»Er jeg dit barn?«

Camille Nelson fra Utah i USA

Selvom jeg kun havde været i kirke nogle få gange, besøgte min hjemmelærer mig trofast. En aften ringede han og spurgte, om jeg ville dele nogle tanker om evige familier i den næste klasse om evangeliske principper.

»Ja, det vil jeg rigtig gerne,« sagde jeg.

Jeg tænkte ikke meget over det før næste morgen. Da var det, at jeg indså, at jeg var gået med til at tale om evige familier til en gruppe mennesker, som sikkert allerede vidste alt om det. Jeg havde ingen anelse om, hvad jeg kunne sige til dem.

I årenes løb havde jeg truffet nogle valg, der adskilte mig fra evangeliet. Hvordan skulle jeg kunne dele mine tanker om noget, som jeg ikke var sikker på, at jeg troede på. Jeg følte mig forvirret. Så kom jeg i tanke om salmen: »Jeg er Guds kære barn« (Salmer og sange, nr. 195). Jeg havde ikke hørt ordene i årevis, men jeg kunne dem udenad. Så slog det mig, jeg var nødt til at spørge Gud, om jeg faktisk var hans barn.

På det tidspunkt var jeg ved at flytte om på møblerne i mit soveværelse, så med min seng på skrå midt i rummet knælede jeg ved den og ventede på, at ordene kom. Hvad kunne jeg sige til Gud? Jeg var ikke sikker på, at han var der. I det øjeblik kom disse enkle ord fra det inderste af mit hjertes ønsker: »Gud, er du der virkelig? Og hvis du er der, er jeg så dit barn?«

Svaret kom med det samme. Det var som om, at han havde ventet på, at jeg spurgte. Jeg følte Gud sige: »Ja, Camille, jeg er her, og du er mit barn.«

Da jeg åbnede mine øjne, var jeg stadig i mit uordentlige soveværelse. Alt omkring var et rod, men jeg følte, at mit liv var blevet bragt i orden. Jeg vidste, at jeg var Guds barn, og det var alt, der betød noget.

I klassen om søndagen fortalte jeg blot min historie om, hvordan jeg havde fået kundskab om, at jeg er Guds barn. »Og er jeg hans barn,« sagde jeg, »så er alle andre det også.«

Det tog mig yderligere tre et halv år at foretage alle de ændringer, jeg var nødt til, men mit liv har aldrig været det samme siden da. Siden den dag har jeg aldrig tvivlet på, hvem jeg er. Jeg ved, at min himmelske Fader altid er der. Han elsker mig, for jeg er hans barn.