Julehygge i Hjælpeforeningen i Slagelse
Et klogt tidspunkt – og klog invitation
Måske 20. november er lidt tidligt at invitere til julehygge, men hvorfor ikke gøre det, før juletravlheden for alvor begynder, tænkte vi, og sådan blev det i 2019.
Da alle søstre fra 8 år nu er en del af Hjælpeforeningen, blev invitationer givet til både Primary og Unge Kvinder. Til vores store glæde takkede de ja til dette første fællesmøde i vores menighed.
På tværs af alder, blev der hygget, snakket, leget, sunget og spist lækkerier.
Især de unge piger udtrykte spontan glæde over at se, at juletræ, julepynt, julelys, nisser og grønt havde forandret primarylokalet til en hyggelig julestue. Hvor inspirerende det er med de unges åbne sind.
En stor glæde
Aldrig har jeg oplevet, at der til et hjælpeforeningsarrangement i menigheden, blev sunget med så stor kraft og glæde som denne aften. Det til både kendte og nyfortolkede julesange.
Og jeg tænkte, hvilken styrke det er at have de unge piger med i søsterfællesskabet. Deres glæde, begejstring og energi er så givende.
Der var planlagt julebanko og alle kom med en indpakket gave til spillet.
Så mange pakker var der på gavebordet, at der til sidst måtte sættes turbo på spillet og uddeles sidegevinster. Mon ikke flere havde været ekstra gavmilde og bragt mere end en gave med?
En Johannes Møllehave-historie om en særlig julegave viste ligesom under sangene, hvordan de unge piger er en tilgift i Hjælpeforeningen. Deres indlevelse i fortællingen inspirerede tydeligt oplæseren undervejs, så fortællingen blev levendegjort og kom til at fylde rummet.
Tid til udfordringer
Udfordringer var der også tid og plads til.
En leg, hvor engangsglas skulle flyttes ved hjælpe af elastikker, viste at kommunikation og gode eksempler er vigtige for at kunne samarbejde.
Også stjernefletning gav lidt hovedbrud. En kunst som nogle hvert år må genlære, mens andre heldigvis både kan huske og hjælpe med.
Især vores søde søstermissionærerne så ud til at være udfordret med fletningen, men de gik til opgaven med iver og begejstring og kunne da også bringe en velflettet stjerne med hjem.
Julens ånd
Aftenen sluttede med en åndelig tanke og en særlig gave til de unge piger, der kan minde dem om, at de, hver og en, er en Guds datter og en del af et uendeligt stort søsterfælleskab, som begyndte i himlen og fortsætter på jorden, og som rummer uendelig mange muligheder for dem.
Mange ting, ud over de unge pigers inspirerende bidrag, gjorde denne aften til noget særligt.
At se 3 generationer, en mormor, en mor, og en datter, være i Hjælpeforeningen sammen, var en stor glæde.
At en søster begejstret kom og fortalte, at hun havde sat en dåbsdato til 21. december, var bestemt også med til at sætte den gode stemning.
Tillige skabte en iver for at hjælpe og dele med hinanden en særlig ånd og atmosfære af fællesskab.
»Det har været en hård dag, men nu er jeg virkelig kommet i julestemning,« var en af søstrenes farvelhilsen.
Bedre evaluering kunne ikke ønskes.
En særlig styrke – og tak
Aftenen mindede mig om et stavslederskabsmøde, som jeg deltog i for en del år siden, hvor der blev sagt, at en særlig styrke til at fremme Herrens værk fandtes i præstedømmet, i kvinders tro, i de unge og i missionærerne.
Tak til de 19 fantastiske søstre, der gjorde denne aften til et særligt frikvarter fra dagligdagens udfordringer og travlhed.
Og tak til de søstre, der var med os i ånden, men ikke kunne deltage fysisk.