Han beder os om at være hans hænder

Cheryl A. Esplin

Førsterådgiver i Primarys hovedpræsidentskab

Ægte kristuslignende tjeneste er uselvisk og har fokus på andre.

»Som jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden.«¹ De ord, som blev sunget af dette bemærkelsesværdige kor, udtalte Jesus blot få timer inden sit store sonoffer – et sonoffer, der, som ældste Jeffrey R. Holland beskrev, var »den mest majestætiske manifestation af ren kærlighed, der nogensinde er blevet udvist i denne verdens historie.«²

Jesus belærte os ikke blot om at elske – han levede også, som han forkyndte. Kendetegnende for hans tjenestegerning var, at »Jesus færdedes overalt og gjorde vel«³ og »bad indtrængende andre om at følge hans eksempel.«⁴ Han forkyndte: »For den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal frelse det.«⁵

Præsident Thomas S. Monson, som har forstået og efterlevet opfordringen til at elske andre, har sagt: »Jeg tror, at Frelseren fortæller os, at medmindre vi glemmer os selv i tjeneste for andre, er der ikke megen hensigt med vores liv. De, der kun lever for sig selv, visner til sidst og mister billedligt talt deres liv, mens de, der glemmer sig selv i tjeneste for andre, udvikles og blomstrer op – og frelser på den måde deres liv.«⁶

Ægte kristuslignende tjeneste er uselvisk og har fokus på andre. En kvinde, der tog sig af sin invalide mand, har forklaret: »Tænk ikke på dine opgaver som en byrde, betragt dem som en mulighed for at lære, hvad kærlighed virkelig er.«⁷

Da søster Sondra D. Heaston holdt tale på BYU spurgte hun: »Hvad ville der ske, hvis vi kunne se ind i hinandens hjerte? Ville vi så forstå hinanden bedre? Hvis vi kunne føle, hvad andre føler, se, hvad de ser, og høre, hvad de hører, og ville vi så finde og tage os tid til at tjene og behandle dem anderledes? Ville vi behandle dem med større tålmodighed, venlighed og tolerance?«

Søster Heaston fortalte om en oplevelse, hun havde haft på en lejr for Unge Piger. Hun sagde:

»En af vore … gæstetalere … underviste os om at ›blive.‹ En af de ting, hun sagde, var: ›Bliv en, der rækker ud for at tjene andre og lære dem at kende – smid spejlet væk og se ud af vinduet.‹

Samtale mellem en ung pige og en leder er vanskeligt, når man ser på et spejl.

For at demonstrere dette, bad hun en af de unge piger om at komme op og stille sig med ansigtet mod hende. Derefter trak hun et spejl frem og holdt det mellem den unge pige og sig selv, således at hun så ind i spejlet, mens hun prøvede at tale med den unge pige. Det var ikke nogen overraskelse, at det end ikke nærmere sig en god eller hjertelig samtale. Det var en stærk lektion, som illustrerede, hvor svært det er at kommunikere med eller tjene andre, hvis vi er alt for optaget af os selv og kun ser os selv og vore egne behov. Dernæst lagde hun spejlet væk og trak en vinduesramme frem og satte den mellem sit og den unge kvindes ansigt … Vi kunne se, hvordan den unge pige blev hendes fokuspunkt, og at ægte tjeneste kræver, at vi har fokus på andres behov og følelser. Tit og ofte er vi så optaget af os selv og vores travle liv – at det er som om, vi ser ind i et spejl, mens vi prøver at afsøge muligheder for at tjene –at vi ikke kan se tjenestemulighederne glasklart.«⁸

Samtale mellem en ung pige og en leder er let, når man ser gennem et vindue.

Præsident Monson har ofte mindet os om, at »vi er omgivet af andre, der har brug for vores opmærksomhed, vores opmuntring, vores støtte, vores trøst og vores venlighed – hvad enten de er familie, venner, bekendte eller fremmede.« Han har sagt: »Vi er Herrens hænder her på jorden med mandat til at tjene og til at opløfte hans børn. Han er afhængig af hver enkelt af os.«⁹

Børn opfordres til at tjene og være Herrens hænder

Sidste år i januar opfordrede tidsskrifterne Friend og Liahona børn over hele verden til at følge præsident Monsons råd og være Herrens hænder. Børnene blev opfordret til at tjene på forskellig vis – i stort og småt. Derefter blev de opfordret til at tegne omridset af deres hænder på et stykke papir, klippe det ud og skrive, hvilken tjeneste de havde udført og sende det ind til redaktionen. Mange af jer, der lytter i aften, kan være en af de tusindvis af børn, der gjorde en kærlig tjeneste og sendte en »hånd« ind.¹⁰

Børns nedskreven tjenestegerninger på udklip af hænder

Tusinder af børn sendte en beretning om deres tjenestegerninger til tidsskrifterne

Når børn lærer, hvordan man elsker og tjener andre, mens de er unge, tillægger de sig en vane med at tjene, der varer resten af livet. Ofte lærer børn resten af os, at det at tjene og vise andre kærlighed ikke behøver at være stort eller grandiost for at give mening eller gøre en forskel.

En primarylærer kom med følgende eksempel. »I dag,« sagde hun, »skulle vores klasse med fem- og seksårige lave kærlighedshalskæder. Hvert barn tegnede billeder på papirstrimler, et af dem selv, et af Jesus og nogle af deres familie og deres kære. Vi limede strimlerne sammen i ringe, som vi satte ind i hinanden som en kæde, og det blev til en kærlighedshalskæde. Mens de tegnede, talte børnene om deres familie.

Heather sagde: ›Jeg tror ikke, at min søster elsker mig. Vi slås altid … Jeg hader også mig selv. Jeg har et dårligt liv.‹ Så lagde hun sit hoved i sine hænder.

Jeg tænker over hendes familieforhold og følte, at hun måske virkelig havde et svært liv. Men da Heather havde sagt dette, havde Anna, der sad nede ved den anden ende af bordet, sagt: ›Heather, jeg sætter dig mellem mig og Jesus, for han elsker dig, og jeg elsker dig.‹

Da Anna havde sagt det, kravlede Heather under bordet og hen til Anna og omfavnede hende.

Da klassen var forbi, og Heathers bedstemor kom for at hente hende, sagde Heather: ›Gæt engang, bedstemor! Jesus elsker mig.‹«

Når vi rækker ud mod andre i kærlighed og tjeneste på selv den mest beskedne måde, kan det ændre og formilde hjerter, når andre kan mærke Herrens kærlighed.

Det kan dog sommetider være svært at imødekomme det behov for hjælp, fordi der er så mange omkring os, der har desperat brug for hjælp og aflastning.

Søstre, der er måske nogle iblandt jer, der føler sig presset til det yderste for at imødekomme familiemedlemmers behov. Husk, at i de rutiner og ofte hverdagsagtige ting, er I »i jeres Guds tjeneste.«¹¹

Andre af jer føler måske en tomhed, som kunne fyldes, hvis I ser jer om i nabolaget eller lokalsamfundet efter muligheder for at lette andres byrder.

Vi kan alle inkorporere lidt tjeneste i vores dagligdag. Vi lever i en verden fuld af strid. Vi tjener, når vi undlader at kritisere, når vi nægter at sladre, når vi ikke dømmer andre, når vi smiler, når vi siger tak, og når vi er tålmodige og venlige.

Andre former for tjeneste kræver tid, planlægning og ekstra energi. Men de er enhver anstrengelse værd. Vi kan måske begynde med at stille os selv disse spørgsmål:

Hvem i min kontaktflade kan jeg hjælpe i dag?
Hvor meget tid og hvor mange ressourcer har jeg ?
På hvilke måder kan jeg bruge mine evner og talenter til velsignelse for andre?
Hvad kan vi gøre som familie?

Præsident Dieter F. Uchtdorf har sagt:

»I må … gøre det, som Kristi disciple har gjort i alle uddelinger: Rådføre jer med hinanden, bruge alle tilgængelige ressourcer, søge Helligåndens inspiration, bede til Herren om hans bekræftelse og derpå rulle jeres ærmer op og gå i gang.

Jeg giver jer et løfte,« sagde han. »Hvis I vil følge dette mønster, vil I modtage specifik vejledning om hvem, hvad, hvornår og hvor I skal yde omsorg på Herrens måde.«¹²

Når jeg har tænkt over, hvordan det bliver, når Frelseren kommer igen, har jeg tænkt på hans besøg hos nefitterne, hvor han spurgte dem:

»Har I nogen blandt jer, som er syge? Bring dem herhen. Har I nogen, der er lamme eller blinde eller halte eller vanføre eller spedalske, eller som er krøblinger, eller som er døve, eller som er plaget på anden måde? Bring dem herhen, og jeg vil helbrede dem, for jeg har medfølelse med jer; mit indre er fyldt af barmhjertighed …

og [Frelseren] helbredte dem hver og en.«¹³

Her og nu beder han os om at være hans hænder.

Jeg har fundet ud af, at det er kærligheden til Gud og vore medmennesker, der giver livet mening. Må vi følge vor Frelsers eksempel og hans formaning om at række ud til andre i kærlighed.

Jeg vidner om, at der er hold i det løfte, som præsident Henry B. Eyring kom med om, »at dersom [vi vil] bruge vores evner og gaver til at tjene nogen, [så vil vi] føle Herrens kærlighed til det menneske. Og vi vil også mærke hans kærlighed til [os].«¹⁴ I Jesu Kristi navn, amen.

Bemærk: Den 2. april 2016 blev søster Esplin afløst som førsterådgiver i Primarys hovedpræsidentskab.