Se jeres små
I verden i dag har børn brug for … hver enkelt af os til at beskytte, undervise og elske dem.
Mens jeg har virket i denne kaldelse, har jeg fået nye venner. Eliza kan synge mange primarysange. Lucas er ved at lære trosartiklerne på spansk. Caitlyn er temmelig genert, men nysgerrig. Jeg satte mig ved siden af Martha i Primary, og hun lagde sin arm i min. Disse børn udstråler evangeliets lys i deres ansigter.
Hvilke børn er der i jeres hjem eller i jeres nabolag? Se på dem. Tænk på dem. Frelseren lærer os, at for at komme ind i Guds rige skal vi blive som et barn »underdanig, sagtmodig, ydmyg, tålmodig [og] fuld af kærlighed« (Mosi 3:19).
Men uanset hvor fyldt med tro børn kommer til os, så står de over for en ugudelig verdens udfordringer. Hvad skal der til for at hjælpe disse børn med at bevare troens lys i deres øjne? Vi ved, at i et barns liv kan intet erstatte en retskaffen familie. Men i verden i dag har børn ikke alene brug for en hengiven mor og far, men de har brug for hver enkelt af os til at beskytte, undervise og elske dem.
Brødre og søstre, at beskytte børn vil sige, at vi sørger for omgivelser, som indbyder til, at Ånden kan være i deres liv og bekræfte følelsen af den i deres hjerte. Det udelukker automatisk enhver form for ligegyldighed, omsorgssvigt, misbrug, vold og udnyttelse.
Og samtidig med, at de fordærvede tilstande forværres, skal vi også beskytte vore børn mod andre skadelige forhold, så som for høje eller for lave forventninger, for stor eftergivenhed eller for mange fritidsaktiviteter og selvoptagethed. Begge yderpunkter sløver et barns evne til at genkende, stole på og blive vejledt af Helligånden.
Børn er mere modtagelige for evangeliske sandheder end på noget andet tidspunkt, og den beskyttede barndom er bogstaveligt talt en enestående mulighed for at undervise og styrke børnene til at vælge det rette.
Det er nemt at vide, hvad vi skal undervise i. Skrifterne og vore profeter angiver tydeligt, hvad vi skal undervise vore børn i. Nefi sammenfatter det i dette vers: »Og vi taler om Kristus, vi fryder os i Kristus, vi prædiker om Kristus, vi profeterer om Kristus … for at vore børn kan vide, til hvilken kilde de kan se hen for at få forladelse for deres synder« (2 Ne 25:26).
Når vi nu ved, at vi skal undervise om Kristus og hans evangelium, hvordan gør vi det så? Begynd med at følge vore profeters råd ved hjemme at afsætte tid til familiebøn, skriftstudium og familieaften. Har vi hørt de råd så ofte, at de er for enkle? Eller har vi så travlt, at hvis vi tilføjer endnu en ting, så bliver det hele for indviklet? Jeg vidner om, at selv om vores tilbedelse i familien virker ineffektiv, så indbyder alene det at være lydig Herrens velsignelser.
Faktisk er personlig lydighed og at være et eksempel inden for hvert et område i vores liv den bedste evangeliske undervisning for vore børn. Så studér, lær om og anvend evangeliet. Vi kan ikke undervise i principper, som vi ikke kender, og som vi ikke efterlever. Hvem vi er, og hvad der er i vores hjerte, opdager børn hurtigere, end vi tror.
Så elsk børnene. Jeg kan huske, at jeg som barn følte mig elsket, og derfor var det nemt for mig at tro på, at Frelseren også elskede mig. Børn trives i et hjem, hvor forældre forstår deres »hellig[e] pligt til at opdrage deres børn i kærlighed og retskaffenhed« (»Familien: En proklamation til verden«, Liahona, okt. 2004, s. 49).
Men vi kan alle hjælpe til. Læg mærke til børnene omkring jer og lær deres navne. Og vær derefter imødekommende, og lyt, opløft, vejled, opbyg, tjen og bær dit vidnesbyrd. Din kærlighed kan hjælpe til med at føre et barn til Frelserens kærlighed.
Vasily er et barn, som tilbringer en stor del af sin tid på gaden og ikke støttes af sine forældre i sin søgen efter sandheden. Han fandt en lille gren af Kirken i sin by, og han kom til alt, hvad der foregik der. Han tog også sine tre yngre brødre med i kirke, og andre venner er fulgt med ham i Primary. Faktisk bestod den største Primary i området på et tidspunkt af disse små drenge, som ikke er medlemmer af Kirken. De blev tiltrukket af sandheden, og evangeliets lys begyndte at skinne i deres ansigter. De blev budt velkommen, beskyttet, undervist og elsket af alle medlemmerne i denne lille gren, deriblandt de unge, de unge voksne, missionærerne, lærerne og præstedømmelederne. Tænk på børnene i jeres nabolag eller primaryklasse. Hvilke børn er der i jeres gren eller menighed? Er der ligesom Vasily én, der har brug for jer?
Når jeg tænker på disse drenge og børn ligesom dem, fatter jeg stort håb ud fra beretningen om Frelserens besøg på det amerikanske fastland. Husk, at der før Frelserens tilsynekomst var uvejr, jordskælv, brande og tre dages tæt mørke (se 3 Ne 8). Jeg har tit tænkt på de børn, der oplevede disse begivenheder. Og jeg kan kun alt for godt forestille mig den frygt og bekymring, som deres forældre følte.
Så viser Frelseren sig og befaler mængden, »at deres små børn skulle bringes frem« for ham (3 Ne 17:11). Hvor må de forældre have været ivrige efter at bringe deres børn frem for Frelseren. Derefter så de på, mens Frelseren græd over deres børn og velsignede dem … et efter et, bad til Faderen for dem og nedkaldte engle for at betjene dem (se 3 Ne 17:21, 24). Denne beretning minder os om, at det er Frelseren, der er den store beskytter, den største lærer og den evige kilde til kærlighed og helbredelse.
Når disse dages mørke omringer os, bliver vi også befalet at bringe vore børn frem for Frelseren, og som ældste Ballard minder os om: »Det er os, som Gud har udset til at omgive vor tids børn med kærlighed og troens ild og en forståelse af, hvem de er« (Stjernen, okt. 1994, s. 40).
Brødre og søstre, som mor og primaryleder ved jeg, at dette arbejde med børn ikke er let. At beskytte, undervise og elske børn kan være krævende, ofte nedslående, sommetider udmattende, og af og til viser frugterne af vore anstrengelser sig først langt senere. Men det er lige netop, fordi det ikke er let at bringe børn hen til Frelseren, at vi selv må komme til ham.
Når vi søger ham og beder hans Ånd om hjælp, vil vi se et mirakel. Vi opdager, at vores eget hjerte forandres, og at vi også bliver »underda-nige, sagtmodige, ydmyge, tål-modige og fulde af kærlighed« (se Mosi 3:19). Evangeliets lys vil også skinne i vores ansigt. Vi vil komme til at forstå disse ord fra Frelseren: »Og den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig« (Matt 18:5).
Jeg elsker Frelseren og vidner om hans forløsende kraft, der omfatter mig, jer og vore børn. I Jesu Kristi navn. Amen.