»Lektion 22, Klassens forberedelsesmateriale: Beskyttelse af os selv mod falske lærdomme i de sidste dage«, Lærdomme og læresætninger i Mormons Bog, Lærerens hæfte, 2021
»Lektion 22, Klassens forberedelsesmateriale«, Lærdomme og læresætninger i Mormons Bog, Lærerens hæfte
Lektion 22, Klassens forberedelsesmateriale
Beskyttelse af os selv mod falske lærdomme i de sidste dage
Ældste Quentin L. Cook fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt, at »vi lever i svære tider. Der er en stigende tendens til at kalde ›ondt godt og godt ondt‹ (2 Ne 15:20; se også Es 5:20)« (»Kant og klar: Vær tempelværdig – i gode og i dårlige tider«, Liahona, nov. 2015, s. 40). Herren gav os i stor forhåndsviden og kærlighed Mormons Bog, som hjælper med at afsløre de falske lærdomme og idéer, som er fremherskende i vor tid. Tænk under jeres studium af materialet her over, hvilke principper fra Mormons Bog, der kan hjælpe jer til at genkende bedrag og forsvare sandheden.
Afsnit 1
Hvordan kan Mormons Bog beskytte mig mod falske lærdomme i verden i dag?
Præsident Ezra Taft Benson og præsident Russell M. Nelson har sagt følgende om Mormons Bogs kraft til at beskytte os mod falske lærdomme:
Mormons Bog blotter Kristi fjender. Den gendriver falske læresætninger … Den styrker Kristi ydmyge tilhængere mod den ondes anslag, planer og lære i vor tid. (Kirkens præsidenters lærdomme: Ezra Taft Benson, 2014, s. 130)
Mormons Bog belyser både Mesterens lære og udstiller modstanderens taktik (se 2 Ne 26-33). Mormons Bog forkynder den sande lære for at fordrive falske religiøse overleveringer. (»Mormons Bog: Hvad ville jeres liv være uden?«, Liahona, nov. 2017, s. 62)
Nefi skrev en bemærkelsesværdig profeti ned om fremkomsten af Mormons Bog, som var en essentiel del af Jesu Kristi evangeliums gengivelse (se 2 Ne 27:6-23). Nefi profeterede om falske, tomme og tåbelige lærdomme og djævlens taktikker, der ville føre folk på afveje (se 2 Ne 28).
Afsnit 2
Hvordan kan jeg ruste mig mod dem, som måske forsøger at ødelægge min tro på Jesus Kristus?
Mormons Bog advarer mod antikrister. En antikrist er »hvem som helst eller hvad som helst, som er en forfalskning af evangeliets sande plan for frelse, som åbent eller i det skjulte sætter sig op mod Kristus« (Guide til Skrifterne, »Antikrist«, scriptures.ChurchofJesusChrist.org). Præsident Nelson sagde om antikrist:
Husker I antikristen Korihor? Korihor gik fra sted til sted, hvor han spyede sine usandheder om Frelseren ud, indtil han blev stillet for en højpræst, som spurgte ham: »Hvorfor drager du omkring og fordrejer Herrens veje? Hvorfor lærer du dette folk, at der ingen Kristus skal komme, så du derved afbryder deres glædesudbrud?« (Alma 30:22).
Alt, der går imod Kristus eller hans lære, vil forstyrre vores glæde. Det indbefatter menneskers filosofier, der er så udbredte på nettet og forskellige blogge, at de gør ligesom Korihor gjorde»Glæde og åndelig overlevelse«, Liahona, nov. 2016, s. 83-84.
Brug ressourcerne nedenfor, når I studerer den beretning, I har valgt.
Sherem og Jakob
Læs Jakob 7:1-14 og svar på de førnævnte spørgsmål.
Jakobs åndelige grundvold var en kilde til styrke, der gjorde ham i stand til at tilbagedrive Sherems påstande (se Jakob 7:5). Læs følgende udtalelse af ældste Ronald A. Rasband fra De Tolv Apostles Kvorum og overvej, hvordan I kan følge Jakobs eksempel.
Når jeg har givet mennesker, [som har kæmpet med troen], råd, har jeg udforsket de valg, de har truffet i de år, der gik forud for, at de glemte deres hellige oplevelser, og gjorde dem svage og fulde af tvivl. Jeg har opfordret dem, som jeg nu opfordrer jer, til især i svære tider at mindes, da I følte Ånden, og jeres vidnesbyrd var stærkt; husk den åndelige grundvold, I har opbygget. Jeg lover jer, hvis I gør dette og undgår ting, der ikke opbygger og styrker jeres vidnesbyrd, eller som gør grin med jeres overbevisning, så vil de dyrebare tider, da jeres vidnesbyrd blomstrede, dukke op i jeres erindring igen gennem ydmyg bøn og faste. Jeg forsikrer jer om, at I atter engang vil føle trygheden og varmen i Jesu Kristi evangelium. (»At du ikke glemmer«, Liahona, nov. 2016, s. 114)
Skriv mindst en åndelig oplevelse ned i jeres studiebog, som kan give anledning til at tænke på en situation, hvor jeres tro på Jesus Kristus eller hans evangelium blev udfordret.
Nehor og Gideon
Studer Alma 1:2-16, og svar på det foregående spørgsmål. Det kan være nyttigt at lægge mærke til, at Nefi sagde, at »præstelist består deri, at mennesker prædiker og sætter sig selv op som et lys for verden, så de kan opnå vinding og verdens ros, men de stræber ikke efter Zions velfærd« (2 Ne 26:29).
Hvorfor tror I, at Nehors falske lærdomme blev populære blandt nogle folk? Læs følgende beskrivelse af modstanderens taktik af præsident Dallin H. Oaks fra Det Første Præsidentskab, og tænk over, hvorfor det gælder for Nehors lærdomme, der er skrevet ned i Alma 1:4.
Satan er den store bedrager og ophav til al løgn (se Joh 8:44). Det er ikke, fordi Satan kun fortæller løgne. Hans mest effektive løgne er halve sandheder eller løgne, der ledsages af sandheder. (»Reading Church History«, tale til religionsundervisere i CES, 16. aug. 1985, s. 9)
Skriv et svar ned i jeres studiebog til følgende spørgsmål: Hvordan kan jeg udvikle større mod til at vælge det, der er rigtigt, frem for det, der er populært, men forkert?
Korihor og Alma
Læs Alma 30:12-18, 23, 27-28, 32-33, 39-46 og svar på de førnævnte spørgsmål.
Præsident M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum har givet følgende råd til medlemmer af Kirken:
Lad os derfor tage os i agt for falske profeter og falske lærere, både mænd og kvinder, som er selverklærede forkyndere af Kirkens lære, og som søger at udbrede deres falske evangelium og tiltrække tilhængere ved at sponsorere videnskabelige afhandlinger, bøger og blade, hvis indhold drager Kirkens grundlæggende lære i tvivl. Tag jer i agt for dem, der taler om og udgiver materiale, som går imod Guds sande profeter, og som aktivt hverver andre med hensynsløs tilsidesættelse af den evige trivsel hos dem, som de forleder. (»Tag jer i agt for falske profeter og falske lærere«, Liahona, jan. 2000, s. 74)
Alma gav Korihor adskillige beviser på Guds eksistens ved at bære vidnesbyrd om sandheden. Skriv i jeres studiebog de beviser, I har set, som »viser, at der er en Gud« (Alma 30:44). Hvordan kan disse beviser styrke jeres tro på og vidnesbyrd om Gud?