Backstagebønner
En af mine yndlingshobbyer er irsk dans. Jeg prøver ihærdigt at øve min koreografi derhjemme, så jeg er klar til at optræde. Jeg øver mig meget, men når jeg står bag scenen, inden jeg skal optræde, får jeg gerne lidt nerver på. Ved hver konkurrence finder min mor og jeg et stille sted at bede. Sommetider er det bag et scenetæppe eller i et rum lige ved siden af. Jeg ved, at det ikke betyder noget for vor himmelske Fader, hvor vi er, blot at vi har tro på ham.
Ved den sidste konkurrence, jeg deltog i, var min mor ikke med mig for at bede. Hun ventede nede blandt publikum. Jeg blev rigtig nervøs, men jeg afgjorde, at det ikke betød noget, om hun var med mig eller ej. Jeg trådte lidt væk fra mine venner og bad en bøn. Jeg bad om sikkerhed, mens jeg dansede, og om at jeg ville kunne gøre mit bedste. Jeg gjorde det rigtig godt den dag, og jeg kan huske den følelse af fred, jeg havde, da jeg gik på scenen.
Vi kan altid stole på vor himmelske Fader. Uanset hvor vi er, eller hvornår det er, så lytter han altid.