Opdagede mit himmelske ophav

Daiane Korth da Silva

Forfatteren bor i New York i USA.

Efter flere års kamp for selvaccept oplevede jeg endelig et mirakel, der hjalp mig til at forstå mit evige værd.

Lige siden jeg var barn, har jeg kæmpet med min vægt og min selvaccept. I begyndelsen virkede de øgenavne, jeg fik på grund af min vægt, harmløse, men med tiden begyndte jeg at tro, at de negative ting, der blev sagt om mit udseende, også betød noget negativt om min personlighed.

Som teenager begyndte jeg at indse, at selvom jeg selv syntes om min fysiske fremtoning, passede min kropstype ikke ind i de verdslige normer. Og jeg var glad for min stille personlighed, men det var heller ikke, hvad folk forventede af mig – lærerne ville have, at jeg sagde mere i klassen, drengene kunne lide de mere snakkende piger, og jeg fik jævnligt at vide, at jeg skulle være mere udadvendt, end jeg var. Lidt efter lidt begyndte mit selvværd at sygne hen.

Som ung voksen var jeg deprimeret, ubekvem med min egen krop og jeg forstod ikke, hvorfor Herren ikke kunne have gjort mig bare lidt køn og interessant. Jeg prøvede flere slankekure, end jeg burde, og jo flere jeg prøvede, jo mere tog jeg ironisk nok på i vægt. Det virkede ikke særligt lovende at være en enlig, indadvendt og overvægtig ung voksen.

Jeg følte mig slået og besluttede, at jeg var, som jeg var, selvom jeg aldrig tabte mig så meget, jeg ønskede eller blev mere udadvendt. Selvom jeg holdt op med at hade mig selv så meget, var jeg stadig langt fra at kunne se mig selv som en af Guds smukke, dyrebare døtre. Jeg opgav ganske enkelt at finde mit selvværd.

Et fornødent lys

En dag skete der et mirakel, mens jeg læste en tale af søster Mary G. Cook, gift med ældste Quentin L. Cook fra De Tolv Apostles Kvorum, fra et verdensomspændende foredrag for unge voksne i september 2016 med titlen »Find glæde i hverdagen«. Jeg læste: »Da vi kom til jorden, havde vi vores guddommelige herkomst som Guds børn med os. Vores personlige værd kommer fra himlen.« Jeg følte det som om, at mit sind endelig blev åbnet for et lys, som jeg virkelig havde brug for, men aldrig troet, at jeg ville få. Jeg indså, at jeg inden havde følt, at det var forkert at kunne lide mig selv, fordi jeg ikke passede ind i verdens stereotypi af, hvordan en smuk værdifuld kvinde bør være. Nu var jeg klar til at stå ved, at jeg var glad for min introverte og nørdede personlighed, mit krusede krøllede hår, mine brune øjne og kartoffeltuden, det store smil og tilmed min overvægtige krop, som stadig gør det, jeg har brug for. Jeg blev taknemmelig for at være en af Guds skabninger. Endelig indså jeg, at han ikke skaber fejl.

Efter så mange års følelsesmæssig og fysisk kamp og lidelse har jeg endelig lært en sandhed, som måske er åbenlys for mange: mit personlige værd har intet med denne verden at gøre. Det kommer fra himlen. Det har altid været en del af mig, selv om jeg var blind for det. Det er ikke noget, der fastsættes af medierne, mine kammerater eller nogen anden end vor himmelske Fader og Jesus Kristus, og de anser mig for at være værdifuld nok til, at Frelseren døde for mig.

Et grundlag i Kristus

At Ånden lærte mig om mit værd i Guds øjne har ændret mig på så mange måder. Jeg blev glad for mit liv igen. Jeg er mere taknemmelig for mine utallige velsignelser. Jeg har et meget stærkt ønske om at prøve endnu hårdere på at gøre, hvad der er rigtigt, og tro mere på mig selv og mine drømme. Det har gjort, at jeg ønsker at være mere venlig og tålmodig med mennesker omkring mig, og jeg er kommet nærmere på Frelseren.

Verdens stemmer lyder stadig og dømmer, men nu har jeg en stærk viden om mit værd, som jeg aldrig vil glemme. Den viden har givet mig en fred og glæde, som jeg ønsker at dele med alle, jeg møder. Ved hjælp af den tale fandt jeg ud af, at mit selvværd og min selvtillid må være fast forankret i Kristus, »så når Djævelen udsender sine mægtige vinde, ja, sine pile i hvirvelvinden, ja, når alle hans hagl og hans mægtige uvejr skal ramme [mig], at det ingen magt skal få over [mig] til at drage [mig] ned i elendighedens og den uendelig jammers kløft på grund af den klippe, som [jeg er] er bygget på, som er en sikker grundvold, en grundvold, hvorpå menneskene, hvis de bygger derpå, ikke kan falde« (Hel 5:12).

Jeg er taknemmelig for Herren og det evige værd, han ser i os alle. Jeg er taknemmelig for inspirerede kvinder som søster Cook, der stræber efter at efterleve evangeliet og dele visdommen deri. Jeg er taknemmelig for dette liv, for det mirakel, vores legeme og sind er, og for den guddommelighed, der ligger i os alle.