2018
En Familie På Mission Samtidigt
September 2018


En Familie På Mission Samtidigt

En utrolig glæde – og et løfte mindes

Da vores søn meddelte, at han ville på mission og ville finde arbejde, så han så hurtigt som muligt kunne komme ud at arbejde i Herrens vingård, blev vi uendeligt glade.

Vi havde en masse planer om, hvad vi ville gøre, når han tog af sted, men intet ville lykkedes. Vi fastede og gik i bøn om, hvad vi skulle gøre, og vi fik det svar, at vi skulle huske det, vi lovede Herren i december 1994/95 – på selve nytårsaften. Da var vi på Odense Universitets Hospital med vores søn, der var 4½ døgn gammel. Der talte vi om, hvor skønt det ville være at kunne tage af sted på mission samtidig med, at Hans tog på mission. Hvis vi havde mulighed for det til den tid., så ville Herren nok gøre det muligt for os, hvis vi samtidig arbejdede på det.

Og der kom et kald – og et til

Årene gik, indtil vores søn var 20 år gammel. Her kom han og fortalte, at han ville tage på mission. Da Hans var 21½ år gammel, modtog han sit kald, og han begyndte i Manchester-missionen den 15. juni 2016

Da Hans var rejst, fik vi vores kaldelse til Den Danske Mission. Vi skulle møde på MTC i Preston den 9. november 2016, og 8 dage senere blev vi kaldet til at tjene i Frederikshavn, med specielt ansvar for genaktivering og medlemsoptegnelserne. Det har været en utrolig velsignelse med mange store vidnesbyrd samt venskaber igennem vores arbejde.

Velsignelser og vidnesbyrd

Vores mission har givet os så mange velsignelser og en større forståelse af evangeliet og skrifterne, især fra Mormons Bog. Det er en fantastisk bog, og hver gang vi begynder forfra, finder vi endnu bedre ud af, hvorfor vi har fået den og skal studere den hver dag. Sammen med vores søn har vi udvekslet skriftsteder samt vidnesbyrd, som har opbygget vores åndelige fællesskab, vores arbejde og undervisning og har været til stor opbyggelse for os. Samtidig har vi også fået mange åndelig og varme venskaber med de mennesker, vi hver især har arbejdet med.

Hele familien opbygget

Det har været utroligt at se den åndelige udvikling, Elder Raven (Ravn) har været igennem, og han skriver det samme om vores åndelige udvikling. Vi har et vidnesbyrd om, hvor meget det har styrket vores bånd som en evig familie, der vælger at tjene i Herrens vingård. En af vores store oplevelser har været at undervise Ketty til hendes dåb. Vi føler nogle specielle bånd, der har knyttet os sammen som søskende i evangeliet.

En opfordring

Vi ønsker, at alle, der som ægtepar eller familie, vil søge Herren i bøn om at tage på mission. Vi føler os så velsignet ved at tjene på mission og ville ønske, at andre også ville søge Herren, om det var muligt at kunne gøre det samme.

En hilsen fra Elder Raven

Et vidnesbyrd

Da jeg besluttede mig for at gå fremad bærende det sorte navneskilt, havde jeg ikke forventet at finde så stærkt fællesskab med Guds hellige. Men nu erkender jeg, at når vi står skulder ved skulder, kan ingen uhellig hånd standse værket fra at gå fremad. Forfølgelser kan rase, men værket vil gå frem, indtil sandheden har fejet gennem hvert land og lydt i hvert øre, og Guds formål er opfyldt.

Grund til at glæde sig

I og jeg er forenede, og selvom vi måske ikke bogstaveligt står skulder ved skulder, er vi medlemmer af den sande kirke og de retfærdiges rige. Og som lyden af Faderens stemme fylder vort sind, har vi stor grund til at glæde os over Frelserens evangelium. Må Gud velsigne jer alle.

En tilføjelse fra redaktionen.

Hvor er det en fornøjelse at læse og at se familien Ravn på mission. Som deres tidligere grenspræsident i Nykøbing Falster Gren frydes jeg – godt gået, I tre.