Kapitel 14

Evangeliets uddelinger

Gud oprettede og belærte om sit evangelium i begyndelsen, åbenbarede det påny i forskellige uddelinger, midt i tider med frafald, og har nu genoprettet det i denne sidste tid. Præsident Brigham Young glædede sig over denne sidste »uddeling af alle uddelinger,« som, sagde han, »i storhed og herlighed vil overgå enhver anden uddeling, som nogensinde er blevet givet menneskene på denne jord« (DBY, s. 442).

Brigham Youngs lærdomme

Gud åbenbarede først frelsesplanen til Adam, da han befandt sig i sin jordiske tilstand, og har siden da i perioder genoprettet sit rige gennem sine profeter.

Den store plan, kaldet frelsesplanen – det system af lærdomme, ideer og praksis, som har at gøre med al den intelligens, der findes i evigheden (DBY, s. 56) … [blev] udarbejdet til forløsning af menneskeheden fra synd og for dens tilbagevenden til Guds nærhed (DBY, s. 448).

Når dette rige organiseres i en hvilken som helst tidsalder [på jorden], hviler dets ånd i de trofastes hjerte, samtidig med at dets synlige uddeling findes blandt folket med love, ordinanser, hjælpere, regeringer, tjenere, administratorer og alle andre tillæg, som er nødvendige for med dets fulde funktion at opnå formålet dermed [se Moses 6:7; L&P 22:3] (DBY, s. 441).

Adam. Gud var engang kendt på jorden blandt sine børn … som vi kender hinanden. Adam var lige så fortrolig med sin Fader, som satte ham på denne jord, som vi er fortrolige med vores jordiske forældre. Faderen kom ofte for at besøge sin søn, Adam, og talte og gik sammen med ham; og Adams børn kendte ham mere eller mindre godt, og de ting, som har med himmelen og Gud at gøre, var lige så kendte blandt menneskene i den første tid af deres eksistens på jorden, som … vores haver er for vores hustruer og børn, eller som vejen til Stillehavet er for den erfarne rejsende [se Moses 3:15–21; 4:14–30; 5:4–5, 9, 12; 6:51] (DBY, s. 104).

Vi kan med sikkerhed sige, at fra den dag, hvor Adam blev skabt og sat i Edens Have indtil denne dag, er frelsesplanen og Guds åbenbaring af sin vilje til menneske uændret, selvom menneskeheden ikke i mange tider har været velsignet dermed på grund af deres frafald og ondskab. Der findes ingen beviser i Bibelen på, at evangeliet skulle være én ting på israelitternes tid, en anden på Kristi og hans apostles tid og en helt anden i det 19. århundrede, nej, tværtimod, vi bliver belært om, at Gud er den samme til enhver tid, og at hans plan for at frelse sine børn er den samme. Frelsesplanen er den samme fra verdens begyndelse til dens ende [se Moses 6:51–68] (DBY, s. 103–104).

Evangeliet fandtes blandt menneskene fra Adams dage til Messias’ komme; dette Kristi evangelium strækker sig fra begyndelsen til enden [se Moses 5:58–59; L&P 20:25–26] (DBY, s. 103–104).

Enok. Enok var i besiddelse af en intelligens og visdom fra Gud, som kun få mennesker nogensinde har haft, og han vandrede om og talte med Gud i mange år; og dog, ifølge den historie, som Moses nedskrev, tog det ham lang tid at oprette Herrens rige blandt menneskene. Det fåtal, som fulgte ham, nød evangeliets fylde, og resten af verden afviste det (DBY, s. 105).

Enok måtte tale med og undervise sit folk i en periode på 360 år, før han kunne få dem forberedt til at indgå til deres hvile, og først da fik han kraft til at forvandle sig selv og sit folk sammen med det område, de boede i, deres huse, haver, marker, kvæg og alle deres ejendele [se Moses 7:68–69] (DBY, s. 105).

Enok og dem, som fulgte ham, blev taget fra jorden, og verden fortsatte med at modnes i synd og ugudelighed, indtil den blev væltet af den store syndflod i Noas dage; og, »som det var i Noas dage, sådan skal det blive, når Menneskesønnen kommer« [se 1 Mos 6:5; Moses 6:26–7:69] (DBY, s. 105).

Noa. I begyndelsen, efter at denne jord blev beredt til menneskene, indledte Herren sit værk på det, som nu kaldes det amerikanske kontinent, hvor Edens Have blev skabt (DBY, s. 102).

Herren udsendte sit evangelium til folket. Han sagde: »Jeg vil give det til min søn, Adam, fra hvem Metusalem modtog det; og Noa modtog det fra Metusalem« (DBY, s. 105).

På Noas tid, på den tid hvor arken sejlede omkring, bragte han folket til en anden del af jorden; jorden blev delt, og dér etablerede han sit rige [se 1 Mos 6:1–8:21] (DBY, s. 102).

Abraham. Abraham var trofast mod den sande Gud; han omstyrtede sin faders afguder og fik præstedømmet efter Melkisedeks orden [se L&P 84:14], som er efter Guds Søns orden [se L&P 107:2–3], og et løfte om, at der ingen ende ville blive på hans afkom. Når man får det hellige præstedømme, som er efter Melkisedeks orden, beseglet på sig samt løftet om, at ens efterkommere skal blive så talrige som stjernerne på firmamentet eller som sandet på stranden, og at der ingen ende vil blive på ens afkom, da har man Abrahams, Isaks og Jakobs løfte og alle de velsignelser, der blev dem tildelt [se 1 Mos 12:2–3; 13:16; 14:18–19; 15:5; Abraham 1:2–4, 18–19; 2:9–11; L&P 84:14] (DBY, s. 106).

Moses. Evangeliet fandtes blandt menneskene fra Adams dage til Messias’ komme. Dette Kristi evangelium varer fra begyndelsen til enden. Hvorfor blev moseloven da givet? Som resultat af Israels børns, Guds udvalgtes, ulydighed – selve den slægt, som han havde udvalgt til at være hans folk, og på hvem han sagde, han ville sætte sit navn. Denne Abrahams slægt gjorde et sådant oprør mod Herren og hans befalinger, at Herren sagde til Moses: »Jeg vil give dig en lov, som skal være en skolemester for at bringe dem til Kristus« [se Gal 3:24]. Men denne lov er hård; det er en lov med kødelige bud [se L&P 84:23–27] (DBY, s. 104).

Hvis de havde været retfærdiggjorte og hellige, ville Israels børn end ikke have rejst i et år sammen med Moses, før de havde modtaget deres belæring og Det Melkisedekske Præstedømme [se L&P 84:23] (DBY, s. 106).

Jesus Kristus. Jesus påtog sig at etablere Guds rige på jorden. Han indførte rigets love og ordinanser [se Matt 16:18–19; Ef 1:22–23; Ef 4:11–15] (DBY, s. 29).

Jorden mistede præstedømmet og det fulde evangelium under det store frafald.

Vi forstår, at der i den kristne Kirkes første dage var en hel del spekulationer blandt dens medlemmer med hensyn til deres tro og gerninger, og disse spekulationers formering skabte deling og splittelse. Selv på apostlenes tid var der øjensynligt en hel del deling, for vi læser, at nogle bekendte sig til Paulus, andre til Apollos og andre til Kefas [se 1 Kor 1:10–13]. Folk på den tid havde deres favoritter, som lærte dem om mærkværdige lærdomme, der generelt ikke modtages og forkyndes (DBY, s. 107).

Hvorfor har de bevæget sig så langt væk fra sandhedens og retfærdighedens vej? Fordi de forlod præstedømmet og ikke har haft nogen leder, vejleder eller noget middel til at finde frem til, hvad der er sandt, og hvad der ikke er sandt. Det siges, at præstedømmet blev taget fra Kirken, men det er ikke tilfældet; Kirken gik bort fra præstedømmet og fortsatte med at vandre om i ørkenen, vendte sig fra Herrens befalinger og indstiftede andre ordinanser [se Gal 1:6–8; 2 Tim 1:15; 3 Joh 1:9–10] (DBY, s. 107).

Men det var da, at de lidt efter lidt begyndte at overtræde lovene, ændre ordinanserne og bryde den evige pagt og rigets evangelium, som Jesus påtog sig at oprette i sin tid, og præstedømmet blev taget fra jorden [se Es 24:5; 2 Thess 2:1–12; Åb 12:6; L&P 1:15] (DBY, s. 107).

Herren har genoprettet sit evangelium og sin præstedømmemyndighed i denne sidste uddeling gennem profeten Joseph Smith.

Generationer er kommet og gået uden at have hørt evangeliet, som er kommet til jer gennem Joseph Smith – som blev åbenbaret til ham fra himmelen af engle og gennem syner. Vi har evangeliet og det hellige præstedømmes nøgler [se L&P 1:17–23, 30; 27:5–13; 110:11–16; 128:18–21] (DBY, s. 107–8).

Vi er et folk, hvis udspring og fremgang fra begyndelsen har været Gud vor himmelske Faders værk, som han i sin visdom har fundet for godt at oprejse til genoprettelse af hans rige på jorden (DBY, s. 108).

Men på samme måde som det var i vor Frelsers dage, var det i denne nye uddelings begyndelse. Det var ikke i overensstemmelse med det amerikanske folks opfattelse, traditioner og forudindtagne ideer. Budbringeren kom ikke til en højtstående gejstlig i nogen af de såkaldte ortodoksier, ej heller tog han deres fortolkning af den hellige skrift til sig. Herren kom ikke med himmelens hære i magt og stor herlighed, ej heller sendte han sine budbringere [bevæbnet] med noget andet end himmelens sandhed for at fortælle det til de ydmyge, de beskedne, de unge af ydmyg herkomst, dem som oprigtigt søger viden om Gud. Men han sendte sin engel til denne ukendte person, Joseph Smith jun., som derefter blev profet, seer og åbenbarer, og [Herren] fortalte ham, at han ikke skulle slutte sig til nogen af de religiøse sekter, der eksisterede, for de var alle forkerte, og de fulgte menneskers forskrifter frem for Herren Jesus, og at han havde et værk, som han skulle udføre, hvis han ville være trofast over for Herren [se JS-H 1:11–26] (DBY, s. 108).

I evighedens råd længe før jordens grundvold blev lagt blev det forordnet, at han, Joseph Smith, skulle være den mand i denne verdens sidste uddeling, som skulle frembringe Guds ord for folket og modtage Guds Søns præstedømmes fyldes nøgler og magt. Herren fæstnede sit blik på ham og på hans far og på hans fars far og på alle deres forfædre helt tilbage til Abraham og fra Abraham til syndfloden, fra syndfloden til Enok og fra Enok til Adam. Han har set på den familie og det blod, mens det har cirkuleret fra dets kilde indtil denne mands fødsel. Han blev forudordineret i evigheden til at præsidere over denne sidste uddeling [se 2 Nephi 3:6–15] (DBY, s. 108).

Herren har i århundreder virket for at forberede Mormons Bogs fremkomst fra jordens indre for at blive udgivet til verden, for at vise indbyggerne i verden, at han stadig lever, og at han i de sidste dage vil samle sine udvalgte fra jordens fire hjørner … Herren har befalet og ledet alt dette for at frembringe og oprette sit rige i de sidste dage [se 1 Nephi 13; L&P 20:6–16] (DBY, s. 109).

Her er Mormons Bog. Vi tror på, at den indeholder de indfødtes historie på [det amerikanske] kontinent, ligesom Det Gamle Testamente indeholder den jødiske nations historie. I denne bog lærer vi, at Jesus besøgte dette kontinent, gav dem sit evangelium og ordinerede 12 apostle. Vi tror alt dette, men vi beder ikke jer om at tro på det. Men vi beder dog om, at I vil tro på det, som står i den hellige bibel om Gud og hans åbenbaringer til menneskene. Gør dette i al ærlighed og oprigtighed, da vil I vide, at Mormons Bog er sand. Jeres sind vil blive åbnet, og I vil vide gennem … Guds Ånd, at vi belærer om sandheden (DBY, s. 109).

Hvad sagde Oliver Cowdery (et af de tre vidner til Mormons Bog), da han havde været væk fra Kirken i årevis? Han så og talte med englene, som viste ham pladerne, og han rørte ved dem. Han forlod Kirken, fordi han mistede kærligheden til sandheden; og efter flere år på egen hånd, gik en herre ind på hans advokatkontor og sagde til ham: »Hr. Cowdery, hvad mener De om Mormons Bog nu? Tror De, at den er sand?« Han svarede: »Nej, hr., det gør jeg ikke!« »Nå,« sagde herren, »det tænkte jeg nok, for jeg konkluderede, at De havde indset, hvor tåbelig De har været og besluttet at benægte det, som De engang erklærede var sandt.« »De tager fejl, hr.; jeg tror ikke på, at Mormons bog er sand, for på det punkt gør jeg mere end at tro, for jeg ved, at den er sand, lige såvel som jeg ved, at De nu sidder foran mig.« »Bevidner De stadig, at De så en engel?« »Ja, lige såvel som jeg ser Dem nu; og jeg ved, at Mormons Bog er sand« (DBY, s. 110).

Joseph Smith har lagt grundvolden til Guds rige i de sidste dage (DBY, s. 458).

Jeg har lyst til at råbe halleluja, hele tiden, når jeg tænker på, at jeg har kendt Joseph Smith, den profet, som Herren oprejste og ordinerede, og til hvem han gav nøglerne og magten til at opbygge Guds rige på jorden og støtte det. Disse nøgler er overdraget dette folk, og vi har kraft til at videreføre det værk, som Joseph påbegyndte, indtil alt er beredt til Menneskesønnens tilkommelse. Dette er de sidste dages helliges opgave (DBY, s. 458).

Dette rige kan de [ondel ikke ødelægge, fordi det er den sidste uddeling – fordi det er tidernes fylde. Det er uddelingen over alle uddelinger, og den vil i storhed og herlighed overgå enhver anden uddeling, som nogensinde er blevet givet menneskene på denne jord. Herren vil vende hjem til Zion igen, forløse sit Israel, anbringe sin fane på jorden og etablere sit riges love, og de love vil sejre (DBY, s. 442).

Forslag til studium

Gud åbenbarede først frelsesplanen til Adam, da han befandt sig i sin jordiske tilstand, og har siden da i perioder genoprettet sit rige gennem sine profeter.

• Hvordan beskrev præsident Young »den store plan, kaldet frelsesplanen«? (Se også Abraham 3:21–28).

• Hvad er absolut nødvendigt for frelsesplanens »fulde funktion,« når Herren åbenbarer den for menneskene og organiserer sit rige på jorden?

• Hvornår indførte Gud ifølge præsident Young frelsesplanen og præstedømmet for sine børn på jorden? (Se også Moses 5:58–59; 6:7).

• Hvilken særlig kaldelse fik hver profet, som stod for en af evangeliets store uddelinger?

Jorden mistede præstedømmet og det fulde evangelium under det store frafald.

• Hvorfor blev Kristi første Kirke, ifølge præsident Young, taget fra jorden?

• Hvilke beviser er der bl.a. på, at Kristi første Kirke og præstedømme forsvandt fra jorden? (Se også JS-H 1:17–20). Hvad gjorde medlemmerne af den første Kirke for at bevæge sig »så langt væk fra sandhedens … vej«? Hvordan har præstedømmet været et »middel til at finde frem til, hvad der er sandt, og hvad der ikke er sandt« i jeres liv?

Herren har genoprettet sit evangelium og sin præstedømmemyndighed i denne sidste uddeling gennem profeten Joseph Smith.

• Gud gav sin sandhed til »de ydmyge, de beskedne, de unge af ydmyg herkomst, dem som oprigtigt søger viden om Gud.« Hvad betyder det for jer og for alle andre, som oprigtigt søger efter sandheden?

• Hvilke karakteregenskaber havde Joseph, som hjalp ham til at opfylde sin kaldelse med at være »den mand i denne verdens sidste uddeling, som skulle frembringe Guds ord for folket«?

• Hvilken rolle spiller Mormons Bog i evangeliets genoprettelse? (Se også L&P 20:6–16). Hvad kan man lære af Oliver Cowderys vidnesbyrd om Mormons Bog?

• Hvad var præsident Youngs vidnesbyrd om »de sidste dages helliges opgave«?

En kunstners gengivelse af Peter, Jakob og Johannes, der gengiver tidligere uddelingers nøgler. Tidernes fyldes uddeling, sagde præsident Young, »vil i storhed og herlighed overgå enhver anden uddeling, som nogensinde er blevet givet menneskene på denne jord« (DBY, s. 442).

Interiør af Peter Whitmers bjælkehytte i Fayette, New York. Kirken blev organiseret i det oprindelige hjem den 6. april 1830.