Missionering

Kun få har bidraget så meget til missionering som præsident Brigham Young. Beskrivelsen af hans ankomst til Kirtland, Ohio – efter at have været på mission i omkring et år – er en rørende beretning om det offer, som han ydede for dette arbejde: »Da vi kom til Kirtland [i september 18331, hvis nogen mand, der nogensinde har samledes med de hellige har været fattigere end jeg – var det fordi, han intet har haft … jeg havde to børn at tage mig af – det var alt. Jeg var enkemand. ›Bror Brigham, havde du nogen sko?‹ Nej; ikke en sko på min fod, kun et par lånte støvler. Jeg havde intet vintertøj, kun en hjemmelavet frakke, som jeg havde haft i trefire år. ›Nogen benklæder?‹ Nej. ›Hvad gjorde du? Rejste du omkring uden?‹ Nej; jeg lånte et par at have på, til jeg kunne få et andet par. Jeg havde rejst og forkyndt og givet hver en øre væk, som jeg ejede. Jeg havde lidt, da jeg begyndte at forkynde … Jeg havde rejst og forkyndt, indtil jeg ikke havde mere tilbage til at tage derhen, hvor de hellige samledes; men Joseph sagde: ›Kom herop‹; og jeg rejste derop, så godt jeg kunne (DNSW, 9. mar, 1867, s. 2).

Brigham Youngs lærdomme

Evangeliet vil blive forkyndt for alle folk.

Herren har kaldet mig til dette arbejde, og jeg føler, at jeg vil udføre det. Vi vil sende evangeliet ud til nationerne; og når en nation afviser os, vil vi gå til en anden og samle de ærlige af hjertet, og resten bekymrer vi os ikke om, før vi kommer til Zions bjerg som frelsere for at udføre ordinanserne for dem i Guds hus [se Obad 1:21] (DBY, s. 319).

Evangeliet skal forkyndes for hele verden, så de gudløse må være uden undskyldning (DBY, s. 319).

Det er nødvendigt, at alle får privilegiet at modtage eller afvise den evige sandhed, så de kan være beredte til at blive frelst eller være beredte til at blive fordømt (DBY, s. 319).

Vor Fader i Himmelen, Jesus, vores ældste bror og verdens Frelser og himlene kalder dette folk til at forberede sig til at frelse jordens nationer og også de millioner, som er hensovet uden evangeliet (DBY, s. 319).

Herren har genoprettet præstedømmet i vores tid til Israels frelse. Har han i sinde at frelse andre? Ja; han vil frelse Esaus hus, og jeg håber at leve, indtil jeg ser Zions bjerg grundlagt og frelsere komme for at frelse de fattige, ulyksalige væsener, som hele tiden forfølger os – alle som ikke har syndet mod Helligånden. Det er vores opgave at frelse os selv, at frelse Israels hus, at frelse Esaus hus og alle disse nationer – enhver som frelses kan (DBY, s. 319).

Jeg vil blive meget glad, når jeg ved, at … folk på enhver ø og ethvert kontinent, både rige og fattige, de uvidende og lærde, har modtaget det evige livs ord og har modtaget Guds Søns evige præstedømmes magt (DBY, s. 320).

Den dag vil komme, hvor evangeliet vil blive forelagt konger og dronninger og jordens store; men det vil blive forelagt med en anderledes indflydelse, end det er blevet forelagt de fattige, men det vil være det samme evangelium. Vi vil ikke fremlægge noget andet evangelium; det er det samme fra evighed til evighed (DBY, s. 320).

Ældsterne har også forkyndt i forskellige nationer i Europa i det omfang, som de kunne få tilladelse til det. I nogle lande ville loven ikke tillade dem det; men Herren vil revolutionere disse nationer, til døren vil blive åbnet, og evangeliet vil blive forkyndt for alle (DBY, s. 320).

Vi samler de fattigste mennesker, de ulærde og nogle få lærde; men generelt samler vi dem, der er fattige, som ønsker at blive forløst, som føler den undertrykkelse, som de magtfulde og stolte udøver mod dem; de har følt et ønske om at blive befriet, og derfor var deres ører åbne til at modtage sandheden. Tag bare dem, som nyder alle livets goder, og deres ører er stoppede; de kan ikke høre (DBY, s. 321).

Og når I kaldes til at forkynde evangeliet i en fremmed mission, så gør hvad I kan for at frelse enhver. Der er ingen mand eller kvinde, som befinder sig inden for Guds frelsende nåde, der ikke er værd at frelse. Der er intet intelligent væsen, på nær dem der har syndet mod Helligånden, som, lad mig sige, ikke er alle en ældstes små [forsøg] på at frelse i Guds rige værd (DBY, s. 321).

Missionærer bør i deres sind og hjerte koncentrere sig om deres mission og arbejde flittigt for at bringe sjæle til Kristus.

Der er ikke nogen mand eller kvinde i denne Kirke, som ikke er på mission. Denne mission vil vare lige så længe, som de lever, og det er at gøre godt, fremme retfærdigheden, undervise i sandhedens principper og at overtale sig selv og alle omkring sig til at efterleve disse principper, så de kan opnå evigt liv (DBY, s. 322).

Da jeg kom ind i denne Kirke, begyndte jeg straks som missionær, og tog skrifterne og begyndte at rejse ad en fast rute. Sandheden er mine skrifter, frelsens evangelium mit tema og verden min rute (DBY, s. 322).

Vi ønsker ikke, at nogen mand skal tage på mission, medmindre han har hjertet med sig (DBY, s. 322).

Vi forventer, at brødre, der er blevet kaldet til fremmede missioner, vil modtage kaldelsen med glæde (DBY, s. 322).

Gå ud og forkynd evangeliet, få erfaring, få visdom og gå i ydmyghed for jeres Gud, så I kan modtage Helligånden til at vejlede og føre jer og undervise jer i alle ting fra fordums, nutiden og fremtiden (DBY, s. 322).

Drag ud, og stol på Gud, og fortsæt med at stole på ham, og han vil åbne vejen for jer og mangfoldiggøre velsignelserne over jer, og jeres sjæl vil mættes med hans godhed. Jeg kan ikke love jer noget godt ved at følge en uretfærdig kurs; jeres liv må være et eksempel på gode gerninger (DBY, s. 322).

Jeg vil gerne indprente i brødrenes sind, at han som går ud i Herrens navn og stoler på Herren af hele sit hjerte, aldrig vil mangle visdom til at besvare et hvilket som helst spørgsmål, som stilles ham, eller give noget råd, der kan kræves for at vejlede og lære dem vejen til liv og frelse, og han vil ikke være til spot, aldrig i evighed. Gå ud i Herrens navn, stol på Herrens navn, støt jer til Herren, og påkald Herren inderligt og uden ophold, og se ikke til verden. I vil se rigeligt af verden – den vil ligge foran jer hele tiden – men hvis I lever, så I kan have Helligånden hos jer, vil I kunne forstå mere om den på en dag, end I kunne på et dusin dage uden denne, og I vil straks se forskellen mellem menneskenes visdom og Guds visdom, og I kan afveje tingene og bedømme dem, som de virkelig er (DBY, s. 323).

Hvis ældsterne ikke kan gå ud med skyldfrie hænder og et rent hjerte, må de hellere blive her. Tag ikke afsted og tænk, når I kommer til Missouri-floden, til Mississippi, til Ohio eller til Atlanterhavet, at I da vil rense jer selv; men begynd herfra med skyldfrie hænder og rent hjerte, og vær rene fra isse til tå; lev da således hver en time [se Sl 24:4]. Gå ud på denne måde, og arbejd på denne måde, og vend tilbage igen lige så rene som et stykke rent hvidt papir. Dette er den måde, I skal rejse på; men hvis I ikke gør dette, vil jeres hjerte smerte (DBY, s. 323).

Rejserne og arbejdet, udført af de ældster, som skal til at tage på mission, vil sætte dem i situationer, som vil få dem til at søge til Herren. De må efterleve deres religion, gå frem med rent hjerte og skyldfrie hænder og da forkynde evangeliet gennem Guds kraft, som sendes ned fra himmelen. De bør ikke have noget med synd at gøre, og når de vender tilbage, bør de komme rene og skyldfrie, klar til at møde de hellige med et uskyldigt ansigt (DBY, s. 325).

Hvis I tager på mission for at forkynde evangeliet med letsindighed og fjant i hjertet og ser efter dette og hint og for at lære, hvad der er i verden og ikke har jeres tanker fuldt ud naglet fast – ja, jeg siger naglet fast – til Kristi kors, vil I rejse og vende tilbage forgæves. Tag afsted med seriøst sind, og medbring jeres kostbare sæd, fuld af Guds kraft og fuld af tro til at helbrede de syge blot ved at røre dem med hånden, ved skarpt at irettesætte og uddrive urene ånder og få de fattige blandt jer til at glæde sig, og I vil vende tilbage og medbringe jeres høst [se Sl 126:5–6]. Lad jeres sind være fokuserede på jeres mission, og arbejd flittigt for at bringe sjæle til Kristus (DBY, s. 325).

Indvi dem [jeres kære] til Herren Israels Gud, og efterlad dem hjemme; og når I er i England eller i andre nationer, lige meget hvor, når I beder for jeres familie, så bed for dem … og bring dem ikke nær til jer, som om de var jeres vadsæk. Bed for dem, hvor de er. I må føle – hvis de lever, at alt er vel; hvis de dør, at alt er vel; hvis jeg dør, at alt er vel; hvis jeg lever, at alt er vel; for vi er Herrens, og vi vil snart mødes igen (DBY, s. 324).

Når mænd nyder Ånden på deres mission og forstår deres kaldelse og anseelse hos Herren og folket, udgør det den lykkeligste del af deres liv (DBY, s. 328).

Ånden, ikke logik eller diskussion, omvender folk til Jesu Kristi evangelium.

Jeg havde kun rejst en kort tid for at vidne for folket, da jeg lærte denne kendsgerning, at man kan prøve at bevise lærdomme fra Bibelen til dommedag, og det vil blot overbevise folk, men ikke omvende dem. I kan læse Bibelen fra Første Mosebog til Johannes’ Åbenbaring og bevise enhver lille tøddel, som I fremfører, men det alene vil ikke have nogen omvendende indflydelse på folk. Intet mindre end et vidnesbyrd gennem Helligåndens kraft vil bringe dem lys og viden – bringe deres hjerte til omvendelse. Intet andet end dette vil gøre det. I har ofte hørt mig sige, at jeg hellere ville høre en ældste, enten her eller i verden, tale blot fem ord med Helligåndens kraft, og det vil gøre mere gavn end at høre lange prædikener uden Ånden. Det er sandt, og vi ved det (DBY, s. 330).

Lad en gå ud, som er grundig med på logisk vis at bevise alt det, han siger, ved at bruge talrige citater fra åbenbaringerne, og lad en anden rejse med ham, som gennem Helligåndens kraft kan sige: ›Så siger Herren,‹ og sige, hvad folk bør tro – hvad de bør gøre – hvordan de bør leve og lære dem at bøje sig for frelsens principper – selvom han måske ikke kan komme med et eneste logisk argument, selvom han måtte skælve ved følelsen af sin svaghed, og holde sig til Herren for at få styrke, som mennesker generelt gør, vil I uvægerligt finde, at det menneske, der vidner gennem Helligåndens kraft, vil overbevise og samle mange flere af de ærlige og retfærdige end ham, der blot fremsætter logiske grunde (DBY, s. 330).

Diskussion og modsigelser har ingen frelsende virkning som vidnesbyrd om den sandhed, som Herren åbenbarer den til ældsterne gennem Ånden. Jeg tror, at I alle er enige med mig i dette; i det mindste er dette min erfaring. Jeg ønsker ikke at ses som en, der sætter hindringer i vejen for ældsterne for ved alle de argumenter, de kan samle i deres sind, at forsvare deres religion, ej heller ønsker jeg ikke det mindste at forhindre dem i at lære alt det, de kan, med hensyn til religioner og regeringsformer. Jo mere viden ældsterne har, desto bedre (DBY, s. 330).

Sandhedens ånd vil gøre mere for at bringe folk til lys og viden end blomstrende tale (DBY, s. 333).

Den, der forkynder, har brug for Helligåndens kraft til at give hvert hjerte det rette budskab på det rette tidspunkt, og lytterne har brug for Helligånden til at frembringe frugterne af Guds forkyndte ord til hans herlighed [se L&P 50:17–22] (DBY, s. 333).

Ingen har nogensinde forkyndt evangeliet, uden at Helligåndens krafts gave er blevet sendt ned fra himmelen. Uden denne kraft er der intet lys i forkyndelsen (DBY, s. 333).

Hvis en ældste forkynder evangeliet og ikke føler, at han har kraft til at forkynde om liv og frelse og med myndighed at udføre ordinanserne gennem Guds kraft, vil han ikke udføre sin mission til sin egen ære eller til gavn for folket og Guds riges fremgang og ære. Så vidt jeg kan se, så vidt jeg kan forstå af Guds åbenbaringer til mennesket og af Åndens åbenbaringer til mig, kan intet menneske med held forkynde evangeliet og medregnes, velsignes og anerkendes af himlene, medmindre han forkynder gennem Guds kraft gennem direkte åbenbaring (DBY, s. 336).

Fortsæt trofast med arbejdet, og bevar Ånden til at forkynde evangeliet.

Jeg ønsker at bede jer om noget: At de ældster, der vender hjem fra mission, betragter sig som værende lige så meget på mission her som i England eller i nogen anden del af verden (DBY, s. 328).

Vi kalder ofte brødre til at tage på mission og forkynde evangeliet, og de vil gå ud og arbejde så trofast, som folk kan, glødende i ånden, i bøn, i håndspålæggelse, i forkyndelse og i at undervise folket i, hvordan de kan blive frelst. Om nogle få år kommer de hjem, og når de smider deres frakke og hat fra sig, siger de: »Religion, af vejen, nu vil jeg arbejde for at få noget til mig selv og min familie.« Dette er den største tåbelighed. Når en mand vender tilbage fra en mission, hvor han har forkyndt evangeliet, bør han være lige så rede til at komme til denne talerstol for at forkynde, som hvis han var i England, Frankrig, Tyskland eller på havets øer. Og når han har været hjemme i en uge, en måned, et år eller ti år, bør Ånden til at forkynde evangeliet og evangeliets ånd være i ham som en flod, der rinder frem til folket i gode ord, lærdomme, forskrifter og eksempel. Hvis dette ikke er tilfældet, opfylder han ikke sin mission (DBY, s. 328–329).

Kom hjem med oprejst pande. Hold jer rene, fra isse til tå; vær rene af hjertet – ellers vil I vende tilbage med en nedtrykt ånd og med sænket hoved, og vil føle det, som om I aldrig kunne komme op igen (DBY, s. 328).

De trofaste ældster, som har vidnet om dette værk for tusinder af mennesker på kontinenterne og øerne i havet, vil se frugterne af deres arbejde, om de har talt fem ord eller tusindvis. De ser måske ikke frugterne med det samme, og måske i mange tilfælde ikke før end tusindårsriget; men kraften i deres vidnesbyrd vil gå fra fader til søn (DBY, s. 329).

Forslag til studium

Evangeliet vil blive forkyndt for alle folk.

Præsident Young sagde, at evangeliet ville blive forkyndt for konger og dronninger, det ville blive »forelagt med en anderledes indflydelse, end det er blevet forelagt de fattige.« Hvorfor reagerer forskellige mennesker på forskellige undervisningsmetoder? Hvordan kan vi tilpasse vores undervisningsmetoder til at undervise forskellige folk uden at gå på kompromis med evangeliets sandheder?
Præsident Young udtalte, at Herren »vil revolutionere disse nationer,« hvis love ikke ville tillade, at evangeliet forkyndes. Hvordan er denne profeti gået i opfyldelse?
Hvem er ifølge præsident Young »værd at frelse«? (Se også L&P 18:10–16).

Missionærer bør i deres sind og hjerte koncentrere sig om deres mission og arbejde flittigt for at bringe sjæle til Kristus.

Ifølge præsident Young er alle mænd og kvinder i denne Kirke på mission. Hvad er vores ansvar? Hvilke handlinger har bragt jer eller andre succes i jeres missionering? Hvad har I lært af jeres missionering, som vil hjælpe jer med at blive mere effektive til at opfordre folk til at komme til Kristus? (Se også Moroni 10:32).
Præsident Young belærte om, at missionærer bør have hjertet med sig i arbejdet. Hvad betyder dette, baseret på det, som I har læst i dette kapitel?
Hvad lovede præsident Young dem, som ville forkynde evangeliet og stole på Gud? Hvorfor bør vi søge at have Helligånden hos os, når vi fortæller om evangeliet?
Hvorfor er det vigtigt, at missionærer er rene, før de påbegynder deres fuldtidsmission? Hvad var præsident Youngs råd med hensyn til, at missionærer skal være værdige, mens de tjener, og når de vender tilbage?
Hvorfor bør missionærer have deres sind »naglet fast« på vores Frelser, Jesus Kristus? Hvad var præsident Youngs råd til fuldtidsmissionærer, der har hjemve?

Ånden, ikke logik eller diskussion, omvender folk til Jesu Kristi evangelium.

Hvorfor er missionærer, der vidner om evangeliet ved Helligåndens kraft, mere effektive end dem, der kun underviser ved logik og fornuft? Hvorfor er diskussion ikke en effektiv metode til at fortælle om evangeliet?
Hvorfor er der intet lys hos dem, der forkynder og ikke har Helligånden hos sig?
Hvad lovede præsident Young dem, der forkynder »ved Guds kraft gennem direkte åbenbaring« og stoler på ham?

Fortsæt trofast med arbejdet og bevar Ånden til at forkynde evangeliet.

Hvorfor er det »den største tåbelighed«, at missionærer tilsidesætter deres religion, når de vender hjem?
Hvordan kan vi have »Ånden til at forkynde evangeliet … som en flod der rinder frem til folket i gode ord, lærdomme, forskrifter, og eksempel,« når vi bliver afløst fra en kaldelse?
Hvad lovede præsident Young de trofaste missionærer, som vidnede om Herrens værk?