»Lev med taknemmelighed«

Ældste Torben Engbjerg, Danmark

Områdehalvfjerdser

I løbet af sommeren har landene i vores område langsomt genåbnet efter Covid-19-pandemien. Dette år har været svært for mange. Vi sørger med dem, der har mistet kære familiemedlemmer og venner. Nogle har mistet deres job og andre kan stadig være i risiko for at gøre det. Der er stort behov for vores omsorgsindsats, der sikrer, at alles behov imødekommes.

Uanset hvilken udfordring vi har, er vor himmelske Fader altid opmærksom på os og kender de prøvelser, vi forsøger at overvinde, hvor svære de end måtte være. Jeg kommer til at tænke på følgende linjer fra en velkendt salme:

Kastes du på bølgen om i livets nat,

føler du, at alle har dig helt forladt,

tæl da Herrens gaver, nævn dem hver især,

og det vil forundre dig, hvor rig du er.¹

Det er ofte gennem vores prøvelser, at vi bliver styrket. Men denne viden er måske ikke en stor trøst, lige når vi kæmper allermest. Præsident Russell M. Nelson spurgte os ved aprilkonferencen i år: »Hvordan kan vi udholde sådanne prøvelser?« Han fortsatte derpå: »Herren har fortalt os, at ›hvis I er beredte skal I ikke frygte.‹«² Præsident Nelson fremhævede og indbød os også, som han så ofte gør, til at søge efter og lovede os endda »et åndeligt højdepunkt … når vi … udtrykker vores store taknemlighed til Gud Faderen og hans elskede Søn.«³ Selv i vores største prøvelser, kan taknemmelighed være nøglen til at overvinde dem for os.

På grund af Frelseren er muligheder etableret for, at vi ikke alene kan udholde, men også overvinde vores prøvelser, og vi bliver lovet, at bedre tider ligger forude. Frelseren kender os hver især personligt ved navn, og han er der for at hjælpe og støtte os til alle tider, til endelig sejr. Det kan vi være fuldstændigt forvissede om. Dagen vil komme, hvor vi med stor taknemmelighed kan se tilbage og se, hvor rigt vi er blevet velsignet, og hvordan vi er blevet ledt til det, der er det rigtige for os.

Søster Chieko N. Okazaki henviser i sin bog »Lighten up« til en historie om to hollandske søstre, Corrie og Betsie Ten Boom, der var hengivne kristne, som skjulte jøder i deres hjem under Anden Verdenskrig. De blev fanget og sat i en koncentrationslejr i en overfyldt barak fuld af lopper. Betsie citerede fra sin bibel, der ikke var blevet konfiskeret: »Altid fryd jer, bed konstant, giv tak for alt …«

Senere mens de bad sammen, bad Betsie: »Tak for lopperne …« Dertil sagde Corrie: »Selv Gud kan på ingen måde gøre mig taknemmelig for lopper.« »Tak for alt,« citerede Betsie. »Der står ikke ›alt behageligt‹«. Disse to søstre fik mere frihed i den barak, de var i, og til sidst fandt de ud af hvorfor. Vagterne var ikke villige til at gå ind i deres rum, fordi det var fuldt af lopper.⁴

Det må nødvendigvis omfatte vores dybeste kærlighed og hengivenhed til Frelseren at leve med taknemmelighed og en varig taknemmelighed for pagtsstien mod evigt liv, som han har tilvejebragt for os. Vi føler os måske ikke altid værdig til at modtage himmelsk hjælp, men Frelseren ser på os, ikke blot som vi er nu, men han velsigner os kærligt i henhold til, hvor han ser os i det evige perspektiv. »Jesus Kristus og hans forsoning er det tilflugtssted, vi alle har brug for, uanset hvilke storme der rammer os.«⁵

Jeg indbyder os alle til at leve med taknemmelighed og se, hvordan det vil bringe os tættere på vor Frelser, Jesus Kristus, og hjælpe os til at overvinde livets udfordringer.