Guddommelighedens kraft

Ældste Kent F. Richards

De Halvfjerds

Alle templer er Guds hellige hus, hvor vi kan lære om og forstå guddommelighedens kraft.

Blot få måneder inden profeten Joseph Smiths død mødtes han med De Tolv Apostle for at drøfte Kirkens mest presserende behov, som den stod overfor i en meget svær tid. Han sagde: »Vi har brug for templet mere end noget andet.«¹ I denne tids svære tider har vi og vores familie i sandhed brug for templet mere end noget andet.

Under en nylig tempelindvielse var jeg begejstret for hele oplevelsen. Jeg elskede åbent hus-arrangementet, at møde de mange gæster, som kom for at se templet, kulturarrangementet med de unges liv og energi efterfulgt af vidunderlige indvielsessessioner. Åndens sødme blev følt. Mange mennesker blev velsignede. Den følgende formiddag gik min hustru og jeg ned i dåbens vande for at gøre dåb for nogle af vore egne slægtninge. Da jeg stod med oprakt arm for at begynde ordinancen, blev jeg næsten overvældet af Åndens kraft. Jeg indså på ny, at templets sande kraft ligger i ordinancerne.

Som Herren har åbenbaret, er Det Melkisedekske Præstedømmes fylde at finde i templet og dets ordinancer, »for deri bliver nøglerne til det hellige præstedømme overdraget, så I kan få ære og herlighed.«² »Derfor tilkendegives guddommelighedens kraft i dets ordinancer.«³ Dette løfte gælder jer og jeres familie.

Det er vores ansvar at »tage imod« det, som vor Fader tilbyder os.⁴ »For til ham, der modtager, skal det gives i større mål, ja, kraft«:⁵ Kraft til at modtage alt, hvad han kan og vil give os – nu og i evigheden;⁶ magt til at blive Guds sønner og døtre,⁷ til at kende »himlens kræfter«,⁸ til at tale i hans navn⁹ og til at modtage hans »Ånds kraft«.¹⁰ Disse kræfter er personligt tilgængelige for os alle gennem templets ordinancer og pagter.

Nefi så vore dage i sit storslåede syn: »Jeg, Nefi, så Guds lams kraft, at den kom ned over de hellige i Lammets kirke og over Herrens pagtsfolk, som var spredt over hele jordens overflade, og de blev udrustet med retfærdighed og med Guds kraft i stor herlighed.«¹¹

Jeg havde for nylig privilegiet at deltage i åbent hus i et tempel med præsident Russell M. Nelson og hans familie, mens han stod med dem omkring beseglingsalteret og forklarede, at alt det, vi gør i Kirken – alle møder, aktiviteter, lektioner og tjenestegerninger – er for at forberede os hver især til at komme i templet og knæle ved alteret for at modtage alle Faderens lovede velsignelser i evigheden.¹²

Når vi mærker templets velsignelser i vores eget liv, vil vores hjerte vendes til vores familie, både levende og døde.

Jeg oplevede for nylig en familie på tre generationer, som gjorde dåb for deres forfædre. Selv bedstemoderen deltog, selvom hun var noget betænkelig ved selv at træde ned i vandet. Da hun kom op af vandet og omfavnede sin mand, græd hun glædestårer. Bedstefaren og faren døbte derpå hinanden og mange af børnebørnene. Hvilken større glæde kan en familie opleve sammen? Alle templer har fastsat en tid til familier, som gør det muligt for jer at planlægge tid i dåben sammen.

Kort før sin død modtog præsident Joseph F. Smith synet om de dødes forløsning. Han sagde, at folk i åndeverden er fuldstændig afhængige af de ordinancer, som vi udfører på deres vegne. I skriften står der: »De døde, der omvender sig, bliver forløst ved lydighed mod Guds hus’ ordinancer.«¹³ Vi modtager ordinancerne på deres vegne, men de er ansvarlige for alle pagter i forbindelse med hver enkelt ordinance. Forhænget er i sandhed tyndt for os og forsvinder helt for dem i templet.

Hvad er så vores personlige ansvar i dette værk, både som tempelbesøgende og tjenere? Profeten Joseph Smith underviste i 1840 de hellige i, at der må ydes »store anstrengelser, og det vil kræve midler – og eftersom arbejdet [i templet] i al retskaffenhed må fremskyndes, sømmer det sig for de hellige at lægge vigtigheden af dette på sinde … og derefter tage sådanne skridt, der er nødvendige for at udføre dem. De må bevæbne sig selv med mod og beslutte sig for at gøre alt, hvad de kan, og være så interesserede, som om hele arbejdet afhang af dem alene.«¹⁴

I Johannes’ Åbenbaring står der:

»De, som står klædt i hvide klæder, hvem er de, og hvor kommer de fra?

… Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og som har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.

Derfor står de for Guds trone og tjener ham dag og nat i hans tempel, og han, som sidder på tronen, skal rejse sit telt over dem.«¹⁵

Kan I forestille jer dem, som tjener i templet i dag?

Der er mere end 120.000 tempeltjenere i 150 fungerende templer i hele verden. Alligevel er der mulighed for, at flere kan have denne dejlige oplevelse. Da præsident Gordon B. Hinckley bekendtgjorde ideen med mindre templer rundt om i verden, sagde han: »Alle tempeltjenere vil være lokale personer, som vil tjene i andre sammenhænge i deres menighed og stave.«¹⁶ Normalt kaldes tempeltjenere for en periode på 2-3 år med mulighed for at forlænge. Det er ikke meningen, at I efter jeres kaldelse skal blive så længe som muligt. Mange tempeltjenere, der har tjent i mange år, tager deres kærlighed til templet med dem, når de er afløst, og gør det muligt for andre og nye tempeltjenere at tjene.

For næsten 100 år siden sagde apostlen John A. Widtsoe: »Vi har brug for flere tempeltjenere til at udføre dette vidunderlige værk … Vi har brug for flere omvendte i alle aldre til at tjene i templet … Tiden er kommet … i den nye bestræbelse for templer til at anvende alle mennesker i alle aldre … Tempeltjeneste … er til lige så stor gavn for de unge og aktive, som det er for de ældre, som har lagt mange af livets byrder bag dem. Den unge mand har endnu mere brug for sin plads i templet end hans far og bedstefar, som er blevet styrket af livets erfaring; og den unge kvinde, som har livet for sig, har brug for den ånd, indflydelse og vejledning, der kommer af at deltage i templets ordinancer.«¹⁷

I mange templer inviterer tempelpræsidenten nykaldede missionærer, der har fået deres begavelse, unge mænd og kvinder, til at tjene i kort tid som tempeltjenere, inden de tager på missionærskolen. Disse unge er ikke kun velsignede ved at få lov at tjene, men »de beriger også skønheden og ånden for alle, der tjener i templet«.¹⁸

Jeg bad en række unge mænd og kvinder, som havde tjent som tempeltjenere før og efter deres mission, om at dele deres tanker. De brugte vendinger som de følgende til at beskrive deres oplevelse i templet:

Når jeg tjener i templet –

føler jeg, »at min Fader og Frelseren er nær«;
føler jeg »fuldstændig fred og lykke«;
har jeg en følelse af »at være hjemme«;
får jeg »hellighed, kraft og styrke«;
føler jeg »vigtigheden af mine hellige pagter«;
»bliver templet en del af mig«;
»er de, jeg tjener, mig nær i løbet af ordinancen«;
»giver det mig styrke til at overvinde fristelser« og
»har templet ændret mit liv for altid.«¹⁹

Det er en rig og mægtig oplevelse for folk i alle aldre at tjene i templet. Selv nogle nygifte ægtepar bør tjene sammen. Præsident Nelson har sagt: »At tjene sammen i templet er en enestående aktivitet for en familie.«²⁰ Som tempeltjenere kan I, ud over at modtage ordinancer på jeres forfædres vegne, også lede ordinancerne for dem.

Som præsident Wilford Woodruff sagde:

»Kan en mand eller en kvinde have en større kaldelse på jorden end at have magt og myndighed til at gå frem og tjene i frelsens ordinancer? …

I er redskaber i Guds hænder til den sjæls frelse. Man kan ikke give menneskenes børn noget andet, som står lige med det.«²¹

Han sagde også:

»[I] skal høre Helligåndens blide hvisken, og himlens skatte og engles betjening skal gives [jer] fra tid til anden.«²²

»Det er mere værd end alt, hvad I eller jeg kan ofre i de få år, vi tilbringer her i kødet.«²³

Præsident Thomas S. Monson mindede os for nylig om, at »templets velsignelser er uvurderlige.«²⁴ »Intet offer er for stort.«²⁵

Kom til templet. Kom ofte. Kom sammen med og for jeres familie. Kom, og hjælp også andre med at komme.

»De, som står klædt i hvide klæder, hvem er de?« Mine brødre og søstre, I er dem, I som har modtaget templets ordinancer, som har holdt jeres pagter ved at ofre. I er dem, som hjælper familier med at opdage velsignelserne ved tempeltjeneste og som har hjulpet andre langs vejen. Tak for jeres tjeneste. Jeg bærer vidnesbyrd om, at hvert tempel er Guds hellige hus, og at vi hver især kan lære om og forstå guddommelighedens kraft. I Jesu Kristi navn. Amen.