Vær kun ydmyg

Ældste Steven E. Snow

De Halvfjerds

Ydmyghed gør os i stand til at blive bedre forældre, sønner og døtre, ægtemænd og hustruer, naboer og venner.

Vi er i Kirken velsignet med at have en samling af salmer, der hjælper os til at tilbede i sang. Til vore kirkemøder påkalder »salmerne … Herrens Ånd, skaber ærbødighed, forener os som medlemmer og giver os mulighed for at prise Herren. Nogle af de største prædikener bliver holdt ved at synge salmer.«¹

Blot nogle få måneder efter Kirken blev organiseret, modtog profeten Joseph Smith en åbenbaring til sin hustru Emma. Herren pålagde hende »at foretage en udvælgelse af hellige salmer, sådan som det skal blive dig givet, som er mig til behag, til brug i min kirke.«²

Emma Smith udvalgte en samling af salmer, som først udkom i denne salmebog fra Kirtland i 1836.³ Der var kun 90 sange med i dette tynde lille hæfte. Mange af dem var salmer fra protestantiske trossamfund. Mindst 26 af dem var komponeret af William W. Phelps, som senere forberedte og trykte salmebogen. Det var kun teksterne, der blev trykt; ingen noder ledsagede teksterne. Denne ydmyge lille salmebog viste sig at være en stor velsignelse for de første medlemmer af Kirken.

Den seneste udgave af vores salmebog på engelsk blev udgivet i 1985. Mange af de salmer, som Emma valgte for så mange år siden, er stadig med i vores salmebog som fx »Han lever! Vor Forløser stor« og »Så sikker en grundvold«.⁴

En sang, der var ny i salmebogen fra 1985, er »Vær kun ydmyg«.⁵ Denne rolige salme blev skrevet af Grietje Terburg Rowley, som gik bort sidste år. Hun tilsluttede sig Kirken i 1950 i Hawaii, hvor hun underviste. Søster Rowley tjente i Kirkens musikkomité og var med til at tilpasse salmerne til mange sprog. Hun baserede sin tekst til »Vær kun ydmyg« på to vers i skriften: Lære og Pagter 112:10 og Eter 12:27. Verset i Eter lyder således: »Og hvis menneskene kommer til mig, vil jeg vise dem deres svaghed. Jeg giver menneskene svaghed, så de kan være ydmyge … for hvis de ydmyger sig for mig og har tro på mig, så vil jeg gøre det svage stærkt for dem.«

Som alle Kirkens salmer indeholder »Vær kun ydmyg« rene og enkle sandheder. Den lærer os, at hvis vi er ydmyge, bliver vore bønner besvaret, vi nyder fred i sindet, vi virker mere effektivt i vore kaldelser, og hvis vi fortsætter med at være trofaste, vil vi i sidste ende vende tilbage til vor himmelske Faders nærhed.

Frelseren underviste sine disciple i, at de må være ydmyge som et lille barn for at kunne komme ind i himmeriget.⁶ Når vi opdrager vore egne børn, må vi hjælpe dem til at forblive ydmyge, når de bliver mere modne og voksne. Det gør vi ikke ved at knække deres ånd med uvenlighed eller ved at være for streng i vores opdragelse. Mens vi styrker deres selvtillid og selvværd, må vi også lære dem egenskaber som uselviskhed, venlighed, lydighed, høflighed og beskedenhed og at undgå stolthed. De skal lære at glæde sig over deres søskendes og venners succes. Præsident Howard W. Hunter har sagt: »Vi bør være ægte interesserede i andres succes.«⁷ Hvis ikke, kan vore børn blive selvhævdende og besat af at overgå andre, jalousi og bitterhed over for andres triumf. Jeg er taknemlig for, at min mor, når hun så mig blive lidt for glad for mig selv, sagde: »Søn, en lille smule ydmyghed nu vil række meget langt.«

Men ydmyghed er ikke noget, man kun skal undervise børn i. Vi må alle stræbe efter at blive mere ydmyge. Ydmyghed er nødvendig for at opnå evangeliets velsignelser. Ydmyghed gør os i stand til at have et sønderknust hjerte, når vi synder eller begår fejl, og gør det muligt for os at omvende os. Ydmyghed gør os i stand til at blive bedre forældre, sønner og døtre, ægtemænd og hustruer, naboer og venner.

På den anden side kan unødig stolthed opløse familieforhold, splitte ægteskaber og ødelægge venskaber. Det er især vigtigt at erindre ydmyghed, når man mærker, at stridslysten er tiltagende i hjemmet. Tænk på al den hjertekval, man kan undgå ved at være ydmyg og sige: »Undskyld«, »Det var ubetænksomt af mig«, »Hvad vil du gerne?«, »Jeg tænkte mig ikke om« eller »Jeg er stolt af dig«. Hvis disse små vendinger blev brugt med ydmyghed, ville der være mindre strid og mere fred i vore hjem.

Livet kan i sig selv være og er ofte noget, der gør os ydmyge. Uheld og sygdom, vore kæres død, problematiske forhold, ja, selv økonomiske trængsler kan tvinge os i knæ. Uanset om disse vanskelige situationer kommer uforskyldt eller på grund af forkerte beslutninger eller dårlige valg, gør alle disse prøvelser os ydmyge. Hvis vi vælger at være åndeligt på bølgelængde og forblive ydmyge og lærevillige, bliver vore bønner mere oprigtige, og vores tro og vidnesbyrd vokser, når vi overvinder vores jordiske tilværelses prøvelser. Vi ser alle frem til ophøjelse, men før den kan finde sted, må vi udholde gennem det, der er blevet omtalt som »ydmyghedens dal«.⁸

For mange år siden fik vores 15-årige søn Eric et alvorligt kraniebrud. Vi har dybt ulykkelige over at se ham i koma i over en uge. Lægerne fortalte os, at de var usikre omkring, hvad der nu ville ske. Vi blev selvfølgelig meget glade, da han kom til bevidsthed igen. Vi tænkte, at nu ville alt være godt, men vi tog fejl.

Da han vågnede, kunne han ikke gå, tale eller spise selv. Og det værste var, at han ingen korttidshukommelse havde. Han kunne huske næsten alt før ulykken, men han kunne ikke huske noget efter, selv når det var sket blot få minutter før.

I nogen tid var vi bekymret for, at vi nu havde en søn, der var låst fast i en 15-årigs sind. Alt var kommet meget let til vores søn før ulykken. Han var god til sport, populær og klarede sig godt i skolen. Før tegnede hans fremtid strålende, nu spekulerede vi på, om han overhovedet havde nogen fremtid og en, som han selv kunne huske. Han kæmpede nu på ny med at lære helt grundlæggende færdigheder. Det var en tid, der krævede meget ydmyghed af ham. Det krævede også meget ydmyghed af hans forældre.

Helt ærligt undrede vi os over, hvordan noget sådant kunne ske. Vi havde altid stræbt efter at gøre det rette. Efterlevelse af evangeliet havde været højt prioriteret i vores familie. Vi kunne ikke forstå, hvorfor noget så smertefuldt kunne ske for os. Vi blev tvunget på knæ, da det snart stod klart, at hans genoptræning ville tage måneder og måske år. Mere vanskeligt var den gradvise erkendelse af, at han aldrig blev den samme som før.

I den tid blev der grædt mange tårer, og vore bønner blev endnu mere inderlige og oprigtige. Med ydmyghedens øjne begyndte vi gradvis at se de små mirakler, som vores søn oplevede i denne smertefulde tid. Han begyndte gradvist at gøre fremskridt. Hans indstilling og syn på livet blev meget positivt.

I dag er vores søn Eric gift med en vidunderlig kvinde, og de har fem smukke børn. Han er en passioneret underviser og bidrager til sit lokalsamfund så vel som til Kirken. Men vigtigst af alt så lever han fortsat med den samme ydmyge ånd, som han erhvervede for så længe siden.

Men hvad nu, hvis vi kunne være ydmyge, før vi vandrer gennem »ydmyghedens dal«? Alma sagde:

»Velsignede er derfor de, der ydmyger sig uden at være nødt til at være ydmyge.«

»Ja, [de er] meget mere velsignet end de, der bliver nødt til at være ydmyge.«⁹

Jeg er taknemlig for profeter som Alma, der har lært os værdien af denne store egenskab. Spencer W. Kimball, Kirkens 12. præsident, har sagt: »Hvordan bliver man ydmyg? For mig handler det om konstant at blive mindet om min afhængighed af ham. Hvem afhænger alt af? Herren. Hvordan minder man sig selv om det? Ved reel, konstant, tilbedende, taknemlig bøn.«¹⁰

Det bør ikke komme som nogen overraskelse, at præsident Kimballs yndlingssalme var »Jeg trænger til din trøst«.¹¹ Ældste Dallin H. Oaks har fortalt, at det var den åbningssalme, brødrene oftest sang i templet i hans første år i De Tolvs Kvorum. Han sagde: »Forestil jer den åndelige virkning af, at en håndfuld af Herrens tjenere synger den salme, før de beder om hans vejledning til at udføre deres store ansvar.«¹²

Jeg vidner om vigtigheden af ydmyghed i vores liv. Jeg er taknemlig for personer som søster Grietje Rowley, der har forfattet inspirerende ord og musik, der har bidraget til, at vi kender læresætningerne i Jesu Kristi evangelium, som omfatter ydmyghed. Jeg er taknemlig for, at vi har en arv af salmer, der hjælper os til at tilbede gennem sang, og jeg er taknemlig for ydmyghed. Det er min bøn, at vi alle stræber efter ydmyghed i vores tilværelse, så vi kan blive bedre forældre, sønner og døtre og tilhængere af Frelseren. I Jesu Kristi navn. Amen.