Frelsesplanen

Som profet og lærer i frelsesplanen belærte præsident Brigham Young om, at»den Højeste Herskers plan og mening« (DBY, s. 49) er at gøre det muligt for sine børn at nyde evig lykke. Ifølge denne store »lykkens plan« [Alma 42:16] levede vi hver især som Guds børn i hans nærhed, før vi kom til jorden, hvor vi har privilegiet at få et jordisk tabernakel og vælge at adlyde Guds befalinger. Jesus Kristus vil i overensstemmelse med vores trofasthed bringe os til et rige af herlighed.

Brigham Youngs lærdomme

Gud ønsker, at vi for evigt vokser i lys, sandhed og glæde.

Dette liv, som I og jeg ejer, går ind i evigheden. Overvej tanken om, at skabninger, som bliver begavet med de evner og sanser, som vi besidder, bliver tilintetgjort og ophører med at eksistere, ophører med at findes, og prøv da at forene dette med vores følelser og med vores tilværelse nu. Intet intelligent menneske kan gøre dette. Og dog er det kun gennem åbenbaringens Ånd, at vi kan forstå disse ting [se 1 Kor 2:11]. Gennem Herren Jesu åbenbaringer forstår vi ting, som de var, som er blevet gjort kendte for os; ting, som findes i livet, som vi nyder nu, og ting som de vil blive [se L&P 93:24], ikke i fuldeste omfang, men alt det, som Herren bestemmer, at vi bør forstå for at gøre det nyttigt for os, for at give os den nødvendige erfaring i dette liv til at forberede os til at nyde evigt liv herefter (DBY, s. 47).

Hvis vi kunne forstå den sande filosofi og dermed forstå vores egen skabelse, hvad den er godt for – hvilken plan og hvilket formål den Højeste Hersker havde med at organisere materierne og frembringe dem i den egenskab, at jeg ser jer her i dag, ville vi kunne forstå, at materie ikke kan ødelægges – at det er underkastet organisering eller opløsning; og forstå, at materie kan organiseres og laves til intelligens og besidde mere intelligens og fortsætte med at vokse i denne intelligens; og lære om de principper, som organiserede materiet til dyr, planter og til intelligente skabninger; og se Guddommen handle, gennemføre og omsætte principper til materie for at frembringe intelligente væsener og ophøje dem – til hvad? Lykke. Han vil intet mindre end fuldt ud tilfredsstille den ånd, som er sat i os? Nej [se L&P 131:7] (DBY, s. 49).

Vi er Guds åndelige børn.

Intet menneske har haft magt til at organisere sin egen eksistens. Så er der en, der er højere end os. Er vi vores egen i vores legeme? Er vi vores egen i vores ånd? Vi er ikke vores egen. Vi tilhører vore forfædre – vores Fader og vores Gud [se ApG 17:29] (DBY, s. 50).

Alt blev først skabt åndeligt; Faderen skabte faktisk ånderne [se L&P 76:24], og de blev født og levede hos ham. Da påbegyndte han arbejdet med at skabe jordiske tabernakler, præcis som han selv var blevet skabt i kødet, ved at tage det rå materiale, som blev organiseret, og sammensatte denne jord … følgelig blev hans børns tabernakler organiseret af det rå materiale på denne jord (DBY, s. 50).

Jeg har hørt, at den berømte hr. [Henry Ward] Beecher fra Brooklyn engang sagde, at den største ulykke, som nogensinde kunne komme over mennesket, var at blive født; men jeg siger, at den største lykke, som nogensinde er sket eller kan ske for mennesker, er at blive født på denne jord, for da har de livet og frelsen for sig; da har de privilegiet at overvinde døden og at træde synd og uretfærdighed under fode, for at indarbejde ethvert princip for liv og frelse i deres liv og bo hos guderne for evigt (DBY, s. 51).

De ånder, som bor i disse tabernakler, var lige så rene som himlene, da de indtog dem. De kom til tabernakler, som er besmittede, i kødets forstand, af menneskets fald. Salmisten siger: »For jeg kender mine overtrædelser, og min synd har jeg altid for øje« [Sl 51:5]. Dette skriftsted har hos nogle skabt en lære om den totale last – at det er umuligt for dem at have én god tanke, at de er fuldstændig syndige, og at der ikke findes nogen godhed, sundhed eller nogen åndelig helse i dem. Dette er ikke rigtigt, og dog foregår der en kamp inde i os. Vi må stride mod onde lidenskaber eller syndens sæd, der er sået i kødet gennem faldet. De rene ånder, som bebor disse tabernakler, er under indflydelse af ham, og det er hans ret, som har sendt dem til disse tabernakler, at have forrang og altid give sandhedens Ånd for at påvirke menneskenes ånd, så den kan triumfere og være fremherskende i vores tabernakler, selve livets Gud og Herre (DBY, s. 51–52).

Vi kan frit vælge mellem godt og ondt, ophøjelse og elendighed.

[Faderen spurgte:] »Hvem vil forløse jorden, hvem vil stå frem og yde offeret for jorden og alt det, som den indeholder?« Den ældste søn sagde: »Her er jeg«; og så tilføjede han: »Send mig.« Men den anden, som var »Lucifer, morgenrødens søn,« sagde, »Herren, her er jeg, send mig, jeg vil forløse alle Adams og Evas sønner og døtre, som lever på jorden, eller som vil leve på jorden.« »Men,« siger Faderen, »det vil slet ikke kunne bruges. Jeg giver alle mennesker deres handlefrihed; alle må bruge den for at opnå ophøjelse i mit rige; eftersom de har kraft til at vælge, må de udøve denne kraft. De er mine børn; de egenskaber, du ser i mig, er i mine børn, og de skal bruge deres handlefrihed. Hvis du påtager dig at frelse alle, må du frelse dem i uretfærdighed og forkrænkelighed« [se Abraham 3:23–28; Moses 4:1–4] (DBY, s. 53–54).

Da der var oprør i himmelen, blev der talt direkte og ærligt om dommen og retfærdigheden blev gjort fyldest, og de onde blev kastet ud (DBY, s. 54).

Den Almægtige Herre tillod denne splittelse i himmelen for at se, hvad hans undersåtter ville gøre, før de kom til denne jord (DBY, s. 54).

Men de [de oprørske ånder] måtte forlade himmelen, de kunne ikke bo der, de måtte kastes ned på jorden for at prøve menneskenes børn, og for at udføre deres arbejde med at lave en modsætning i alle ting, så alle jordens indbyggere kan få privilegiet at udvikle den intelligens, de har fået, få mulighed for at overvinde det onde og for at lære de principper, som styrer evigheden, så de kan blive ophøjet deri (DBY, s. 54).

Man kan ikke give nogen ophøjelse, medmindre de ved, hvad ondt er, hvad synd, sorg og elendighed er, for ingen kunne fatte, værdsætte eller nyde ophøjelse ved noget andet princip (DBY, s. 55).

Tror I, at Herren holder øje med et stort antal? … Jeg tror ikke, at der er nogen på jorden nu, som har levet før os, eller som vil komme efter os, som han ikke ved af. Han vidste, hvem der skulle være hans salvede; han holdt øje med dem hele tiden, lige som han gjorde med Moses, Farao, Abraham, Melkisedek og Noa, som var et udvalgt redskab til at bygge arken og redde en rest fra syndfloden (DBY, s. 55).

Det er en misforståelse, at Gud har forordnet alle ting, som sker, for skabningens vilje er lige så fri som luften. I kan spørge, om vi tror på forudordination; det gør vi, lige så stærkt som nogen andre i verden. Vi tror, at Jesus blev forudordineret før denne verdens grundvold blev lagt, og han blev udvalgt til sin mission i evigheden til at være verdens Frelser, og dog var han, da han kom hertil i kødet, fri til at vælge at nægte at adlyde sin Fader. Hvis han havde nægtet at adlyde sin Fader, ville han være blevet en fortabelsens søn. Vi er også fri til at vælge at benægte det evige livs principper. Gud har forordnet og forudordineret mange ting, som er sket, og det vil han fortsat gøre; men når han forordner store velsignelser for en nation eller for en enkeltperson, forordnes de på visse betingelser. Når han forordner store plager og overvældende ødelæggelser for lande eller folk, går disse forordninger i opfyldelse, fordi de nationer og folk ikke vil fralægge sig deres ondskab og vende sig til Herren. Det blev forordnet, at Nineve skulle ødelægges efter 40 dage, men forordningen blev hindret af Nineves indbyggeres omvendelse. Gud regerer og hersker og har gjort alle sine børn lige så frie som sig selv, til at vælge mellem rigtigt og forkert, og vi skal derefter dømmes i overensstemmelse med vores gerninger (DBY, s. 55).

Jesus Kristus vil i overensstemmelse med vores trofasthed bringe os til et rige af herlighed.

Dette er frelsesplanen. Jesus vil aldrig høre op med sit arbejde, før end alle har fået mulighed for at nyde et rige i hans Faders boliger, hvor der er mange riger og mange grader af herlighed, for at passe til alles arbejde og trofasthed, som har levet på jorden. Nogle vil adlyde den celestiale lov og modtage af dens herlighed, nogle vil rette sig efter den terrestriale og nogle den telestiale, og andre vil ikke modtage nogen herlighed (DBY, s. 56).

Millioner af [mennesker] er gået bort, både i den kristne og i den hedenske verden, der har været lige så ærlige, dydige og oprigtige som nogen, der lever nu. Den kristne verden siger, at de er fortabte; men Herren vil frelse dem, eller i alle tilfælde dem, som vil modtage evangeliet. Frelsesplanen, som Jesus har åbenbaret, og som vi forkynder, når ud til den laveste og mindste af Adams tabte slægt (DBY, s. 60–61).

Forslag til studium

Gud ønsker, at vi for evigt vokser i lys, sandhed og glæde.

Hvordan kan vi vide, at »dette liv, som I og jeg ejer, går ind i evigheden«? Hvilken forskel gør det for jer at vide, at livet er evigt?
»Hvilken plan og hvilket formål« havde Gud med at organisere verden?
Præsident Young belærte om, at det største formål med livet er »besidde mere intelligens og at fortsætte med at vokse i denne intelligens.« Hvilken forbindelse er der mellem at vokse i intelligens eller lys og sandhed (se også L&P 93:36; 130:19), og at opnå evig lykke? Hvordan har dette været tilfældet i jeres eget liv?

Vi er Guds åndelige børn.

Hvad får det jer til at føle, at I ved, at I bogstaveligt talt er vores himmelske Faders åndelige børn? Hvilken forskel har det gjort i jeres liv?
Hvorfor er det »at blive født på denne jord« den »største lykke, som … kan ske for mennesker«? Læs og overvej Lære og Pagter 93:33. Hvilke velsignelser er knyttet til, at jeres ånd og legeme bliver uadskilleligt forbundet?
Hvad er ifølge præsident Young konsekvensen af menneskets fald? Hvilken forkert konklusion drager nogle om faldet? Hvad er sandhedens ånds rolle i »kampen inde i os« mellem godt og ondt? Hvordan kan vi gøre sandhedens ånd til en mere fremherskende kraft i vores liv?

Vi kan frit vælge mellem godt og ondt, ophøjelse og elendighed.

Hvilken rolle spiller vores handlefrihed ifølge præsident Young i at opnå ophøjelse? Hvorfor afviste Gud Faderen Lucifers tilbud om at handle for os hver især? (Se også 2 Nephi 2:15–16).
Hvorfor tillod Herren en »splittelse i himmelen«? Hvad er det »arbejde« som de, der blev kastet ud af Faderens nærhed, udfører? Hvorfor skal der være »en modsætning i alle ting«? Hvorfor må vi forstå, »hvad ondt er« og »hvad synd, sorg og elendighed er« for at kunne opnå frelse? (Se også 2 Nephi 2:11).
Hvad kan man gøre for at opfylde Herrens ønsker og udvikle sin evne fuldt ud?
Hvordan kan Gud forordne eller forudbestemme visse begivenheder og stadig give os vores frihed til at vælge?

Jesus Kristus vil i overensstemmelse med vores trofasthed bringe os til et rige af herlighed.

Hvornår vil Jesu Kristi frelsende værk være fuldendt?
Alle, på nær fortabelsens sønner, får »mulighed for at nyde et rige i hans Faders boliger« gennem Kristi forsoning. Præsident Young udtalte også, at der er »mange riger og mange grader af herlighed.« Hvorfor er der så mange riger? Hvem afgør, hvilket rige en person vil komme i?
Hvordan kan Frelserens forsoning »nå ud til den laveste og mindste« så vel som til de »ærlige, dydige og oprigtige«?