»Lektion 8, Klassens forberedelsesmateriale: Livet efter døden«, Lærdomme og læresætninger i Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2021
»Lektion 8, Klassens forberedelsesmateriale«, Lærdomme og læresætninger i Mormons Bog – Lærerens hæfte
Lektion 8, Klassens forberedelsesmateriale
Livet efter døden
Præsident Russell M. Nelson har sagt: »Vi behøver ikke betragte døden som en fjende. Med fuld forståelse og forberedelse erstattes frygt med tro. Håb fjerner fortvivlelse« (»Dødens døre«, Stjernen, juli 1992, s. 70). Når I studerer dette forberedelsesmateriale, så prøv at overveje, hvad Mormons Bog lærer os om døden og livet efter døden, som kan hjælpe jer med at »berede [jer] til at møde Gud« (Alma 12:24).
Afsnit 1
Hvad sker der, når vi dør?
Efter at Corianton, en af Alma den Yngres sønner, havde forsaget sin gerning og begået seksuel synd, talte hans far med ham om alvoren af hans handlinger. Alma forstod, at Corianton bekymrede sig over livet efter døden og den straf, der venter synderen. Alma belærte sin søn om, at selv om alle vil opstå, vil kun de retfærdige bo hos Gud (se Alma 40:1, 9-10, 25-26). Han forklarede også, hvad der sker med vores ånd mellem døden og opstandelsen.
Præsident Joseph Fielding Smith sagde dette om udtrykket »ført hjem til den Gud, der gav dem livet«:
[Dette udtryk] betyder ganske enkelt, at deres jordiske liv er forbi, og at de vender tilbage til åndeverdenen, hvor de får tildelt en plads i henhold til deres gerninger sammen med de retfærdige eller uretfærdige, og der afventer opstandelsen. (Joseph Fielding Smith, Answers to Gospel Questions, red. Joseph Fielding Smith jun., 1958, 2:85)
Præsident Dallin H. Oaks fra Det Første Præsidentskab har også sagt følgende om åndeverdenen:
Vi ved selvfølgelig ud fra skrifterne, at når vores legeme dør, fortsætter vi med at leve som en ånd i åndeverdenen. Skrifterne lærer os også, at denne åndeverden er opdelt mellem dem, der har været »retfærdige« i livet, og dem, der har været ugudelige. De beskriver også, hvordan nogle trofaste ånder underviser dem, der har været ugudelige eller oprørske i forbindelse med evangeliet (se 1 Pet 3:19; L&P 138:19-20, 29, 32, 37). Allervigtigst afslører nutidsåbenbaring, at arbejdet med frelse går fremad i åndeverdenen (se L&P 138:30-34, 58), og selvom vi opfordres til ikke at udsætte vores omvendelse i løbet af jordelivet (se Alma 13:27), lærer vi, at der er mulighed for noget omvendelse der (se L&P 138:58). (»Stol på Herren«, Liahona, nov. 2019, s. 26)
Afsnit 2
Hvordan kan troen på opstandelsen give mig håb?
Da Alma og Amulek underviste Ammonihas folk, forsøgte en advokat ved navn Ze’ezrom at fordreje Amuleks ord og undergrave hans lærdomme om Jesus Kristus. Som svar vidnede Amulek frimodigt om, at opstandelse og frelse fra synd kun er mulig igennem Jesus Kristus.
Præsident Susan W. Tanner, tidligere hovedpræsident i Unge Kvinder, har vidnet om vigtigheden af opstandelsen og sagt:
Disse hellige legemer, som vi er så taknemmelige for, lider under naturlige begrænsninger. Nogle fødes med et handicap og nogle lider med smerter på grund af sygdom hele deres liv. Når vi ældes, oplever vi alle, at vores legeme gradvist begynder at svigte. Når det sker, længes vi efter den dag, hvor vores legeme vil blive helbredt og raskt. Vi glæder os til opstandelsen, som Jesus Kristus gjorde mulig … Jeg ved, at gennem Kristus kan vi opleve en fylde af glæde, der kun er tilgængelig, når ånd og grundstof er uadskilleligt forbundet (se L&P 93:33). (»Legemets hellighed«, Liahona, nov. 2005, s. 15)
Afsnit 3
Hvad kan jeg gøre for at blive bedre beredt til at møde Gud?
Flere år efter, at Alma og Amulek havde undervist i Ammoniha, drog de på endnu en mission, denne gang til de frafaldne zoramitter. Alma og Amulek begyndte at vinde indpas blandt den mere ydmyge del af folket. Efter Amulek havde belært folket om at vende sig til Jesus Kristus og tro på hans forsonings kraft, tilskyndede han dem til at berede sig til at møde Gud.
Præsident Henry B. Eyring fra Det Første Præsidentskab har talt om vigtigheden af i dag at berede sig på at møde Gud og sagt:
Der ligger en fare i ordene en dag, når det, de betyder, er »ikke i dag«. »En dag vil jeg omvende mig.« »En dag vil jeg tilgive ham« …
Skrifterne tydeliggør faren ved udsættelse … Dagen i dag er en kostbar gave fra Gud. Tanken »en dag vil jeg« kan berøve jer tidens muligheder og evighedens velsignelser (»I dag«, Liahona, maj 2007, s. 89)
Da Alma den Yngre tjente folket i landet Zarahemla, stillede han mange tankevækkende spørgsmål for at få dem til at overveje, hvad de skulle gøre for at forberede sig på at stå i Guds nærvær (se Alma 5).