Udvikling af taknemmelighed, ydmyghed og ærlighed

Præsident Young troede på og levede i overensstemmelse med enkle, sande principper. Gennem sin erfaring som tømrer og entreprenør lærte han at værdsætte ærlige arbejdere, som byggede mure, der ville holde, satte døre op, som ikke skulle repareres, og ikke forlod en arbejdsplads med ejerens værktøj eller søm i deres lommer. Han gav folk i enhver profession rådet til at »holde deres øjne åbne for at se og forstå, hvor vigtigt det er at være ærlig og oprigtig« (DNW, 2. dec. 1857, s. 4). Præsident Young opmuntrede også de første hellige, som led under prøvelser såsom forfølgelse, fattigdom og sult til at acceptere deres lidelser med taknemmelighed og ydmyghed, for Herren styrkede dem i sandhed i deres lidelser. Hans ord og hans liv understregede, at det er vores pligt at vise retskaffenhed og taknemmelighed ved at forbedre det, som Herren har velsignet os med.

Brigham Youngs lærdomme

At anerkende Herrens hånd i vores liv fremmer taknemmelighed.

Jeg kender intet, på nær den utilgivelige synd, som er en større synd end utaknemmelighed (DBY, s. 228).

Jeg kan sige noget om svære tider. I ved, at jeg har fortalt jer, at hvis nogen var bange for at sulte ihjel, skulle han rejse og tage til et sted med overflod. Jeg frygter ikke den mindste fare for at sulte, for indtil vi spiser det sidste muldyr, fra ørespidsen til halespidsen, er jeg ikke bange for at sulte ihjel. Der er mange, som ikke kan få arbejde nu, men kilden vil snart åbne sig for os, og vi vil ikke lide mere, end hvad der er godt for os. Jeg er taknemmelig for Herrens hånd, som kan ses; jeg er lige så taknemmelig for hans forsyn som for alt, jeg nogensinde har modtaget. Jeg har for mange år siden fortalt jer om mine følelser angående de sidste dages helliges indstilling, deres tro, taknemmelighed og deres anerkendelse af Herrens hånd og hans udgydelse af sit forsyn. Min sjæl har været stærkt sorgbetynget over at se dette folks spild og ødslen i brugen af deres rige velsignelser. Mange har trådt disse velsignelser under fode og har været klar til at forbande Gud, som har skænket dem. De ønskede guld og sølv i stedet for hvede og majs og fint mel og de bedste grøntsager, som har vokset på denne jord. De trådte dem under fode og agtede Herren deres Guds udsøgte velsignelser for intet (DNW, 6. feb. 1856, s. 4).

Vi glæder os, fordi Herren er på vores side, fordi vi er sået i svaghed med det særlige formål at opnå større kraft og fuldkommenhed. De hellige kan glæde sig over alt – over forfølgelse, fordi det er nødvendig at rense dem og berede de onde til deres dom; over sygdom og smerte, selv om det er svært at bære, fordi vi derved lærer smerte at kende samt sorg og enhver lidelse, som dødelige kan udholde, for gennem kontakt bliver alt vist til vores følelser. Vi har grund til at glæde os overordentligt, fordi troen findes i verden, samt over at Herren regerer og gør ting efter sit behag blandt jordens indbyggere. Spørger I, om jeg glæder mig, fordi djævelen har tag i jordens indbyggere og har pint menneskeheden? Jeg svarer helt sikkert ja. Jeg glæder mig over dette lige så meget som over noget andet. Hvorfor? Fordi jeg skal opløftes igen. Jeg glæder mig, fordi jeg er fattig, fordi jeg skal blive rig; over at jeg har prøvelser, fordi jeg skal trøstes og blive beredt til at nyde glæden ved sand lykke, for det er umuligt fuldt ud at værdsætte glæde uden at erfare det modsatte (DBY, s. 228).

Vi taler om vores prøvelser og problemer her i dette liv; men forestil jer, at I kunne se jer selv tusinder og millioner af år, efter at I har vist jer trofaste mod jeres religion gennem de få korte år i denne tid og har opnået frelse og herlighedens krone i Guds nærhed? Se da tilbage på jeres liv her, og se tabene, korsene og skuffelserne, sorgerne … I ville være nødt til at udbryde: »Hvad så?« De ting varede kun et øjeblik, og nu er vi her. Vi har været trofaste i nogle få øjeblikke i vores jordiske liv, og nu nyder vi evigt liv og herlighed med magt til at gå videre i al den uendelige viden og gennem de utallige stadier af udvikling og nyde vores Faders og Guds og Jesu Kristi, vores ældste brors, smil og godkendelse (DNW, 9. nov. 1859, 1).

Der er en anden ting, som jeg nu vil nævne, og før vi lærer sådanne ting, forsikrer jeg jer om, at vi aldrig vil arve det celestiale rige. Vi er samlet for at lære, hvad vi skal gøre med dette liv og med de nuværende velsignelser, som er blevet os skænket. Hvis vi ikke lærer disse ting, hvordan kan vi da forvente at blive betroet evighedernes skatte; for den, som er tro i det små, skal blive betroet meget [se Matt 25:21] … Når vi velsignes med mere kvæg, og vi ikke anerkender denne velsignelse, som Herren skænker os, pådrager vi os derved hans mishag og udsætter os selv for straf. Hvilken jordisk far ville med tilfredshed og glæde blive ved med at skænke sin søn velsignelser, mens denne søn ville fortsætte med at øde dem bort og spille dem væk for intet? Efter en tid ville denne far tilbageholde sin gunst og skænke dem til et mere værdigt barn. Herren er mere nådig, end vi er; men der kan komme en ende på hans gaver, hvis vi ikke modtager dem med taknemmelighed og passer godt på dem, når vi besidder dem. Lad folk passe på deres kvæg og heste, og den mand som ikke gør dette, vil udsætte sig for fordømmelse i overensstemmelse med loven (DNSW, 29. okt. 1865, s. 2).

Hvad er vores pligt? Det er vores pligt at udnytte enhver velsignelse, som Herren giver os. Hvis han giver os jord, må vi udnytte den; hvis han giver os privilegiet at bygge huse, så udnyt det; hvis han giver os hustru og børn, så prøv at undervise dem i Herrens veje og opløfte dem over menneskehedens mørke, degraderede og faldne tilstand … I sit forsyn har han kaldet de sidste dages hellige fra verden, har samlet dem fra andre nationer og givet dem et sted på jorden. Er dette en velsignelse? Ja, en af de største, som folket kan nyde, at være fri for de ondes ondskab, for verdens jammer og råb. Gennem denne velsignelse kan vi vise vores Fader i himmelen, at vi er trofaste forvaltere, og desuden er det en velsignelse at have privilegiet at give ham det tilbage, som han har givet os … Da er det indlysende, at det, som jeg synes at have, ejer jeg ikke, og jeg vil give det tilbage til Herren, når han beder om det; det tilhører ham, og det er altid hans. Jeg ejer det ikke, det har jeg aldrig gjort (DN, 20. juni 1855, s. 4).

Der er ikke en eneste situation i livet [eller] én times erfaring, som ikke er gavnlig for alle, som bestræber sig på og søger at bygge på den erfaring, de får (DNW, 9. juli 1862, s. 1).

De, som er ydmyge, anerkender deres afhængighed af Herren.

Vi må ydmyge os og blive som små børn i vores følelser – for at blive ydmyg og få en barnlig ånd, for at kunne modtage evangeliets ånds første lys, og da har vi privilegiet at kunne vokse og øges i viden, i visdom og i forståelse (DBY, s. 228).

Vi er kun det, som Herren gør os til (DWN, 28. okt. 1857, s. 5).

Når en person ser tingene, som de er … hvis han ser, at han tilfredsstiller Gud og sine brødre, er han overordentlig lykkelig og føler større ydmyghed og hengivenhed. Når en mand er stolt og arrogant, fylder smiger ham med forfængelighed og skader ham; men det er ikke tilfældet, når han vokser i tro på Gud (DBY, s. 228).

Hvem har størst grund til at være sin Gud taknemmelig – ham, som ikke har nogen stor lidenskab eller ond trang at overvinde, eller den, som dag efter dag prøver at overvinde det og dog gribes i overtrædelse? Hans styrkes kraft, tro og dømmekraft er overvundet, og han begår fejl gennem sine onde tendenser, selvom han prøver, dag efter dag og nat efter nat at vinde. Hvem har grund til at være mest taknemmelig? Den, som har en relativt lille lidenskab at overvinde, bør konstant vandre i ydmyghedens dal snarere end at prale af sin retfærdighed over for sin broder. Vi har pligt, gennem broderlig kærlighed og menneskelige bånd, til mere eller mindre at omgås dem, som begår ondt. Vi må udholde dette, til Herren vil finde det passende at samle hveden, men brænde avnerne – til de retfærdige er samlet, og de onde er bundet i knipper klar til at brænde [se L&P 86] – til fårene er skilt fra bukkene [se Matt 25:31–34]. De, som ikke har stærke lidenskaber at slås med dag efter dag og år efter år, bør gå i ydmygelsens dal; og hvis brødrene og søstrene tages i en synd, bør jeres hjerte være fyldt med venlighed – med broderlige, engleagtige følelser – og i videste omfang se bort fra deres synd (DNW, 22. aug. I860, s. 1).

De sagtmodiges og ydmyges hjerte er altid fuldt at glæde og trøst (DBY, s. 228).

De, som er ærlige, er ærlige over for sig selv, andre og Herren.

Folk må være ærlige, de må leve trofast for deres Gud og ære deres kaldelse og tilværelse på jorden. Spørger I, om det er muligt? Ja; den lære, som vi har taget til os, gør hårde hjerter bløde (DBY, s. 232).

Vi har behov for at lære, øve os i, studere, vide og forstå, hvordan englene lever sammen med hinanden. Når dette samfund når det punkt, at de er fuldt ud ærlige og retskafne, vil I aldrig finde en fattig; ingen vil mangle noget, alle vil have tilstrækkeligt. Enhver mand, kvinde og ethvert barn vil have alt det, som de har brug for, lige så snart som de alle bliver ærlige. Når størsteparten af samfundet er uærlige, gør det den ærlige del fattig, for de uærlige tjener på og beriger sig på de ærliges bekostning (DBY, s. 232).

Jeg har forsøgt at undertrykke uærligheden hos enkeltpersoner og har derved søgt at gøre dem ærlige. Hvis jeg hyrer en tømrer og betaler ham tre dollars om dagen, og han er tre dage om at lave en dør med seks paneler, som en god håndværker kan lave på en dag, eller selv halvanden dør, vil jeg ikke betale ham tre dollars om dagen for dette arbejde. Dog er der nogle her, som ikke har mere dømmekraft, betænksomhed eller idé om rigtigt eller forkert, end at de ønsker at blive betalt for arbejde, som de ikke udfører; og det betragter de som ærlighed: Men det er lige så uærligt som noget andet i verden (DNW, 2. dec. 1857, s. 4).

Lad [alle der arbejder] søge at forbedre sig … Der er sket en stor forbedring blandt dette folk , og vi vil stadig fortsætte med at forbedre os. Lad os søge Herren for at få visdom … og derved fortsætte med at forbedre os, indtil vi når sandhedens standard i alle vores handlinger og ord; så at når jeg ansætter en murer til at bygge en mur for mig, vil han gøre det ærligt, og så fremdeles med alle andre arbejdere. Så at en mand, hvis han ikke gør sig fortjent til sin løn, ikke vil forlange den eller tage imod den … Ærlighed kommer aldrig ind i sådanne personers hjerte; deres regel er at beholde alt det, de har, og få alt det, de kan, om det er ærligt eller ej, og bede om mere (DNW, 2. dec. 1857, s. 5).

Ve dem, der hævder at være hellige, og ikke er ærlige. Vær blot ærlige over for jer selv, og I vil være ærlige over for brødrene (DBY, s. 231–232).

Børn bør lære ærlighed, og de bør vokse op med følelsen inde i sig, at de aldrig bør tage en nål, som ikke er deres, aldrig miste noget, men altid lægge alt på plads. Hvis de finder noget, bør de opsøge ejeren. Hvis deres næstes ting bliver ødelagt, så læg det, hvor det ikke bliver ødelagt, og vær helt ærlige over for hinanden (DNW, 23. okt., 1872, s. 5).

Ærlige hjerter yder ærlige handlinger – hellige ønsker yder tilsvarende åbenlyse gerninger. Opfyld jeres kontrakter, og hold jeres ord ukrænkeligt. Jeg har intet fællesskab med en mand, som vil afgive et løfte og ikke holde det. Enkel sandhed, enkelthed, ærlighed, oprigtighed, retfærdighed, nåde, kærlighed, venlighed, at gøre godt mod alle og intet ondt mod nogen, hvor er det let at leve efter sådan principper! Et tusinde gange lettere end at øve svig! (DBY, s. 232).

Det er meget bedre at være ærlig, at leve retfærdigt her og forsage og sky det onde, end det er at være uærlig. Det er den letteste vej i verden at være ærlig – at være ærlig over for Gud; og når folk lærer dette, vil de praktisere det (DBY, s. 232).

Forslag til studium

At anerkende Herrens hånd i vores liv fremmer taknemmelighed.

Præsident Young antydede, at de hellige bør være taknemmelige for hvede, majs og grønsager fremfor guld og sølv. Hvad bør vi hver især være taknemmelige for? (Se også L&P 59:7, 21). Hvordan har I givet udtryk for jeres taknemmelighed over for Gud, jeres familie og andre?
Hvorfor tror I, at præsident Young sagde, at de hellige bør glæde sig over forfølgelse, sygdom, smerte og prøvelser? Hvilke velsignelser kan disse ting føre til? Hvordan kan lidelse og prøvelser gavne os? Hvordan kan vi lære at værdsætte og skatte livets besværligheder, når vi oplever svære tider?
Præsident Young sagde: »Vi er [her] for at lære, hvad vi skal gøre med dette liv og med de nuværende velsignelser, som er blevet os skænket.« Hvad vil der ske, hvis vi ikke lærer at vise taknemmelighed ved at lære, hvad vi skal gøre med vores nuværende velsignelser? (Se også Mosiah 2:20–21). Hvad kan vi gøre for at vise taknemmelighed for vores velsignelser? Hvordan kan vi »bygge på enhver velsignelse, som Herren giver os«?

De, som er ydmyge, anerkender deres afhængighed af Herren.

Præsident Young talte om behovet for at blive som børn for at »modtage evangeliets ånds første lys« og sagde, at en person da kan vokse i viden og visdom. Hvilke beviser har I set hos jer selv eller andre på, at dette er sandt? Hvilke karaktertræk har børn, som kan vejlede voksne til at blive ydmyge?
Præsident Young belærte om, at »vi er kun det, som Herren gør os til.« Hvordan kan vi vide, hvad Herren vil med os? (Se også Mosiah 3:19). Hvordan har Herren vejledt jer i jeres liv og hjulpet jer med at blive et bedre menneske?
Præsident Young sagde: »Den, som har en relativt lille lidenskab at overvinde bør konstant vandre i ydmyghedens dal snarere end at prale af sin retfærdighed over for sin broder.« Hvordan kan det føre til stolthed, hvis vi sammenligner vores styrke med andres svagheder? Hvilke velsignelser får de, som er ydmyge? (Se også Ether 12:27).

De, som er ærlige, er ærlige over for sig selv, andre og Herren.

Hvordan kan engle være et eksempel for, hvordan familier og samfund bør leve sammen med hinanden?
Præsident Young udtalte, at i et samfund med ærlige mennesker er der »ingen [som] vil mangle noget, alle vil have tilstrækkeligt.« Hvorfor er dette tilfældet? Hvordan påvirker uærlighed vores samfund? Hvordan gavner ærlighed vores samfund?
Hvordan kan vi lære vores børn at være ærlige? Hvorfor er det vigtigt at være ærlig i alle henseender i vores liv?
Hvorfor er det at være ærlig ifølge præsident Young »et tusinde gange lettere end at udøve svig« og »den letteste vej i verden«?