Markering af Kirkens virke i Danmark 1850-2020
Fra visioner og værdier til virkelighed
Forskningens fremskridt er forudsætningen for fremtidig lykke og velstand, men intet godt sker automatisk og uden aktiv og helhjertet indsats i form af individuel og institutionel investering af tid og energi. Men hvordan gik det egentlig til, at vi kom så langt, og er der reelle muligheder for yderligere vækst i viden og velstand – og det uden at skade vores værdier i form af frihed og lykke for den enkelte?
1820
Meget begyndte for 200 år siden – altså i år 1820! Hans Christian Ørsted fik under en forelæsning i København pludselig den vision, at elektricitet og magnetisme var forbundet med hinanden, skønt det var den gængse grundopfattelse, at der her var tale om to uforenelige naturlove. Da man hørte om Ørsteds opdagelse i Frankrig, var man først helt afvisende, men så blev det foreslået, at man lige skulle efterprøve det, og så kom det straks frem, at Ørsted havde ret! Det markeres i år på forskellig vis – og med god grund. For uden denne opdagelse ville meget havde været anderledes. Det var udgangspunktet for dannelsen af det moderne samfund med vækst, velfærd og værdier – og det ikke kun i småstaten Danmark, men i hele den vestlige verden og snart efter overalt.
Samtidig – på den »anden« side
Samme år fik Joseph Smith sit første syn i den hellige lund, og her lagdes så kimen til det, som 10 år senere førte til oprettelsen af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige den 6. april 1830. Mange var af logiske og andre grunde skeptiske overfor de beretninger, der blev fremført for at fremme troen på dette helt usædvanlige, at man kunne komme i personlig kontakt med Højere Magter. De fleste var ret skeptiske – for nu at sige det mildt – men der var nogle få, der satte meget på spil for at fremme budskabet.
Og så til Danmark
Allerede 20 år efter oprettelsen af Kirken kom de første repræsentanter for Kirken til København. Den 11. maj 1850 ankom Peter O. Hansen til København, en god måneds tid før Erastus Snow (1818-1888) fra De Tolv Apostles Råd ankom sammen med George Parker Dykes og svenskeren John E. Forsgren, som tilsammen udgjorde den officielle kirkelige delegation. Det skete den 14. juni 1850, og allerede den 15. september samme år blev den første menighed i Den Skandinaviske Mission etableret i en lejet sal, der paradoksalt lå i Vingårdstræde og det med Dykes som den første forstander for Københavns Gren. Fra den følgende onsdag (18/9) blev møderne afholdt i en lejet sal i Lille Kongensgade nr. 45, som lå ganske tæt ved. En kirkeejet bygning kom først i stand med kirkebygningen i Korsgade 11, der virkede som Kirkens hovedsæde i Danmark 1901-1932. Inden da havde kirken spredt sig til hele landet og fik eksempelvis markeret sig med en flot bygning i midten af Ålborg!
Ind i næste århundrede
Erastus Snow var lillebror til Lorenzo Snow (1814-1901), der var præsident for Kirken 1898-1901 – altså netop i den periode, hvor Ezra Taft Benson og Torkil Dressø blev født. Erastus var medlem af De Tolvs Råd og den første formelle leder af Kirken i Skandinavien med hovedsædet placeret i København. Dengang som nu havde kirkeledelsen i København sans for det historiske, hvilket viste sig på mange måder. Udgivelsen af Skandinaviens Stjerne i oktober 1851 havde således et kommunikativt formål på kort sigt, men allerede i begyndelsen var det tydeligt, at man også havde de historiske perspektiver i sigte. I samme ånd udgav staven i år 2015 samlingen af Omvendelseshistorier og trosfremmende oplevelser, der kan ses som en slags fortsættelse af Omvendelseshistorier fra 2012. De beretter på individniveau om, at der fortsat er udfordringer for Kirken i form af ekstern og intern modstand, og desværre ofte fra velmenende mennesker, der misforstår, misfortolker eller blot har mistet fodfæstet i forhold til de muligheder for optimal erkendelse, som virkeligheden også ligger inde med, men som af forskellige årsager ofte bliver fravalgt. Men her en fokus på de opbyggelige elementer.
Forandringer
For omkring 100 år siden oplevede medlemmerne en overgangsfase, der markerede overgangen fra den såkaldt klassiske mormonisme med fokus på de bibelske idealer til den moderne mormonisme med dens vægt på kernefamilien, de traditionelle kristne livsværdier og målsætninger, eller fra det kontroversielle til det komplementære. Overgangsperioden fra det ene til det andet paradigme strakte sig over nogle år, men gav så efter besættelsesårene sig udslag i nogle år med brobygning og vækst. Måske er det netop noget tilsvarende, der er ved at ske i disse år. Hvor det før i overvejende grad var tilrejsende amerikanere og konvertitter, der skabte det sociale miljø og stod for Kirkens klassiske forbilleder, så er det nu mere og mere ved at blive anden og tredje generations danske medlemmer, der sætte dagsordenen for de ret omfattende sociale aktiviteter, der foregår i menighederne såvel som i stavsregi – og det uden at udelukke andre inspirationskilder. Templet i København er i sig selv et symbol på denne udviklingstendens med dens mangfoldighed af aktiviteter.
Den første stav
Danmarks første stav blev etableret 16. juni 1974 – altså for 46 år siden under ledelse af Ezra Taft Benson (1899-1994), som på det tidspunkt var leder for De Tolv Apostles Råd. Han var født i Idaho den 4. august 1899, samme år som Torkild Dressø, der blev 107½ år gammel, inden han døde i 1996, som den ældste mand i Danmark øst for Storebælt. Ezra Taft Benson var den 10. september 1926 blevet viet til Flora Smith Asmussen, der var født og opvokset i Køge. Præsident Benson blev ordineret til apostel den 7. oktober 1943 af Heber J. Grant og virkede som USA’s landbrugsminister, mens Dwight D. Eisenhower (1890-1969) var USA’s 34. præsident (1953-61). Ezra Taft Benson blev præsident for De Tolv Apostle den 30. december 1973 og den 10. november 1985 præsident for Kirken. Han døde den 30. maj 1994.
Senere – i 1978 – fik Danmark sin anden stav med hovedsædet i Århus og med Knud Bent Andersen som den første stavspræsident.
Hvorfor Danmark
Det er relevant og interessant, hvorfor Kirken i begyndelsen i den grad fandt det rigtigt at satse på Danmark – og i den grad fik fremdrift og succes her i landet. Der er mange forklaringer, men først og fremmest var Danmark et åbent land, der tillod tilrejsende at virke i landet. Dertil kom, at personligheder, som forskeren H.C. Ørsted, den romantiske digter H.C. Andersen, den fri grundlovstilhænger N.F.S. Grundtvig og den kirkekritiske Søren Kierkegaard bidrog til, at der var højt til loftet i det danske samfund. En mere uddybende forklaring skal gives ved en anden lejlighed. Det er planen at markere det, der begyndte for 170 år siden for at fortsætte under meget forskellige forhold og betingelser, under et møde i kirken på Maglegårds Alle søndag den 20. september kl. 19.00 – under forudsætning, at det ikke bliver forhindret af en ny coronakrise. Under alle omstændigheder så gælder det om at se det store i det små! At påskønne dem, der gik forud, for uden dem ville meget være anderledes. Og hvis du ikke tror det usædvanlige, så skal du ikke forvente det mirakuløse.