Kapitel 28

Udøvelse af selvbeherskelse

Præsident Brigham Young lærte af erfaring, at det at lede et folk, der havde en stærk vilje og ofte sine egne meninger, til Zion medførte stunder med sejr og stunder med irritation. I 1848 mødte det vogntog på 2.000 hellige, som han ledede, en flok bøfler. Selvom Præsident Young udpegede jægere i lejren til at slagte, så de lige havde nok til at skaffe kød til de rejsende, forlod andre mænd deres oksespand for at ride efter dyrene hele dagen og skyde dem i overflod og efterlod døde bøfler på prærien til at forgå. Han irettesatte folket for det, de havde gjort [se JTB]. Han sagde senere: »Lær at beherske jer« (DNW, 15. aug. 1860, s. 1). »Velsign jer selv og jeres venner ved at overvinde og kontrollere jer selv, [for] medmindre i kontrollerer [jeres] temperament [og] underkaster alle jeres evner de principper, som Gud har åbenbaret, vil I aldrig nå den lykke, herlighed, glæde, fred og evige lykke, som I venter« (DNW, 15. aug. 1860, s. 1).

Brigham Youngs lærdomme

Vi kan beherske os og underkaste os Guds vilje.

Har vi vores egen vilje? Ja, det er en gave, et af gudernes karaktertræk, som alle intelligente væsener har fået, i himmelen og på jorden – kraften til at acceptere eller afvise (DBY, 264).

Se på folk i alle samfundslag, og deres vilje træder først og fremmest frem. I kan vinde og tiltrække jer folkets hengivenhed, men I kan ikke skræmme dem eller slå dem eller brænde dem for at få dem til at gå imod deres vilje. Den menneskelige familie vil dø for at tilfredsstille deres vilje. Lær da på rette vis at styre denne vilje, og I kan lede folkets indflydelse og magt (DBY, 264).

Gud har lagt en vilje i os, og vi bør sikre os, at den kontrolleres af den Almægtige. Lad den menneskelige vilje være ubændig i det, der er ret. Det har været en vane blandt forældre at undertrykke viljen, til den svækkes, og barnets noble, guddommelige kraft formindskes til en tilstand af dumhed og fejhed. Lad de karaktertræk, der er sået fra himmelen i menneskets handlefrihed, styres på rette vis og ledes klogt i stedet for at stræbe efter den modsatte kurs, og mennesket vil sejre i retfærdighedens sag. Undertryk ikke nogens ånd, men led den til at føle, at det er den største nydelse og højeste ambition at blive styret af Jesu Kristi åbenbaringer, da bliver menneskets vilje guddommelig i at overvinde det onde, som er sået i kødet, til Gud skal regere i os til at ønske og at gøre det gode, som han ønsker at gøre (DBY, s. 264).

Lær at beherske jer; lær at være i Guds hænder som ler i pottemagerens hænder (DBY, s. 265).

Lad alle i Jesu Kristi navn være besluttet på at overvinde enhver besættelse – at være herre over sig selv, så den ånd, som Gud har lagt i jeres tabernakel, kan herske; da kan I tale, leve, gå hid og did, gøre dette eller hint og tale og omgås jeres brødre, som I bør (DBY, s. 265–266).

Vi kan have kontrol over os selv, til vi »underkaster alt Kristi lov.«

Jo før en person modstår fristelsen at gøre, sige eller tænke noget forkert, når han har lys til at rette sin dømmekraft, desto før vil han få styrke og kraft til at overvinde enhver fristelse til at gøre noget ondt (DBY, s. 266).

De tusinder og titusinder af tilfælde, som udgør menneskers liv, om de er gode eller onde, afhænger af ens årvågenhed og opmærksomhed i de øjeblikke (DBY, s. 267).

Man kan ikke arve evigt liv, medmindre ens lyster underkastes ånden, som bor i én, den ånd, som vor Fader i himmelen har givet os. Jeg mener jeres ånds Fader, de ånder, som han har sat i disse tabernakler. Tabernaklerne må fuldt ud underkastes ånden, ellers kan jeres legeme ikke oprejses til at arve evigt liv … Søg flittigt, til I underkaster alt Kristi lov (DBY, s. 266).

Jeg forsøger at kultivere mig selv. Prøver I at gøre det samme? Hvis dette er lykkedes for os, har vi kontrol over vores ord og over vores handlinger og også, for så vidt angår vores indflydelse, over vores omgangskreds. Hvis vi selv er kultiverede, er vi delvis rede til at modtage de ting, som vor Fader og Gud har i vente til alle, som forbereder sig til at kunne modtage af hans udsøgte gaver – til oplysning, til intelligens, til herlighed, til magt, og til enhver kvalifikation, som han ønsker at begave sine børn her på jorden med for at berede dem til at hvile i boligerne af evigt lys (DBY, s. 266–267).

Jeg har ofte sagt, at den største gave, som Gud nogensinde har givet mennesket, er en god, sund og solid fornuft, så man kan vide, hvordan man skal beherske sig (DBY, s. 265).

Intet menneske har nogensinde eller vil nogensinde herske retfærdigt på denne jord med ære for sig selv og herlighed til sin Gud, medmindre han først lærer at herske over og kontrollere sig selv. En mand må først lære at herske retfærdigt over sig selv, før hans viden kan blive taget i brug til den rette ledelse af hans familie, eller det samfund eller den nation, som det er hans lod at præsidere over (DBY, s. 267).

Før vi kan undertrykke vores temperament og underkaste enhver menneskelig følelse og ethvert ønske Guds vilje, er vi i virkeligheden ikke i stand til at lede og diktere andre til fuldt ud at kunne vinde en plads i Guds rige. At besejre og undertrykke og skole os selv, indtil vi underkaster alt Kristi lov, er vores opgave (DBY, s. 267).

Vi prøver at styre os selv, og hvis vi fortsætter med at prøve og ikke bliver trætte, vil vi med sikkerhed sejre (DBY, s. 265).

Vi kan kontrollere vores temperament og følelser.

I har lært standarden for det rette. Undertryk da jeres oprørske temperament, aflæg alt, som I ved eller mener er forkert, og tag det til jer, som er bedre (DBY, s. 265).

I denne prøvestand har vi det onde at slås mod, og vi må overvinde det i os selv, ellers vil vi aldrig overvinde det nogen andre steder (DBY, s. 265).

Et retskaffent menneske vi aldrig blive modløst, men vil konstant stride mod sine onde følelser og mod det onde i sin familie og kvarter (DBY, s. 267).

Mange mænd vil sige, at de har et voldsom temperament, og prøve at undskylde deres handlinger, som de skammer sig over. Jeg vil sige, at der findes ingen mand i denne bygning, som har et mere ukontrollerbart og stejlt temperament end jeg. Men der er ingen mand i hele verden, som ikke kan overvinde sine følelser, hvis han oprigtigt vil kæmpe for at gøre det. Hvis I føler, at jeres temperament er ved at få overhånd, så gå et sted hen, hvor I ikke kan høres; lad ingen i jeres familie se jer eller høre jer, mens det er over jer, men kæmp, til det har forladt jer; og bed om styrke til at overvinde det. Som jeg mange gange har sagt til ældsterne: Bed i jeres familie; og hvis, og når det er tid til at bede, og I ikke har bønnens ånd hos jer, og jeres knæ ikke vil bøje sig, sig til dem: »Knæ, bøj jer ned på gulvet.« Få dem til at bøje sig, og bliv der, til I får Herrens Ånd. Hvis Ånden giver efter for legemet, bliver den korrupt; men hvis legemet giver efter for ånden, bliver den ren og hellig (DBY, s. 267).

Bliv ikke så vrede, at I ikke kan bede; tillad ikke jer selv at blive så vrede, at I ikke kan brødføde en fjende – selv jeres værste fjende, hvis muligheden skulle byde sig. Der er en ond vrede, og der er en retfærdig vrede. Herren tillader ikke ond vrede at bo i sit hjerte; men der er en vrede i hans bryst, og han vil føre sag mod folkene og vil ryste folkeslag, og ingen magt skal standse hans hånd (DBY, s. 269).

Når mine følelser er oprørte til vrede på grund af andres uretfærdighed, tøjler jeg dem, som jeg ville tøjle en hest, og opnår sejr. Nogle mener og siger, at de får det bedre, når de er rasende, som de kalder det, for at få luft for deres raseri gennem stødende og upassende sprog. Dette er dog en misforståelse. I stedet for at få én til at få det bedre, gør det ondt værre. Når man tænker og siger, at man får det bedre, tror man på en løgn. Når menneskets hjertes vrede og bitterhed omdannes til ord og med voldsomhed slynges imod en anden uden nogen kontrol eller hindring, ikke så snart er ilden blevet dæmpet, før den atter næres gennem en bagatel, indtil hele tilværelsens hjul er sat i brand (DBY, s. 266).

Nu pålægger jeg jer atter, og jeg pålægger mig selv, ikke at blive vred. Lad aldrig vreden opstå i jeres hjerte. Nej, Brigham, lad aldrig vreden opstå i dit hjerte, aldrig, aldrig! Selv om du måtte blive kaldet til at irettesætte og tale skarpt til folket, så lad ikke vreden opstå i dig, nej, aldrig! (DBY, s. 265).

Stands jeres vrede og modvillige temperament, og tjen Herren med glæde og hjertets enfoldighed. I skal ikke vente frelse, medmindre I kan vise andre denne frelse, både gennem eksempel såvel som ved forskrift. Hvis I venter barmhjertighed fra mig, så giv mig det samme. Hvis I ønsker venlige ord og en venlig behandling fra mig, da giv mig den samme velsignelse, som I selv ønsker; og det er den måde, hvorpå I vil blive frelst (DBY, s. 268–269).

Hvis I giver efter for vrede følelser, sætter det hele tilværelsens hjul i brand … og I sætter da let ild til dem, som strides med jer. Når I har det, som om I kunne eksplodere, så bed den gamle kedel om at eksplodere, og le blot ad fristelsen til at tale ondt. Hvis I vil blive ved med at gøre dette, vil I snart blive herre over jer selv og kunne, hvis ikke tæmme, da kontrollere jeres tunge – og kunne tale, når I bør, og tie, når I bør (DBY, s. 269).

Vi ønsker at have Ånden, viden, kraften og princippet hos os til at styre og kontrollere vores temperament. Der er ingen fare ved at have for megen [vrede], hvis vi blot vil kontrollere [den] gennem den Almægtiges Ånd. Ethvert intelligent væsen på jorden er tilpasset til herlighed, skønhed, fortrin og viden her, og til udødelighed og evigt liv i den kommende verden. Men enhver skabning, som opnår dette, må helliggøres for Gud og fuldt ud være under hans Ånds kontrol. Hvis jeg således kontrolleres af den Allerhøjestes Ånd, er jeg konge. Jeg er allerhøjest, hvad angår kontrol over mig selv (DBY, s. 264–265).

Vi kan kontrollere vores tale.

Hvis man først får kraft til at beherske sine ord, da vil man begynde at have kraft til at beherske sin dømmekraft og efterhånden ligefrem få kraft til at beherske sine tanker og overvejelser (DBY, s. 267–268).

I bør kunne undertvinge jeres tunge, så den aldrig taler ondt, så at den fuldt ud vil adlyde jeres dømmekraft og den evne til at skønne, som Gud har givet jer, og til den er fuldt ud lydig mod det hellige evangeliums vilje (DBY, s. 268).

Vi hører ofte folk komme med undskyldninger for deres upolerede manerer og stødende sprog ved at sige: »Jeg er ikke hykler,« og således rose sig selv for det, som i virkeligheden ikke er nogen ros for dem. Når det onde opstår i mig, så lad mig kaste en kappe over det, undertrykke det, i stedet for at handle derefter under den falske formodning, at jeg er ærlig og ikke hyklerisk. Lad ikke din tunge ytre det onde, som er i dit hjerte, men befal din tunge at tie, til det gode har fået overhånd over det onde, til din vrede er ovre, og den gode Ånd vil og tilskynde din tunge til velsignelser og venlige ord (DBY, s. 266).

Hvis nogen har for vane at misbruge Guds navn, så hold op dermed i dag, i morgen og i den kommende uge, og fortsæt med at gøre det, og I vil snart få styrke til helt at overvinde vanen. I vil få magt over jeres ord (DBY, s. 268).

Nogle har for vane at tale om deres naboer, at sætte historier i omløb, som de intet ved om, kun at tante Agathe sagde, at kusine Sofie har sagt til tante Birthe, at gamle tante Ruth har sagt dette eller hint, eller at nogen har drømt noget. Og når historien når frem til jer, er den kommet til at ligne noget sandt, og I er så tåbelige at bruge jeres tid på at tale om noget, som ingen vegne fører hen, eller som ikke kommer jer ved. Et rygte sættes i gang om, at én har gjort noget forkert, og når det er blevet spredt, er det blevet fordrejet af rygtesmeden – blevet fyldt med deres ånd. En eller anden går med på den og siger: »Det er rigtigt – din sag er retfærdig, du har fuldstændig ret, og den anden har helt sikkert uret,« når de ikke ved noget om den sag, og de skaber derved helt ubegrundede dårlige følelser for hinanden. Før vi fordømmer, bør vi vente, til himmelen klart viser en fejl i en far, bror, søster, hustru, ægtemand eller nabo. Og hvis himmelen erklærer en fejl, vent da til Helligånden bekræfter for jer, at det er en fejl. Lad Faderen åbenbare jer, at den person, som I tænker eller taler om, virkelig har uret. Bagtal ingen. Når I kender sandheden og er i stand til at irettesætte en person, som har uret, da er tiden kommet, hvor I kan dømme (DBY, s. 268).

Der er ingen mand eller kvinde på jorden, som har for vane at stjæle, som ikke kan høre op dermed … hvis de har viljen. Og det er på samme måde med løgneren, han kan høre op med at lyve og ikke lyve igen, og sige sandheden. [Han eller hun behøver] blot at have vilje til at gøre det, og [dette vil] sætte løgneren i stand til at være sandfærdig, løgneren til at være ærlig, og den, som bander, til at høre op med sin onde tale (DBY, s. 264).

Når vi har privilegiet at kunne tale med hinanden, så lad os tale lindrende og trøstende ord. Lad jeres lys skinne, når I er under indflydelse af hellighedens og renhedens Ånd. Men hvis I prøves og fristes og slås af Satan, så hold deres tanker for jer selv – hold jeres mund lukket, for tale frembringer frugt, enten god eller dårlig (DBY, 166).

Der er en gammel leveregel, som på mange måder er fremragende. Den siger: »Tænk to gange, før du taler, og tre gange før du handler.« Hvis vi øver os i at tænke over det, som vi skal til at gøre, før vi gør det, og har forståelse til at kende og kraft til at gøre det gode, kan vi derved undgå … det onde (DBY, s. 268).

Det er også en dyrebar gave, som nogle synes at eje, at have tilstrækkelig viden til ikke at tale, før de kan sige noget til fordel og gavn for dem selv eller andre, eller begge dele (DBY, s. 268).

Forslag til studium

Vi kan beherske os og underkaste os Guds vilje.

• Præsident Young belærte om, at vilje er »et af Gudernes karaktertræk.« Han sagde også, at vores vilje er en begavelse, eller en gave, fra Gud. Gennem hvilken proces bliver menneskets vilje guddommelig? (Se også Mosiah 3:19). Hvordan kan forældre og ledere »på rette måde lede« børns og andres vilje, men uden at »undertryk[ke… ] nogens ånd«? Hvordan har jeres forældre eller ledere med held vejledt jeres vilje i den rigtige retning?

• Hvad vil det sige at være »i Guds hænder som ler i pottemagerens hænder«? Hvordan kan vi fuldt ud underkaste os Herrens vilje og stadig have vores personlighed i behold?

Vi kan have kontrol over os selv, til vi »underkaster alt Kristi lov.«

• Hvordan øger det at kunne modstå en fristelse vores evne til at modstå alle fristelser? Præsident Young belærte om, at det er nødvendigt, at »ens lyster underkastes Ånden« for at kunne »oprejses til at arve evigt liv.« Hvordan forbereder det os til ophøjelse at adlyde vores åndelige tilskyndelser snarere end vores fysiske ønsker?

• Hvilke »udsøgte gaver« bereder selvbeherskelse os til at modtage fra Gud?

• Hvorfor må vi have selvbeherskelse, før vi kan lede andre?

• Hvad tror I, at præsident Young mente, da han belærte om, at »den største gave, som Gud nogensinde har givet mennesket, er en god, sund og solid fornuft, så man kan vide, hvordan man skal beherske sig?« Hvordan kan vi styre os selv og samtidig underkaste os og kun gøre Faderens vilje?

Vi kan kontrollere vores temperament og følelser.

• Hvilke former for »oprørsk temperament« skal vi beherske? Hvordan kan vi med held undertrykke sådanne følelser og handlinger?

• Hvordan kan vi skelne mellem »retfærdig vrede,« som Frelseren ved visse lejligheder udviste, og »ond vrede«? (Se også 2 Nephi 1:26).

• Hvad er resultaterne af at give efter for vores vrede følelser? (Se også Jak 3:5–6). Hvad var præsident Youngs råd med hensyn til at beherske sin vrede? Hvordan hjælper det at underkaste sig Ånden os med at beherske vores vrede?

Vi kan kontrollere vores tale.

• Hvordan kan vi »få kraft til at beherske vores tanker og overvejelser«?

• Hvad var præsident Youngs råd til dem, som siger, at de taler stødende for at undgå at være hykleriske?

• Hvordan kan vi beherske vores tunge, når vi fristes til at (1) misbruge Guds navn, (2) sladre om vores næste, (3) finde fejl hos eller skade en andens rygte (se også L&P 136:23–24), eller (4) sætte et familiemedlem eller en ven i forlegenhed eller fornedre denne? (Se også L&P 52:16).

• Hvad bør vi gøre, hvis vi nærer uvenlige følelser for andre?

Præsident Young lærte de hellige at udøve selvbeherskelse i alle livets aspekter.