Ambassadører for håb: Arbejd sammen om at forebygge selvmord

Maryssa Dennis

Kirkens Tidsskrifter

I kan styrke jeres venner ved at sprede Jesu Kristi lys og håb.

Indenfor den diplomatiske verden repræsenterer ambassadører deres land over for en anden gruppe af mennesker. Men I kan også være ambassadører, uden det kræver et pas! I en verden, der sommetider synes meget mørk, kan I være ambassadører for håb og lys. Spørg bare Jackson L. (til venstre med brune bukser) fra Utah i USA, som er medlem af HÅBEHOLDET på hans skole – et selvmordsforebyggelsesprogram blandt hans jævnaldrende. Gennem en organisation, der kaldes Hope4Utah, har han lært, hvordan man genkender advarselstegnene, er en ven og spreder håb på sin skole.

Vi har brug for JER

»At være på HÅBEHOLDET har virkelig været en øjenåbner,« siger Jackson. »Der er klassekammerater, venner og medlemmer af familien, der kæmper.«

Jackson har lært, at selvom han ikke er ansvarlig for de valg, hans venner træffer, er der noget, han kan gøre for at hjælpe dem igennem en krise. Studier viser, at 7 ud af 10 teenagere, der er deprimerede eller tænker på selvmord, hellere vil fortælle en ven end en voksen om det.¹ Det betyder, at I står stærkt med hensyn til at hjælpe jeres venner.

Som søster Carol F. McConkie, tidligere førsterådgiver i Unge Pigers hovedpræsidentskab, har sagt: »Vi har et pagtsansvar for at holde øje med hinanden, tage hinanden under armen og vandre sammen ad denne sti. Eller med andre ord lægge telefonen fra jer og se, hvem der har brug for jeres hjælp.«²

I behøver ikke at være en del af en formel organisation for at gøre en forskel på jeres skole eller blandt jeres venner. Her er nogle tips, som altid virker, alle steder.

Sådan gør man

For at være en ambassadør for håb så prøv at genkende, række ud og rapportere.

Genkend advarselstegnene om, at nogle har brug for hjælp.³ Hold øje med, hvem der er –

deprimerede eller føler, at der ikke er noget håb.
opfører sig uansvarligt.
trækker sig tilbage fra venner og aktiviteter.
giver værdifulde ejendele væk.
kæmper med stressende faktorer som tab af kære, store livsændringer, mobning osv.
ændrer deres vaner med hensyn til søvn, mad og hygiejne.
taler om eller planlægger selvmord – siger ting som: »Jeg ville ønske, at jeg aldrig var blevet født« eller »alle ville få det bedre uden mig.«

Ræk ud. At være ambassadør handler om at skabe forbindelser. Find et tidspunkt, hvor I og jeres ven kan tale uforstyrret. I bekymrer jer måske om, at det vil gøre tingene værre at komme ind på emner som selvskade eller selvmord, men det er en myte. Når I har modet til at tale om det, kan I rent faktisk give den person en livline og lade dem vide, at I bryder jer om dem.

»Vær ikke bange for at spørge en ven, om de har det svært,« siger dr. Greg Hudnall, ekspert i forebyggelse af selvmord og stifter af Hope4Utah. »Vær direkte, men belær eller døm ikke.« Han anbefaler, at man siger »jeg«, hvilket vil virke omsorgsfuldt og bekymret i stedet for belærende. For eksempel: »Jeg lagde mærke til, at du havde det svært i klassen i dag. Så jeg tænkte bare på, om du er okay? Tænker du på at skade dig selv?«

Bed om Åndens hjælp til at vide, hvad I skal sige. Hvis jeres venner kæmper med selvmordstanker eller andre alvorlige udfordringer som depression eller angst, så sig ikke bare, at de må se at komme over det. Ældste Dale G. Renlund fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Måden, vi taler med en, der er rask på og måske bare lige er lidt nede, adskiller sig fra, hvordan vi taler med en mentalt syg.« Han anbefaler, at vi siger noget i retning af: »Du er ikke alene. Vi er her for dig. Vi hjælper dig igennem det her.«

Og husk at lytte godt efter i stedet for at være optaget af, hvad I skal sige. Som ældste Renlund siger: »At få folk til at tale og forklare, hvordan de har det, og opmuntre dem til at tale er nok meget vigtigere end at give dem råd.«⁴
Rapportér. Når I opdager, at en ven har det svært, kan I føle jer fristet til at holde jeres bekymring for jer selv. Jeres ven beder jer måske tilmed om ikke at fortælle nogen om det. Men ambassadører åbner munden! Tilbyd at gå med dem hen og tale med en betroet voksen, det kan være en forælder, skolevejleder eller en leder i Kirken. Henvis til en selvmordslinje i jeres land eller anden hjælp. Hvis de truer med at skade sig selv eller andre, så tag dem med på skadestuen eller ring til vagtlægen og bliv hos dem til, de får professionel hjælp. Hvis de ikke er i umiddelbar fare, så find ud af, hvordan I kan fortsætte med at inkludere og støtte dem. »Skab mulighed for, at de kan være en del af noget,« siger dr. Hudnall, »prøv at invitere dem til at lave noget sammen med jer som at løbe, cykle eller svømme.« Fysisk aktivitet er godt, for bevægelse kan gøre humøret bedre.

Undervurder ikke jeres indflydelse

Forestil jer lige et øjeblik, hvor anderledes verden ville være, hvis alle mennesker havde en støttende ven. Vi kan ikke redde hele verden, men vi kan være en ven for dem, der har brug for en.

Søster McConkie tilskynder os til at være »villige til at udvide vores vennekreds« og »accepterer andre, selvom de måske er anderledes end jer.« Hun har påpeget, at det at gøre os til venner med nogle kan gøre en forskel for, om de bevæger sig fremad eller gør noget destruktivt, som at begå selvmord. »Vær forskellen. I har stor kapacitet til at gøre godt.«

Ved at række ud følger I det helt store forbillede og den ultimative kilde til håb: Jesus Kristus.

»Vores HÅBEHOLD-vejleder siger, at vi er ›ambassadører for håb‹«, siger Jackson. »Jeg elsker det, for vi er ikke kun ambassadører for håb, men også ambassadører for Jesus Kristus. I sidste ende er han vores håb.«

Når vi udviser kristuslignende kærlighed mod andre, kan vi hjælpe dem med at finde håb og helbredelse.

»Jeg ved, at hvis Jesus Kristus var her på jorden, ville han række ud mod andre, som vi gør nu,« siger Jackson. »Det er en trøst at vide, at jeg gør, som han ville have gjort.«