Prisen for præstedømmets kraft
Præsident Russell M. Nelson
Præsident for De Tolv Apostles Kvorum
Er vi villige til at bede, faste, studere, søge, tilbede og tjene som Guds mænd, så vi kan have præstedømmets kraft?
For seks måneder siden ved oktoberkonferencen talte jeg til Kirkens søstre om deres guddommeligt anviste rolle som Guds kvinder. Nu vil jeg gerne tale til jer brødre om jeres guddommeligt anviste rolle som Guds mænd. Når jeg rejser rundt om i verden, forundres jeg over den styrke og rene og skære godhed, som mænd og drenge i denne kirke har. Det er ganske enkelt umuligt at tælle, hvor mange hjerter I har helet, og liv I har højnet. Tak!
I min sidste konferencetale fortalte jeg om en sønderknusende oplevelse for mange år siden i mit virke som hjertekirurg, hvor jeg ikke var i stand til at redde to små søstre. Med tilladelse fra deres far vil jeg gerne fortælle lidt mere om denne familie.
Tre af Ruth og Jimmy Hatfields børn led af en medfødt hjertefejl. Deres første søn, Jimmy jun., døde uden en endelig diagnose. Jeg kom ind i billedet, da forældrene søgte hjælp til deres to døtre, Laural Ann, og hendes yngre søster, Gay Lynn. Det knuste mit hjerte, at begge piger døde efter deres operationer,1 og forståeligt nok blev Ruth og Jimmy rystet i deres tro.
Med tiden fandt jeg ud af, at de bar et vist nag mod mig og Kirken. I næsten seks årtier er jeg blevet hjemsøgt af den oplevelse, og jeg har sørget over familien Hatfield. Adskillige gange forsøgte jeg at få kontakt med dem, men uden held.
En nat i maj sidste år blev jeg så vækket af disse to små piger fra den anden side af sløret. Selvom jeg hverken kunne se eller høre dem med mine fysiske sanser, kunne jeg mærke, at de var der. Og rent åndeligt kunne jeg høre dem trygle. Deres budskab var kort og klart: »Bror Nelson, vi er ikke beseglet til nogen! Kan du hjælpe os?« Snart derefter fandt jeg ud af, at deres mor var gået bort, men at deres far og yngre bror stadig levede.
Med fornyet mod fra Laural Ann og Gay Lynns tryglen prøvede jeg igen at få kontakt til deres far, der, som jeg fandt ud af, boede med sin søn, Shawn. Denne gang var de villige til at møde mig.
Så i juni knælede jeg bogstavelig talt ned foran Jimmy, som nu er 88 år gammel, og fik en dyb snak med ham. Jeg fortalte ham om hans døtres tryglen og fortalte, jeg ville føle mig beæret ved at få lov til at udføre beseglende ordinancer for hans familie. Jeg forklarede også, at det ville kræve tid og en stor indsats fra hans og Shawns side at blive klar og værdige til at komme i templet, eftersom ingen af dem havde fået deres begavelse.
Herrens Ånd var helt håndgribelig under det møde. Og da Jimmy og Shawn tog imod mit tilbud, blev jeg overlykkelig! De arbejdede samvittighedsfuldt med deres stavspræsident, biskop, hjemmelærere og missionslederen og de unge missionærer og et seniorægtepar. Og for ikke så længe siden i templet i Payson i Utah fik jeg så det ufattelige privilegium at få lov til at besegle Ruth til Jimmy og deres fire børn til dem. Wendy og jeg græd, da vi deltog i den himmelske oplevelse. Der var mange hjerter, der helede den dag!
Ved senere eftertanke har jeg været forundret over det, som Jimmy og Shawn var villige til at gøre. De er blevet helte for mig. Hvis mit hjertes inderste ønske kunne opfyldes, så skulle det være, at enhver mand og ung mand i denne kirke ville udvise det samme mod og den styrke og ydmyghed, som denne far og søn gjorde. De var villige til at tilgive og give slip på gammel smerte og gamle vaner. De var villige til at underkaste sig deres præstedømmelederes vejledning, så Jesu Kristi forsoning kunne rense og løfte dem. Begge var de villige til at blive mænd, som bærer præstedømmet »efter Guds helligste orden.«2
At bære betyder, at man påtager sig vægten af det, man holder eller har. Det er en hellig pligt at bære præstedømmet, som er en mægtig kraft og myndighed fra Gud. Tænk på dette: Præstedømmet overdrages os med den selv samme magt og myndighed, hvorigennem Gud skabte denne og utallige andre verdener, som han styrer himlen og jorden med, og ved hvilken han ophøjer sine lydige børn.3
Wendy og jeg deltog for nylig i et møde, hvor en organist var klar til at spille åbningssalmen. Hans øjne hvilede på noderne, og hans fingre lå på tangenterne. Han begyndte at trykke på tangenterne, men der kom ikke en lyd. »Han har ingen strøm på,« hviskede jeg til Wendy. Jeg gik ud fra, at der var blevet sat en stopper for strømmen til det orgel.
Nuvel, brødre, jeg frygter, at der tilsvarende er for mange mænd, som har fået overdraget præstedømmets myndighed, der mangler præstedømmets kraft, fordi der er sat en stopper for den i form af synder som dovenskab, uærlighed, stolthed, umoral eller besættelse af verdslige ting.
Jeg frygter, at der er for mange præstedømmebærere, som har gjort meget lidt eller slet ingenting for at udvikle deres evne til at trække på himlens kræfter. Jeg er bange for, at alle dem, der er urene i deres tanker, følelser og handlinger, eller som fornedrer deres hustru eller børn, dermed afskærer sig fra præstedømmets kraft.
Jeg frygter også for, at alt for mange desværre har overdraget deres handlefrihed til modstanderen og dermed lader deres handlinger sige: »Jeg bryder mig mere om at tilfredsstille mine egne ønsker end om at bære Frelserens kraft til at velsigne andre.«
Brødre, jeg frygter, at der er nogle iblandt os, som en dag vil vågne op og indse, hvad præstedømmets kraft egentligt er, og føle en dyb ærgrelse over, at de har brugt langt mere tid på at søge magt over andre eller indflydelse på arbejdspladsen end på at lære at udøve Guds kraft.4 Præsident George Albert Smith belærte om, at »vi ikke er her på jorden for at drive vores tid væk og derefter passere videre til en ophøjet sfære, men vi er her for dag for dag at kvalificere os til de positioner, som vor Fader forventer, at vi indtager herefter.«5
Hvorfor skulle nogen mand drive sin tid væk og lade sig nøje med en skål linser som Esau,6 når han er blevet betroet den mulighed at modtage alle Abrahams velsignelser?7
Jeg håber inderligt, at hver og en af os vil leve op til vore privilegier som præstedømmebærere. En skønne dag vil det kun være de mænd, der har taget deres præstedømme alvorligt ved flittigt at søge at lære af Herren selv, der vil være i stand til at velsigne, vejlede, beskytte, styrke og helbrede andre. Kun den mand, der har betalt prisen for præstedømmets kraft, vil kunne udvirke mirakler for dem, han elsker, og sikre sit ægteskab og sin familie nu og i al evighed.
Hvad er prisen for at udvikle en sådan præstedømmekraft? Frelserens seniorapostel Peter – den Peter, som sammen med Jakob og Johannes overdrog Det Melkisedekske Præstedømme til Joseph Smith og Oliver Cowdery8 – erklærede, hvilke egenskaber vi bør stræbe efter for at »få del i guddommelig natur.«9
Han nævnte tro, dyd, erkendelse, selvbeherskelse, udholdenhed, gudsfrygt, brodersind, kærlighed og flid.10 Og glem ikke ydmygheden!11 Derfor spørger jeg: Hvordan ville vores familie, venner og kolleger kunne sige, at det går for os med at udvikle disse og andre åndelige gaver?12 Jo mere vi udvikler disse egenskaber, desto større bliver vores kraft i præstedømmet.
Hvordan kan vi ellers øge vores kraft i præstedømmet? Vi er nødt til at bede fra hjertet. Høflige gentagelser af tidligere og kommende aktiviteter, som afbrydes af nogle henstillinger om velsignelser, kan ikke udgøre den kommunikation med Gud, der giver varig styrke. Er I villige til at bede om at vide, hvordan man beder for at få mere kraft? Herren vil lære jer det.
Er I villige til at granske skrifterne og tage for jer af Kristi ord13 – studere oprigtigt for at få mere kraft? Hvis I ønsker at få jeres hustrus hjerte til at smelte, så lad hende tage jer i at studere Kristi lære på internettet14 eller studere jeres skrifter!
Er I villige til at tage regelmæssigt i templet? Herren elsker at undervise i sin lære i sit hellige hus. Forestil jer, hvor meget det ville behage ham, hvis I bad ham om at belære jer om præstedømmets nøgler, myndighed og kraft, mens I udfører Det Melkisedekske Præstedømmes ordinancer i det hellige tempel.15 Forestil jer den forøgelse i præstedømmets kraft, der kunne blive jeres.
Er I villige til at følge præsident Thomas S. Monsons eksempel på at tjene andre? I årtier har han taget en omvej hjem, fordi han fulgte Åndens tilskyndelser til at tage hen til nogens dørtrin og høre ord som: »Hvordan kunne du vide, at det var årsdagen for vores datters død?« eller »hvordan kunne du vide, at det er min fødselsdag?« Og hvis I virkelig ønsker præstedømmets kraft, så vil I elske og værne om jeres hustru og både tage hende og hendes råd til jer.
Hvis alt dette lyder overdrevent, så overvej venligst, hvor stor en forskel det ville gøre på vores forhold til vores hustru, børn og kolleger på jobbet, hvis vi var ligeså optaget af at tilegne os præstedømmets kraft, som vi er af at avancere på jobbet eller få mere ind på bankkontoen. Hvis vi ydmygt træder frem for Herren og beder ham om at lære os, vil han vise os, hvordan vi forbedrer vores adgang til hans kraft.
Vi ved, at der i disse sidste dage vil komme jordskælv forskellige steder.16 Et af de steder er måske vores hjem, hvor »jordskælv« af følelsesmæssig, økonomisk eller åndelig art kan opstå. Præstedømmets kraft kan gyde olie på vandene og mindske sprækkerne i jorden. Præstedømmets kraft kan også berolige sindene og læge vore kæres sårede hjerter.
Er vi villige til at bede, faste, studere, søge, tilbede og tjene som Guds mænd, så vi kan have den slags præstedømmekraft? Fordi to små piger så gerne ville besegles til deres familie, var deres far og bror villige til at betale prisen for at bære Det hellige Melkisedekske Præstedømme.
Mine kære brødre, vi er blevet vist en hellig tillid – Guds myndighed til at velsigne andre. Må vi hver især leve op til at være den mand, som Gud har forudordineret os til at blive – rede til at bære Guds præstedømme med mod, ivrige efter at betale den krævede pris for at øge sin kraft i præstedømmet. Med den kraft kan vi hjælpe med til at forberede verden på vor Frelsers, Jesu Kristi, komme. Dette er hans kirke, og den ledes i dag af hans profet, præsident Thomas S. Monson, som jeg elsker og opretholder. Det vidner jeg om i Jesu Kristi navn. Amen.