Templet handler om familier
Når I kommer i templet, vil I opnå en større kærlighed til jeres familie end nogensinde før.
Som præsident Hinckley lige har sagt, så blev det 123. tempel i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige nyligt indviet af præsident Hinckley i Sacramento i Californien. Dette smukke tempel betjener flere end 80.000 vidunderlige og begejstrede medlemmer af Kirken i Sacramento og de omgivende områder. Over 168.000 gæster blev vist rundt i templet ved åbent hus. De blev fortalt, at medlemmerne kan komme Frelseren Jesus Kristus nærmere i disse storslåede bygninger end noget andet sted i verden. Vore medlemmer ved, at gennem ham kan de finde den fred og det håb, som støtter dem og deres familie i vor tids urolige verden.
Når I kommer i templet, vil I opnå en større kærlighed til jeres familie end nogensinde før. Templet handler om familier. Fordi min hustru Karen og jeg har øget vores tempeltjeneste, er vores kærlighed til hinanden og vore børn vokset. Og ikke nok med det. Det samme gælder vore forældre, brødre, søstre, tanter, onkler, kusiner og fætre, vore forfædre og især vore børnebørn! Dette er profeten Elias’ ånd, som er ånden i slægtshistorie, og når den er inspireret af Helligånden, tilskynder den til at vende fædres hjerte til børnene og børnenes hjerte til deres fædre. Takket være præstedømmet bliver ægtemænd og hu-struer beseglede til hinanden; børn bliver beseglet til deres forældre for al evighed, og således er familien evig og bliver ikke adskilt ved døden.
Da min hustru og jeg var unge forældre med små børn hjemme, gav vi vore børn den udfordring at lære trosartiklerne udenad. Præmien, eller belønningen, for at fuldføre dette var en aften i byen med far. Vi var glade, da vore tre ældste fuldførte udfordringen. Da vores syvårige søn først lærte alle 13 trosartikler udenad, satte vi os ned for at vælge, hvilken aften, vi kunne tilbringe samme, og hvad vi skulle lave. Jeg havde så travlt på arbejdet, med sociale aktiviteter og med ansvar i Kirken, at jeg ikke kunne give min søn en aften i byen de næste to uger. Han var dybt skuffet. Jeg opdagede dog, at der i den by, hvor vi boede, var en bowlingbane, der havde åbent hele natten. Vi fastsatte en dato med det samme og valgte at begynde vores aktivitet kl. 5 om morgenen. Vores plan var at stå op kl. 4, spise morgenmad og så tage ind til byen.
Da dagen oprandt, kunne jeg mærke, at nogen ruskede mig i skulderen meget tidligt om morgenen. Mens jeg forsøgte at åbne øjnene, hørte jeg min søn sige: »Er det nu, far?« Jeg så på vækkeuret, og klokken var kun 2!
»Læg dig til at sove, min søn,« sagde jeg. »Det er ikke endnu.«
En time senere skete det samme. »Far, far, skal vi af sted nu?« Efter at have sendt ham i seng endnu en gang, kunne jeg ikke undgå at føle hans glæde.
Da klokken blev 4, stod vi op, spiste og tog hen til bowlingbanen. Vi havde en skøn tid sammen.
Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at jeg regelmæssigt oplevede mindeværdige aktiviteter som den med alle mine børn, men det kan jeg ikke. Jeg er en af de forældre, der tit ønsker, at jeg kunne skrue tiden tilbage og gøre noget om.
Ligesom jer ønsker jeg ikke at miste nogen af mine børn. Jeg vil være sammen med min familie for evigt. Templet giver os alle yderligere håb om at kunne fortsætte og forbedre disse forhold selv efter dette liv. Beseglinger foretaget i templet lover yderligere velsignelser.
»Profeten Joseph Smith erklærede – og aldrig havde han undervist i en mere trøstende lære – at den evige besegling af trofaste forældre og det guddommelige løfte, de får for trofast tjeneste mod sandhedens sag, ikke alene skal frelse dem selv, men også deres efterkommere. Selvom nogle af fårene måtte vandre bort, hviler Hyrdens øjne stadig på dem, og før eller siden vil de mærke, at det guddommelige forsyn rækker ud efter dem og trækker dem tilbage i folden. Enten i dette liv eller det næste vil de vende tilbage. De skal betale deres gæld til retfærdigheden, de skal lide for deres synder, og de skal måske gå ad en tornet sti, men hvis det til sidst fører dem – ligesom den angrende fortabte søn – til en kærlig og tilgivende faders hjerte og hjem, har den smertelige oplevelse ikke været forgæves.«1
Er denne udtalelse ikke opmuntrende nyt for forældre, hvis børn er beseglet til dem?
Lad os se på nogle af de andre velsignelser, templet bringer. Herrens hus er et tilflugtssted fra verden. Medlemmerne fra Sacramento fortalte følgende til deres gæster under åbent hus: »Somme tider er vores sind så optaget af problemer, og der er så meget, der slås om vores opmærksomhed på én gang, at vi slet ikke kan tænke klart. I templet er det som om, at al forvirringens støv lægger sig, tågen synes at lette, og vi kan ›se‹ det, som vi ikke kunne se før.«2
Det celestiale værelse i templet er især et sted med fred, ro og skønhed. Det er en sikker havn, hvor man kan tænke, overveje, bede og meditere og mærke vor himmelske Faders og Frelserens kærlighed. Når vi grunder og mediterer i templet, rettes vore tanker naturligt mod vore familiemedlemmer.
I 2 Sam 22:7 kan vi læse Davids ord: »I min nød råbte jeg til Herren, jeg råbte til min Gud. Han hørte mig fra sit tempel, mit råb nåede hans ører.« Templet er et sted for personlig åbenbaring, der velsigner os i vores forvaltning.
Præsident Hinckley har fortalt os følgende: »På samme måde, som vores Forløser gav sit liv som et stedfortrædende offer for alle mennesker og ved at gøre det blev vor Frelser, bliver vi, når vi deltager i det stedfortrædende arbejde i templet, på samme måde i et beskedent omfang frelsere for dem, som er på dem anden side, men som ikke har nogen mulighed for at gå videre, medmindre noget gøres for dem af os her på jorden.«3
Det er en betydningsfuld tjeneste, vi yder, fordi vore afdøde brødre og søstre bogstaveligt bliver forbundet til os i højere grad.
Templet er et sted, hvor man lærer Faderen og Sønnen at kende. Det er et sted, hvor vi oplever den guddommelige nærhed. Profeten Joseph Smith kom med denne inderlige opfordring: »Jeg råder alle til … at søge dybere og dybere i guddommens mysterier.«4 Og hvor skal vi søge? I Guds hus.
Lad os blive et tempelbesøgende og tempelelskende folk. Jeg bærer mit vidnesbyrd om, at templet handler om familier. Jeg bærer også vidnesbyrd om, at alt i templet vidner om Jesus Kristus: Hans eksempel på kærlighed og tjeneste mærkes her. Templet er hans hellige hus. Jeg ved, at han er Guds Søn, vor Frelser og Forløser, vor Mellemmand og vor Talsmand for Faderen. Han elsker os og ønsker, at vores familie skal være lykkelig og sammen for evigt. Han ønsker, at vi alle skal være aktive i hans tempel.
I Jesu Kristi navn. Amen.