Unge voksne
Forlad ikke Frelseren
Ældste Kevin W. Pearson
De Halvfjerds
Fra talen »The Lens of Truth«, der blev holdt på Brigham Young University-Idaho den 7. marts 2017.
Vi lever i omskiftelige tider. Men spørgsmålet er ikke, hvordan Kirken klarer sig, men snarere hvordan vil du og jeg klare os?
Illustrationer: J. Beth Jepson
For flere år siden mødtes jeg med en ven til frokost. Vi havde ikke set hinanden i mange år. Da vi gik i high school og de første år på universitetet, havde han været en af mine nærmeste venner. Han var en af de stærkeste og mest hengivne unge mænd, jeg kendte.
Vi gik til seminar sammen, dyrkede sport sammen, kom på universitetet sammen, forberedte os på mission sammen og tog på mission med få måneders mellemrum. Efter vores missioner giftede han sig med en talentfuld og skøn kvinde fra min stav.
Som årene gik, tog vores liv vidt forskellig retning. Vi flyttede til hver sin by og mistede til sidst kontakten med hinanden. Jeg kan stadig huske, hvor målløs jeg blev, da jeg hørte, at han og hans hustru havde forladt Kirken. Af alle dem, jeg kendte i min ungdom, var han den sidste, jeg nogensinde havde troet, ville forlade Kirken.
Ved frokosten mindedes vi det venskab, der havde betydet så meget for os begge to. Vi grinede sammen igen over nogle af de skøre oplevelser, vi havde haft. Vi talte om vores familie og prøvede at opdatere hinanden.
Til sidst stillede jeg det oplagte spørgsmål: »Tim, hvad skete der? Du var så dybt omvendt og hengiven! Hvorfor forlod du Kirken? Hvad fik dig til at opgive dine tempelpagter? Har du også forladt Frelseren? Vi lovede hinanden, at vi ville være trofaste resten af vores liv!«
»Kevin,« svarede han, »jeg ser ganske enkelt anderledes på tingene nu. Mit syn på Kirken og dens lære har ændret sig. Jeg hader ikke Kirken – jeg har bare ikke brug for den mere.«
Da vi skulle til at tage afsked, udtrykte jeg min kærlighed og taknemmelighed for et venskab, jeg stadig værdsætter. Og så bar jeg mit dybe vidnesbyrd: »Tim, jeg ved, at disse ting er sande. Og du ved også, at de er sande. Du har altid vidst det. Du har blot mistet den klarhed, du havde engang. Men du kan genvinde det lys og den forståelse af Helligånden, som du havde engang. Kom tilbage.«
Vi gav hinanden et kram og sagde farvel, og han hviskede: »Jeg beundrer din overbevisning og passion. Men hvordan kan du være så sikker?«
Da jeg gik derfra, tænkte jeg meget over de valg, vi havde truffet, og hvilken virkning de havde haft på vores liv og vores børns og børnebørns liv.
Mine unge venner, lad det ikke gå jer, som det gik for min ven Tim. Er I så standhaftige, urokkelige og omvendte, som I tror, at I er? Når I møder livets uundgåelige og nødvendige udfordringer, hvor vil I så søge fred og forståelse? Når I møder prøvelser på livets sti, vil I så stadig instinktivt og altid tænke på at bede?1
Efterhånden som kritikken af Kirken, dens historie, ledere og lære vil tage til, hvor står I så? Når overbevisninger og skikke i en stadigt mørkere verden støder sammen med principperne i det gengivne evangelium, hvad vil I så gøre?
Vil I også gå jeres vej?
Nogle af Satans mest effektive våben er forstyrrelse, fup og åndelig ufølsomhed. Hver især forpurrer tro, slører blikket og fordrejer perspektivet. Tilsammen udgør de den største udfordring i vor tid. Satan bruger dem ikke blot til at underminere Joseph Smith, Mormons Bog, Kirkens lære eller Kirkens ledere, men også til at angribe Frelseren og Faderens plan. Sådan har det altid været.
Når de uundgåelige fristelser og prøvelser blæser sig op og nærmer sig en kategori 5 orkan, vil I så stole på Gud og hage jer fast til sandheden? Frelserens gennemtrængende spørgsmål gælder stadig i dag:
»›Vil I også gå jeres vej?‹
Simon Peter svarede ham: ›Herre, hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord,
og vi tror, og vi ved, at du er Guds hellige« (Joh 6:67-69).
Jeg bliver mindet om en stærk udtalelse af præsident Heber C. Kimball (1801-1868), førsterådgiver i Det Første Præsidentskab. De hellige var ankommet sikkert til Saltsødalen og var ret tilfredse med sig selv. Da de havde overkommet og udholdt så meget, var de lidt stolte og overmodige. Præsident Kimball sagde:
»Lad mig sige jer, at mange af jer vil opleve en tid, hvor I vil møde al den trængsel, prøvelse og forfølgelse, som I kan holde til og få rigelig mulighed for at vise, at I er tro mod Gud og hans værk … Mødet med de vanskeligheder, der ligger forude, er nødvendige for, at I selv kan få kundskab om sandheden af disse ting … Hvis I ikke har det vidnesbyrd, så lev retskaffent og påkald Herren og hold ikke op, før I får det. Hvis ikke, vil I ikke kunne stå fast …
Den tid vil komme, hvor ingen mand eller kvinde vil kunne holde ud på lånt lys. Alle vil være nødt til at blive vejledt af lyset inden i sig selv. Hvis I ikke har det, hvordan skal I så stå fast?«2
Vi lever i omskiftelige tider. Men spørgsmålet er ikke, hvordan Kirken klarer sig, men snarere hvordan vil du og jeg klare os? »Sandhedens standard er blevet hejst; ingen uhellig hånd kan standse dette værks fremgang.«3 Om du og jeg går fremad med det, er det eneste, der er usikkert.
Sådan overlever man åndeligt
Jeg foreslår seks væsentlige ting, som vi hver især må gøre for at overleve åndeligt.
1. Elsk og adlyd Gud først. At elske og adlyde Gud går nødvendigvis forud for at elske og tjene hinanden. Rækkefølgen er vigtig. Nefi sagde: »For Gud Herren giver lys, så man forstår; for han taler til mennesker på deres sprog, så de forstår« (2 Ne 31:3). Vor himmelske Fader elsker os og er altid villig til at give os forståelse. Vi må dog sætte ham i første række i vores liv.
2. Bed en personlig bøn. Bøn er altafgørende. Profeten Joseph Smith sagde: »Den bedste måde at opnå sandhed og visdom på er ikke at finde svaret i bøgerne [han kunne også have tilføjet ›blogs‹], men at henvende sig til Gud i bøn og modtage guddommelig belæring.«4 I vil aldrig være uværdige til at bede! Hvis I ønsker flere svar, så stil flere spørgsmål. Søg konstant efter og bed om Helligåndens indflydelse (se Moro 10:5). Det er det lys, som Faderen sender, der giver forståelse.
3. »Stræb efter at lære, ja, ved studium og også ved tro« (L&P 109:7). Det er en guddommelig pligt at lære. Agenter søger læring; objekter venter på at blive genstand for handling. Dygtige ledere er dygtige til at lære. Kirken har brug for dygtige ledere – kvinder og mænd, der søger større lys og kundskab, dybere forståelse og omvendelse (se L&P 93:36). Det kræver både forpligtelse og hengivenhed. I kan ikke finde dybe sandheder ved at rulle ned over en side på Wikipedia eller en blog. Husk, at tro næres ved at høre de troendes vidnesbyrd, ikke ved at høre om tvivlen hos dem, der har mistet troen.
4. Søg i skrifterne, især Mormons Bog – hver dag! Mormons Bog er udtrykkeligt skrevet for at beskytte og hjælpe os med at navigere igennem forholdene i vore dage. Nefi vidnede om jernstangens kraft: »Og jeg sagde til dem, at det var Guds ord, og at den, der ville lytte til Guds ord og ville holde fast ved det, de skulle aldrig fortabes, ej heller kunne Modstanderens fristelser og brændende pile overvælde dem, så de blev blinde, og føre dem bort til undergang« (1 Ne 15:24). Hvis I begynder at føle jer forvirrede og fortabte, så begynd forfra på side et og fordyb jer i Mormons Bog.
5. Fokuser på det store billede. I er en del af den største bevægelse på jorden: Indsamlingen af Israel som forberedelse til Jesu Kristi andet komme. I har en vigtig rolle at spille! I kom til jorden med en intention om at være tapre i jeres vidnesbyrd om Frelseren. Det er jeres guddommelige identitet. Fokuser på det store billede – vor himmelske Faders plan for lykke. Det er sandhedens linse. Det er i den sammenhæng, alle spørgsmål, emner og bekymringer skal ses. »For Ånden taler sandheden og lyver ikke. Derfor taler den om ting, som de virkelig er, og om ting, som de virkelig vil blive« (Jakob 4:13).
6. Stol frem for alt andet på Jesus Kristus. Han er stadig »verdens lys og liv« (3 Ne 11:11; se også Joh 8:12). Når I føler jer indhyllet i og overvældet af tvivl, besværligheder og fristelser, så stol på ham. Når livet ikke er, som I forventede, og dem, I stolede på, skuffer og svigter jer, så fortsæt ved at stole fuldt og fast på ham. Må I gøre, som Nefi gjorde i tilsvarende svære tider: »Alligevel ved jeg, til hvem jeg har sat min lid … O Herre, jeg har sat min lid til dig, og jeg vil sætte min lid til dig for evigt« (2 Ne 4:19, 34).
Uanset hvad I gør, så forlad ikke Frelseren! Takket være hans forsoning er vi agenter, frie til at handle og ikke blot genstande for handling. Enhver af os vil skulle stå foran den Almægtige Gud og gøre rede for det lys og den sandhed, vi har valgt.
Jeg lover jer, at hvis I vil følge disse principper og hage jer fast til sandheden, vil jeres tro aldrig forsvinde. Må Gud velsigne jer til altid at vælge at se igennem sandhedens linse ved Helligåndens kraft.