»Lektion 27, Klassens forberedelsesmateriale: Tro, håb og næstekærlighed«, Lærdomme og læresætninger i Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2021
»Lektion 27, Klassens forberedelsesmateriale«, Lærdomme og læresætninger i Mormons Bog, Lærerens hæfte
Lektion 27, Klassens forberedelsesmateriale
Tro, håb og næstekærlighed
Præsident Dieter F. Uchtdorf, tidligere rådgiver i Det Første Præsidentskab, har lært os, at »tro, håb og kærlighed komplementerer hinanden, og når den ene øges, gør de andre det også … Disse tre egenskaber – tro, håb og kærlighed – arbejder sammen, og grundlagt på sandheden og lyset i Jesu Kristi gengivne evangelium leder det os til at gøre gode gerninger [se Alma 7:24]« (»Håbets uendelige kraft«, Liahona, nov. 2008, s. 23, se Moroni 10:20). Mens I studerer materialet her, så tænk over, hvad I kan gøre for at inkorporere disse guddommelige attributter mere i jeres liv.
Afsnit 1
Hvordan påvirkes mit håb af min tro på Jesus Kristus?
Efter den nefitiske civilisations undergang, stod Moroni alene tilbage for at færdiggøre Mormons Bog. Han tilføjede også nogle lærdomme fra sin far, Mormon, blandt andet en prædiken om dyderne tro, håb og næstekærlighed (se Moro 7:1).
Forbered jer til klassen
Læs Moroni 7:33, 38, 40-43, og se efter, hvad ellers Moroni lovede om forholdet mellem tro og håb.
Præsident M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret følgende om forbindelsen mellem tro og håb:
Tro på Herren Jesus Kristus - virkelig tro, hvor vi med hele vores sjæl udøver urokkelig tro - er en kraft, der regnes med i universet. Det kan være den kraft, hvorigennem mirakler udvirkes. Eller det kan være en kilde til indre styrke, hvorigennem vi finder fred, tryghed og det fornødne mod til at klare os.
Når vi sætter vores tro og tillid i arbejde, bliver håbet født. Håb kommer af tro og giver mening og formål med alt, hvad vi gør. Det kan til med give os den fredfyldte overbevisning, som vi behøver for at leve lykkeligt i en verden, der er overmoden af ugudelighed, katastrofer og uretfærdighed. (»Glæden, da håbet blev opfyldt«, Stjernen, jan. 1993, s. 31)
Eftertanke i forberedelse til klassen
Hvilke velsignelser er kommet eller kan der komme i jeres liv ved, at I centrerede jeres tro og håb om Jesus Kristus?
Afsnit 2
Hvordan kan jeg forbedre min evne til at håbe?
Da Moroni forkortede jereditternes optegnelse, inkluderede han profeten Eters lærdomme om tro. Han beskrev mange mirakler, som skete på grund af tro på Jesus Kristus. (Se Eter 12:3-22). Moroni forklarede, at »tro er det, som man håber på og ikke ser« (vers 6).
Forbered jer til klassen
Læs Eter 12:4, 32, og overvej, hvad I kan se frem til, når I udviser tro på Gud.
Præsident Uchtdorf har sagt følgende om håbets uendelige kraft:
Håb er en af Åndens gaver [se Moroni 8:26]. Det er et håb om, at vi gennem Kristi forsoning og magten i hans opstandelse vil blive ført frem til evigt liv, og dette på grund af vores tro på Frelseren [se Moroni 7:41]. Denne slags håb er både et løfte og en befaling (se Kol 1:21-23), og som med alle befalinger er det vores ansvar at gøre det til en aktiv del af vores liv og overvinde fristelsen til at miste håbet. Håb knyttet til vor himmelske Faders nådefulde plan for lykke fører til fred [se Rom 15:13], godhed [se SI 33:22], fryd [se Rom 12:12] og glæde [se Ordsp 10:28]. Håb om frelse er som en beskyttende hjelm [se 1 Thess 5:8], det er et grundlag for vores tro [se Hebr 11:1; Moroni 7:40] og et anker for sjælen [se Hebr 6:19; Eter 12:4]. (»Håbets uendelige kraft«, s. 21)
Eftertanke i forberedelse til klassen
Hvad kan I gøre for at gøre håb til en mere aktiv del af jeres daglige liv?
Afsnit 3
Hvilken virkning kan næstekærlighed have på mine relationer til andre og til Jesus Kristus?
Efter at have talt om tro og håb afsluttede Mormon sin forkyndelse med at fokusere på næstekærlighed eller »Kristi rene kærlighed« (Moroni 7:47).
Forbered jer til klassen
Læs Moroni 7:43-48, og overvej at markere de ord eller tekstdele, som definerer og beskriver næstekærlighed.
Præsident Jean B. Bingham, Hjælpeforeningens hovedpræsident, har gjort følgende iagttagelse:
Jesus Kristus er det fuldkomne eksempel på næstekærlighed. Hans førjordiske tilbud om at blive vor Frelser, hans interaktioner igennem hele sit jordiske liv, hans guddommelige gave i form af forsoningen og hans bestandige indsats for at bringe os tilbage til vor himmelske Fader er ultimative tilkendegivelser af næstekærlighed. Han arbejder med ét enkelt fokus: Kærlighed til sin Fader, som kommer til udtryk gennem hans kærlighed for os alle …
Jeg bærer mit vidnesbyrd om, at når vi følger hans fuldkomne eksempel, kan vi modtage kærlighedens gave, som vil bringe os stor glæde i dette liv og de lovede velsignelser ved evigt liv med vor Fader i himlen (se »Jeg vil bringe evangeliets lys ind i mit hjem«, Liahona, nov. 2016, s. 6, 9)
Eftertanke i forberedelse til klassen
Find et par eksempler på, hvordan Jesus Kristus er »det fuldkomne eksempel på næstekærlighed«. Slå beretninger op på gode eksempler i skrifterne, og vær forberedt på at dele mindst et af jeres eksempler med klassen.
Når I tænker over Frelserens eksempel, så overvej, hvordan næstekærlighed kan se ud i jeres hverdag. Præsident Thomas S. Monson har sagt:
Jeg tænker på den form for næstekærlighed, der får os til at være sympatiske, omsorgsfulde og barmhjertige, ikke kun i tider med sygdom, lidelser og nød, men også i tider med svaghed eller fejl fra andres side.
Der er et alvorligt behov for den næstekærlighed, som giver opmærksomhed til dem, der er ubemærkede, håb til dem, der er nedtrykte, hjælp til dem, der er plagede. Sand næstekærlighed er kærlighed i funktion. Behovet for næstekærlighed er overalt.
Der er brug for den næstekærlighed, som nægter at stille sig tilfreds med at høre eller gentage rapporter om andres uheld, medmindre den uheldigt stillede kan nyde godt derved. Den amerikanske universitetsunderviser og politiker Horace Mann sagde engang: »Det er menneskeligt at beklage nød; men guddommeligt at afhjælpe den« (Horace Mann, Lectures on Education, 1845, s. 297).
Næstekærlighed er at have tålmodighed med en person, der har svigtet os. Det er at modstå impulsen til let at blive såret. Det er at acceptere svagheder og ufuldkommenhed. Det er at acceptere mennesker, som de virkelig er. Det er at se forbi det fysiske udseende til egenskaber, som ikke sløres med tiden. Det er at modstå impulsen til at sætte andre i bås. (»Kærligheden ophører aldrig«, Liahona, nov. 2010, s. 124)
Nedskriv jeres tanker
Hvad kan I gøre for at søge næstekærlighedens gave med større oprigtighed og udvikle kristuslignende kærlighed for andre? Hvem har brug for at føle Frelserens kærlighed gennem jer? Hvad kan I gøre for at hjælpe denne person til at føle hans kærlighed?