2010–2019
Tiang Ngoikid el Morker?
April 2019 el Klou el Ongdibel


Tiang Ngoikid el Morker?

Kede remuul a ungil tekoi sel domes e domtab aikel bek bedengel a teletael el sebechel duubech.

A mla moluut el ebangkelio er a Jesus Kristo a omeksemeriar er kid el momdasu el mora ngar medad el taem. Ng smodii sel moktek er tial klengar mesel meral klengar el kirel motirakl. Ngosisecheklid er a meklou luldasu el kirel a ngar medad el taem elmo omtebechel a omerelled er chelechang.

Sel tara ues, e kede rokui el medengterir a rechad eldi medengelii chelechal taem: mchitii er chelechang, moldeu er a rengum er chelechang, el lak ke momdasu el kirel a klukuk.

Chelechang ma klukuk a moungil alsekum e kede blechoel lomdasu el kirel a ngar medad el taem. Mesel douedikel a ikel tekoi er chelechang, eng kired el blechoel el loker, “Tiang ngoikid el morker?”

I.

A bebil ra uldasu a melilt el kirel a mo meruul ra kmung ngerang malechub eng diak a doruul erngii. Ak rirengesii a okesiu er a uai tial tekoi er a ongdibel ra stake er a Beluu ra Merikel ra betok el rake r memong.

Ng dilubech er a klebokel el basio er a daingak. A delbechelir a re ngeasek el ngalk er a skuul a mle dengchokl er a bebul a chudel. a milngedecheduch e luleuchais er tial blekeradel a dilu el kmo tulemes er a ungil el cheremel a kerekar el klou, e bsebsuchel a kemril el milil er a uchul a klebokel el mesisiich el kerekar. A bebil ra taem eng ngara chutem, e a le bebil eng mo rebab ng meriou e mo meliuekl er a uchul tial kerekar. Engdi ngera uchul mesel hutsu el ues a otakl a osengir tirkal betok el ngalk er a skuul?

Le telamt er a bebul a chudel a klou el bilis. Ngikang e a uchul ma rengalk er a skuul a ngelomel, e ngikel charem ra kerekar a kuk ngara uldesuel ngil bilis. Sel ta el kuk ke le bol dibus ngil charem elmo meliuekl er tial kerekar, e ngikal bilis a mekekokil merael bedul luchei e kuk tometii. E tiang e a uchul me tirkal ngalk er a skuul a mle ngelomel. Ngdiak a cherodech e ngelomel, tomes el bedul tial tekoi el lultebechel el morngii a metemall.

E ngii el bilis a kmal kmedang el sechesokl er ngil charem eng sobngii el loba ngerel. A ktekudel a dubechang, me tirkal delbechelir a rengalk er a skuul a riruret el mong e melai er ngikal charem er ngkal bilis, engdi temlo meod. Ngikal charem a mlad.

Ngidil chad ersel seked a mle sebechel sobecheklii ngkel charem er a ngidil taem e lomerek chimorir malechub e toldiu, eng ding dimlak. Te diulmes e ngii a mekekokil lolamt el dubech a kerior. Ng dimlak oker, “Tiang ngoikid el morker?” Sera le dubech a lilsang, e te rokui el mlo remuret elmo tomer er a mla metemall, engdi te mlo meoud. Ng meringel el ouchel el reng a di ta el tekoi el sebechir el rullii.

Tial meral dilubech el lomeruul a belkul a betok el tekoi. Ng melutk el kirel a tekoi el de ues er a elsel a klengar er kid, ma klengar ma omeruul el meliuekl er kid. Sel de ues a metarchebesul el merael kirir a rechad malechub eng tekoi el betik a rengud er tir, eng ngarngii a lemelted el kmu tekoi malechub e kede ouedikel malechub e kede di lmuk. Meng ngungil el dil kid el loker er kid el kmo, “Tiang ngoikid el morker?” Maikel mo dubech el mereched e etiteuokel, a diak el kired eldi chelelakl. Ng kired e louedikel elmo ungil mesebechakl malechub e kede olngeseu a ureor el merob sel direke ngarngii a taem.

A ikel luldasu el blak basech a uldimukl el sel dolilt er a delongelel a mo uedikel malechub e kede kuk di chelelakl. E oumesind er ngii a ikel lomelilt er a delongelel a imol tekoi malechub eng tara tekoi. A ikang a uldimukl er a melilt er a delongelel a ungil ma mekngit, engdi ng blechoel el lomelilt er a delongelel a teblong el lungil. E dirrek el tiakid a ngungil a doker el kmo tiang ngoikid el morker. Kede melilt e lokiu a betok el rael er a delongelel a teblong el lungil, el blechoel el kirel a kmong mekerang a dousbech a temed. Ngdiak a mekngit a dousekool a klekool er a video malechub e kede meluches malechub e kede omes a TV malechub e kede mengedecheduch er a cell phone. Engdi a ikang a uldimukl er ngii sel cheloit el techall, el belkul a kmo alsekum a kede chemoit a temed el meruul er a tara tekoi, e kede kuk oridii sel tara techall el meruul e ra kmung ngerang. A kungil el medengei el kmo ng kired elmo telkael a domdasu ra kmo ngera kede mla metom ersel taem el de mechesang er a tara tekoi, molmuut er a domes er ngii mel ngarngii a klungiolel.

A tara taem er a memong e ak milngedecheduch el cheldechedechak a mle “Ungil, Lmuut Lungil, malechub eng Kmal Ungil.” Ngokiu sel cheldecheduch e ak dilu el kmo, “leng kuk di uchul e a tekoi a ungi a diak el bleketakl a belkul me doruul er ngii. A ikel betok el lungil tekoi el sebeched el doruul a lmuut el lengelakl ersel taem el ngarngii me bode ketmokl. A bebil er a tekoi a lmuut el luldingerongel er a ungil, e a ikang a ikel tekoi el kirel ngaruchei a belkul er a klengar er kid. … Ng kired elmo imikl a bebil er a ungil tekoi me bol sebeched el ngmilt a bebil el lmuut el lungil.”

Ka berkii osengem. Ngera sel mo meketmokl er a ngarmedad el taem er a ikel luldasu el deruul er chelechang? Molbedebek ersel lusbechelel a dolai er a skuled, mesuub er a ebangkelio, omekbeches a telbiled sel dolai er a sacrament, e de ngara templo.

II.

“Tiang ngoikid el morker?” a dirrek el klou a belkul sel dolilt el kmo kede mekerang a domdasu el kired. Esel klou a belkul, sel kede bekl el chad el ngelekel a Dios el lobang sel mesisiich el rael er a diak a ulebengelel el klengar. A bekl el lolangch, elmo uldimukl er a urrered, skeng, klisiched malechub eng etengakl, a di tedeb malechub eng mekekerei el tekoi sel domekesiu er ngii elmo ersel diak ulebengelel. Lak el dil kemiu el merob er kemiu malechub e komdasu elmo melchang er a olkael er a tekoi el kau a melasem el ngoriakl el kirel.

Rodom er ngak, me a ruchedak el lomes malechub e ko menguiu a ikal kulekoi, a kureng me ko medengelii a uchul ma re meredel a meskemiu a ikel losisechakl ma omelach. Aki betik a rengmam er kemiu, e a Demad ra Babeluades ma Ngelekel ra, Jesus Kristo, a betik a rengrir er kemiu. A uldesuir el kired a sel “klou el luldasu er a deurreng” (Alma 42:8). Sel luldasu ma ikel lecherir ma ikel lureor ma telbiil a mekrolid el morsel klou el klungioul ma deurreng er tial klengar mesel merael el mei el klengar. Sel de dosiou ra Demad ma Ngelekel, e kede olsisechakl e omekrael le Tir el mla mekrolid e lokiu a Chedaol Reng. Kemam a diak a somam el ua sel ki molekoi a klemerang e melisiich er kemiu elmo meruul a ikel Tir a mla kutmokl el rael el mora diak a ulebengellel klengar, “sel kot el klou er a rokui el sengk er a Dios” (mesa Doctrine and Covenants 14:7).

III.

Tiakid a tara okesiu el kirel a mo dubech er a debdasu el tekoi el meketmokl er chelechang. Ng melutk el kirel aikel dolilt el remuul el dolenget er chelechang el mesengar a klou a belkul el moktek er a ngar medad.

Ng mlara ongdibel er a stake ra Cali, Colombia, e a odos a uluchais ra kmong milkerang ngii ma bol kaubuch el chad a blel sorir el mo bechiil er a templo e a mle kmeed el templo a imis el cheroid el ngara Peru. Ng mlo kemanget el taem, e lulngudel a ududir elmo olengil a bas. Me te merolang el ngara bas el mora Bogota, engdi sera le bochang e te mlo medengei el kmo a rokui el kingall er tial bas el mora Lima, Peru a mla mengai. Te sebechir elmo remei meng diak el bol bechiil malechub e te mo bechiil er a ikrel a templo. E klengeltengat, e leng mlo rengii a tara techall. Ng sebechir el ngara bas el mora Lima alsekum e te kongei el dengchokl er a ulolel a bas e lomelemii omerael el leiim el klebesei. Tem le sorir el meruul er tiang. Ng dilu el kmo eng kmal mle meringel, le re bebil ra mlara omerael a kuk mechititerir me te mo dengchokl a kingelir me bol sebechir el tuamt ocherir er a ulaol.

Sel ilsir a renguk er tial tekingel sel cheldechedecal ngil odos el kmo ng tmeu a rengul el ngii ma bechil a mlo sebecherir el mora templo el lulekiu tial blekeradel, e leng ngildechii a teletelel a lolchesuar el kirel a ebangkelio ma teletael er a blo lolchesuar el kirel a chebechiil er a chelsel a templo. A Rubak a ulusengk elmo er tir e loba ulekerool e lulekiu er a lolenget. Ng dirrek el lulmes el kmo sel leiim el klebesei el lomerael el mlora templo a milkdebechii a kmal klou el lukurulel a rengrir ra kuk betok el lomerael el mora templo ra kuk di mle tada el lomelnget.

Ma ikel mla mo merek el rak me sera ak rengesii sel kle sioning, e ak melbedebek el mekerang a blol ngodech a klengar er tirkel ngeasek el kaubuch el chad alsekum e te kuk mlo melilt el ngodech—e ruchei ersel lomelnget el lusbechall me bol bechiil er a templo.

Ke de meruul a diak el mochur lomelilt er tial klengar, a bebil a meklou ma bebil a kora mekekerei. Sel bo dolebedebek, e kede sebeched el mesang a klou el klekakerous er a bebil ra tekoi el kiltmokl a klengar er kid. Ke de remuul a ungil tekoi sel domes eh domtab aikel bek bedengel a teletael el sebechel duubech. E sel de uaisei, ede mo mesuub aikel tekingel a President Russell M. Nelson el blechoel lomdasu ra ulebengelel a tekoi. Sele kid, ea ulebongel a blechoel ikel telbiled er a templo el mo bedul a diak a ulebengelel klengar, el ngii a kot l ngaruchei el sengk er a Dios.

Akuuchais el kirel a Jesus Kristo ma Tngakireng er ngii ma ikel klemerang ra diak a ulebengelel ebangkelio er ngii el ngara ngklel a Jesus Kristo, amen.

Uleklatk

  1. Dallin H. Oaks, “Good, Better, Best,” Liahona, Nov. 2007, 104, 107.

  2. Mesa Russell M. Nelson, “As We Go Forward Together,” Liahona, Apr. 2018, 7.

Print