En hellig tillid

Præsident Thomas S. Monson

Den dyrebare gave bestående af præstedømmets kraft medfører ikke kun højtidelige ansvar, men også særlige velsignelser til os selv og til andre.

Mine elskede brødre, jeg beder til, at Ånden må vejlede mine bemærkninger i aften. En fælles tråd binder os sammen. Vi er alle blevet betroet at bære Guds præstedømme og at handle i hans navn. Vi er genstand for en hellig tillid. Meget er forventet af os.

Vi læser i Lære og Pagter, afsnit 121, vers 36, »at præstedømmets rettigheder er uadskilleligt forbundet med himlens kræfter«. Sikken vidunderlig gave vi har fået. Det er vores ansvar at vogte og beskytte det præstedømme og at være værdige til alle de storslåede velsignelser, som vor himmelske Fader har i vente til os – og til andre gennem os.

Uanset hvor I går, følger jeres præstedømme med jer. Står I på hellige steder? Stands op for at overveje konsekvenserne, før I bringer jer selv eller jeres præstedømme i fare ved at vove jer ind på steder eller deltage i aktiviteter, som ikke er værdige for jer eller dette præstedømme. Husk på, hvem I er, og hvad Gud forventer, at I bliver. I er et forjættet barn. I er mænd med megen kraft. I er Guds sønner.

Den dyrebare gave bestående af præstedømmets kraft medfører ikke kun højtidelige ansvar, men også særlige velsignelser til os selv og til andre. Må vi, uanset hvor vi måtte befinde os, altid være værdige til at kalde på dets kraft, for vi ved aldrig, hvornår vores behov og vores mulighed for at gøre det opstår.

Under anden verdenskrig tjente en af mine venner i det sydlige stillehavsområde, da hans fly blev skudt ned over havet. Han og de andre besætningsmedlemmer sprang ud med faldskærm fra det brændende fly, de pustede deres redningsflåder op og klamrede sig til disse redningsflåder i tre dage.

Den tredje dag så de noget, som de vidste var et redningsskib. Det sejlede forbi dem. Den næste morgen sejlede skibet igen forbi dem. De begyndte at blive desperate, da de forstod, at det var den sidste dag, hvor redningsskibet ville være i området.

Da talte Helligånden til min ven: »Du har præstedømmet. Befal redningsmændene at samle jer op.«

Han gjorde, som han blev tilskyndet til: »I Jesu Kristi navn og med præstedømmets magt, vend om og saml os op.«

I løbet af få minutter lå skibet ved siden af dem, og de blev hjulpet op på dækket. En trofast og værdig bærer af præstedømmet havde i nødens stund udøvet dette præstedømme, hvilket velsignede ham og andre.

Må vi beslutte, her og nu, altid at være beredte i nødens stund, i vores tid til at tjene og i vores tid til at velsigne.

Nu hvor vi afslutter dette præstedømmemøde siger jeg til jer, at I »er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab« (1 Pet 2:9). Må vi altid være værdige til disse guddommelige anerkendelser, det beder jeg om af hele mit hjerte i vor Frelser, Jesu Kristi navn. Amen.