Kapitel 23

Forståelse af den nye og evige ægteskabspagt

I foråret 1847 efterlod præsident Brigham Young sin familie i Winter Quarters og ledte det første kompagni af hellige mod vest. I et brev til sin hustru Mary Ann beskrev han kompagniets indsats for at »forberede sig på at rejse« og sagde: »Min kære partner i prøvelser … Jeg takker dig tusinde gange for dine venlige breve vil mig, og endnu mere for dine venlige gerninger og endnu mere for dit venlige hjerte. Jeg beder for dig og børnene hele tiden og for hele vores familie. Jeg synes virkelig, at Herren har velsignet mig med en af [de] bedste familier, som nogen mand på jorden nogensinde har haft« (MAAY). For præsident Young var evangeliet til for at forberede de hellige til evigt liv, et liv som har ægteskabet og familien som sit største mål. Den nye og evige ægteskabspagt lægger grundvolden »for verdener, for engle og for guderne« (DBY, s. 195).

Brigham Youngs lærdomme

Den nye og evige ægteskabspagt lægger grundvolden til evigt liv.

Det [evigt ægteskab] er uden dages begyndelse og års ende … Vi kan sige nogle ting om det; det lægger grundvolden til verdener, for engle og for guderne, til at intelligente væsener kan blive kronet med ære, herlighed og evigt liv. Det er faktisk den tråd, der løber fra begyndelsen til enden af frelsens hellige evangelium – af Guds Søns evangelium; det varer fra evighed til evighed (DBY, s. 195).

Lad den fader og moder, som er medlem af denne Kirke og dette rige, følge den rette kurs og af al magt stræbe efter aldrig at gøre noget forkert, men at gøre godt hele deres liv; om de har et barn eller et hundrede børn, hvis de opfører sig over for dem, som de bør, og binder dem til Herren gennem deres tro og bønner, er det mig ligegyldigt, hvor de børn går hen: De er bundet til deres forældre af et evigt bånd, og ingen magt på jorden eller i helvede kan adskille dem fra deres forældre i evigheden; de vil igen vende tilbage til den kilde, som de har deres udspring i (DBY, s. 208).

Vi finder et ret stort antal unge mennesker, som har nået den giftefærdige alder og stadig er enlige … Vores unge mænd og kvinder bør overveje deres forpligtelser over for hinanden, Gud, jorden, deres forældre og kommende generationer til deres frelse og ophøjelse blandt guderne og til hans herlighed, som vi tjener (DNSW, 25. okt. 1870, s. 2).

Jeg vil give alle de unge mænd i Israel, som har nået den giftefærdige alder, en mission: Straks at tænke på at blive gift med en god søster, indhegne en jordlod i byen, anlægge en have eller plantage og skabe et hjem. Dette er den mission, som jeg giver alle unge mænd i Israel (DBY, s. 196).

Der findes ikke en ung mand i vores samfund, der ikke ville være villig at rejse herfra til England for at blive gift på rette måde, hvis han forstod tingene, som de er; der findes ingen ung kvinde i vores samfund, som elsker evangeliet og ønsker dets velsignelser, der ville gifte sig på nogen anden måde; de ville forblive ugifte, indtil de kunne blive gift, som de bør, [selv] hvis de levede, til de var lige så gamle som Sara, før hun fødte Isak [se 1 Mos 17:17]. Mange af vores brødre har giftet deres børn bort uden at tage dette i betragtning, og har anset det for noget af liden betydning. Jeg ville ønske, at vi alle forstod dette i det lys, hvormed himmelen forstår det (DBY, s. 195–196).

En af de første overtrædelser i den familie, der kaldtes Israel, var, at de tog til hinandens familier eller nationer for at vælge partnere. Dette var en af de store fejl, som Abrahams, Isaks og Jakobs børn begik, for de ville gifte sig med andre familier, selvom Herren havde forbudt dem at gøre det og havde givet dem en meget streng og stram lov om dette anliggende [se 1 Mos 28:1–2]. Han befalede dem ikke at gifte sig med ikke-jøderne, men det gjorde de, og de blev ved med at gøre det [se 1 Mos 24:3] (DBY, s. 196).

Vær forsigtige, oh mødre i Israel, og lær ikke fremover jeres døtre, som mange af dem har lært, at gifte sig uden for Israel. Ve jer, som gør det; I vil miste jeres kroner, så sikkert som Gud lever (DBY, s. 196).

Der er uendelige skarer af rene og hellige ånder, som venter på at tage bolig i tabernakler; hvad er vores pligt så? … Det er enhver retfærdig mands og kvindes pligt at berede tabernakler til alle de ånder, som de kan (DBY, s. 197).

Fædre bør følge Kristus, når de elsker, belærer og forsørger deres familie.

Lad mig nu sige til Det Første Præsidentskab, til apostlene, til alle biskopperne i Israel og til alle kvorummer og især til dem, som er præsiderende funktionærer: Vær det eksempel for jeres [hustru] og jeres børn, for jeres naboer og dette folk, så I kan sige: »Følg mig, som jeg følger Kristus.« Når vi gør dette, er alt vel, og vores samvittighed er ren (DBY, s. 198).

Lad ægtemanden og faderen lære at føje sin vilje efter sin Guds vilje og dernæst belære sin [hustru] og sine børn om denne lektion i selvkontrol gennem sit eksempel såvel som ved forskrift, og også hans næste, og vise dem, hvordan han kan være tapper og standhaftig i at undertrykke et oprørsk og syndigt gemyt. En kurs som denne vil med tiden undertrykke den uhellige indflydelse, som arbejder på menneskets hjerte (DBY, s. 198).

Lad aldrig en dag i jeres liv gå, hvor Helligånden ikke har hvilet på jer; og, fædre, hold aldrig op med at bede til, at jeres hustru kan nyde denne velsignelse, at deres små børn kan begaves med Helligånden fra deres moders skød. Hvis I ønsker at se en nation rejse sig fuld af Helligånden og kraft, er dette måden at få det til at ske på (BYP, 8. apr. 1852).

Hvis vi ikke gør os nogen anstrengelser for at oplære vores børn, for at undervise og belære dem om disse åbenbarede sandheder, vil fordømmelsen hvile på os som forældre eller i alle tilfælde til en vis grad (DBY, s. 207).

Lad faderen være familiens leder, herre i sit eget hjem; og lad ham behandle dem [sin familie], som en engel ville behandle dem (DBY, s. 197–198).

Det er op til ægtemanden at lære, hvordan han skal skaffe sin familie livets bekvemmeligheder, hvordan han skal beherske sit temperament, og hvordan han skal vise respekt, ikke kun for sin familie, men for alle sine brødre, søstre og venner (DBY, s. 198).

Venlige blikke, venlige gerninger, venlige ord og en elskværdig, hellig opførsel over for [børn] vil binde vores børn til os med bånd, som ikke let kan brydes, mens mishandling og uvenlighed vil drive dem bort fra os og bryde ethvert helligt bånd, som skulle binde dem til os og til den evige pagt, af hvilken vi alle er en del. Hvis min familie … ikke vil være lydig over for mig, når jeg giver dem et liv, der er fuldt af venlighed og prisværdigt for alle mennesker og for himmelen, da farvel til al indflydelse (DNW, 7. dec. 1864, s. 2).

Faderen bør … bestræbe sig på at glæde og opmuntre moderen, så hendes hjerte kan blive trøstet og hendes kærlighed til hendes jordiske beskytter må være usvækket, at hendes kærlighed til Gud og retskaffenhed kan mærkes i hele hendes væsen, at hun kan frembringe afkom, der er indprentet og begavet med alle de egenskaber, der er nødvendige for et væsen, der er skabt til at regere over kongers konger og herrers herrer (DBY, s. 199).

Lad enhver mand i landet … tage sig en hustru og dernæst begynde at arbejde med jeres hænder for at opdyrke jorden eller arbejde med mekanik eller et andet ærligt hverv for at tjene ærligt til livets ophold til jer selv og dem, der er afhængige af jer for deres underhold; vær ædruelige og elsk sandhed og dyd, da vil kvinderne blive sørget godt for, blive ernæret, æret og velsignet og blive retsindige mødre til en slægt af mænd og kvinder, der er mere udviklede i deres fysiske og mentale fuldkommenhed end deres fædre. Dette ville skabe en revolution i vores land og ville frembringe resultater, som ville være af usigelig stor gavn (DBY, s. 194–195).

Lad manden lave forbedringer i sit køkken og spisekammer og i sine soveværelser til gavn for sin familie og forbedre sin have, stier osv., forskønne jeres hjem og deres ydre, lave fortov og plante træer til skygge (DBY, s. 198).

Mødrene bør elske og belære deres familie og påvirke verden omkring dem på en god måde.

Når jeg tænker over de pligter og ansvar, som påhviler vores mødre og søstre, og den indflydelse de udøver, ser jeg på dem som vores skabnings drivende kraft og sjæl her. Det er rigtigt, at manden blev skabt først. Fader Adam blev sat her som jordens konge, for at den skulle underkastes ham. Men da moder Eva kom, havde hun en storartet indflydelse på ham. Mange har tænkt, at den ikke var så god, men jeg mener, at den var storartet (DBY, s. 199).

Det er moderens pligt at passe børnene og give dem deres tidlige belæring, for de indtryk, man får i de første år, er varige. I ved selv af erfaring, at de indtryk, som I har fået i jeres jordiske tilværelses morgengry, vejer den dag i dag tungest i jeres sind. Barnet nærer ubetinget tillid til moderen, I ser det i en naturlig hengivenhed, og lige meget hvordan hendes udseende måtte være, får det ham til at synes, at hans moder er den bedste og smukkeste moder i verden. Jeg taler for mig selv. Børn har fuld tillid til deres mødre, og hvis mødrene ville gøre den rette indsats, kan de indpode, hvad de vil i deres børns hjerte (DBY, s. 201).

I husker uden tvivl at have læst om de to tusinde unge mænd i Mormons Bog, som blev opdraget til at tro, at hvis de stolede fuldt ud på Gud og tjente ham, ville ingen magt få overhånd over dem. I husker også at have læst om, at de tog afsted for at kæmpe, og de var så modige og deres tro var så stor, at det var umuligt for deres fjender at slå dem. Denne kraft og tro fik de gennem det, som deres mødre havde lært dem (DBY, s. 201).

Det er en hustrus og moders kald at vide, hvad hun skal gøre ved alt, som bringes ind i sit hjem, at arbejde for at gøre sit hjem attråværdig for sin mand og sine børn, gøre sig selv til en Eva midt i et lille paradis, som hun selv har skabt, sørge for at vise sin mand kærlighed og tillid og binde sine børn til sig med en kærlighed, der er stærkere end døden, til en evig arv (DBY, s. 198).

Mange af søstrene sørger, fordi de ikke er blevet velsignet med børn. I vil opleve den tid, hvor I vil have millioner af børn omkring jer. Hvis I er trofaste mod jeres pagter, vil I blive mødre til nationer (DBY, s. 200).

Jeg plejer ellers ikke at råde søstrene til ikke at adlyde deres mænd, men mit råd er: Adlyd jeres mænd; og jeg er optimistisk og yderst bestemt med hensyn til dette emne. Men jeg har aldrig rådet en kvinde til at følge sin mand til Djævelen (DBY, s. 200–201).

Mødre er drivkraften i forsynets hænder til at lede nationers skæbne … Derfor kan I straks se, hvad jeg ønsker at indprente i jeres sind: At mødrene er det maskineri, der giver hele mennesket mod på livet og leder menneskers skæbne og liv på jorden (DBY, s. 199–200).

Forslag til studium

Den nye og evige ægteskabspagt lægger grundvolden til evigt liv.

Præsident Young udtalte, at evigt ægteskab »lægger grundvolden for verdener … [og] til at intelligente væsener kan blive kronet med … herlighed.« Hvordan kan vi hellige vores ægteskab til dette evige formål? Hvilke ting kan man gøre for at bibeholde dette perspektiv hver dag?
Hvad sagde præsident Young er enhver ung mands mission? Hvordan gælder dette for jer?
Hvad hentydede præsident Young til, da han rådede de unge til at »blive gift på rette måde«? Hvilke velsignelser får de, som gør alt, hvad der er nødvendigt for at »oprejse et rige«? (Se også Abraham 2:9–11).
“»En af de store fejl« som nogle af Abrahams, Isaks og Jakobs børn begik, var at gifte sig uden for den nye og evige ægteskabspagt. (Se også 1 Mos 28:1–2.) Hvilke velsignelser bliver nægtet dem, som gifter sig uden for den nye og evige ægteskabspagt? Hvad kan man gøre for at sikre sig, at man forbliver værdig til denne ægteskabspagt og en dag kan modtage dens velsignelser?
Hvad er »enhver retfærdig mands og kvindes pligt«? Hvorfor er det så vigtigt et ansvar i et ægteskab i den nye og evige pagt at skabe fysiske legemer til Guds åndelige børn? Hvordan kan et par afgøre, om de har opfyldt dette ansvar i overensstemmelse med Guds vilje med dem? (Tal også med jeres biskop eller grenspræsident med hensyn til det råd, der gives i Instruktionshåndbog for Kirkens ledere).

Fædre bør følge Kristus, når de elsker, belærer og forsørger deres familie.

Hvilket eksempel bør en fader være over for sin hustru og sine børn? Hvad vil det sige, at en mand skal følge Kristus? Hvordan kan en mand »lære at føje sin vilje efter sin Guds vilje«? Hvad har I lært af fædre, der har underkastet sig Guds vilje?
Hvilke sandheder skal forældre lære deres børn? (Se også L&P 68:25).
Hvordan bør en far præsidere i familien ifølge præsident Young? (Se også L&P 121:41–46). Hvordan bør en mand behandle sin familie? Hvilke handlinger kan »bryde ethvert helligt bånd, som skulle binde dem til os og til den evige pagt«? Hvordan gør en mand, der er fuld af venlighed og Ånden, det muligt for sin hustru og børn at opfylde deres roller?
Hvad sagde præsident Young, at resultatet ville blive, hvis en mand sørger trofast for sin familie? (Se også L&P 83:1–2). Hvordan kan dette »skabe en revolution«?

Mødrene bør elske og belære deres familie og påvirke verden omkring dem på en god måde.

Hvad er ifølge præsident Young en hustrus og moders pligter?
Hvilken trøst giver præsident Young dem, som ikke har eller kan få børn?
Hvordan har sidste dages hellige kvinder påvirket jer, jeres familie og jeres samfund? Hvordan kan de gøre dette i fremtiden?
Hvad mente præsident Young, da han sagde: »Jeg har aldrig rådet en kvinde til at følge sin mand til Djævelen«? Hvordan kan en hustru vide, om hendes mand følger Kristus? Hvilke velsignelser får mand og hustru, når de sammen underkaster sig Guds vilje?
Præsident Young sagde, at mødre vil »lede nationers skæbne«. Hvordan kan kvinder opfylde dette løfte?

pioneer newlyweds — Nygifte pionerer, Sarah Farr Smith og John Henry Smith, i 1866. Præsident Young belærte om, at evigt ægteskab »er … den tråd, der løber fra begyndelsen til enden af frelsens hellige evangelium … det varer fra evighed til evighed« (*DBY,* s. 195).