»Lektion 6, Klassens forberedelsesmateriale: Jesu Kristi altomfattende forsoning«, Lærdomme og læresætninger i Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2021
»Lektion 6, Klassens forberedelsesmateriale«, Lærdomme og læresætninger i Mormons Bog – Lærerens hæfte
Lektion 6, Klassens forberedelsesmateriale
Jesu Kristi altomfattende forsoning
Hvad er jeres følelser og tanker, når I reflekterer over Frelserens lidelser i Getsemane og på korset? Præsident Russel M. Nelson har sagt: »Mormons Bog giver den fyldigste og mest myndige forståelse af Jesu Kristi forsoning, man kan finde noget sted« (»Mormons Bog: Hvad ville jeres liv være uden?«, Liahona, nov. 2017, s. 62). Når I studerer, hvad Mormons Bog lærer os om Jesus Kristus og hans forsoning, så tænk over, hvordan han har forløst jer fra følgerne af faldet og gjort det muligt for jer at blive mere som ham og vor Fader i himlen.
Afsnit 1
Hvorfor har jeg brug for at tage imod Jesu Kristi forsoning?
Omkring år 74 f.Kr. ledte profeten Alma en mission blandt zoramitterne, som havde en depraveret form for tilbedelse og en lære om, at »ingen Kristus [ville] komme« (Alma 31:16). Da Alma og Amulek prædikede for en gruppe fattige zoramitter, som var blevet fordrevet fra deres tilbedelsessteder, lærte de dem, hvordan de skulle tilbede Gud, og aflagde frimodigt vidnesbyrd om, at Kristus ville komme og udføre en altomfattende forsoning.
Vi ved fra skrifterne og nutidig åbenbaring, at »[Jesu Kristi] forsoning omfattede hans lidelser for menneskehedens synder, udgydelsen af hans blod og hans død og efterfølgende opstandelse fra graven« (Guide til skrifterne, »Forsoning«, https://www.churchofjesuschrist.org/study/scriptures/gs/atone-atonement?lang=dan).
Præsident Russell M. Nelson har sagt følgende om Frelserens altomfattende forsoning:
[Jesu Kristi] forsoning er uendelig – uden ende. Forsoningen var også altomfattende i og med, at hele menneskeheden ville blive frelst fra en evigtvarende død. Den var altomfattende med hensyn til hans umådelige lidelse. Den var uendelig i tid og satte en stopper for den hidtil herskende praksis med ofringer af dyr. Den var uendelig i omfang – den skulle udføres én gang for alle. Og forsoningens nåde rækker ikke blot ud til et uendeligt antal mennesker, men også til et uendeligt antal verdener skabt af ham. Den var altomfattende udover enhver menneskelig målestok eller jordisk fatteevne.
Jesus var den eneste, som kunne tilbyde en sådan altomfattende forsoning, eftersom han blev født af en dødelig mor og en udødelig Fader. På grund af denne enestående fødselsret var Jesus et uendeligt væsen. (»Forsoningen«, Stjernen, jan. 1997, s. 33)
Profeten Jakob holdt også en stærk prædiken om vores behov for Herrens altomfattende forsoning, og hvordan Jesus Kristus udfrier os fra følgerne af faldet og konsekvenserne af vores synder.
Vi kan være helt sikre på, at gennem Frelserens altomfattende sonoffer kan vi angre vores synder og blive rene. Præsident Tad R. Callister, tidligere hovedpræsident for Søndagsskolen, kom med følgende advarsel om at lægge begrænsninger på Frelserens forsoning:
Jeg har lejlighedsvist mødt gode hellige, der har haft problemer med at tilgive sig selv, som uskyldigt, men ukorrekt, har lagt begrænsninger på Frelserens forløsende magt. De har uforvarende omdannet en uendelig forsoning til en begrænset, der på en eller anden måde kommer til kort over for netop deres synd eller svaghed. Men det er en altomfattende forsoning, fordi den omfatter og favner alle synder og svagheder, såvel som ethvert misbrug eller enhver smerte andre forårsager. (»Jesu Kristi forsoning«, Liahona, maj 2019, s. 85-86)
Afsnit 2
Hvordan kan Jesu Kristi forsoning hjælpe mig med at overvinde det naturlige menneske?
Da kong Benjamins liv lakkede mod enden, holdt han en stærk, kristuscentreret prædiken for sit folk. I denne prædiken delte han det, som en engel havde lært ham, om Jesu Kristi gerning og forsoning. Han sagde, at vi kun kan overvinde den naturlige, eller syndige, del af os selv gennem Herrens forsoning.
Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har givet følgende indsigt i den naturlige mand eller kvinde:
Til en vis grad lever det naturlige menneske, som kong Benjamin beskrev, i bedste velgående i hver af os (se Mosi 3:19). Den naturlige mand eller kvinde omvender sig ikke, er kødelig og sanselig (se Mosi 16:5; Alma 42:10; Moses 5:13), eftergivende og umådeholden, stolt og selvisk. Som præsident Spencer W. Kimball sagde: »Det ›naturlige menneske‹ er det ›jordiske menneske‹, som har tilladt, at rå, dyriske lidenskaber har fået magten over hans åndelige sider« (se »Havets strømninger og familiens indflydelse«, Den danske Stjerne, juli 1975, s. 2) …
Jordelivets sande natur og prøve kan altså opsummeres i følgende spørgsmål: Vil jeg følge det naturlige menneskes tilbøjeligheder, eller vil jeg give efter for den hellige Ånds tilskyndelser og aflægge det naturlige menneske og blive en hellig ved Herren Kristi forsoning (se Mosi 3:19)? Det er prøven. Det naturlige menneskes begær, ønsker, tilbøjeligheder og tilskyndelser kan overvindes i og ved Jesu Kristi forsoning. Vi er på jorden for at udvikle guddommelige kvaliteter og for at tøjle alle kødets lidenskaber. (Se »Vi tror, at vi skal være kyske«, Liahona, maj 2013, s. 42, 43)