»Lektion 17, Klassens forberedelsesmateriale: Tilhører Herrens Kirke«, Lærdomme og læresætninger i Mormons Bog, Lærerens hæfte, 2021
»Lektion 17, Klassens forberedelsesmateriale«, Lærdomme og læresætninger i Mormons Bog, Lærerens hæfte
Lektion 17, Klassens forberedelsesmateriale
Tilhører Herrens Kirke
En væsentlig del af Jesu Kristi tjenestegerning blandt nefitterne og lamanitterne var organiseringen af sin kirke. Frelseren sagde, at kirken skulle opkaldes efter ham og bygge på hans evangelium (se 3 Ne 27:7-27). Tænk under forberedelsen til undervisningen over de velsignelser, som Herren giver dem, der deltager i hans kirke. Mens du tænker over disse velsignelser, så overvej også, hvad du kan gøre for at hjælpe med at gøre kirken til et sted, hvor alle Guds børn føler sig velkommen.
Afsnit 1
Hvilke velsignelser kan jeg kun modtage gennem Herrens kirke?
Under sit besøg hos nefitterne ved templet i Overflod gav han præstedømmemyndighed til sine tolv disciple, og tillod dem at døbe, give Helligåndsgaven og lede sin kirke (se 3 Ne 11:18-22; 12:1; 18:5, 37). Frelseren lærte nefitterne, at vi for at komme ind i Guds rige må omvende os, tro på ham og modtage frelsens og ophøjelsens ordinancer, som kun tilbydes i hans kirke, eksempelvis dåb og bekræftelse (se 3 Ne 11:32-41).
I en tale om formålet med Jesu Kristi Kirke i både tidligere tider og nu har ældste D. Todd Christofferson fra De Tolvs Apostles Kvorum sagt:
Det oprindelige formål gælder stadig, nemlig at forkynde Jesu Kristi evangeliums gode budskab og administrere frelsens ordinancer – eller med andre ord at bringe mennesker til Kristus. (»Hvorfor Kirken«, Liahona, nov. 2015, s. 108)
Afsnit 2
Hvordan kan deltagelse i nadveren hjælpe mig i mine bestræbelser på at blive mere som Jesus Kristus?
Da Frelseren rundede sin første dag af sin tjenestegerning i landet Overflod af, gav han nadveren til sine tolv disciple og folket. Han gentog denne ordinance næste dag efter mirakuløst at have skaffet brød og vin. (Se 3 Ne 18:1-9; 20:3-8).
Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret, hvordan denne ordinance giver os mulighed for at have Helligånden som en konstant ledsager:
Nadverordinancen er en hellig og gentagen invitation til oprigtig omvendelse og åndelig fornyelse … Når vi har forberedt os samvittighedsfuldt og deltager i denne hellige ordinance med et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd, har vi løftet om, at vi altid vil have Herrens Ånd hos os. Og ved Helligåndens helliggørende kraft og dens konstante ledsagelse kan vi altid få forladelse for vores synder. (»Bliv altid ved med at have forladelse for jeres synder«, Liahona, maj 2016, s. 61-62)
Ældste Christofferson har lært os, at deltagelse i nadveren også kan hjælpe os med at fokusere på at blive mere som Frelseren:
Brødet og vandet repræsenterer hans kød og blod, som er det levende brød og det levende vand, og det minder os gribende om den pris, han betalte for at forløse os (se Joh 4:10), og det minder os gribende om den pris, han betalte for at forløse os …
I overført betydning har det at spise hans kød og drikke hans blod endnu en betydning, og det er at gøre Kristi egenskaber og karakter til en del af os ved at aflægge det naturlige menneske og blive hellige »ved Herren Kristi forsoning« (Mosi 3:19). Når vi nyder nadverbrødet og vandet hver uge, vil vi stå os godt ved overveje, hvor helt og holdent vi må inkorporere hans karakter og hans syndfri levevis i vores liv og væren …
At spise af Frelserens kød og drikke hans blod betyder at lukke alt ude af vores liv, der ikke er overensstemmende med en kristuslignende karakter, og at gøre hans egenskaber til vores. (»Det levende brød, som kom ned fra himlen«, Liahona, nov. 2017, s. 37, 39)
Afsnit 3
Hvad kan jeg gøre for at få alle til at føle, at der er plads til dem i Jesu Kristi Kirke?
Efter at have indført nadveren blandt nefitterne og lamanitterne belærte Jesus om vigtigheden af at gøre kirkemøder hjertelige og inkluderende.
Jeg kender mennesker, der kommer i kirke hver søndag for at blive inspireret og opløftet, men som bare går igen med følelsen af at føle sig dømt og uelsket, unødvendige …
Vi har brug for at være meget opmærksomme på, hvad formålet er med at komme i kirke om søndagen, og samtidigt sørge for, at alle der føler sig elskede, accepterede og opløftede.
Alle har kampe, som vi ikke engang kender til. Det er meget vigtigt, at vi er opmærksomme på, at alle omkring os er elsket af Gud, og at vi har brug for at se dem gennem kristuslignende øjne. Og vi kan ikke lade fordomme afgøre, hvordan vi omgås andre mennesker …
Jesu Kristi evangelium marginaliserer ikke mennesker. Mennesker marginaliserer mennesker, og det må vi gøre noget ved. Vi er nødt til at være lydhøre og elske dem og give dem mulighed for at vokse og blomstre og blive den bedste udgave af sig selv. De har talenter og evner og personligheder, der er brug for i Guds rige. Og hvis vi skal opbygge Guds rige på jorden, har vi brug for at alle kommer. (»Lifting Others« (video), ChurchofJesusChrist.org)