Efter orkanen Maria

Brianne Anderson fra Virginia i USA

Min familie og jeg flyttede til øen Dominica i Caribien i august 2016. Vi faldt straks for øens skønhed, kulturen og folket. Vi kom i den lokale gren og lærte meget af medlemmerne der.

Mandag den 18. september 2017 ramte en kategori 5 orkan, Maria, vores lille ø. Min mand og jeg så, hvordan huse og køretøjer blev kastet ned ad gaden af de kraftige vinde. Orkanens øje gik direkte over øen, og ødelæggelserne var altomfattende. Dagen efter orkanen gik vi igennem gaderne og kunne konstatere, at den frodige og livlige regnskov på Dominica nu lå hen som en ødemark.

Samme morgen gik vi hjem til de forskellige medlemmer fra vores gren. Der var kun to huse, der stadig var ubeskadiget og beboelige. Seks ud af otte familier, som havde boet på den nordlige side af øen, havde mistet alt. 80 procent af alle hjem og bygninger på Dominica blev erklæret ubeboelige. Trods denne tragedie smilede mange af familierne. Da vi spurgte, hvad de ville gøre, svarede de: »Det er en velsignelse, at vi er i live.«

Fordi vores familie havde givet agt på profetens råd om at være selvforsynende, havde vi et forråd af mad. Vi var i stand til at brødføde mange naboer, missionærer og medlemmer af vores gren. Ved hvert måltid lavede vi i gennemsnit mad til 20 personer. Da vi brugte vores hjemmeforråd til at tjene og drage omsorg for dem omkring os, føltes vores egne byrder lettere.

Denne oplevelse mindede mig om Alma og hans folk, hvis byrder »blev gjort lette; ja, Herren styrkede dem, så de kunne bære deres byrder med lethed« (Mosi 24:15).

Selvom vi ikke havde rindende vand, elektricitet eller dagligdags bekvemmeligheder, blev vi styrket til at overkomme det og løfte andre. I de måneder, der fulgte efter orkanen, har jeg indset, at selv om det er vigtigt at være forberedt rent timeligt, må vi også være åndeligt forberedt. Når vi adlyder og opbygger vores vidnesbyrd på tro på Jesus Kristus, vil vi få et solidt fundament, der ikke vil falde, når livets vinde og storme raser omkring os.