»Lektion 11, Klassens forberedelsesmateriale: Træng jer frem ad pagtsstien«, Lærdomme og læresætninger i Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2021
»Lektion 11, Klassens forberedelsesmateriale«, Lærdomme og læresætninger i Mormons Bog – Lærerens hæfte
Lektion 11, Klassens forberedelsesmateriale
Træng jer frem på pagtsstien
Præsident Russell M. Nelson har udtalt: »Nu siger jeg til alle medlemmer af Kirken: Bliv på pagtens sti. Jeres forpligtelse til at følge Frelseren ved at indgå pagter med ham og derefter holde disse pagter vil åbne døren til enhver åndelig velsignelse og privilegium, der er tilgængelig for mænd, kvinder og børn overalt« (»Når vi går fremad sammen«, Liahona, apr. 2018, s. 6). Når I fortsætter jeres studie af Kristi lære, så tænk over, hvordan det at indgå og overholde jeres dåbspagt og få Helligåndsgaven og holde ud til enden hjælper jer til at blive mere som vor Fader i himlen.
Afsnit 1
Hvordan kan min dåbspagt velsigne mig og alle dem omkring mig?
Herren sendte profeten Abinadi til kong Noa og hans folk for at advare dem om, at hvis de ikke omvendte sig, ville de blive sat i fangenskab. Kong Noa afviste Abinadis budskab og fik ham dræbt. Alma, en af Noas præster, nedskrev i hemmelighed Abinadis ord og lærte folket dem. Efterhånden som Almas gruppe af troende voksede, samledes de ved Mormons vande og indgik dåbspagt.
Som kommentar til vores løfte om at sørge med og trøste andre har ældste Dale G. Renlund fra De Tolvs Apostles Kvorum forklaret følgende:
For effektivt at tjene andre i Kirken må vi se dem gennem en forælders øjne, gennem vor himmelske Faders øjne. Først da kan vi begynde at forstå en sjæls sande værdi. Først da kan vi fornemme den kærlighed, vor himmelske Fader har til alle sine børn. Først da kan vi fornemme Frelserens omsorg for dem. Vi kan ikke fuldt ud opfylde vores pagt om og pligt til at sørge med dem, der sørger, og trøste dem, der har behov for trøst, medmindre vi ser dem gennem Guds øjne. (Se Mosi 18:8-10). Dette bredere perspektiv vil åbne vores hjerte for andres skuffelser, frygt og hjertesorg (»Gennem Guds øjne«, Liahona, nov. 2015, s. 94)
Afsnit 2
Hvordan kan Helligåndsgaven forandre mit liv?
I sine skrivelser om Kristi lære lærer Nefi os, at de, som følger Jesu Kristi eksempel og bliver døbt, vil få Helligånden af vor himmelske Fader (se 2 Ne 31:12).
Præsident Boyd K. Packer fra De Tolv Apostles Kvorum sagde dette om at tale med engles tunger:
Nefi forklarede, at engle taler ved Helligåndens kraft, og at I kan tale med engles tunge, hvilket ganske enkelt betyder, at I kan tale ved Helligåndens kraft. Den er stille … Men kraften er der (»Helligåndsgaven: Hvad ethvert medlem bør vide«, Liahona, aug. 2006, s. 21)
Og ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret dåben med ild:
Udfør følgende aktivitet:
-
Læs følgende udtalelse:
Helligånden er en helliggører, som renser og brænder urent og ondt ud af menneskenes sjæle som ved ild. (Se 3 Ne 27:19-21) …
Som medlemmer af Herrens genoprettede kirke er vi både velsignet med den indledende renselse fra synd, der forbindes med dåben, og den potentielle vedvarende renselse fra synd, der muliggøres gennem Helligåndens … ledsagelse og kraft
… Men hvis vi har forberedt os samvittighedsfuldt og deltager i [nadveren] med et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd, så har vi løftet om, at vi altid vil have Herrens Ånd hos os. Og ved Helligåndens helliggørende kraft og dens konstante ledsagelse kan vi altid have forladelse for vores synder (»Bliv altid ved med at have forladelse for jeres synder«, Liahona, maj 2016, s. 59, 61-62)
Afsnit 3
Hvordan kan jeg finde større håb og glæde, mens jeg stræber efter at holde ud til enden?
Tillige med tro, omvendelse, dåb og modtagelse af Helligåndsgaven lærte Nefi folket, at det er et vigtigt princip i Kristi lære at holde ud til enden.
Se eller læs følgende besked fra ældste Dieter F. Uchtdorf fra De Tolv Apostles Kvorum og overvej, hvordan I kan holde ud til enden med større glæde.
Læs følgende besked fra ældste Dieter F. Uchtdorf fra De Tolv Apostles Kvorum og overvej, hvordan I kan holde ud til enden med større glæde.
At holde ud til enden eller forblive trofast mod Jesu Kristi evangeliums love og ordinancer gennem hele vores liv er et fundamentalt krav for at blive frelst i Guds rige. Denne tro adskiller de sidste dages hellige fra mange andre kristne trossamfund, som lærer, at alle, der bare tror og bekender, at Jesus er Kristus, opnår frelse. Herren erklærede tydeligt: »Og hvis du holder mine befalinger og holder ud til enden, skal du få evigt liv, hvilken gave er den største af alle Guds gaver« (L&P 14:7).
Derfor er det at holde ud til enden ikke kun et spørgsmål om passivt at udholde livets vanskelige omstændigheder eller »at hænge på«. Vores religion er aktiv, og den hjælper Guds børn på den snævre og trange sti med at udvikle deres fulde potentiale i dette liv og komme tilbage til ham en dag.
Ud fra det perspektiv er det at holde ud til enden ophøjende og herligt, ikke grumt og dystert. Det er en frydefuld religion, en håbets, kraftens og udfrielsens religion (»Har vi ikke grund til at fryde os?«, Liahona, nov. 2007, s. 20)