Hjælpeforeningen og den enkeltes ansvar

Kvindernes Hjælpeforening i Nauvoo, som blev organiseret af profeten Joseph Smith, var i 1842 til 1844 et vigtigt middel til at hjælpe de fattige og styrke søstrene i Nauvoo. Efter at Joseph Smith var blevet myrdet, blev Hjælpeforeningen ophævet i adskillige år. I 1854 etablerede præsident Brigham Young – tilskyndet af søstrenes arbejde for de fattige – hjælpeforeninger i nogle ward i Utah. Men da De Forende Stater sendte Johnstons hær til Utah i 1857, blev wardsorganisationerne, deriblandt Hjælpeforeningen, atter ophævet. I slutningen af 1867 besluttede præsident Young, at man ikke effektivt kunne tage sig af de fattiges behov, uden at søstrene var organiseret. Han ansporede biskopperne til at genoprette hjælpeforeninger: »Hør, biskopper, jeres hustruer er kvikke kvinder …; lad dem organisere kvindelige hjælpeforeninger i de forskellige ward. Vi har mange talentfulde kvinder blandt os, og vi ønsker deres hjælp i denne henseende. Nogle kan synes, at dette er en uvæsentlig ting, men det er det ikke; og I vil se, at søstrene vil være bevægelsens drivende kraft. Lad dem få udbytte af jeres visdom og erfaring, giv dem jeres indflydelse, vejled og rådgiv dem klogt og godt, og de vil finde plads til de fattige og skaffe midler til at støtte dem ti gange hurtigere, end selv biskopperne har kunnet« (DEN, 14. dec. 1867, s. 2). I dag arbejder søstrene i Hjælpeforeningen sammen for at forbedre deres familie og samfund og for at opbygge Guds rige.

Brigham Youngs lærdomme

Søstrene i Hjælpeforeningen hjælper med at tage sig af de fattige, syge og lidende.

Jeg har en kort tale til mine søstre. Jeg ønsker, at I under jeres biskopper og forstandige mænds ledelse opretter jeres hjælpeforeninger og organiserer jer under jeres brødres ledelse (DBY, s. 218).

Få kvinder med en god dømmekraft til at være jeres ledere, og søg derpå råd fra mænd med god dømmekraft. Følg jeres intuition, og bliv bekendt med de ophøjede karaktertræk, som er en del af jeres køn (DNSW, 28. apr. 1868, s. 2).

Lad en søster bede om at få hjælp i lidelse og fattigdom, og hun vil næsten helt sikkert have heldet med sig, især hvis hun henvender sig til dem af sit eget køn. Hvis I går ind på denne kurs, vil I afhjælpe de fattiges behov en hel del bedre, end de bliver nu (DEN, 14. dec. 1867, s. 2).

Jeg vil her sige til de sidste dages hellige, at hvis I vil brødføde de fattige med et villigt hjerte og en hjælpsom hånd, vil hverken I eller jeres børn skulle bede om brødet. I disse ting er folk på rette spor; de er på rette spor, når de opretter kvindelige hjælpeforeninger, så at enkens og det forældreløse barns hjerte må blive gjort glad gennem de velsignelser, der i stor overflod og så frit udøses over dem (DBY, s. 217).

Søstre, ser I nogen børn omkring jer i nabolaget, som er fattigt klædt og går uden sko? Hvis I gør dette, siger jeg til jer, kvindelige hjælpeforeninger, løft disse børn op, og hjælp dem med det, som de har brug for, og send dem i skole. Og hvis I ser nogen ung, midaldrende eller gammel kvinde i nød, så find noget, de kan lave, så de vil kunne klare sig. Men hjælp ikke den lade, for at hjælpe dem, som selv kan, men ikke er villige til at arbejde, er ødelæggende for ethvert samfund (DBY, s. 217).

Hjælp alle i jeres nabolag, der har brug derfor, med deres behov. Dette er inden for Den Kvindelige Hjælpeforenings evner og formåen, når det ikke er inden for biskoppernes formåen (DBY, s. 218).

Se på jer selv i jeres egenskab af hjælpeforeninger i denne by og over alt i bjergene. Se på jeres forhold! Overvej det, og afgør, om I vil arbejde og lære om den indflydelse, som I har, og da bruge den indflydelse til at gøre godt og hjælpe de fattige blandt folket (DNW, 14. aug. 1869, s. 2).

Der vil blive ført optegnelser over alle disse kvindelige hjælpeforeningers gøremål, og det vil blive kendt, hvem der har været ihærdige og trofaste i at udføre de råd, de har fået, for at sætte dem i stand til at ære deres høje kaldelse her på jorden (MS, 31:269).

Søstre, som forvalter deres midler klogt, kan fremme Guds værk.

Jeg ønsker at henlede alle søstrenes opmærksomhed på hjælpeforeningerne. Vi er glade for at kunne sige, at mange af dem har gjort meget. Vi ønsker, at de skal fortsætte med at gå fremad. Vi ønsker at indføre mange forbedringer i vores hjælpeforeninger. Vi ønsker, at vores erfarne søstre skal undervise de unge piger i ikke at være så ængstelige efter at opnå deres fantasis ønsker, men i højere grad at begrænse sig til deres mere reelle nødvendigheder. Fantasien har ingen grænser … Vi er for tilbøjelige til at give efter for vores hjertes fantasi, men hvis vi vil lade os lede af visdom, vil vores dømmekraft blive rettet, og vi vil se, at vi kan forbedre os meget (DBY, s. 218).

Mine damer, hvis I er midlet til at kaste hele dette folk ud i gæld, så det vil bringe dem kval, vil I så blive holdt ansvarlige? Det tror jeg, I vil, for I vil blive dømt i overensstemmelse med jeres gerninger. Er mænd- ene ikke lige så fantasifulde som kvinderne? Jo, det er de helt sikkert, og lige så tåbelige (DBY, s. 213).

En god husholderske vil være sparsommelig og økonomisk og lære sine børn at være gode husholdersker, og hvordan de skal varetage alt, som de har fået ansvar for (DBY, s. 213).

Sæt en ære i, at jeres børn ikke smider brød eller anden mad ud. Hvis I har brød tilovers, så giv det til de fattige, og sørg for, at jeres børn ikke ødelægger det. Lad dem ikke ødelægge dyrt tøj, men giv dem stærkt, holdbart tøj på, og spar hvor I kan, og giv det til en indsamling til de fattige (DNW, 29. maj 1861, s. 2).

Vi bør lære at tage enhver velsignelse og ethvert privilegium, som Gud har placeret inden for vores rækkevidde, i eje og at vide, hvordan vi bruger vores tid, vores talenter og alle vores gerninger til fremme af hans rige på jorden (DBY, s. 53).

Den tid, som vi tilbringer her, er vores liv, vores middel, vores kapital, vores formue, og den tid bør anvendes nyttigt (DBY, s. 214).

Søstre, hvis I nu vil overveje disse ting, vil I hurtigt kunne se, at tid er den kapital, der er på jorden. Og I bør betragte jeres tid som noget kostbart; tid er faktisk rigdom, og hvis den bruges korrekt, bringer den det, som vil øge jeres velvære, bekvemmelighed og tilfredshed. Lad os overveje dette og ikke længere sidde med hænderne i skødet og spilde tiden, for det er enhver mands og enhver kvindes pligt at gøre alt, hvad der er muligt, for at fremme Guds rige på jorden (DBY, s. 214).

Søstrene bør »prise, fremme og ære det liv, de nu har«.

Her er der unge, midaldrende og ældre kvinder, som alle har erfaring alt efter det, som de har været igennem … Jeg vil indlede med at sige til disse, mine søstre, at det er deres påkrævede pligt for Gud, deres familie og deres brødre at virke i den stilling, de er blevet sat i, i overensstemmelse med deres evner, for at de kan prise, fremme og ære det liv, de nu har (MS, 31:267).

Lad søstrene pleje sig og gøre sig smukke, og hvis nogle af jer er så overtroiske og uvidende, at I siger, det er stolthed, kan jeg sige, at I ikke har kendskab til den stolthed, som er syndig for Herren, I er også uvidende om himmelens fortræffelighed og om den skønhed, som findes der, hvor guderne er. Hvis I skulle se en engel, ville I se en smuk og herlig skabning. Gør jer selv som engle i godhed og skønhed (DBY, s. 215).

Eva var et navn eller en titel, som vores første moder fik, fordi hun virkelig skulle blive moder til alle de mennesker, som skulle leve på denne jord. Jeg ser på en forsamling, som er skabt til at være netop sådanne skabninger (MS, 31:267).

Tillad mig, søstre, at sige, at vi er begavet med en evne til at nyde og lide og til at blive lykkelige. Er vi lykkelige for det, som er utiltalende? Nej; men for det, som er smukt og godt (MS, 31:267).

Planlæg orden og renhed i jeres forskellige hverv. Pryd jeres by og nabolag. Gør jeres hjem smukt, og pryd jeres hjerte med Guds nåde (DBY, s. 200).

Jeg kan sige til søstrene, at hvis I har store talenter, så rejs jer, og lad jeres lys skinne. Bevis over for jeres naboer og samfundet, at I kan undervise de søstre, som I anser for at være uvidende eller ligegyldige (DNW, 15. juni 1859, s. 2).

Som jeg ofte har sagt til mine søstre i de kvindelige hjælpeforeninger, har vi søstre her, som, hvis de havde privilegiet at kunne studere, ville blive lige så gode matematikere eller revisorer som enhver mand; og vi mener, at de bør have privilegiet at studere disse kundskaber, så de kan udvikle de evner, som de er begavet med. Vi tror, at kvinder duer til andet end at feje i hjemmet, vaske op, rede senge og opdrage børn, de bør stå bag disken, læse jura eller medicin eller blive gode bogholdere og kunne arbejde i en hvilken som helst kontorbygning, og dette er for at udvide deres virkefelt til generel gavn for samfundet (DBY, s. 216–217).

Søstrene i vores kvindelige hjælpeforeninger har gjort meget godt. Kan I nævne alt det gode, som mødrene og døtrene i Israel er i stand til at gøre? Nej, det er umuligt. Og alt det gode, som de vil gøre, vil følge dem i al evighed (DBY, s. 216).

Forslag til studium

Søstrene i Hjælpeforeningen hjælper med at tage sig af de fattige, syge og dem, der lider.

Hvilken velsignelse lovede præsident Young dem, som »brødføde[r] de fattige med et villigt hjerte og en hjælpsom hånd«? Hvilke andre velsignelser kan den enkelte, familier eller samfundet få, når vi deler vores midler? Hvorfor er det vigtigt at gøre dette med et villigt hjerte?
Hvorfor er det »ødelæggende for ethvert samfund« at hjælpe dem, som kan, men ikke vil arbejde? Hvorfor er arbejde så vigtigt et princip?
Præsident Young rådede søstrene: »Hjælp alle i jeres nabolag, der har brug derfor, med deres behov.« Hvilke behov har folk? Hvilke særlige behov har I og andre, I ser omkring jer? Hvordan kan I betjene dem, der er i nød, i jeres familie, jeres ward eller gren eller jeres samfund?
Hvordan kan søstre i Hjælpeforeningen »bruge [deres] indflydelse til at gøre godt«? Hvornår har I set søstre i Hjælpeforeningen udrette mere sammen, end en enkelt kvinde kunne gøre alene?
Hvordan kan I støtte Hjælpeforeningens arbejde? Hvilke velsignelser har I modtaget gennem Hjælpeforeningen?

Søstre, som forvalter deres midler klogt, kan fremme Guds værk.

Præsident Young rådede søstrene i Hjælpeforeningen til at lære unge piger at opfylde deres behov, men ikke nødvendigvis deres ønsker. Hvordan kan man kende forskel mellem »ønskedrømme« og »virkelige behov«?
Hvorfor er det vigtigt at bruge vores midler klogt og økonomisk? Hvordan medvirker de helliges sparsommelige levevis til at opbygge Guds rige? Hvordan kan vi bruge vores midler mere klogt?
Præsident Young refererede til tid som »kapital,« »vores formue« og »rigdom.« Hvorfor er tid så kostbar? Hvordan kan vi sikre os, at vi bruger vores tid klogt?

Søstrene bør »prise, fremme og ære det liv, de nu har.«

Hvordan kan vi »prise, fremme og ære de liv, [vi] nu har«?
Hvordan kan I bidrage til »orden og renhed i jeres forskellige hverv«? Hvorfor er det vigtigt med orden og renhed? Hvad vil det sige at »pryde [sit] hjerte med Guds nåde«? Hvordan kan sidste dages hellige kvinder »gør[e sig] selv som engle i godhed og skønhed«?
Hvorfor er det vigtigt for kvinder at udvikle deres talenter? Hvilke talenter kan I bidrage med til at opbygge Guds rige? Hvordan kan I hjælpe med at fremme Guds rige gennem jeres daglige aktiviteter?