Tre håndklæder og en avis til to kroner
Når vi er tro mod de hellige principper om ærlighed og retskaffenhed, er vi tro mod vores tro, og vi er tro mod os selv.
Foran dette enorme verdensomspændende publikum og med nogen reservation kommer jeg med en personlig bekendelse. Jeg gør det som indledning til et emne, der i nogen tid har trængt sig på i mit sind. I 1955 arbejdede jeg om sommeren efter mit første år på gymnasiet i det nyligt åbnede Jackson Lake Hotel i Moran i Wyoming. Mit transportmiddel var en 14 år gammel Hudson automobil årgang 1941, der burde være afgået ved døden 10 år før. Blandt bilens andre særlige kendetegn var, at bunden var rustet så meget, at hvis ikke det var for et stykke krydsfiner, kunne jeg bogstaveligt talt lade mine fødder slæbe hen ad landevejen. Det positive var, at modsat de fleste andre 14 år gamle biler på den tid brugte den ikke noget olie – masser af vand til køleren, men ikke noget olie. Jeg fandt aldrig ud af, hvor vandet forsvandt hen, og hvorfor olien hele tiden blev tyndere og tyndere og mere og mere klar.
Som forberedelse til den 300 km lange hjemtur sidst på sommeren kørte jeg bilen til den eneste mekaniker i Moran. Efter en hurtig gennemgang forklarede mekanikeren mig, at motorblokken var revnet og lækkede vand ind til olien. Det forklarede mysteriet om vandet og olien. Jeg spekulerede på, om jeg kunne få vandet til at lække ind til benzintanken, så jeg kunne køre længere på literen.
Nu til bekendelsen: Efter jeg på mirakuløs vis var nået hjem, kom min far ud og hilste glad på mig. Efter et knus og lidt høfligheder kiggede han ind på bilens bagsæde og så tre håndklæder fra Jackson Lake Hotel – den slags man ikke kan købe. Med et skuffet blik sagde han blot: »Jeg havde forventet mig mere af dig.« Jeg havde ikke ment, at det, jeg havde gjort, var så slemt. For mig var disse håndklæder kun et symbol på en hel sommers arbejde på et luksushotel, et frynsegode. Alligevel følte jeg, at ved at tage dem havde jeg mistet min fars tiltro og tillid, og jeg var knust.
Weekenden efter tilpassede jeg krydsfinergulvet i min bil, fyldte køleren med vand og påbegyndte den 600 km lange returrejse til Jackson Lake Hotel for at aflevere de tre håndklæder. Min far spurgte aldrig, hvorfor jeg tog tilbage til hotellet, og jeg fortalte det aldrig. Det var bare ikke nødvendigt at sige det. Det var en dyr og smertelig lektie om ærlighed, som har fulgt mig hele livet.
Desværre er nogle af de værdier, vi mangler mest i verden i dag, ærlighed og retskaffenhed. I løbet af de sidste få år er et stigende antal forretningsledere blevet stillet til skue på grund af uærlighed og anden former for dårlig adfærd. Som følge deraf har titusinder af mangeårige, loyale ansatte mistet deres levebrød og pensioner. For nogle har det betydet, at de har mistet deres hjem, måttet skifte uddannelse og ændre livsplaner. Vi læser og hører om udbredt snyderi i vore skoler, hvor det at opnå en karakter eller en eksamen synes at betyde mere end lærdom og lektielæsning. Vi hører om studerende, der har snydt sig gennem lægestudiet og nu udfører komplicerede operationer på deres patienter. De ældre samt andre er ofre for fidus-magere, hvilket ofte betyder, at de mister deres hjem eller livsopsparing. Denne uærlighed og manglen-de retskaffenhed udspringer altid af grådighed, hovmod og manglende respekt.
I Ordsprogenes Bog står der: »Løgnagtige læber vækker Herrens afsky, de, der taler sandhed, har hans velbehag« (Ordsp 12:22).
Mormon, som talte om de omvendte lamanitter, der var kendt som Anti-Nefi-Lehis folk, skrev: »Og de var blandt Nefis folk og blev også regnet blandt det folk, som tilhørte Guds kirke. Og de var også kendetegnet ved deres hengivenhed over for Gud og også over for mennesker; for de var fuldkommen ærlige og retsindige i alt; og de var standhaftige i troen på Kristus, ja, indtil enden« (Alma 27:27; fremhævelse tilføjet).
For ca. 30 år siden, mens jeg arbejdede i en stor virksomhed, kom nogle forretningsforbindelser og jeg gennem O’Hare-lufthavnen i Chicago i Illinois. En af disse mænd havde lige solgt sit selskab for mange millioner dollars: Han var med andre ord ikke fattig.
Da vi gik forbi en avisautomat, kom denne person en tokrone i automaten, åbnede lågen til stakken af aviser inde i automaten og begyndte at dele aviser, der ikke var betalt for, ud til hver af os. Da han rakte mig en avis, kom jeg en tokrone i automaten og sagde spøgefuldt, ikke for at fornærme ham, men for at markere et princip: »Jim, for en tokrone kan jeg bibeholde min retskaffenhed. Hvis det var 10 kroner, så måske, men 2 kroner – nej, ikke for en tokrone.« Ser I, jeg huskede udmærket oplevelsen med de tre håndklæder og en nedbrudt Hudson årgang 1941. Få minutter senere gik vi forbi den samme avisautomat. Jeg lagde mærke til, at Jim var gået væk fra vores gruppe og stod og proppede tokroner i automaten. Jeg fortæller jer ikke denne hændelse for at fremstå som et usædvanligt eksempel på ærlighed, men kun for at understrege lektionen om tre håndklæder og en avis til to kroner.
Der vil aldrig være ærlighed i forretningsverdenen, i skolerne, i hjemmene eller noget andet sted, før der findes ærlighed i hjertet.
Vigtige og varige lektier læres ofte med enkle eksempler – måske noget så enkelt som tre håndklæder og en avis til to kroner. Hvordan mon verden ville være, hvis der i hjemmet i en tidlig alder blev undervist i enkle lektioner om ærlighed, enkle lektioner som »elsk din næste som dig selv« (se Matt 22:39; Mark 12:31) og »gør mod andre, hvad du vil andre skal gøre mod dig« (se Matt 7:12; Luk 6:31)? Hvor mon tusinder af fyrede ansatte ville være i dag med deres tabte pensioner, hvis nogle virksomhedsledere tidligt havde lært om tre håndklæder og en tokroners avis?
Ærlighed er grundlaget for et sandt kristent liv. For sidste dages hellige er ærlighed et vigtigt krav for at kunne træde ind i Herrens hellige tempel. Ærlighed er en integreret del af de pagter, vi indgår i templet. Hver søndag, når vi nyder de hellige symboler på Frelserens kød og blod, fornyr vi igen vore grundlæggende og hellige pagter – hvilket indbefatter ærlighed. Som sidste dages hellige har vi en hellig forpligtelse til ikke kun at undervise i principperne om ærlighed, men også til at efterleve dem, måske med eksempler så enkle som tre håndklæder og en avis til to kroner. Ærlighed burde være blandt de mest grundlæggende værdier, der styrer vores hverdag.
Når vi er tro mod de hellige principper om ærlighed og retskaffenhed, er vi tro mod vores tro, og vi er tro mod os selv.
Min bøn er, at vi som sidste dages hellige vil være kendt for at være blandt de mest ærlige mennesker på jorden. Og der kunne blive sagt om os, som der blev sagt om Anti-Nefi-Lehis folk, at vi er »fuldkommen ærlige og retsindige i alt; og … standhaftige i troen på Kristus, ja, indtil enden« (Alma 27:27). I Jesu Kristi navn. Amen.