBY, s. 451).

Jeg føler mig lykkelig. »Mormonismen« har gjort mig til alt det, jeg er, og Guds nåde, magt og visdom vil gøre mig til alt det, som jeg nogensinde kan blive både for tid og evighed (DBY, s. 451).

Herren har velsignet mig, han har altid velsignet mig. Fra den tid, hvor jeg begyndte at opbygge Zion, er jeg blevet overordentligt velsignet. Jeg kunne fortælle om tilfælde af så utrolig en beskaffenhed, hvad angår Guds forsyn med mig, at mine brødre og søstre i deres hjerte ville sige: »Jeg har svært ved at tro dette« (DBY, s. 452). Men mit hjerte er besluttet på at gøre Guds vilje, at opbygge hans rige på jorden, at oprette Zion og dets love og at frelse folket … Jeg elsker, tjener eller frygter ikke Herren for at undgå at blive fordømt, ej heller for at få en stor gave eller velsignelser i evigheden, men helt og holdent fordi de principper, som Gud har åbenbaret til jordens indbyggeres frelse, er rene, hellige og ophøjende af natur. I dem er der ære og evig vækst, de leder fra lys til lys, fra styrke til styrke, fra herlighed til herlighed, fra viden til viden og fra magt til magt (DBY, s. 452).

Jeg er så taknemmelig … over, at jeg har mulighed for at være sammen med de hellige og at være medlem af Guds rige, og for at jeg har venner i den levende Guds Kirke (DBY, s. 452).

»Mormonismen« har gjort alt for mig, som nogensinde er blevet gjort for mig på jorden; den har gjort mig lykkelig … den har fyldt mig med gode følelser, med lykke og glæde. Hvorimod før jeg havde evangeliets ånd, var jeg bekymret over det, som jeg hører andre klage over, nemlig nogen gange at føle mig helt nede, deprimeret og fortvivlet; alt syntes mig til tider at have sorte udsigter (DBY, s. 452).

Men efter at jeg har taget evangeliet til mig, er der intet, så vidt jeg kan huske, der i bare et halvt minut har syntes at se sort ud (DBY, s. 453).

Når jeg har været omringet af pøbelskarer, hvor døden har truet fra alle sider, ved jeg ikke af, at jeg ikke har følt mig lige så lykkelig, eller i lige så godt humør, som nu. Udsigterne kan synes dunkle og meget mørke, men jeg har aldrig set en tid i dette evangelium, hvor jeg ikke vidste, at resultatet ville blive gavnligt for sandhedens sag og dem, som elsker retfærdigheden, og jeg har altid følt, at jeg med glæde kan anerkende Herrens hånd i alle ting (DBY, s. 453).

Gud, engle og gode mænd er mine hjælpere. Jeg vil aldrig høre op med at kæmpe, stykke for stykke, før vi når målet og ejer riget. Det er min følelse og tro, og vi vil nå det. Jeg vil profetere i Herren Jesu Kristi navn om, at vi vil eje Guds rige på hele jorden (DBY, s. 453).

Præsident Young lovede de trofaste hellige velsignelser.

Brødre og søstre, i det omfang jeg har ret dertil og mulighed derfor gennem præstedømmet, velsigner jeg jer i Herrens navn og siger, velsignede være I. Dette er mine følelser for de sidste dages hellige og for hele den menneskelige familie, hvis de ville modtage min velsignelse (DBY, s. 456).

Gud velsigne alle gode mennesker. Gud velsigne naturens værk, Gud velsigne sit eget værk, overvinde de gudløse og ugudelige og dem, som vil ødelægge deres medskabninger, så krig og stridigheder kan høre op på jorden. O Herre, fjern disse fra deres embeder, og sæt gode mænd som ledere for nationerne, så de kan lære ikke mere at føre krig men begynde som rationelle og civiliserede mennesker at støtte freden på jorden og gøre godt mod hinanden [se Es 2:4] (DBY, s. 456).

Jeg har lyst til hele tiden at velsigne jer; mit liv er her, min interesse, min herlighed, min stolthed, min trøst, alt, jeg har, er her, og jeg venter at få alt, til al evigheden findes midt i denne Kirke (DBY, s. 465).

Hvis jeg havde magt, ville jeg sandelig velsigne folket med alt, som deres hjerte kunne ønske sig, hvis de ikke ville synde … Og hvis det stod i min magt, ville jeg velsigne alle jordens indbyggere med alt, som de kunne forherlige Gud med, og til at rense deres eget hjerte med (DBY, s. 457).

Hvis Herren havde et folk på jorden, som han havde fuld tillid til, er der ingen velsignelse i gudernes evigheder, som de ikke kunne nyde i kødet, og som han ikke ville udøse over dem. Ingen tunge kan fortælle, hvilke velsignelser, som Herren har til et folk, der har vist sig værdigt for ham [se 1 Kor 2:9–14] (DBY, s. 455).

I stedet for at de retfærdige bliver bundet mere og mere, vil de fortsætte med at opnå mere og mere frihed, når vi er mere og mere trofaste, og få mere kraft i forbindelse med himlene og mere af Guds kraft hos os. Lad os flittigt søge til Herren, til vi opnår tro på Jesus i dens fylde, for de, som er i besiddelse deraf, er virkelig frie (DBY, s. 455).

Jeg ville ønske, at folket kunne indse, at de går, lever og er i den Almægtiges nærhed. De trofaste skal have øjne til at se, som de ses, og I skal se, at I er midt i evigheden og i hellige væseners nærhed og inden længe blive sat i stand til at nyde deres selskab og nærhed. I er rigt velsignede (DBY, s. 454–455).

Gør det allerbedste, I kan, i alle ting, og tillad jer aldrig at gøre noget, medmindre Guds Ånd i jer retfærdiggør jer i at gøre det [se Moses 6:60]. Og hvis I lever hver dag af jeres liv i overensstemmelse med det bedste lys og den forståelse, I har, og forherliger Gud, vor himmelske Fader, i så stort omfang som jeres viden rækker, vil jeg love jer evigt liv i Guds rige (DBY, s. 455).

Må Gud velsigne jer! Fred være med jer! Vær brændende i ånden, ydmyge, lærenemme og bønsomme, tag vare på jer selv, søg at frelse jer selv, og alle, som I har indflydelse på, er min konstante bøn for jer, i Jesu navn. Amen (DBY, s. 456).

Forslag til studium

Sande Jesu Kristi disciple stræber efter at blive forenede - af ét hjerte og ét sind.

• Hvad betyder det, at Kristi tilhængere »fuldt ud kan blive ét« eller »ét af hjerte og ét af sind«? (Se også Joh 17:20–21).

• Hvorfor er det af afgørende betydning, at de hellige er forenede, hvis vi skal opbygge Guds rige? Hvorfor kan ingen af os blive frelst i det celestiale rige, hvis vi ikke bliver ét med hinanden?

• Hvordan sætter evangeliet Kirkens medlemmer med sociale, økonomiske, politiske, og kulturelle forskelle i stand til at være forenede i Herrens værk?

• Hvordan kan vi i sandhed blive »ét af hjerte og ét af sind« med vores med-hellige og med vor Frelser, Jesus Kristus?

Præsident Young bar hele tiden vidnesbyrd om Jesu Kristi evangelium.

• Hvilke af evangeliets virkninger beskrev præsident Young? På hvilke måder har I set disse virkninger i jeres liv eller hos dem omkring jer?

• Hvordan hjælper evangeliet os med at »at bringe himmelen til jorden og ophøje jorden til himmelen«?

• Præsident Young omtalte sin religion som »en konstant fryd.« Hvordan kan vi fryde os over evangeliet? Hvilke af præsident Youngs lærdomme i dette kursusforløb har hjulpet jer til bedre at forstå og værdsætte evangeliet?

• Hvordan har Jesu Kristi evangelium fyldt jer med glæde og lykke?

Præsident Young lovede de trofaste hellige velsignelser.

• Hvordan kan Kirkens medlemmer vise Herren, hvad de kan, og vise at de er værdige til de store velsignelser, han har til dem?

• Hvordan fører det at være »mere og mere trofast« til »mere og mere kraft« og magt? Hvorfor gør lydighed og tro os frie?

• Hvordan kan I »leve hver dag af jeres liv i overensstemmelse med det bedste lys og den forståelse, I har«?

• Hvordan har præsident Youngs urokkelige vidnesbyrd og entusiasme for evangeliet haft indflydelse på jeres liv?

Tabernaklet i Salt Lake City pyntet til præsident Brigham Youngs begravelse.