Kapitel 26

Glæde og selskabelighed

Præsident Brigham Young vidste, at sand glæde kun kommer gennem en retfærdig levevis, men han vidste også, at megen glæde i livet kommer gennem sund adspredelse og underholdning. Han var glad for teater, dans og andre sociale aktiviteter og sørgede for muligheder for, at de hellige kunne nyde disse fritidsbeskæftigelser, og mente, at dette er vigtigt for folks velbefindende. I Salt Lake City stod han for opførelsen af Social Hall, hvor der blev afholdt baller og opført teater. Idet han henviste til Social Hall, sagde han: »Det er vores forlystelseshal, og ikke et sted til at omdele nadveren. Vi har indviet den til det formål, den er bygget til … I ved, at Ånden er til stede i dette rum. Der har vi haft guvernører, dommere, læger, jurister, købmænd, gennemrejsende osv., som ikke tilhørte vores Kirke, og hvad har været den universelle erklæring fra dem alle? ›Jeg har aldrig haft det så godt før i hele mit liv til nogen fest, som jeg har det her;‹ og de hellige har det ikke så godt på noget andet forlystelsessted … Enhver ting til sin tid og enhver ting på sit sted« (DNW, 26. mar., 1862, s. 1).

Brigham Youngs lærdomme

Sand lykke findes i retfærdighed og tjeneste.

Hvilke formål har folk primært for øje? Lykke. Hvis jeg får herlighed, magt, rigdom, et godt navn, indflydelse over mine medmennesker, hvis jeg får alle disse ting, er jeg derved ikke nødvendigvis blevet lykkelig; det afhænger altsammen af, hvilket princip disse ting er opnået ved (DBY, s. 235).

Vi søger alle lykke; vi håber på den, vi tror, at det er det, som vi lever for; den er vores mål i dette liv. Men lever vi, så vi kan nyde den lykke, som vi ønsker så højt? (DBY, s. 236).

Hvor findes lykken, den ægte lykke? Ingen andre steder end i Gud. Ved at være i besiddelse af vores hellige religions ånd er vi lykkelige om morgenen, lykkelige om middagen, vi er lykkelige om aftenen; for kærlighedens og harmoniens ånd er i os, og vi glæder os i ånden, fordi den er af Gud, og vi glæder os i Gud, for han giver alt det gode. Enhver sidste dages hellige, som har oplevet Guds kærlighed i deres hjerte efter at have modtaget syndsforladelse gennem dåben og håndspålæggelse, indser, at han er fyldt med glæde og lykke og trøst. Han kan have smerte, begå fejl, være fattig eller sidde i fængsel, hvis det er nødvendigt, og alligevel er han lykkelig. Dette er vores erfaring, og enhver sidste dages hellig kan vidne derom (DBY, s. 236).

Hvordan har I det, hellige, når I er fyldt med Guds kraft og kærlighed? I er så lykkelige, som jeres legeme kan holde ud at være (MSS, 15:48).

Hele verden søger efter lykke. Den findes ikke i guld og sølv, men den findes i fred og kærlighed (DBY, s. 235).

Hvad kan gøre en mand lykkelig? Det, som giver ham fred (DBY, s. 235).

Hvis hjertet er glad, er man fyldt med lys og herlighed; der er ingen sorg (DBY, s. 235).

Når en mand er flittig og retfærdig, er han lykkelig (DBY, s. 235).

Det er en misforståelse blandt jordens indbyggere at konkludere, at det ikke er tilstrækkeligt for dem at udvise lydighed mod himmelens befalinger af frygt for, at det skulle afskære dem fra deres bekvemmeligheder og besiddelser; for der er ingen virkelig fred, der er ingen virkelig glæde i noget i himmelen eller på jorden for andre end dem, som tjener Herren. I hans tjeneste er der glæde, der er lykke, men det findes ikke andre steder. Der er fred og trøst i dette, men når sjælen er fyldt med glæde, med fred og med herlighed, og er helt tilfreds hermed, har et menneske kun en lille idé om, hvad der venter alle de trofaste (DBY, s. 15. juli 1857, s. 4).

Vi er skabt til at nyde alt det, som Gud nyder, til at arve alt, som han arver, til at eje al magt, som han besidder, al de fortrin, som han er begavet med – alle ting skal underkastes ham af hans trofaste børn, så de kan nyde alle ting sammen med ham; disse ting bringer fred i det hjerte, som er åbent for forståelse (DBY, s. 237).

Der er kun én måde, hvorpå de sidste dages hellige kan blive lykkelige, hvilket simpelthen er ved at efterleve vores religion eller med andre ord at tro på enhver del af Jesu Kristi evangelium, adlyde frihedens evangelium med vores ganske hjerte, som gør os virkelig frie. Hvis vi som samfund vil adlyde Guds lov og leve i overensstemmelse med frelsens ordinanser, da kan vi vente at finde den lykke, som vi ønsker så højt (DBY, s. 236).

Som jeg ofte har tænkt, og sagt, er jeg, når pligten kræver det, glad for at gå fra mit hjem og vende tilbage, for det er min største lykke og nydelse at gøre det, som Herren kræver af mig, og det, som jeg ved, er min pligt, lige meget hvad det er, som Herren kræver af mig. Denne kurs giver glæde og fred (DN, 6. feb. 1856, s. 4).

Den mand eller kvinde eller det folk er virkelig lykkelige, som nyder Guds Søns evangeliums privilegier, og som kan værdsætte hans velsignelser (DBY, s. 236).

Vi ønsker at se ethvert ansigt fuld af glæde og ethvert blik med håb om fremtidig lykke (DBY, s. 236).

Jeg siger, at hvis I ønsker udsøgt nydelse, så bliv sidste dages hellig, og efterlev da Jesu Kristi lærdomme (DNSW, 30. juni 1874, s. 1).

Den, som nyder oplevelsen at have kendskab til Guds rige på jorden, og som samtidig har Guds kærlighed hos sig, er den lykkeligste af alle på jorden (DBY, s. 235).

Adspredelse i den rette ånd kan øge vores fysiske og åndelige velbefindende.

Vi skal lære at nyde ting i livet – at tilbringe vores jordiske liv her. Der er ingen nydelse, ingen trøst, ingen glæde, intet, som et menneskes hjerte kan forestille sig med al åbenbaringens ånd, som vi kan få, der kan forskønne, glæde og trøste og give fred og ophøje jordiske menneskers følelser, som det, Herren har i vente til sit folk. Han har aldrig indvendt noget imod, at de havde det bekvemt. Han har aldrig åbenbaret nogen lære, som jeg kender til, der ikke i sin natur er beregnet til at fylde os med fred og herlighed og opløfte enhver følelse og impuls i hjertet over enhver trist, sørgmodig, dødelig, falsk og dårlig følelse. Herren ønsker, at vi skal leve, så vi kan nyde den herligheds fylde, der hører til det celestiale rige, og skille os af med al den dystre, mørke, følelse af død, som er spredt over jordens indbyggere (DBY, s. 237).

Er der noget umoralsk ved underholdning? Hvis jeg ser mine sønner og døtre more sig, snakke, gå på besøg, ride ture, gå til fest eller bal, er der så noget umoralsk i det? Jeg ser omhyggeligt efter, og hvis jeg hører et ord, ser et blik, eller en vrængen af guddommelige ting eller noget, der nedgør en god moralsk karakter, mærker jeg det straks, og jeg siger: »Hvis I ser, at det ikke vil føre til noget godt, er det ondt; det vil ikke føre til livets og intelligensens kilde; følg kun den sti, der fører til evigt liv« (DBY, s. 237).

Det er de helliges privilegium at nyde alt godt, for jorden og dens fylde tilhører Herren [se L&P 104:14], og han har lovet sine trofaste hellige alt; men det må nydes uden begærlighedens og egoismens ånd – uden lystens ånd, men i evangeliets ånd; da vil solen skinne mildt på os; hver dag vil være fyldt med glæde, og alle ting vil fyldes med skønhed, give de hellige glæde, fornøjelse og fred (DBY, s. 237).

Det er indarbejdet i planen for menneskets tilværelse, at vi gør os selv lykkelige. Jeg har lært ikke at ærgre mig over noget, som jeg ikke kan gøre for eller noget ved. Hvis jeg kan gøre godt, vil jeg gøre det; og hvis jeg ikke kan opnå en ting, vil jeg stille mig tilfreds med at undvære den. Dette gør mig lykkelig hele dagen lang (DBY, s. 236).

Lær da at være lykkelige, når I har mulighed derfor (DBY, s. 235).

Vi nyder nu vores fritid. Vi mødes ofte og tilbeder Herren gennem sang, bøn og forkyndelse, faste og for sammen at deltage i Herrens nadver. Nu er vi samlet som en social forsamling – hvorfor? Så vores sind kan hvile og vores legeme modtage den afslapning, som er passende og nødvendig for at opretholde en balance i vores liv, for at fremme sunde aktiviteter for hele personen (DBY, s. 240).

Jeg har ofte fortalt folk på vores forlystelsessteder, at hvis de ikke kan gå derhen med Herrens Ånd, skal de hellere blive hjemme (DBY, s. 240).

I alt vores sociale samvær eller hvad enten vores forbindelse er, må I lade alle de mørke, misfornøjede, klagende, ulykkelige og miserable følelser – hele sindets onde frugter, falde fra træet i stilhed og ubemærkethed; og lad dem forsvinde uden at vise dem til din næste. Men når I har glæde og lykke, lys og intelligens, sandhed og dyd, så giv rigeligt af den frugt til din næste, og den vil gavne dem og dermed styrke jeres medmennesker (DBY, s. 240).

Vi bør søge sund underholdning, som er i overensstemmelse med evangeliets standarder.

Jeg byggede teateret for at tiltrække vores samfunds unge og give drengene og pigerne forlystelsesmuligheder, fremfor at de skal løbe rundt alle vegne for at more sig. Længe før [det] blev bygget, sagde jeg til biskopperne: »Etablér jeres fester og forlystelsessteder for at underholde folk« (DBY, s. 243).

Er der noget ondt i teatret, i balsalen, i bedehuset, i boligen, i verden? Ja, når folk er tilbøjelige til at gøre ondt på nogle af disse steder. Der er ondt i personer, som kun mødes for at sludre, hvis de vil begå ondt, når de gør dette (DBY, s. 243).

På teatrets scene kan der med personer skildres det onde og dets konsekvenser, det gode og dets lykkelige resultater og belønningerne deraf; menneskets svagheder og dårskab, dydens ædelhed og sandhedens storhed. Scenen kan bruges som en hjælp for prædikestolen med at give et samfund indtryk af en oplyst følelse af et dydigt liv og også en sand skræk for syndens uhyrlighed og en tilbørlig angst for dens konsekvenser. Syndens sti med dens torne og faldgruber, dens fælder og snarer kan vises, og hvordan man kan undgå det (DBY, s. 243).

Verden udenfor foretrækker tragedien: Den foretrækker jeg ikke. Jeg ønsker ikke mord og al dets skræk og den skurkagtighed, der leder til, at dette bliver portrætteret for vores kvinder og børn. Jeg vil ikke have, at børnene bringer frygten for … sværdet, pistolen eller dolken med hjem og om natten lider under uhyggelige drømme. Jeg vil have skuespil opført, som får tilskuerne til at få det godt; og jeg ønsker, at de, som optræder, skal udvælge en kategori inden for skuespil, der vil fremme offentlighedens sind og ophøje samfundets litterære smag (DBY, s. 243–244).

Hvis I ønsker at danse, så dans; og I er lige så rede til et religiøst møde efter at have danset som nogensinde før, hvis I er hellige. Hvis I ønsker at bede Gud om noget, er I lige så rede til at gøre det, når I danser, som noget andet sted, hvis I er hellige (DBY, s. 243).

[Men] dem, som ikke kan tjene Gud med et rent hjerte i dansen, bør ikke danse (DBY, s. 243).

Jeg ønsker at gøre det helt klart, at spil og dans ikke er en del af vores tilbedelse. Spørgsmålet kan opstå: »Hvad er det så godt for?« Jeg svarer, at mit legeme kan holde trit med mit sind. Mit sind arbejder som en mand, der fælder træer, hele tiden; og det er derfor, at jeg er glad for disse fritidsbeskæftigelser – de giver mig privilegiet at kaste alt fra mig og røre mig, så jeg kan motionere mit legeme og hvile mit sind. Hvorfor? For at få styrke og blive fornyet og levendegjort og oplivet og opmuntret, så mit sind ikke bliver træt (DBY, s. 242).

Der er mange af vores ældre brødre og søstre, som, gennem deres fædres traditioner og krav i en falsk religion, aldrig har været i en dansesal eller et teater, før de blev sidste dages hellige, og nu synes de at være mere ivrige efter denne form for underholdning end vores børn er. Dette kommer af den kendsgerning, at de har sultet i mange år efter den morskab, som er beregnet til at opløfte deres ånd og gøre deres legeme livskraftigt og stærkt, og titusinder er i utide gået i graven på grund af mangel på sådan motion for legemet og sindet. De kræver gensidig næring, for at de kan blive sunde og raske. Enhver evne og kraft i legemet og sindet er en gave fra Gud. Sig aldrig, at ting, der bruges til at skabe og fortsat sikre sunde aktiviteter for legemet og sindet, kommer fra helvede (DBY, s. 242).

Hvis I har lyst til at danse, afholde kapløb … eller spille bold, så gør det, og motionér jeres legeme, og lad jeres sind hvile (DBY, s. 243).

I, som har holdt pagterne og tjent jeres Gud, hvis I ønsker at motionere på nogen som helst måde for at hvile jeres sind og trætte jeres legeme, gå ud og mor jer med at danse, og lad Gud være i alle jeres tanker i dette og i alle andre ting, og han vil velsigne jer (DBY, s. 242).

Vores arbejde, vores daglige arbejde, hele vores liv ligger inden for vores religions spekter. Dette er det, vi tror på, og det, som vi prøver at praktisere. Og dog tillader Herren så mange ting, som han aldrig har givet befaling om … Herren har aldrig befalet mig at danse, og alligevel har jeg danset; det ved I alle, for hele verden kan se mit liv. Og mens Herren aldrig har befalet mig at gøre det, har han tilladt det. Jeg ved ikke af, at han nogensinde har befalet drengene at spille bold, og dog tillader han det. Jeg kender ikke noget til, at han nogensinde har befalet os at bygge et teater, men han har tilladt det, og jeg kan fortælle jer hvorfor. Afslapning og adspredelse er lige så nødvendigt for vores velbefindende som de mere alvorlige gøremål i livet (DBY, s. 238).

Jeg er sikker på, at de, som tramper, klapper i hænderne, pifter og udviser anden støjende og larmende opførsel i teatrene, der er så ubetimeligt og malplaceret, har en meget lille forstand og ikke kender forskel på et glad smil af tilfredshed for at opmuntre en vens ansigt eller et hånligt smil, som fremkalder den enes forbandelse over den anden (DBY, s. 241).

[Men] lad vores sind synge af glæde, og lad livet sive ud til enhver del af legemet; for formålet med, at vi mødes, er, at vi rører os, for det er godt (DBY, s. 240).

Forslag til studium

Sand lykke findes i retfærdighed og tjeneste.

• Hvorfor søger mennesker lykke? Hvorfor er det som om, at så mange ikke kan finde den? Hvor kan vi finde sand lykke? Hvordan kan evangeliet bibringe lykke, selv til dem, der måtte »have smerte, begå fejl, være fattige eller sidde i fængsel«?

• Mange tror, at det vil begrænse deres frihed at adlyde Guds befalinger og gøre dem mindre lykkelige. Hvilke situationer har I oplevet eller set, som viser, at det modsatte faktisk er tilfældet – at lydighed mod befalingerne gør os lykkelige, mens ulydighed gør os ulykkelige?

• Hvad får det jer til at føle, at I ved, at I er »skabt til at nyde alt det, som Gud nyder,« og at vor himmelske Fader og Jesus Kristus ønsker, at I skal være lykkelige?

• Hvad, sagde præsident Young, er den eneste måde, at sidste dages hellige kan blive lykkelige på? Hvordan gør det jer lykkelige at efterleve evangeliet?

Adspredelse i den rette ånd kan øge vores fysiske og åndelige velbefindende.

• Hvorfor tror I, at præsident Young opmuntrede folket til at more sig? (Se også L&P 136:28). Hvordan kan vores fritidsaktiviteter »fylde os med fred og herlighed og opløfte enhver følelse og impuls i hjertet«?

• Hvilke pligter må vi opfylde, før vi kan deltage i fritidsaktiviteter, hvis vores aktiviteter skal velsigne os åndeligt så vel som fysisk?

• Præsident Young belærte om, at fritidsaktiviteter skal afholdes i den rette ånd. Hvordan kan vi sikre os, at vi har Herrens Ånd hos os i vores fritidsaktiviteter?

Vi bør søge sund underholdning, som er i overensstemmelse med evangeliets standarder.

• Hvorfor er det vigtigt at deltage i flere forskellige slags aktiviteter, heriblandt underholdning og fritidsaktiviteter? Hvad sagde præsident Young, at nogle af de specifikke goder ved musik, dans og teater er? Hvad siger han til dem, som tror, at teatret og dansesalen er ondskabens steder?

• Hvad bør vores kriterier være, når vi vælger passende underholdning? Hvordan kan I sikre, at »Gud [er] i alle jeres tanker,« selv når I deltager i underholdning og fritidsaktiviteter? Hvordan kan forældre være et godt eksempel for deres børn gennem den form for underholdning, som de vælger?

• Hvorfor er fritidsaktiviteter »lige så nødvendig[e] for vores velbefindende som de mere alvorlige gøremål i livet«?

• Hvordan kan I hjælpe til med at tilvejebringe harmløse og sunde fritidsaktiviteter og underholdning for jer selv, jeres børn og andre i jeres samfund?

American Fork, Utah, hornorkester, 1866. De hellige elskede musik, og næsten alle samfund havde et orkester.

Præsident Brigham Young opmuntrede de hellige til at deltage i kulturelle og sociale aktiviteter. Dette fotografi fra 1858 viser Social Hall i Salt Lake City, hvor mange hellige havde mulighed for at udvikle og vise andre deres talenter.