Kapitel 40

Frelse gennem Jesus Kristus

Præsident Young spurgte: »Vil ingen gå fortabt? Vil ingen lide den Almægtiges vrede? Jeg kan først og fremmest sige, som jeg har sagt hele mit liv, hvor jeg har forkyndt, at jeg har aldrig haft Ånden til at forkynde for folk om helvede og fordømmelse, feg har prøvet så mange gange – jeg prøvede sidste sabbatsdag, og jeg har prøvet i dag at komme til det punkt – de ondes lidelser. De vil lide, lader det til; men jeg kan ikke tænke på noget andet end folkets frelse« (DBY, s. 388). Præsident Young belærte om, at »alle vil opstå« (DBY, s. 391). Han talte om en frelse, som ville »nå ud til hele den menneskelige familie« (DBY, s. 389). Og han talte om evigt liv for dem, som nøje »adlyder Guds [loves] krav og fortsætter i trofasthed« (DBY, s. 387).

Brigham Youngs lærdomme

Den frelse, som Jesus Kristus tilbyder, når ud til hele den menneskelige familie.

Se på Gud vor Faders godhed, langmodighed, venlighed og stærke forældrefølelse for os ved at berede vejen og skaffe mulighed for at frelse menneskene – ikke kun sidste dages hellige – ikke kun dem, som har privilegiet at have den celestiale lovs første grundsætninger, men for at frelse alle. Det er en universel frelse – en universel forløsning (DBY, s. 388).

Hvor mange vil blive bevaret? Alle, som ikke fornægter og trodser Guds Søns magt og person – alle, som ikke synder imod Helligånden (DBY, s. 387).

Alle nationer vil få del i disse velsignelser; alle omfattes af Frelserens forløsning. Han har lidt døden for alle; de er alle i hans magt, og han frelser dem alle, som han siger, undtagen fortabelsens sønner; og Faderen har lagt sin kraft i alle skabninger på denne jord. Selve jorden og menneskene på den, de vilde dyr, havets fisk og himlens fugle, insekterne og alle krybdyr, alle ting der hører til denne jordklode – alle er i Frelserens hænder, og han har forløst dem (DBY, s. 388).

Navnet på enhver af Adams sønner og døtre er allerede skrevet i livets bog, Lammets bog. Kommer der nogensinde en tid, hvor de vil blive taget ud af den? Ja, hvis de bliver fortabelsens sønner, og ikke førend da. Alle har mulighed for at bibeholde det dér i al evighed. Hvis de forsømmer det privilegium, vil deres navn blive slettet, og ikke førend da. Alle menneskeslægtens navne står skrevet der, og Herren vil beholde dem der, til de kommer til kundskab om sandheden, så de kan gøre oprør mod ham og kan synde mod Helligånden; da vil de styrtes ned i helvede, og deres navn skal slettes fra Lammet bog, livets bog (DBY, s. 387–388).

Det vil være en glæde at vide, at vi har frelst alle, som Faderen har givet os i vores magt [forvaltning]. Jesus sagde, at han ikke mistede nogen undtagen fortabelsens sønner. Han vil ikke miste nogen af sine søskende undtagen fortabelsens sønner. Lad os frelse alle, som Faderen giver i vores hænder (DBY, s. 388).

Vores religion er tilpasset hele den menneskelige families evner. Den sender ikke nogen mennesker et sted hen for at hyle i pinsel i alle evighed, men den rækker ud efter Adams og Evas sidste søn og datter og vil rykke dem ud af fængslet, åbne dørene og sprænge båndene og fremføre enhver sjæl, som vil modtage frelse (DBY, s. 389).

Hele himmelen længes efter, at folk skal frelses. Himlene græder over folk på grund af deres hårdhjertethed, mangel på tro og sendrægtighed til at tro og handle (DBY, s. 388–389).

Da Gud åbenbarede for Joseph Smith og Sidney Rigdon, at der er beredt er sted til alle i overensstemmelse med det lys, de har fået og deres afvisning af det onde og deres gode gerninger, var det en stor prøve for mange, og nogle faldt fra, fordi Gud ikke ville sende hedninge og små børn i evig straf, men havde et sted i frelse til Herrens tid til alle og ville velsigne de ærlige og dydige og sandfærdige, om de tilhører Kirken eller ej. Det var en ny lære for denne generation, og mange snublede over den (DBY, s. 390–391).

Er det ikke en herlig tanke, at der er beredt riger, boliger i herlighed og bekvemme steder at bo til alle Adams sønner og døtre undtagen fortabelsens sønner? Ikke alle vil få del i den første opstandelse, og måske vil mange ikke komme frem i den anden, men alle vil opstå (DBY, s. 391).

På grund af Kristi forsoning vil alle, som er trofaste mod lovene og evangeliets ordinanser, blive frelst i det celestiale rige.

Der er mulighed [for ophøjelse] for dem, som har levet, og for dem, som nu lever. Evangeliet er kommet. Sandhed og lys og retfærdighed er blevet sendt ud til verden, og de, som modtager dette, vil blive frelst i Guds celestiale rige. Og mange af dem, der på grund af uvidenhed, traditioner, overtro og deres fædres fejlagtige forskrifter ikke modtager dem, vil alligevel arve et godt og herligt rige og vil nyde mere og modtage mere, end der nogensinde er opstået i noget menneskes hjerte, medmindre han har fået en åbenbaring (DBY, s. 389).

Disse ord [se L&P 88:21–24] udtrykker den kendsgerning, som Jesus henviste til, da han sagde: »I min Faders hus er der mange boliger« [Joh 14:2; L&P 98:18]. Hvor mange kan jeg ikke sige, men her tales der tydeligt om tre: det celestiale, det højeste; det terrestriale, det derunder; og det telestiale, det tredje. Hvis vi ville gøre os den ulejlighed at læse, hvad Herren har sagt til sit folk i de sidste dage, vil vi se, at han har sørget for alle jordens indbyggere; enhver skabning, som ønsker, og som stræber den mindste smule for at overvinde det onde og undertvinge uretfærdigheden i sig selv og at leve værdigt til en herlighed, vil få en. Vi, som har modtaget Guds Søns evangeliums fylde, eller himmeriget, som er kommet til jorden, er i besiddelse af disse love, ordinanser, befalinger og åbenbaringer, som vil forberede os gennem streng lydighed til at arve det celestiale rige, til at gå ind til Faderens og Sønnens nærhed (DBY, s. 391).

Lige meget hvordan det ser ud udadtil – hvis jeg med sikkerhed kan vide, at folk i hjertet er fast besluttet på at gøre deres himmelske Faders vilje, selvom de kan fejle og gøre mange ting på grund af den menneskelige naturs svagheder, vil de endda blive frelst (DBY, s. 389).

Og hvis vi accepterer frelsen på de betingelser, som vi har fået den åbenbaret, må og skal vi være ærlige i enhver tanke, i vores overvejelser, i vores meditation, i vores private omgangskreds, i vores gøremål, i vores udtalelser og i enhver af vores livs gerninger uden frygt for og uden hensyn til ethvert fejlagtigt princip og ethvert falsk princip, som måtte møde os (DBY, s. 389).

Selvom vi som folk har samme mål, så husk, at frelse er en opgave for den enkelte; det er enhver for sig selv. Med dette mener jeg mere, end jeg har tid til at forklare jer fuldt ud, men jeg vil give jer et vink. Der er dem i denne Kirke, som regner med at blive frelst gennem andres retfærdighed. De rammer ved siden af målet. Det er dem, der vil komme, idet porten lukkes, så i det tilfælde vil I blive lukket ude; da vil I kalde på nogen, som gennem deres egen trofasthed, gennem Jesu Kristi nåde, er gået gennem den celestiale port, om at komme og lukke op for jer; men det er ikke deres ansvar. Sådan vil skæbnen blive for dem, der forgæves håber at blive frelst gennem en bror [eller søster], nogens retfærdighed og indflydelse. Jeg advarer jer derfor nu på forhånd om at opelske retfærdighed og trofasthed i jer selv, som er det eneste adgangskort til celestial glæde (DBY, s. 390).

Hvis bror Brigham vælger den forkerte vej og bliver udelukket fra himmeriget, kan ingen anden end bror Brigham bebrejdes. Jeg er den eneste i himmelen, på jorden eller i helvede, som kan bebrejdes (DBY, s. 390).

Det er det samme for alle sidste dages hellige. Frelse er en opgave for den enkelte. Jeg er den eneste, som på nogen måde kan frelse mig selv. Når jeg får mulighed for frelse, er det op til mig at afvise eller modtage den. Når jeg modtager den, viser jeg derved lydighed og underkastelse for dens store Banebryder gennem hele mit liv og mod dem, som skal udvælge og undervise mig; når jeg afviser den, følger jeg min egen vilje fremfor min Skabers vilje (DBY, s. 390).

Ingen opnår for høj en frelse; alle, som er blevet frelst, og som nogensinde vil blive i fremtiden, bliver kun lige frelst, og da er det ikke uden en kamp for at vinde, som kræver al sjælens energi (DBY, s. 387).

Der, hvor Gud og Kristus bor, er et rige i sig selv – det celestiale rige (DBY, s. 388).

De mænd og kvinder, der ønsker at opnå en plads i det celestiale rige, vil se, at de må kæmpe hver dag (DBY, s. 392).

At tro at nogen bliver frelst i Guds celestiale rige uden at være rede til at bo et rent og helligt sted er fuldkommen nonsens og latterligt. Hvis nogen tror, at de kan opnå en plads hos Faderen og Sønnen ved at kæmpe for det i stedet for at efterleve deres religion, tager de fejl; derfor: Jo før vi beslutter os for at efterleve vores religion, desto bedre vil det være for os (DBY, s. 392).

Det er himmelens ledelsessystem at indsamle alle og frelse alle, som kan frelses (DBY, s. 387).

Folk bør forstå, at der ikke findes nogen mand [eller kvinde] på denne jords overflade, som ikke kan frelses i Guds rige, hvis han er indstillet derpå (DBY, s. 387).

Alle, som har levet, eller som vil leve på denne jord, vil få mulighed for at modtage evangeliet der. De vil have apostle, profeter og lærere der, som vi har her, til at vejlede dem i sandheden og retfærdigheden og lede dem tilbage til Gud. Alle har mulighed for frelse og evigt liv (DBY, s. 387).

Hvis vi står sammen i troen, og vi står sammen for at opnå ét stort formål, og jeg som enkeltperson på nogen måde kan komme ind i det celestiale rige, så kan I og alle andre også gå derind ved den samme lov (DBY, s. 387).

Vor himmelske Fader vil ophøje sine tapre børn til for evigt at bo i hans nærhed i magt og herlighed.

Har alle ånder fået de samme gaver? Nej, slet ikke. Vil alle være lige i det celestiale rige? Nej. [Se L&P 131:1–4.] Nogle ånder er mere ædle end andre; nogle kan modtage mere end andre. Der er den sammen forskel i åndeverdenen, som I ser her, og dog er de af samme herkomst, af én Fader, én Gud (DBY, s. 391).

Det er Herrens plan, ønske, vilje og hensigt, at jordens indbyggere skal ophøjes til troner, riger, fyrstendømmer og magter efter deres evner … Alle må de først underkastes synd og det jordiske legemes trængsler for at vise, at de er værdige; da kan evangeliet tage dem og løfte dem op, forene dem, oplyse deres forstand og gøre dem til ét i Herren, så deres tro, bønner, håb, følelser og alle deres ønsker altid må være ét (DBY, s. 391–392).

Dette er forskellen mellem den retfærdige og synderen, evigt liv eller død, glæde eller elendighed: For dem, som ophøjes, er der ingen grænser for deres privilegier, deres velsignelser fortsætter, og for deres riger, troner, herredømmer og fyrstendømmer og magter er der ingen ende, men de forøges i al evighed (DBY, s. 63).

Hvem kan definere menneskets guddommelighed? Kun dem, som forstår evighedens sande principper – ethvert princip, der har med livet og frelse at gøre. Mennesket mister ikke ved ophøjelse den magt og evne, som fra naturens side er givet ham; men tværtimod, ved at følge den vej, der fører til liv, får han mere magt, mere indflydelse og større evne gennem ethvert trin i sin fremgang på denne vej (DBY, s. 392).

Det rige, som dette folk er i, hører til det celestiale rige; det er det rige, hvori vi kan forberede os til at gå ind i Faderens og Sønnens nærhed. Lad os da leve, så vi kan arve denne herlighed. Gud har lovet jer, Jesus har lovet jer, og apostlene og fordums profeter og vor tids profeter har lovet jer, at I vil blive belønnet i overensstemmelse med alt, hvad I kan ønske jer, som er retfærdigt i Herrens øjne, hvis I lever for denne belønning (DBY, 31. okt. 1860, s. 1).

Frelse er menneskets, englenes og gudernes fulde eksistens; det er evigt liv – det liv, som var, som vi nu har, og det kommende liv. Og vi er som mennesker arvinger til dette liv, hvis vi lægger os efter nøje at adlyde Guds loves krav og fortsætte i trofasthed (DBY, s. 387).

Hvis I har guld og sølv, så lad det ikke komme imellem jer og jeres pligt. Jeg vil fortæller jer, hvad I skal gøre for at opnå ophøjelse, hvilket I ikke kan opnå, hvis I ikke følger denne kurs. Hvis jeres attrå står til noget, som kan hindre jer det mindste i at ofre det til Herren, så giv først og fremmest den ting, så det samlede offer kan blive komplet … Hvis mit hjerte ikke er dette værk fuldt ud hengivent, vil jeg give min tid, mine talenter, mit arbejde og min ejendom, indtil mit hjerte samtykker til at underkaste sig. Jeg vil arbejde med mine hænder for Guds sag, til mit hjerte samtykker … Nu har jeg fortalt jer, hvilken kurs I skal følge for at opnå ophøjelse. Vores kærlighed må først og fremmest stå til Herren. Opbyggelsen af hans sag og rige kræver vores første tanker (DNW, 5. jan. 1854, s. 2).

Intet menneske vil blive frelst og komme ind i Faderens nærhed uden gennem Jesu Kristi evangelium – det er ens for alle. Herren har sin sag, sine veje, sit værk; han vil fuldende det. Jesus arbejder af al sin kraft for at hellige og forløse jorden og bringe sine søskende tilbage til Faderens nærhed. Vi arbejder sammen med ham for at rense hele menneskeslægten, så vi og de vil kunne bo hos Gud i hans rige (DBY, s. 389).

Forslag til studium

Den frelse, som Jesus Kristus tilbyder, når ud til hele den menneskelige familie.

På hvilken måde er den frelse, som Jesus Kristus tilbyder, »en universel frelse – en universel forløsning«? Hvordan viser denne universelle frelse »den stærke forældrefølelse,« som vores himmelske Fader har for sine børn? På hvilken måde bringer denne viden jer glæde?
Præsident Young sagde, at mange faldt fra, da Gud åbenbarede for Joseph Smith og Sidney Rigdon, at alle vil opnå frelse. Hvorfor tror I, at denne lærdom var svær for nogle medlemmer at acceptere? Hvordan kan vi undgå tilsvarende problemer i dag med de nutidige profeters og apostles lærdomme?

På grund af Kristi forsoning vil alle, som er trofaste mod lovene og evangeliets ordinanser, blive frelst i det celestiale rige.

Hvad tror I, at præsident Young mente, da han sagde, at »frelse er en opgave for den enkelte«? Hvorfor kræver frelse »al sjælens energi«? (Se også 2 Nephi 25:23).
Sammenlign præsident Youngs udtalelser om dem, »der regner med at blive frelst gennem andres retfærdighed« med Frelserens lignelse om de kloge og tåbelige brudepiger. (Se også Matt 25:1–13; L&P 33:17; 45:56–57.) Præsident Young sagde også, at »vi arbejder sammen med [Jesus] for at rense hele menneskeslægten.« Når vi erkender, at »frelse er en opgave for den enkelte,« hvordan kan vi så hjælpe andre i deres indsats for at komme til Jesus Kristus og få evigt liv?
Hvorfor har selv de mest trofaste hellige brug for Jesu Kristi nåde for at komme ind i det celestiale rige?
Hvad vil det ifølge præsident Young sige at modtage den frelse, som tilbydes os? Hvad vil det sige at afvise frelse? Hvilke erfaringer har hjulpet jer med at lære nødvendigheden af at underkaste sig Guds vilje?
Hvorfor er det »nonsens og latterligt« at tro, at vi kan bo i Guds nærhed uden at være forberedt dertil? (Se også Mormon 9:4). Hvordan bereder trofast tjeneste i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige os til at træde ind i det celestiale rige? Hvorfor kræver denne forberedelse, at vi må »kæmpe hver dag«?

Vor himmelske Fader vil ophøje sine tapre børn til for evigt at bo i hans nærhed i magt og herlighed.

Hvad mente præsident Young, da han sagde, at evangeliet kan gøre os til »ét i Jesus«? (Se også Joh 17; 4 Nephi 1:15–17; L&P 38:27).
Præsident Young belærte om, at »Jesus arbejder af al sin kraft for at … bringe sine søskende tilbage til Faderens nærhed. Vi arbejder sammen med ham.« Hvordan kan vi arbejde sammen med ham »for at rense hele menneskeslægten«?