2016
150 templer i funktion
Maj 2016


150 templer i funktion

Under konferencens møde søndag morgen bekendtgjorde præsident Thomas S. Monson planen om at bygge yderligere fire templer: I Belém i Brasilien, Quito i Ecuador, Lima i Peru og i Harare i Zimbabwe.

Siden sidste generalkonference har disse begivenheder vedrørende templer fundet sted:

Indvielser og genindvielser

Med indvielsen af templet i Provo City Center i Provo i Utah i USA har Kirken nu 150 templer i funktion på verdensplan. Templet blev indviet den 20. marts 2016, kun få dage før 180-året for indvielsen af templet i Kirtland den 27. marts 1836, som var den genoprettede kirkes første tempel.

Tre andre templer blev indviet eller genindviet: Templet i Montreal i Canada i november 2015, templet i Tijuana i Mexico i december 2015 og templet i Suva i Fiji i februar 2016.

Der planlægges desuden indvielser for templet i Sapporo i Japan den 21. august 2016, templet i Philadelphia i Pennsylvania den 18. september 2016, templet i Fort Collins i Colorado den 16. oktober 2016, templet i Star Valley i Wyoming den 30. oktober 2016 og templet i Hartford i Connecticut den 20. november 2016.

Det renoverede tempel i Freiberg i Tyskland vil blive genindviet den 4. september 2016.

Opførelse og renovationer

Opførelsen af templerne i Concepción i Chile, Paris, Rom og følgende templer i USA: Cedar City i Utah, Meridian i Idaho og Tucson i Arizona fortsætter. Templerne vil blive færdigbygget mellem 2016 og 2018. Igangsættelse af opførelsen af templet i Fortaleza i Brasilien er i bero. Templerne i Frankfurt i Tyskland, Jordan River i Utah og Idaho Falls i Idaho er ved at blive renoveret.

Det første spadestik

Det første spadestik foregik ved templet i Lissabon i Portugal i december 2015, templet i Barranquilla i Columbia og i Kinshasha i Den Republikanske Republik Congo i februar 2016. For templet i Durban i Sydafrika var der det første spadestik den 9. april 2016.

Planlægning og forberedelse

Disse templer er bekendtgjort men er stadig i planlægnings- og forberedelsesfasen: Abidjan på Elfenbenskysten (Côte d’Ivoire), Arequipa i Peru, Bangkok i Thailand, Port-au-Prince i Haiti, Rio de Janeiro i Brasilien, Urdaneta i Filippinerne og Winnipeg i Manitoba.