Forberedelse til evig fremgang

Præsident Brigham Young tilegnede sig megen lærdom. Han begyndte som møbelsnedker og tilegnede sig siden de nødvendige færdigheder for at blive missionær, kolonisator, guvernør og profet. Han så dette liv som en tid til at leve fuldt ud, vokse og forberede sig til evigheden, ikke som en tid til at forberede sig til at dø. Han opmuntrede de hellige til at engagere sig i de bedste aktiviteter, at udvide og øge deres forståelse, at skatte sandheden, mens de stræbte efter fuldkommengørelse. Ved at gøre dette ville de med tiden gå frem og træde ind i åndeverdenen og fortsætte med at vandre på den evige fremgangs herlige sti.

Brigham Youngs lærdomme

Vi forbereder os til evigt liv ved dagligt at lære, forbedre os og opbygge Guds rige.

Hvorfor er vi her? For at lære at nyde mere og for at øge vores viden og erfaring (DBY, s. 87).

Formålet med denne tilværelse er at lære, hvilket vi kun kan gøre lidt efter lidt (DBY, s. 87). Hele menneskets jordiske tilværelse er hverken mere eller mindre end en prøvestand, som mennesker har fået, en tid hvori de kan udvikle sig til en højere tilværelse (DBY, s. 87).

Det første store princip, som burde optage menneskehedens opmærksomhed, som bør forstås af børn og voksne, og som er drivfjederen til al handling, om folk forstår det eller ej, er princippet om udvikling. Princippet om forøgelse, om ophøjelse, om at føje til det, vi allerede har, er det store fremaddrivende princip og årsag til menneskenes handlinger. Lige meget hvad deres mål er, i hvilket land de er født, med hvilket folk de har haft deres baggrund, hvilken religion de betror sig til, eller hvilken politisk holdning de har, er dette drivfjederen for folks handlinger og omfatter alle de evner, som er nødvendige for at udføre livets pligter (DBY, s. 87).

Vi er sat på denne jord for at bevise, om vi er værdige til at gå ind i det celestiale, terrestriale eller telestiale rige eller til helvede, eller til et andet rige eller sted, og vi har fået liv nok til at gøre dette (DBY, s. 87).

Dette er en verden, hvori vi skal vise, hvad vi kan. Menneskets liv er en prøvelsesdag, hvor vi kan bevise over for Gud, i vores uvidenhed, i vores svaghed og hvor fjenden regerer, at vi er vor Faders venner, og at vi modtager lys fra ham og er værdige til at være ledere for vores børn – til at blive herrernes herre og kongernes konge – at have fuldt herredømme over den del af vores familie, som vil blive kronet i det celestiale rige med herlighed, udødelighed og evigt liv (DBY, s. 87).

Hør dette, alle I sidste dages hellige! Vil I tilbringe jeres prøvetid til ingen nytte og pjatte jeres tilværelse og liv væk? I blev skabt og fik liv med det formål at bestå for evigt, hvis I opfylder formålet med jeres skabelse, følger den rette sti, adlyder den celestiale lovs krav og adlyder vores Guds befalinger (DBY, s. 87).

Menneskenes Skaber forventer, at de aktivt tager del i at gøre godt hver dag i deres liv, enten ved at udvikle deres egen mentale og fysiske tilstand eller deres næstes (DBY, s. 88).

Vi er her for at leve, for at udbrede viden blandt folket. Jeg er her for at skole mine brødre, for at belære min familie om livets vej, for at formere min slægt og for at leve, hvis det står i min magt, indtil synd, uretfærdighed, korruption, helvede og djævelen og alle slags vederstyggeligheder er drevet bort fra jorden. Det er min religion og formålet med min tilværelse. Vi er her ikke for blot at forberede os til at dø og derpå dø, men vi er her for at leve og opbygge Guds rige på jorden – for at fremme præstedømmet, overvinde Satans magt og lære menneskene, hvad de er skabt til – at der i dem er gemt kimen til al intelligens. Her er udgangspunktet – det fundament, der er lagt i menneskets skabelse til at modtage en fylde af evig kundskab og herlighed. Skal vi gå hinsides for at opnå det? Nej, vi skal fremme det på jorden (DBY, s. 88).

De sidste dages hellige i disse dale og i disse bjerge og i hele verden bør lære, hvorfor de er på denne jord. De er her for at udvikle sig og formere sig, for at udbrede og samle Israels hus, forløse Zion, opbygge vor Guds Zion og for at fremme den intelligens, som hviler hos guderne, og begynde at plante den på denne jord og få den til at slå rod nedad og frembringe frugt opad til Guds herlighed, indtil ethvert frastødende princip i menneskenes hjerte er ødelagt, og jorden vender tilbage den dens paradisiske tilstand, og Herren kommer og bor hos sit folk og går og taler med dem, som han gjorde med fader Adam. Det er vores opgave, og ikke at tillade al vores energi at blive brugt på blot at forberede os på at dø (DBY, s. 89).

Formålet med vores liv bør være at opbygge vor Guds Zion, at indsamle Israels hus, at indbringe ikke-jødernes fylde, genoprette og velsigne jorden med vores evne til at gøre den som Edens Have, samle os skatte af viden i vores forstand, rense vores hjerte og forberede et folk til at møde Herren, når han kommer (DBY, s. 88).

Vi kan gå frem, når vi øger vores viden og erfaring.

Dette værk er et fremgangsrigt værk; denne lære, som gives de sidste dages hellige, er af natur ophøjende, forøgende, udvidende og breder sig længere og længere ud, til vi kender, som vi kendes, og ser som vi ses (DBY, s. 90).

Vi er i en skole og bliver ved med at lære, og vi venter ikke at høre op med at lære, mens vi lever på jorden; og når vi går gennem sløret, forventer vi stadig at fortsætte med at lære og øge vores forråd af viden. Det kan for nogle synes som en mærkelig idé, men det er af den enkle grund, at vi ikke er i stand til at modtage al viden på én gang. Derfor må vi modtage lidt her og lidt der (DBY, s. 91).

Han giver lidt til sine ydmyge disciple i dag, og hvis de bruger det til at udvikle sig med, vil han give dem lidt mere i morgen og lidt mere næste dag. Han føjer ikke noget til det, de ikke bruger til at udvikle sig med, men det kræves af dem, at de fortsat bruger den viden, de allerede har, til at udvikle sig, og således opnår et forråd af visdom (DBY, s. 90).

At begive sig ud på den vej, som er udpeget for os i evangeliet af dem, som har givet os frelsesplanen, er at vælge vejen, som fører til liv, til evig forøgelse; det er at stræbe efter den kurs, hvorpå vi aldrig, aldrig skal miste det, vi opnår, men fortsat samle, indsamle, vokse, forøge og udvide os til uendelig tid. De personer, som stræber efter at opnå evigt liv, opnår det, som vil give den udvikling, som de i deres hjerte vil blive tilfreds med. Intet mindre end privilegiet at få evigt afkom, i ordets rette forstand, kan tilfredsstille den udødelige ånd (DBY, s. 93).

Vi kan stadig udvikle os, for vi er skabt til det formål, vores evner er skabt til at øges, indtil vi i vores forståelse kan modtage celestial viden og visdom og fortsætte i evighed (DBY, s. 90).

Skal vi altid lære, men aldrig lære sandheden at kende? [Se 2 Tim 3:7]. Nej, det siger jeg, at vi ikke skal; men vi vil lære sandheden at kende. Dette er mit håb og min forventning, og dette er min glæde (DBY, s. 90–91). Vi har princippet inden i os, det samme har ethvert væsen på denne jord, til at udvikle os og fortsætte med at udvikle os og til at modtage og skatte sandheden, til vi bliver fuldkomne (DBY, s. 91).

Vi er forberedt på nogle ting, og vi modtager lige så hurtigt, som vi forbereder os (DBY, s. 95).

I stedet for at trygle Herren om at skænke jer mere, så trygl jer selv om at have tiltro til jer selv, at have retskaffenhed i jer og vide, hvornår I skal tale, og hvad I skal sige, hvad I skal åbenbare, og hvordan I skal opføre jer og vandre for Herren. Og lige så hurtigt som I beviser over for ham, at I vil holde alt hemmeligt, som bør være det – at I vil give alt det til jeres næste, som I bør, og ikke mere, og lære hvordan I skal uddele jeres viden til jeres familie, venner, næste og brødre, vil Herren skænke jer og give jer, til han til sidst vil sige til jer: »Du skal aldrig falde; din frelse er beseglet til dig; du er beseglet til evigt liv og frelse gennem din retskaffenhed« (DBY, s. 93).

Evigt liv er at kunne have fremgang og få afkom for evigt.

Dette er den største gave, som kan gives intelligente væsener, at leve for evigt og aldrig blive tilintetgjort (DBY, s. 96).

Det står skrevet, at den største gave, som Gud kan give mennesket, er det evige livs gave. Det største, som vi kan opnå, er, at vi kan bevare vores identitet for evigt midt blandt de himmelske hærskarer. Vi har fået det evige livs ord gennem evangeliet, som, hvis vi adlyder det, vil sikre os en kostbar gave (DBY, s. 96).

At den intelligens, som er i mig, skulle høre op med at eksistere, er en frygtelig tanke; den er ikke til at holde ud. Denne intelligens må eksistere; den må bo et sted. Hvis jeg vælger den rette vej og bevarer den, som den blev skabt, vil jeg bringe evigt liv til mig selv (DBY, s. 96).

Vi vil få Guds rige i dets fylde i alle dets herligheds højder og dybder, magt og viden, og vil have fædre og mødre og hustruer og børn (DBY, s. 97).

Forestil jer, at det er muligt for jer at sikre jer evigt liv – at leve og nyde disse velsignelser for evigt; I vil sige, at dette er den største velsignelse, som kan gives jer … Hvilken velsignelse er lig denne? Hvilken velsignelse er lig livets fortsættelse – vores skabning fortsættelse? (DBY, s. 96).

Herren har velsignet os med evnen til at nyde evigt liv sammen med guderne, og dette er afgjort den største af alle Guds gaver. Det evige livs gave, uden afkom, at blive en engel, er en af de største gaver, som kan gives; og dog har Herren givet os privilegiet at blive fædre til evigt afkom. Hvad er en fader til evigt afkom, som det står nævnt i skrifterne? En mand, som kan have afkom for evigt. Det er den velsignelse, som Abraham fik, og den tilfredsstillede fuldt ud hans sjæl. Han fik løfte om, at han skulle blive fader til evigt afkom (DBY, s. 97).

Hvis mennesker er trofaste … vil de og deres Skaber altid være ét, de vil altid være af ét hjerte og ét sind og arbejde og virke sammen; for alt det, som Faderen gør, gør Sønnen, og sådan fortsætter de alle deres gerninger for evigt (DBY, s. 97).

Herren ser os gerne vælge den vej, som fører os til den snævre port, så vi kan blive kronet som Guds sønner og døtre, for det er de eneste i himmelen, som formerer sig og får afkom … Resten får et mindre rige, hvor de bliver nægtet dette privilegium … Det er op til os at vælge, om vi vil være sønner og døtre, Jesu Kristi medarvinger, eller om vi accepterer en mindre herlighed (DNSW, 8. aug. 1876, s. 1).

Forslag til studium

Vi forbereder os til evigt liv ved dagligt at lære, forbedre os og opbygge Guds rige.

Hvilke sandheder lærer vi gennem vores prøvelser i dette liv, som vil hjælpe os med at gå fremad for evigt? (Se også L&P 122:7–8). Hvad siger præsident Young om princippet om at »bestå for evigt«? (Se også L&P 121:7–8; 3 Nephi 15:9).
Hvordan bygger det, at vi »aktivt tager del i at gøre godt hver dag,« et fundament for »at modtage en fylde af evig kundskab og herlighed«? (Se også Alma 5:41; 26:22; L&P 58:26–29).
Ifølge præsident Young er det at lære et af vores største formål med livet. Hvad kan forhindre os i at lære? Hvordan kan vi lære mere ved at studere evangeliet? Hvordan kan vi lære gennem vores erfaringer? Hvilken særlig sandhed har I lært gennem erfaring og Åndens indflydelse?
Præsident Young nævner flere formål med at være på jorden. Hvordan kan vi bedre opnå disse formål? (Se også L&P 81:5).
Hvilke forskellige måder er der til at hjælpe med at »forberede et folk til at møde Herren«? Hvordan kan I helt specifikt hjælpe med at gøre dette?

Vi kan gå frem, når vi øger vores viden og erfaring.

Præsident Young sagde, at vi modtager viden, »lidt her og lidt der.« Hvordan finder denne proces anvendelse på vores forståelse af evangeliet, som forældre og i vores tjeneste i Kirken? (Se også 2 Nephi 28:30; L&P 130:18–19).
Hvad lærer præsident Young os om evig udvikling? (Se også L&P 93:12–14).
Præsident Young udtalte, at »vi har princippet inden i os … til at udvikle os og fortsætte med at udvikle os, til at modtage og skatte sandheden, til vi bliver fuldkomne.« Hvordan hjælper vores indsats for at opnå viden os i vores forberedelse til ophøjelse? (Se også L&P 50:40; 93:24, 26–30; 130:18–19).

Evigt liv er at kunne have fremgang og få afkom for evigt.

Præsident Young udtalte, at »den største gave, som kan gives intelligente væsener, [er] at leve for evigt og aldrig blive tilintetgjort.« Hvad siger han er »det største, som vi kan opnå,« og om hvordan vi kan bevare det? (Se også L&P 14:7; 130:20–21).
Hvad vil det sige at blive »Jesu Kristi medarvinger«? (Se også Rom 8:17). Hvilke velsignelser får kun de, som er »kronet som Guds sønner og døtre«?