2006
Indsamlingen af det spredte Israel
November 2006


Indsamlingen af det spredte Israel

Vi hjælper med at indsamle Herrens udvalgte på begge sider af sløret.

Kære brødre og søstre, tak for jeres tro, hengivenhed og kærlighed. Vi har alle et stort ansvar for at være dem, som Herren ønsker, vi skal være, og gøre, hvad han ønsker, vi skal gøre. Vi er en del af en stor bevægelse: Israels indsamling. Jeg vil tale om denne del af læren i dag, fordi den har en ganske særlig betydning i Guds evige plan.

Abrahams pagt

I gamle dage velsignede Herren fader Abraham med et løfte om at gøre hans efterkommere til et udvalgt folk.1 Henvisninger til denne befaling findes overalt i skriften. En del af løftet var, at Guds Søn ville blive født gennem Abrahams slægt, at de ville arve bestemte landområder, og jordens lande og folkeslag ville blive velsignet gennem hans sæd osv.2 Nogle dele af denne pagt er allerede opfyldt, men i Mormons Bog lærer vi, at Abrahams pagt kun vil blive opfyldt i disse de sidste dage!3 Den fremhæver også, at vi er en del af Herrens pagtsfolk.4 Vi har privilegiet selv at være en del af disse løfters opfyldelse. Hvor er det en spændende tid at leve i!

Israel blev spredt

Som Abrahams efterkommere havde det gamle Israels stammer adgang til præstedømmets myndighed og evangeliets velsignelser, men på et tidspunkt gjorde folket oprør. De slog profeterne ihjel og blev straffet af Herren. Ti stammer blev i fangenskab ført til Assyrien. Herfra gik de tabt for menneskehedens optegnelser. (Men selvfølgelig er ti stammer ikke tabt for Herren). En kort tid bevaredes to stammer, men de blev senere i fangenskab ført til Babylon på grund af deres oprør.5 Da de vendte tilbage, var de Herrens foretrukne folk, men ærede ham igen ikke. De afviste og smædede ham. En kærlig, men sørgende Fader svor: »Jeg vil sprede jer blandt folkene,«6 og det gjorde han – til alle lande.

Israel skal indsamles

Guds løfte om Israels indsamling var lige så eftertrykkelig.7 For eksempel forudså Esajas, at Herren i de sidste dage ville sende »bud« til disse »granvoksne, glinsende folk.«8

Det er lige så sikkert, at dette løfte om indsamlingen, som går igen gennem hele skriften, vil blive opfyldt, som at der blev profeteret om Israels spredning.9

Jesu Kristi kirke i tidernes midte samt frafaldet

Herren Jesus Kristus havde oprettet sin kirke, inden han blev korsfæstet. Den omfattede apostle, profeter, halvfjerdsere, lærere osv.10 Og Mesteren sendte sine disciple ud i verden for at forkynde sit evangelium.11

Efter en tid gik kirken, i den form Herren havde etableret den, i åndeligt forfald. Hans lære og ordinancer blev ændret. Det store frafald kom, som forudsagt af Paulus, som vidste, at Herren ikke ville komme igen, for »først [skulle] nemlig frafaldet komme.«12

Dette store frafald fulgte det samme mønster, som havde afsluttet alle tidligere uddelinger. Det allerførste var på Adams tid. Dernæst fulgte Enoks, Noas, Abrahams, Moses’ og andres uddelinger. Hver profet havde et guddommeligt hverv med at belære om Herren Jesu Kristi guddommelighed og lære. I hver tidsalder havde disse lærdomme til formål at hjælpe folk. Men deres ulydighed førte til frafald. Således har alle tidligere uddelinger været begrænsede, hvad angår tid og sted. De var begrænsede i tid, fordi de alle endte med frafald. Hvad angår sted var de begrænsede til en relativ lille del af Jorden.

Genoprettelsen af alt

Derfor var en fuldstændig genoprettelse påkrævet. Gud Faderen og Jesus Kristus kaldte profeten Joseph Smith til at være denne uddelings profet. Al guddommelig myndighed fra tidligere uddelinger blev gengivet via ham.13 Denne uddeling, tidernes fyldes uddeling, skulle ikke begrænses tids- eller stedmæssigt. Den ville ikke ende med frafald, og den ville opfylde verden.14

Israels indsamling – en del af genoprettelsen af alt

Som Peter og Paulus profeterede, skulle alt genoprettes i denne uddeling. Derfor må Israels længe ventede indsamling komme som en del af denne genoprettelse.15 Det er en nødvendig, forudgående begivenhed for Herrens andet komme.16

Denne lære om indsamlingen er en af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges vigtige lærdomme. Herren har sagt: »Jeg giver jer et tegn … at jeg skal indsamle mit folk, o Israels hus, fra deres lange adsplittelse og igen skal oprette mit Zion blandt dem.«17 Mormon Bogs fremkomst er et tegn til hele verden på, at Herren er begyndt at indsamle Israel og opfylde de pagter, han har indgået med Abraham, Isak og Jakob.18 Vi ikke blot belærer om denne lære, men vi tager også del i den. Det gør vi, når vi hjælper med at indsamle Herrens udvalgte på begge sider af sløret.

Mormons Bog er central i dette arbejde. Den beretter om indsamlingens lære.19 Den lærer menne-sker om Jesus Kristus, lærer dem at tro på hans evangelium og får dem til at tilslutte sig hans kirke. Fandtes Mormons Bog ikke, ville Israels lovede indsamling faktisk ikke ske.20

Det ærefulde navn Abraham er vigtigt for os. Det er nævnt i flere vers fra skriftsteder fra genoprettelsen end i alle Bibelens vers.21 Abrahams navn er forbundet med alle medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.22 Herren bekræftede på ny Abrahams pagt i vor tid gennem profeten Joseph Smith.23 I templet modtager vi vore største velsignelser som Abraham, Isak og Jakobs efterkommere.24

Tidernes fyldes uddeling

Gud forudså denne tidernes fyldes uddeling som tiden til indsamling både i himlen og på jorden. Peter vidste, at genoprettelsen ville komme efter en tid med frafald. Han, der havde været med Herren på forklarelsens bjerg, erklærede:

»Derfor skal I omvende jer og vende om, for at jeres synder kan blive slettet ud; så skal de tider komme fra Herren, da vi kan ånde frit …

han skal bo i himlen, indtil de tider kommer, da alt det genoprettes, som Gud fra fordums tid har forkyndt gennem sine hellige profeters mund.«25

I nyere tid blev apostlene Peter, Jakob og Johannes sendt af Herren med »nøglerne til [hans] rige og en uddeling af evangeliet for de sidste tider og for tidernes fylde«, hvor han vil »samle alt i ét, både det, som er i himlen, og det, som er på jorden.«26

I 1830 blev profeten Joseph Smith belært af et himmelsk sendebud ved navn Elias, som besad nøglerne til at tilvejebringe »genoprettelsen af alt.«27

Seks år senere blev templet i Kirtland indviet. Efter Herren havde antaget dette hellige hus, kom himmelske budbringere med præstedømmets nøgler. Moses viste sig28 »og overdrog … nøglerne til at kunne indsamle Israel fra jordens fire dele og til at kunne føre de ti stammer fra nor-denlandet.

Efter dette åbenbarede Elias sig og overdrog Abrahams evangeliums uddeling, idet han sagde, at i os og vore efterkommere skulle alle slægter efter os blive velsignet.«29

Derpå kom profeten Elias og erklærede: »Se, den tid er til fulde kommet, om hvilken der blev talt ved Malakias’ mund, da han vidnede om, at han [profeten Elias] skulle blive sendt, før Herrens store og frygtelige dag kommer, for at vende fædrenes hjerte til børnene og børnene til fædrene, for at hele jorden ikke skulle blive slået med en forbandelse.«30

Disse begivenheder fandt sted den 3. april 183631 og opfyldte således Malakias’ profeti.32 Hellige nøgler til denne uddeling blev gengivet.33

Indsamlingen af sjæle på den anden side af sløret

Indbydelsen til at »komme til Kristus«34 kan også gælde dem, der er døde uden viden om evangeliet.35 En del af deres forberedelse kræver andres indsats på jorden. Vi udarbejder anetavler, udfylder familiegruppe-skemaer og udfører stedfortrædende arbejde i templet for at indsamle enkeltpersoner til Herren og til deres familie.36

At deltage i indsamlingen En forpligtelse ved pagt

Her på jorden er missionering afgørende for Israels indsamling. Evangeliet skulle først bringes til »de fortabte får af Israels hus.«37 Derfor er Herrens tjenere gået ud og har forkyndt om genoprettelsen. I mange lande har vore missionærer ledt efter efterkommere af det spredte Israel, de har jaget dem ud af klippespalterne, og de fiskede efter dem fordums.38

Valget om at komme til Kristus er ikke et spørgsmål om et fysisk sted, det er et spørgsmål om den enkeltes hengivenhed. Folk kan blive »bragt til kundskab om Herren«39 uden at forlade deres land. I Kirkens første tid medførte omvendelse til Kirken ofte også, at man måtte emigrere. Men nu finder indsamlingen sted i hvert enkelt land. Herren har forordnet Zions40 oprettelse hvert sted, hvor han har ladet sine hellige føde og blive statsborgere. Skriften forudsiger, at folk »skal blive indsamlet til deres arvelande og skal blive bosat i alle deres forjættede lande.«41 Ethvert land er samlingssted for sit eget folk.42 Indsamlingsstedet for brasilianske hellige er i Brasilien, indsamlingsstedet for nigerianske hellige er i Nigeria, og indsamlingsstedet for koreanske hellige er i Korea osv. Zion er »de rene af hjertet.«43 Zion er der, hvor de retskafne hellige er. Trykte medier, kommunikationsvejene og menighederne er nu således sammensat, at næsten alle medlemmer har adgang til evangeliets lære, nøgler, ordinancer og velsignelser, uanset hvor de bor.

Åndelig sikkerhed vil altid afhænge af, hvordan man lever, ikke hvor man lever. Hellige i alle lande har lige stor ret til Herrens velsignelser.

Den Almægtige Guds værk er sandt. Han lever. Jesus er Kristus. Dette er hans kirke, der er genoprettet for at opnå sin guddommelige skæbne, bl.a. løftet om Israels indsamling. Præsident Gordon B. Hinckley er Guds profet i dag. Dette vidner jeg om i Jesu Kristi navn. Amen.

Noter

  1. Se 1 Mos 12:1-2; L&P 132:29-32; Abr 2:6-11.

  2. Se 1 Mos 26:1-4, 24, 28; 35:9-13; 48:3-4; Joh 8:33, 39; ApG 3:25; 1 Ne 17:40; 2 Ne 29:14; Jakob 5; Eter 13:7-8; L&P 52:2.

  3. Se for eksempel 1 Ne 15:12-18.

  4. Se 1 Ne 14:14; 15:14; 2 Ne 30:2; Mosi 24:13; 3 Ne 29:3; Morm 8:15; L&P 133:26-34.

  5. Levis stamme tilvejebragte præster blandt folket og blev ikke medregnet som stamme eller som berettiget til status som stamme. To af Josefs sønner, Manasse og Efraim, fik arveland. De blev regnet blandt stammerne i stedet for deres far, Josef. Herved blev antallet af de tolv stammer bevaret.

  6. 3 Mos 26:33; se også Jer 9:16.

  7. Se 1 Mos 22:16-18; 3 Ne 20-22; Abr 2:10-11.

  8. Es 18:2, 7.

  9. Se 3 Mos 26:44; 5 Mos 4:27-31; 28; 29; 30:2-5; Neh 1:9; Es 11:11-12; Jer 31:7-8, 10-12; Ez 37:21-22; Amos 9:14-15; Matt 24:31; Jak 6:2. Se også Russell M. Nelson, »Udvandringen gentaget«, Liahona, apr. 2002, s. 30-39.

  10. Se Luk 10:1, 17; Ef 4:11; TA 1:6.

  11. Se Matt 28:19-20; Mark 16:15.

  12. 2 Thess 2:3. »Frafaldet« er oversat fra det græske ord apostasia.

  13. Se L&P 128:18; 132:45.

  14. Se Es 27:6.

  15. Se 1 Ne 15:18; se også Mormons Bogs titelblad, 2. afsnit.

  16. Se L&P 133:17.

  17. 3 Ne 21:1.

  18. Se 1 Mos 12:2-3; 26:3-4; 35:11-12 og kapiteloverskrifterne til 2 Ne 21, 29.

  19. Lærdomme angående, at Israel skulle spredes, og indsamlingen af Israels hus er blandt de tidligste lektioner, der bliver undervist i i Mormons Bog: »Og efter at Israels hus var blevet spredt, ville de blive indsamlet igen … oliventræets naturlige grene, eller resterne af Israels hus, blive podet ind eller komme til kundskab om den sande Messias, deres Herre og deres forløser« (1 Ne 10:14).

  20. Se Bruce R. McConkie, A New Witness for the Articles of Faith, 1985, s. 554.

  21. Abraham bliver nævnt i 506 vers i skriften. 216 af dem er i Bibelen; 290 af dem er i genoprettelsens skrifter.

  22. Pagten kan også modtages ved adoption (se Matt 3:9; Luk 3:8; Gal 3:26-29; 4:5-7; Abr 2:9-10).

  23. Se L&P 124:58; 132:31-32.

  24. Se L&P 84:33-40; 132:19; Abr 2:11.

  25. ApG 3:19, 21.

  26. L&P 27:13. Paulus profeterede også om vor tid, »om … tidernes fylde: at sammenfatte alt i Kristus, både det himmelske og det jordiske« (Ef 1:10).

  27. L&P 27:6.

  28. Det var passende, at Moses, der først førte Guds børn til deres arveland, skulle overdrage den genoprettede kirke nøglerne til Israels indsamling. Moses viste sig for Peter, Jakob og Johannes på Forklarelsens Bjerg og overdrog dem de samme nøgler til præstedømmet dengang. Ved aprilkonferencen i 1840 udpegede profeten Joseph Smith Orson Hyde til at rejse til Jerusalem og indvie landet til jødernes og det spredte Israels tilbagevenden.44 Søndag den 24. oktober 1841 knælede ældste Hyde på Oliebjerget og indviede landet til jødernes og Israels indsamling til deres gamle arveland.

  29. L&P 110:11-12.

  30. L&P 110:14-15.

  31. Det har stor betydning, at Moses, Elias og profeten Elias kom påskesøndag ved begyndelsen til den jødiske påskefest.

  32. Se Mal 3:23-24.

  33. Se L&P 110:16.

  34. Jakob 1:7; Omni 1:26; Moro 10:30, 32; L&P 20:59.

  35. Se L&P 137:6-8.

  36. Se 1 Kor 15:29; 1 Pet 4:6.

  37. Matt 10:6, 15:24.

  38. Se Jer 16:16.

  39. 3 Ne 20:13.

  40. Se L&P 6:6; 11:6; 12:6; 14:6.

  41. 2 Ne 9:2.

  42. Bruce R. McConkie, i Conference Report, områdekonference i Mexico City i Mexico, 1972, s. 45.

  43. L&P 97:21.

  44. Se 2 Ne 9:2; 10:7-9; 25:16-17, 20; 3 Ne 21:22-28; L&P 29:7-8.